come here sweety

S-De strip-tease
T-22.00
O-hvad der er i De strip-tease
P-http://www.annespang.dk/images/CatImages/vest_m.jpg
V-koldt.

forbeholdt til Evangeline

Zankuji havde bevægede sig ind på den sådan strip klub som der lå i byen og der havde han jo været så mange gang før i sin tid her i byen, og nu var han der så igen for at se hvad der forgik der inde og alt det.
Han så rundt og rettede på sit jakkesæt som han havde forvildet sig i en dag som i dag og alt det.
Han fandt sig et bord hvor han satte sig ned ved det og kiggede op på scenen hvor de kvinder som arbejdede som strippere dansede og alt sådan noget men han syntes ikke der var nogen af dem som sådan var gode til deres job og alt det. Men det var hans mening i forhold til dem der sad og gloede og savlede over dem men det var for det meste mennesker og sådan noget.

Evangeline sukkede stille og sendte uret på væggen et længselsfuldt blik. Der var hundredevis af år til, at hun havde fri. Sådan, føltes det i hvert fald. I den grad. Hun gik rundt mellem bordene, og fandt sig i, at mændende gloede på hendes krop. Dette var sikkert også meningen, eftersom den sorte, tætsiddende kjole og de høje stiletter, fik hende til at ligne en af stripperne. Desværre, kunne hun intet gøre ved, den "uniform" som hendes chef havde bestemt at hun og de andre piger skulle bære.

Evangelines skridt var elegante og yndefulde når hun bevægede sig rundt på de høje stilletter. Det lyse hår krøllede ned af hendes ryg, og indrammede hendes ansigt på en forførende måde. De store, grønne øjne sendte igen et længselsfuldt blik mod uret. Kun et minut var gået, siden sidst hun havde tjekket. Hvor gik tiden dog langsomt! Hun sukkede og sendte et isnende koldt blik, efter en mand som råbte et eller andet sjofelt efter hende. Hun hørte det ikke helt, men tonefaldet var ikke til at tage fejl af..

Han sad der og hørte at der var en eller anden som råbte noget efter en af dem som arbejdede der og han rejste sig op og kiggede på manden der havde sagt det "Hey din klaphat kvinderne her arbejder her og går her ikke for at blive krænket af sjofelt sprog fra kunderne er det forstået eller skal du har noget fornuft i hovedet"sagde han bare lige ud uden at tænke over det. Han så på hende der havde hørt på det var manden *jeg blander mig lidt for meget nu tror jeg*tænkte han for sig selv og slappede bare af og satte sig ned igen uden et ord.
Han snakkede for dem der arbejdede her lige nu og ikke andet og sådan var han bare.

Evangeline var vant til bemærkningerne. De irriterede hende og hun følte sig naturligvis krænket, men hun havde også bare accepteretet, at det nu engang var sådan det var. Hun kunne som nævnt førhen ikke rigtigt tillade sig at være hverken kræsen eller utilfreds, eftersom det var det eneste job hun havde, og dermed også hendes eneste mulighed for at få hendes økonomi til at løbe nogenlunde rundt. Hun skyldte en masse penge væk og især til ejeren af baren, som jo var hendes chef.

Hun så sig overrasket omkring i baren da en fremmed stemme manden med de sjofle bemærkninger på plads. Den fremmede forsvarede hende og ville have mandn til at stoppe hans bemærkninger med det samme. Det var aldrig sket før, at nogen havde forsvaret hende på denne måde. Da hun fik øje på stemmens ejer vidste hun også godt hvorfor lige netop han havde besluttet sig for at hjælpe hende. Hun havde set ham på baren før. Han kom der lige så tit som de andre, men han var bare anderledes. Han kom der ikke for at se på stripperne. Hvorfor han egentlig kom der.. Tja, det vidste hun faktisk ikke.. Han virkede nemlig ikke som typen der kom sådan et sted som dette. Og nu havde han da bevist at han ikke var som de andre der. De ville aldrig have forsvaret hende, som han lige havde gjort..
''Tak'',umlede hun stille med et smil på læbn idet hun samlede nogle tomme glas ind fra bordet ved siden af hans.

Han sad der og var bare sådan stille og roligt og kiggede på hende som han havde forsvarede og smilte stille og roligt "det var så lidt"sagde han og kiggede på hende.
Han slappede stille og roligt af "hvad hedder du frøken"spurgte han stille og roligt og havde ikke noget i sine bagtanker som så mange andre folk ville ha og alt sådan noget, han så på hende og viste ikke hvad hun tænkte over at han bare sådan snakkede til hende på den måde som nu her og alt det. Han var bare som han plejede at være overfor folk han lige havde mødt og sådan noget.

