Jeg vil ikke tilbage i fængslet

”You’ve got to be fucking kidding me!” Bastien hamrede en knytnæve i bordet, da han kunne mærke Deums forventninger. Som en gal havde han spænet rundt hele dagen og taget imod diverse tiggere, en enkelt trafikulykke, et par pensionister og en skudepisode i nabobyen. Hvorfor skulle folk absolut falde døde om som fluer på hans fridag? Nej, det måtte simpelthen være uden ham. Han trak bukserne på, der engang havde været en del af et eksklusivt jakkesæt. Det havde tydeligvis ikke været hans jakkesæt, da bukserne var lidt og store og med et enkelt puls på sin smøg, trak han et par sorte seler og skuldrene. Hans hår var stadig vådt efter badet - han hadede, når hans menneskekrop lugtede. Selvom han følte sig sippet kunne han ikke døje lugten af sved. På bare fødder vandrede han gennem sin lille lejlighed og åbnede et vindue ud mod gaden, bare for ikke at skulle skodde cigaretten på gulvet. Der virkede til at være ret stille udenfor, selvom han kunne mærke den trykkende følelse i tindingerne - offeret var på vej hen til ham? Kort efter hørte han en sirene og nede for enden af gaden, kunne han skimte en skikkelse, der løb. Var det hende, der skulle dø? Efter sirenerne at dømme, blev hun nok pløkket af en politibetjent om nogle minutter. Mon ikke han skulle sætte lidt skub i begivenhedernes gang…
Det var smertefuldt at skyde vingerne ud af ryggen, da han kravlede ud af vinduet, men nødvendigt, da han hurtigt dalede fire etager ned med det enorme vingefang som eneste faldskærm. Han landede hårdt på de bare fødder, men kunne ikke nå at få ordentligt fodfæste, inden den sorthårede pige kom mod ham. Han opfattede hvordan hun bevægede sig meget hurtigere end et gennemsnitsmenneske, men nåede ikke at tænke yderligere over det, før han med en kraftanstrengelse nærmere sig hende for at lade sin knytnæve kollidere med hendes ansigt - forhåbentlig nok til at slå hende ud. Men i samme øjeblik fik han et glimt af hendes øjne. En vampyr. Det var ikke hende, der skulle dø.