Is this a song there got os together?

S: Karaokebar
O: Mennsker og væsner der drikker kaffe og te, mens de høre andre synge med på sange
V: Dejlig lunt, solen skinner da
T: 14.00
>>Tilegnet Mickee<<

En let skikkelse kom gående ned af denne gade hen til en bar som blev kaldt for en karaokebar, hvor man sang og hyggede sig, men det var underligt da denne unge mand var helt alene ikke sammen med nogle ikke en ven eller lover, han havde jo ingen lover, og han var næsten lige kommet til byen derved kendte han jo ikke til alle i byen han vidste ikke hvem han skulle snakke med, men han vidste at det var et godt sted og starte da han havde en fantastisk stemme at synge med.
Denne unge mand hed Maltøh og havde lyst hår med brune striper i, han havde en kasket på som var hvid med nogle forskellige farver på, mens han havde fået sin hvide trøje på med nogle pinke forskellige mønstre på, mens han havde en sort t-shirt inden under, og havde nogle dejlige blå jeans på og et par pinke convers, han var fast låst på at få sig sat ind i denne her verden denne her by, dette sted, han ville kende til det lære det og kende, og ja føle sig hjemme, Maltøh havde ikke tænkt over at han nok ville styde på nogle i denne her by, han fik sig bevæget de få skridt efter noget tid var han nu foran døren til dette sted som han ville ind til han så folk dansede og sang, mens han stille fik åbnet døren kom der en sød dame hen og viste ham hen til et bord hvor han kunne sidde. "Hvad skulle det være?" Spurgte denne dame ham om, han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, men han ville vel gerne havde noget kakao eller en øl men de solgte nok ikke ligefrem øl "Jeg vil gerne be om en øl hvis i har det ellers bare noget kakao" Sagde han med et sødt smil, mens han håbede at de solgte øl her "En øl er på vej" Sagde damen og forsvandt mellem de forskellige mennesker og væsner, et lettere smil kom på hans læber over at de solgte øl her, det kunne jo være de ikke gjorde.
Maltøh kiggede over på et af disse væsner der stod og sang og dansede med en af dens venner, et lettere smil kom på hans læber, gad vide om det ville ske for Maltøh også? Han vidste det ikke, men han savnede det nu lidt at havde sine venner omkring sig hygge sig med dem, men han burde vel bare finde sig noget nyt og lave i denne by efter at havde flyttet fra det store USA, han kom nemlig fra Florida, og ja han vidste godt det var noget af et sted og flytte fra og så hele vejen her til, men han ville nu bare prøve noget nyt, og han tænkte stille over hvad der ville ske over hvad der ville ske på denne skønne dag, damen kom hen til bordet igen efter noget tid, med en øl "Værsgo" Sagde hun og satte øllen foran ham på bordet "Tak" Sagde han med et sødt smil, mens han så hende forsvinde igen, han kiggede rundt og smilede blidt af alle disse personer som hyggede sig og så ham som sad helt alene her ved et bord. Men der ville sikkert ske noget snart jo, han vidste det jo ikke.

Der var ikke nær så mange mennesker på den lille karaokebar, som der normalt plejede at befinde sig der. Den største forsamling var på fire unge fyre omkring de 18 år, der stod samlet i et af hjørnerne, nogle af dem skubbende til den ene i et ihærdigt forsøg på at gå op og skrive sig som den næste der skulle på scenen. Drengen der blev skubbet til, havde lysebrunt, pjusket hår. Han var klædt i et par sorte slim bukser, en hvid skjorte og mørkegrå seler, samt de halvstore sorte briller han altid bar. Et smil, der var en blanding af at tilbageholdt grin og en lettere anspændt mine, befandt sig på hans ansigt og de grønne øjne blev ved med at søge rundt, i håb om at finde et sted han kunne flygte hen. På trods af at han var dæmon og var en smule stærkere end hver af dem, hvis de havde været alene, kunne han ikke hamle op med de tre andre fyre. Trods hans modvilje fik de ham til sidst skubbet op på scenen, hvorfra en lige var gået ned. En rød farve spredte sig i hele drengens ansigt, sammen med det tøvende smil. Langsomt bukkede drengen, der gik under navnet Mickee, sig ned og tog mikrofonen op i hånden. Han sukkede dybt og tog den op til munden, inden han snakkede ind i den. Lyden blev blot en lav ’Ohhmejdja’ og den røde farve der før havde domineret hans ansigt, kom igen. Efter at have hørt en blid latter fra de få mennesker der befandt sig derinde, tændte han mikrofonen og startede forfra ”Øhhm.. Hej! Jeg hedder Mickee.. Jo.. I skulle vel ikke have Butterfly af Jazon Mraz?” lød det fra hans læber og ud i rummet, da han ikke var sikker på hvor personen der styrede musikken sad. Kort efter begyndte melodien og et suk lød fra Mickees læber. Han stod lidt og kunne nærmest ikke bevæge sig, men da han begyndte at synge lysnede han langsomt op og hans dansetalent blev vist. Han havde en god stemme.. Ikke en af dem der gav kuldegysninger, men han havde en forholdsvis god teknik, hvilket også gjorde hans stemme forholdsvis god.. Det var dog mere dansen der trådte igennem i denne performance.. Han havde danset hele sit liv og han var dygtig.. Han var rigtig dygtig.
Da han kom ned fra scenen var hans ansigt helt rødt og han var lettere stakåndet. Denne gang ikke grundet nervøsitet, men fordi han havde brugt så meget energi på scenen. Han kørte hånden gennem det lettere fugtige hår, der blev siddende hævet en anelse over hans hoved. De tre fyre han var der sammen med overfaldt ham i et fælles bjørnekram, men han rystede dem af sig og satte kursen hen mod deres bord, hvor han greb glasset han havde stående, der var fyldt med en lettere orange væske og derefter satte kursen mod et bord, hvor en fyr på omkring hans egen alder sad. Han havde lagt mærke til at han sad alene og han ville da forslå ham at komme hen til dem. Det var trist at sidde alene sådan et sted.. Desuden havde Mickee fået øjenkontakt med ham op til flere gange, mens han stod på scenen og var straks blevet interesseret i at snakke med denne person.. Sjældent mødte han personer der faktisk virkede så.. Han kunne ikke forklare det, der var bare et eller andet over denne fyr, der gav ham lyst til at henvende sig til ham og lære lidt mere om ham.. Finde ud af hvem han var. Han var ikke et normalt menneske.. Mickee havde aldrig været god til at kende fært, men det skete at han kunne mærke på et andet væsen, at de ikke var som alle andre.
Han kom hen til bordet og gled ned på en stol overfor drengen ”Hey.. Hvorfor sidder du her helt alene?” han ville ikke trække ham med hen til de andre lige med det samme.. Han ville lige have lov at snakke lidt med ham selv inden da.