Evangeline stivnede midt i en bevægelse og kiggede først på den fremmede og bagefter bag ved sig, som for at tjekke om der stod nogen der, som det kunne tænkes at han talte til. Men der var kun væsener af hankøn bag hende, og det gik efterhånden op for hende, at det måtte være hende, han snakkede til. Hende han tiltalte som værende en frøken. Hun var i den grad ikke vant til blive tiltalt så høfligt og respektfuldt før. Og da slet ikke af en fra dette sted.
Hun smilede og det gik op for hende, at hun havde glemt at svare, fordi hun var blevet så overrasket over hans høflige måde at.tale til.hende på.

"Jeg hedder Evangeline. Evangeline Denali", svarede hun manden. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle kalde ham. Ligesom hun ikke var vant til at blive tiltlat høfligt, var hun heller ikke vant til at tiltale andre på den måde.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "okay flot navn Evangeline mit navn er Zankuji jeg leder efter kvinder til model fotos og syns lige jeg vil give dig et tilbud om at blive en af de heldige kvinder som der kan blive model en skønne dag"sagde han roligt og slappede bare af. Han rejste sig op og fandt sit kort frem til hende og rakte det til hende "hvis du for lyst kan du jo kontakte mig mit nummer står på kortet"sagde han stille og roligt til hende.
Han slappede af og satte sig igen på en måde håbede han på at hun vil sige ja til det for hun så rigtig godt ud bare som hun stod der i det tøj eller uniform eller hvad man nu kaldte det for.

Evangeline sendte ham et lettere overrasket blik over hans pludselig tilbud. Hende? Model? Tja.. hun vidste godt, at hun så godt ud. Men hun havde erfaret at "jeg-kan-gøre-dig-til-model" efterhånden var en ret så god scorereplik. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre eller sige, så hun smilede bare til ham, og sagde "Tak", for han havde jo sagt, at hun godt kunne blive model, hvilket komplimenterede hendes udseende. Hun tøvede lidt men tog så imod kortet, og læste hurtigt på det. Ganske rigtigt, hans telefon-nummer stod på det og en masse andre informationer. Hun lod sine hænder glide henover lårene - dér, hvor lommerne normalt ville have været, hvis hun havde haft et par jeans på. Men det, havde hun ikke, og der var ingen lommer i den sorte stramme kjole. Kortet kunne hun jo ikke rende rundt med i hånden, og lagde hun det et sted, glemte hun sikkert at tage det med igen. Med et lille grin, trak hun lidt ud i sin kjole, og lagde kortet ned i sin bh, som fungerede det som en lomme. Hvad kunne hun ellers gøre? Hun smilede lidt til den fremmede, og forsatte med at samle glassende ind.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare stille af da han jo havde gjort hvad han kunne på en måde syns han at hun ikke hørte til her for ellers ville han ikke ha givet hende det kort så hun kunne tænke over det. Han så på hende han lige havde snakket med og prøvede ikke på at score hende eller noget mere give hende en chance for at få et andet liv end det hun havde lige nu og her.
Han kiggede rundt og slappede bare stille og roligt af og havde ikke travlt med noget men hun måtte jo ringe hvis hun ville eller få fat i ham enden han smuttede ud der fra og alt det, så hun skulle jo bare tage sig samme til at sige ja eller nej til det og nemmere var det jo ikke syns han selv lige nu og her.

Evangeline sukkede vredt og irriteret da endnu en sjofel bemærkning nåede hendes ører. De havde godt nok mange af dem til aften! Hun gjorde ingenting ved det, for gjorde hun det, ville hun nok ikke have noget arbejde bagefter.. at svine kunderne til, eller at bede dem om at holde deres kæft, ville hun nok ikke blive videre populær for. Hun smilede lidt til den fremmede, og forsatte med at samle glassende ind. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare til hans tilbud. Lige umiddelbart ville hun jo gerne, men på den anden side, vidste hun ikke, om det var noget for hende, eller om han mente det.. Hun kendte jo ikke manden, og hun havde uden tvivl brug for at tænke lidt nærmere over det, inden hun tog en beslutning.

"Jeg skal tænke over det", svarede hun, med et smil på læben.

Han så på hende "det lyder godt at du vil tænke over det men jeg smutter nu"sagde han roligt og gik forbi hende "kig på kortet og nej det har ikke noget med at jeg prøver at score dig"sagde han roligt og gik vider ud af døren og var på vej hjem af mod sig selv nu.

På kortet stod der mere end hans nummer så hun kun kontakte ham men også at han var fotograf og sådan noget det var jo sandt nok at han var det og alt det. Der var ikke noget med løgn her med det hun var køn havde formen til det og så syns han hun skulle ha den chance for et andet job og alt det.