The Forbidden! (Faith, Sutekh)

Sted: Flere kilometer under Terre, i et laboratorium hvor der ligger tre personer; nøgne, med nåle igennem sig. Maskiner bipper, ellers er der intet larm, intet udover det blege stilhed og personerne vejrtrækning.
Tid: Ukendt.
Dato: Ukendt.
Omgivelser: Ustabil: stedet virker forladt.
Posting Order: Ma'lakel, Sutekh, Faith.
_

Ma'lakel ligger i midten af to brikse. Den er hård og lavet af stål, det gør ondt imod huden der næsten har kontakt til den, alt der er imellem er et lille hvidt tæppe. Han ligger nøgen, og åbner stille øjne.
*Hvor... er jeg?*
Tanker, minder om hvem han er, hvor han kommer fra er forsvundet. Han kan ikke huske noget, hverken sit eget navn, eller hvorfor han befinder sig her. Smerte! Gennemtrængende, som hvis nogen havde stukket hundrede vis af knive i ham. Han ser ned af sig og for øje på nålene. I hans arme, ben, mave, hals, sågar i hans tændinger. Hans hjerte hopper et ekstra slag; han bliver grebet af panik, han udbryder i et manisk skrig og flår nålene ud af sig! Blodet vælter ud fra nålene og maskinen ved siden af ham begynder at bippe hurtigt. Han vælter ned på det kolde hvide gulv der føles alt for koldt, som hvis han var i en fryser; men han er ikke nedfrossen?! Der går noget tid hvor han bare ser sig omkring inden han ligger mærke til de to andre i rummet. En nøgen kvinde ligger på briksen til venstre, imens en anden mand ligger på den til højre. Han rejser sig stille; blinker et par gange imens han ser på dem.
,, Hvad... er der sket?!"

Langsomt. Som når en skræmt killing skal lokkes ud fra sit skjul. kommer Sutekh tilbage fra dybderne af den uvante søvn som han har befundet sig i de sidste.... gud ved hvor mange timer eller dage.

Der kom langsomt noget bevægelse under hans lukkede øjenlåg og et par sekunder efter åbner også han sine øjne. Den bippende lyd fra apparatet ved hans side, gennem trængende. Som et piercende lynnedslag i hans øregange. Han knurrede lavmælt og kneb øjnene sammen igen inden han ville lægge mærke til at hans krop var underlig kold men samtidig tung. Han åbnede modvilligt øjnene igen og så ned af sig. Nåle.... Nåle?!

Han satte sig brat op men blev med det samme overvældet af en svimmelhed der ville have fået enhver anden til at kaste op! Han ville tage sig til hovedet men hans fingre stødte på flere nåle og han lod hånden falde igen. *hva er det her?!* tænkte han febrilsk.

Han kæmpede med sig selv! kæmpede med at bevare hans indre ro! men det var svært med alle de nåle?! Han kiggede rundt efter noget at få dem af med og opdagede så blodet på briksen ved hans side. Et kort øjeblik troede han at det var derfor at han var der. men så fik han øje på Ma'lakel nede for enden af briksene. *ved han noget...??* Ma'lakel var tilsyneladende stadig dækket af sit eget blod så Sutekh regnede ud at han havde lagt i midten mellem ham og... Han opdagede nu kvinden og hans undren blev bare større..

*Hvad er det her for et sted???*

Han så ned af sig selv endnu engang som om han ikke rigtig turde tro på at hans krop rent faktisk var dækket af nåle..

"Hv.. Hvad....?"

Drømme, drømme var det der fyldte hendes sind. Mørke tomme rum der ikke ville lade hende være mens hun løb igennem det, ville væk, men kunne ikke. Skrig nyttede ikke, hvorfor? Hvem skulle dog hører hendes klagen over hun ville væk her fra, at hun ville ud af denne ækle drøm. Drømmen som styrede hendes liv inde i selve bevidstløsheden. Endelig stoppede det, hun fik lov til at få fred, men de underlige forvirrende tanker kørte stadig rundt som en film mens hun kiggede sig omkring og mærkede langsomt undergrunden begynder at smuldre under fødrende. Et skrig undslap hendes læber mens hun begyndte at falde ned i mørket som bare omslugte hende.

