what happen.

S-stranden
T-15.00
O-ikke et øje at se
P-Jakke: http://www.moncler-danmark.org/images/Image/Moncler-Down-Jackets-Men-Sheeny-Black-Double.jpg T-shirt: http://cache2.allpostersimages.com/p/LRG/13/1366/B8OS000Z/plakater/guns-n-roses-bullet-logo.jpg bukser: http://riddle.dk/upload_dir/pics/jeans-111-back.JPG Sko: http://slimages.macys.com/is/image/MCY/products/8/optimized/1055408_fpx.tif?wid=300&fmt=jpeg&qlt=100
V-midt i melle varmt og koldt

Zankuji havde bevæget sig en tur på stranden da han ikke havde det vilde han kunne lave der hjemme og sådan noget så han havde gået sig en tur fra der hvor han boede til hvor han var nu, og det var på stranden og sådan men han havde nu heller ikke nogen ide om hvorfor han var taget til stranden på et tidspunkt som dette her. Han kiggede sig omkring og slappede af han havde ikke noget han sådan skulle nå så han gav sig til at gå sådan lidt hen af stranden og kiggede på vandet og sådan hvad der ellers var på stranden, folk kom jo her ned for at bade og sådan men han ville mene at det ville være en dum ide en dag som i dag da der ikke var sommer endnu og der ville nok være en meget kold fornøjelse hvis man hoppede i vandet. Han rettede stille og roligt på sin jakke så han kom til at fryse så meget lige nu da han kun havde en t-shirt på inde under den og alt det.

Det var en skøn dag, og det havde Maya valgt at udnytte. Hun havde valgt at gå sig en tur, og se hvor hun endte. Efter en halv times vandring, var hun så endt ved en strand. Der virkede rart, da solen var oppe og der ikke var for koldt. Denne dag var hun iklædt en grå hættetrøje der dækkede en hvid stropløs trøje, men trøje var lang nok til at dække halvdelen af hendes baller. Udover det havde hun cowboy blå jeans på, med slide mærker ned af benene, og selvfølgelig hendes elskede converse. Hun gik hen over det knasende sand, og nød den friske luft. Hun lukkede kort de store, grønne øjne, imens hun gik hen over sandet. Det skulle hun aldrig have gjort. Hun væltede over et eller andet. Bump. Der lå hun så lang hun var, hen over en fremmed person. Halvt på personen, og halvt i sandet. Hendes overkrop lå i sandet og resten hen over en person. Pinligt. Men heldigvis var hun ikke så tung, eller høj. Det ville forhåbentligt ikke gøre ondt på denne person.

Han stod lidt der i sine egne tanker da han lige pludselig blev banket ind i af en eller anden men der var ikke nok tid til at han kunne reagere på så han lande på ryggen og havde lukket sine øjne da han fik lidt ondt på grund af sin egen krops vægt og ikke andens persons vægt eller noget.
Der gik lidt tid før han lukkede sine øjne op og kiggede på den person der lå hen over ham og slappede roligt af "øhm okay sikke en måde folk hilser på i dag"sagde han roligt for sig selv og sagde det bare i stedet for at tænke det, men det gik nok og sådan noget halløj "er du kommet noget til"spurgte han stille og roligt og kun af ren venlighed og sådan noget.

Maya spyttede lidt sand ud af munden, og fik kravlet af denne mand? Hun sukkede kort for sig selv. Det var så typisk hende. Hun gjorde altid et eller andet galt. " Det må du virkelig undskylde! Det er jeg virkelig ked af" sagde hun undskyldende, og fik sat sig på knæ i sandet ved siden af personen. Hun ruskede en smule af sandet ud af hendes hår, ved at glide fingrene igennem håret. Typisk. Det var lige sådan at hun mødte nye mennesker; ved uheld. Desværre var det ikke alle der var særlig glad for hendes klodsede side, men den skulle der jo også være plads til. "Jeg har det fint tak" svarede hun ham høfligt, og blev ved med at pille sandkorn ud af hendes hår. Det kunne hun vel lige så godt glemme. Det ville tage en krig at få alt sandet ud af håret.

Han kiggede på hende da hun var kommet op og sidde på hendes knæ og sådan og smilte stille og roligt "altså det gør ikke noget"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af i sin krop, før han sådan satte sig op igen og kiggede på hende. Han var ikke sur eller noget det kunne jo ske for selv den bedste og sådan noget for han anede jo ikke hvad hun ville sige lige nu og her, men der var jo ikke sket nogen skader på ham eller hende lige nu og her.
Han satte sig op og så på hende "mit navn er Zankuji"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af, og ventede bare på at hun ville sige noget lige nu.

