Efter endnu en jobsamtale : Kurumi!

T: Aftenstid
S: Gyderne
O: Forfaldne huse og rotter
V: Snevejr, men stadig lidt lyst

Det var ikke normalt for Baal at rende rundt inde i byen, før mørket var helt faldet på. Men siden han skulle mødes med sin nye klient, der nægtede at komme ud og besøge Baal i hytten, måtte Baal tage til byen snaskede gader. Han hadede at gå her, specielt med alle de snaskede ting der lå op og ned af husene og at man blev nød til at træde over de mange rottefamilier. Han tog en cigaret op af den hvide habitlomme og tændte den mens han fortsatte. Nu måtte han finde ud af hvem dette nye offer var. Selve mordet kunne vente.

Kurumi gik stille og roligt gemmen gyderne med sin perbly slået ud oppe over sig, så hun ikke fik sne ud over sig. Hun gik faktisk i skyggen af husene der var omkring hende da solen ikke var helt væk. Hun så sig omkring der lå sne over det hele, så hun kunne se om der havde været nogen der før hun kom der. Hun gik forbi en rottefamilie, rotterne forsvandt da hun gik forbi dem. Hun stoppede og så op på himlen mens hun tænkte *kan det ikke snart blive helt mørkt!* og gik videre.
Men hun stoppede igen, da hun lage mærke til at der gik en mand rund, som havde en hvid habit på, hun underet sig over hvad han lavet her, da han ikke linde en der ville være sådan et sted her.

Baal stoppede op og slog sig selv i hovedet for at få blodet til at løbe rundt i ansigtet igen. Han hadede at rende rundt her mellem gyderne på denne årstid, da han altid endte med at fryse røven af. Han øjnede pludselig en lille pige, der stod og kiggede efter ham. Noget ved hende virkede som om han havde set hende før, eller havde hørt en beskrivelse af hende for nylig. Han stoppede op og kneb øjnene sammen og kiggede på hende. Han tog sin snobbede, lidt smørrede stemme på og sagde "Undskyld mig, men hvad laver sådan en lille pige som dig rundt i disse aftentimer?" Han håbede, at han ville provokere hende nok til at fortælle om sig selv.

Hun så sig omkring, da denne mand sagde noget om en lille pige, men der var jo ikke andre end hende har. Hun blev fornærmet da hun jo ikke var lille, så hun gik tætte på manden inden hun koldt sagde: "For det første jeg er ikke lille. For det andet det raver ikke dig hvad jeg laver her Gamle mand!" Hun så koldt på ham da hun jo stadig var fornærmet. Hun hadet folk der fornærmet hende.
"Hvad med dig selv gamle mand hvad lave du her, for du liner ikke en der burde være her?" Sagde hun koldt da han ikke skulle havde rat til at fornærme hende, sådan uden videre.

Baal kunne ikke lade være med at grine over hendes reaktion. Han tog en cigaret op af lommen og tændte den, mens han stadig smilede hånligt til pigen. "Mig? Hvad jeg laver her? Jeg skulle besøge en klient, der ville give mig en opgave.." Han skulede lidt til pigen. "Men hvad rager det sådan en lille skid som dig, hvad voksne laver ? I burde blive hjemme og hjælpe jeres mødre med at lave mad.. Det er det eneste I er gode til.." Han brød sig virkeligt ikke om børn, der skulle puste sig op bare fordi man agerer overfor dem som man burde. Han tog et dybt hiv af cigaretten og pustede røgringe, mens han kiggede på pigen for at afvente sit svar.

*Nå så denne mand er også leje morder* tænkte hun mens hun så koldt på ham. Hun forstod ikke helt hvad der var med denne mand, han talte jo til hende som om, hun var til lille barn. Hun forstod det først efter at han havde talt ud.
Der kom et kynisk grin ud af hende, så man kunne se hende hugtænder.
"Du tror jo jeg er et lille barn, men der tag du helt fejl, gamle mand" sagde hun koldt mens hun så koldt på ham, "for vi har vist det samme job, for det lyder jo som om du er leje morder."
Hun så på manden med et koldt smil og vendet på hans reaktion.

Baal kunne ikke lade være med at grine i det han så hendes hugtænder, og hun fortalte at hun også var lejemorder. Han kunne næsten ikke lade være med at smile, da han rakte hånden frem. "Lejemorder af navn og af gavn, min kære lille vampyr." Han rakte resten af sin cigaret frem til hende, som tilbud.. "Tag et hiv hvis du vil.. Du har bare nyde den så.. Hele den lortepakke har kostet mig 300 kr.." Det var længe siden at han købte pakken, men han var altid i stand til at gemme dem godt.

Hun så på ham da grinte af hende, "har jeg ikke sagt at jeg ikke er lille, gamle mand" sagde hun koldt, da hun ikke ville kaldes lille, da hun ikke var lille.
Hun så på hans hånd da han rakte den frem mod hende, hun så op på ham "tag heller den hånd tilbage for jeg bider" sagde hun uden at tag hans hånd. Da han rakte hende cigaretten så hun lidt underne på ham. "Jeg ryger ikke" sagde hun koldt, "og er det ikke lidt dyrt for en pakke cigaretter?"