"ARG!" skreg hun og sprang op i siddende stilling og kiggede rundt, "what the.." hun kiggede rundt og ned af sig selv og hævede det ene bryn "det er da en ny måde at vågne op på" sagde hun stille og ville klø sig i nakken men da hun opdagede at hun var spændt fast "okay great whos the psyko here!?" hun kiggede rundt og lagde så endelig mærke til at der var andre til steder og følte sig ikke på et øjeblik forlegen over at hun lå der totalt nøgen på en briks. Hendes øjne gled langsomt rundt i selve rummet bare for at tage det i øjesyn, dog synes hun ikke det var særlig i øjefaldende inden hendes øjne endelig fandt frem til Ma'lakel og hun kunne mærke vreden stige op i hende "Jeg burde vide du havde noget med det her at gøre you pig!" hun hæv frem i de læderrem som fastgjorde hende til stolen "Og hvorfor .." hun stoppede og kiggede over på den anden mand "And who the fuck is this.. okay is this nude day or something!?" hun brummede surt og kiggede så ned på de læder remme. Og langsomt blev de til is, da de var frøset fast kunne hun hive dem op og rev nålende ud af sig mens hun kiggede rundt efter noget man kunne tage om sig og rev et tæppe til sig og lagde det omkring sig.

Ma'lakel stod helt stille, som var han forstenet et kort øjeblik. Han så på manden der var kommet til sig selv og havde lagt mærke til at omgivelserne ikke ligefrem var de mest velkendte. Så kom der et skrig fra kvinden der vågnede imens hun satte sig op og plaprede løs som kvinder nu gjorde. Han følte noget velkendt, en irritation der ikke ville slippe ham og den her kildren der kom fra hans hænder som havde han en sær tvang til at gå hen og slå kvinden indtil hun holdte kæft. Han tog sig til hovedet og stod et øjeblik og lignede en person der kunne springe i luften på ingen tid. Men så... hun genkendte ham! Hans øjne så på kvinden der nu var begyndt at kalde ham navne, og omtale den anden mand også. Havde hun ikke mistet hukommelsen ligesom ham? Men han sagde ikke noget til hende. Han så over på den anden mand der stad stille og så ud som om han var gået i en form for chok, hvor imod kvinden mindede om en der oplevede det her hver dag!
Han gik over til manden og trak nålene ud af ham så blidt han nu kunne gøre.
,, Hey kælling, ved du noget om hvor vi er?", spurgte han hende med en iskold stemme der kom bag på ham.
Den virkede underlig, som var det første gang han hørte sig selv tale nogensinde. Mørk og brummende. Han så på manden, med sine grønne ulve øjne der trods alting ikke havde mistet deres naturlige fjendtlighed.
,, Er...", det føltes forkert at spørge. ,, Er du okay?"

Sutekh så på manden som kom over til ham. også han var irriteret over kvindens plapren... kunne hun dog ikke bare tie stille?!

Et let smil krøb over Hans læber, åh hvilken fryd det ville være at lade hendes egen skygge opsluge hende.. at høre hende skrige når hun opdagede at hendes egen skygge havde vendt sig imod hende og var ved at kvæle hende..

Hans tanker blev pludselig brudt af en prikkende smerte da Ma'lakel begyndte at fjerne nålene fra hans krop. Han var uforberedt på dette og et lille klynk som fra en såret hvalp undslap ham men derefter forstummedes han. Han tyggede sine tænder hårdt sammen mens hans grønne øjne var stift rettet mod Ma'lakels hænder som fjernede nålene. Sutekh prøvede på ikke at spænde alt for meget i musklerne så det ikke gjorde så ondt. men det var svært!

Selvom Ma'lakel prøvede at fjerne nålene så blidt så muligt forandrede det ikke at nålene sad så dybt at når de blev trukket ud begyndte det at bløde fra der hvor de havde siddet. dog ikke nær så meget som da Ma'lakel selv havde revet sine ud med sådan en voldsom bevægelse. Det hvide lagen under Sutekh blev langsomt farvet rødt da blodet begyndte at sive ud og ned ad hans krop. Han sitrede let og knurrede så.. det her tog for lang tid! og det gjorde bare alt for ondt sådan her!! Med en kraft anstrengelse begyndte han at flå nålene ud af sin hud og krop! de skulle væk! helt væk!! de små blodstæng på lagnet under ham blev afløst af en konstant rød farve som bredte sig hurtigt da flere nåle blev flået ud på samme tid og sønder ræv hans lettere blege hud!

Da han havde revet alle nålene ud sitrede hans krop af smerte og hans åndedræt var tungt og hurtigt. Han sad op men var letter foroverbøjet mens han prøvede at generobre kontrollen over hans krop og vejrtrækning. Det lykkedes imidlertid kun halvt og hans åndedræt blev langsomt normalt igen. Hans lange røde hår hang ned foran hans ansigt som et slags takket gardin.

Efter et par korte øjeblikke rettede hans sig en lille smule op igen og lod en af hans hænder løbe op og igennem sit hår for at fjerne det fra ansigtet, hvorefter han så på Ma'lakel. Hans øjne havde næsten samme grønne farve som Ma'lakels, dog var de lidt mørkere.

".. så okay som man nu kan være.." med de ord henviste han til deres nuværende situation.