"Jo gu er det så, men de er også nogle af de fineste, der findes." Han tog sin lommelærke op og tog en slurk. Pigen begyndte at irritere ham. Hun virkede alt for stolt af sig selv. Baal tog et hiv af cigaretten, og kiggede stille på hende. Hvem og hvad var pigen egentligt?

Hun forstod ikke at han brugte så mange penge på fine cigaretter. Og da hun så lommelærken tænkte hun *når han er en af disse mænd.*
Hun kiggen lidt rundt og lage mærke til at det var blevet halt mørkt, så hun gik lidt rundt om denne mand hun stod og snakkede med, da hun kom i tanke om at hun ikke havde præsentere sig endnu. "Forrasten så hedder jeg Kanazawa Suzuki Kurumi, men du gamle mand kan kalde mig Kurumi" sagde hun da hun stod foran ham igen.

Baal løftede øjenbrynet ved hendes præsentation og at hun kaldte ham for en gammel mand. "Kurumi.. Mit navn er Baalichi Iman.. Men du kan bare kalde mig Baal." Han gav et lille buk efter at have præsenteret sig og tog endnu en slurk af sin lommelærke.

"Ja det er japansk" sagde hun og så på ham. Hun syndes at Baal var lidt sød da han bukkede men det forsvandt igen da han drak af sin lommelærke.
"Baal.. hvad er du enlige for et væsen?" Spurgte hun mens hun så på ham "for du lider ikke et menneske, og du lugter heller ikke som et menneske" sagde hun lidt efter mens hun lugtede til ham. Hun viste at det var lidt mærkeldit at hun lugtede til ham.

"Så du kommer fra Japan?" Han nikkede stille for sig selv. "Jeg er halvt engel, halvt dæmon. Blev halvt engel, da jeg døde for lang tid siden." Han nikkede bekræftende for sig selv.

"Oprindeligt ja, men jeg har boet mange forskellige steder, i gennem mit lange liv" sagde hun mens hun så på ham "og jeg har faktisk også haft mange navne da jeg ligsom ikke kunne hedde det samme i 2000år, selv om det jeg hedder det samme nu som jeg gjorde den gang jeg blev født" sagde hun lidt efter.
"Hvordan døde du?" Spurgte hun nysgerrigt mens hun så nysgerrigt på ham.

"Ja okay. Det kan jeg godt se. Lyder interessant. Jeg blev brændt inde i huset mine forældre boede i sammen med mine forældre" Han kiggede stille på hende, mens han slikkede sine læber. Han følte sig ikke behaglig ved at fortælle hende om det.

Mens hun lyddet til det Baal sagde, kom hun til at tænke på, om der ikke var et eller andet, hun skulle den her aften. Hun kom i tanke om det da Baal var færdig med at snakke, "nej hvor er det syndet for dig", sagde hun mens hun så på ham, "men nu er jeg nød til at gå, fordi jeg har et job i nat" lidt efter sagde hun: "Men du kan da komme med hvis du vil det så kan du se hvordan jeg arbejder."

Baal grinte. "Jamen selvfølgelig kære kollega. Så kan det jo være at jeg kan få ny inspiration til mit eget job. Eller komme med råd om hvordan jeg ville gøre det." Han tilføjede det sidste, drillende.

"Så kom" sagde hun og begyndt at gå. "Det tror jeg nu ikke for den måde jeg gør det på, er ved mit uskyldige udseenden" sagde hun mens hun gik "du troede jo også at jeg bare var en sød lille pige ikke?" sagde hun lidt efter og så på ham mens hun gik. Hun gik rundt om et hjørne, hun tog et billede frem af den mand hun skulle dræbe, manden så ud til at være der omkring 45 år gammel, og hun viste at mandene havde en svaghed for yngre kvinder, så det var en let sag for hende.

"Haha, korrekt, korrekt" Baal så hende tage et billede frem af en mand, der så ud til at være omkring 40-45 år gammel. "Dit hit, ikke sandt? Hvad ved du om ham?"

"Jep det er mit hit" sagde hun og så på ham mens hun gik "det eneste jeg ved om ham, er at han har en svaghed for yngre kvinder, så det bliver jo let for mig" sagde hun lidt efter mens hun stadig så på ham. Der gik lidt tid hvor hun bare søgte men så fik hun øje på manden, hun stoppede op "der er han" sagde hun mens hun så på ham, hun skulle slå ihjel.
"Vendt her" sagde hun lidt efter inden hun over mod manden, som så ud til at smile til hende da hun kom i mod ham.

Han nikkede. "Lyder godt nok. Råb hvis du får brug for hjælp." Da hun bad ham om at blive, nikkede han, og trak sig tilbage til skyggerne. Han trak sin lommelærke frem, tog en slurk og lagde den tilbage. Derefter trak han sin kniv, og holdte øje med hende, og personen hun skulle dræbe.