Maya ruskede sig selv i håret en sidste gang, i håb om det sidste sand ville falde ud. Hun kiggede på den fremmede mand, og smilede undskyldende. "Hyggeligt at støde på dig Zankuji" svarede hun høfligt, og strøg hendes hænder ned over trøjen, så de små sand korn forlod hendes mave. Hun hev ned i den hvide trøje, så intet af hendes hud var synligt. Maya sukkede og bed sig selv blidt i underlæben. "Jeg er Maya" tilføjede hun og kiggede hen på Zankuji igen. Denne mand virkede ikke til at være sur over hun maste ham. Maya var glad for at han ikke var blevet vred, eller meget aggressiv. Hun bed sig selv blidt i underlæben, og kiggede ud over vandet. Det så rart ud. Måske skulle hun bade her til sommer?

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "det er da også hyggeligt at møde dig Maya"sagde han roligt og rystede sig stille og roligt for at få sandet væk fra sin ryg af. Han kiggede på hende "når men hvad bringer så dig her til strande på denne her tid af dagen"spurgte han, stille og så på hende, og ja det var jo nok underligt at zankuji reagerede sådan som han gjorde men han havde det sådan at han ikke ville slå på nogen eller noget medmindre der var noget, sådan som ondskab og sådan nogle ting der kunne han godt men ikke når det ikke var sådan. Han stod lidt og så på hende og ventede på svar lige nu var der jo ikke så meget andet og gøre eller var der.

Ehm.. Hvad lavede hun enlig der? Det havde hun ikke den ringeste ide om. Hun var bare endt der ved et tilfælde. Mest af alt fordi hun elskede at gå. At gå lange ture, hvor hun ikke vidste hvor hun endte. Et suk forlod hendes læber igen, og hun strøg sine fingre igennem håret. " Ehm.. Det ved jeg enlig ikke" svarede hun og kløede sig forvirret i hoved bunden. Hun lavede armbevægelse,r der forklarede at han skulle svare på det samme spørgsmål. Nu blev hun nemlig nysgerrig. Hun havde nu også et eller andet med armbevægelser. Dem brugte hun meget. Specielt når hun ikke sagde noget, så kunne armene snakke for hende istedet. Hun sukkede let og kiggede på ham. Havde han måske forstået hendes hentydning? Eller tænkte hun var idiot. Det kunne han jo selv bedømme.

Han kiggede på hende med stille og roligt og smilte på sine læber og viste godt ikke hvorfor han var gået her ned, men noget var han da klar over han var gået sig en tur og sådan "jeg tror bare jeg gik mig en tur også endte jeg her før vi gik ind i hinanden"sagde han, roligt og så på hende med rolige øjne og alt det. Han havde skam ikke noget imod at stå der og snakke med hende og sådan noget selvom hun var gået ind i ham var han ikke sur eller noget for det kunne ske for alle på et eller andet tidspunkt.
Han så på hende *hun har nu nogle pæne øjne*tænkte han for sig selv og slappede bare af mens han ventede på at hun ville til og sige et eller andet til ham og sådan.

Maya blev betaget af en hårlok, der havde forvillet sig væk fra sin plads. Nu sad hun og kiggede på meget intenst på den. Den hang lige foran hendes øjne. Den irriterede hende groft, så derfor pustede hun koncentreret til den. Da det ikke virkede sukkede hun blidt, og valgte at fjerne den med hendes tynde blege fingre. Hun kiggede hen på denne mand, og svarede derefter; " Ja sådan går det jo til nogle gange". Hun bed sig selv blidt i underlæben, og vendte blikket ud imod havet. Den brusende lyd var beroligende, og man kunne skimte det hvide havskum. Havet. Så smukt. Så farligt. Det måtte have dræbt utallige. Mennesker,væsner,dyr? Alt måske. Heldigt for fiskene. De kunne i det mindste trække vejret. Fandtes der mon også havfruer? Det eneste Maya vidste der eksisterede var vampyrer, og elvere. Hun troede ikke der fandtes flere 'overnaturlige' væsner. Eller måske var det bare et ønske.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han stod der med hende "ja men tro mig jeg har ikke noget imod og gå ind i flere folk som dig og jeg mener bare at du pæn og meget endda"sagde han roligt og mente det skam. Han så på hende også ud på vandet og slappede bare af mens han ikke havde noget imod og være ærlig overfor hende og hun var en pæn kvinde og det var ikke løgn, og håbede bare på at hun ikke ville blive sur over at han sagde det som han gjorde for han mente det jo kun på en god måde og ikke andet.
Han slappede bare af sammen med hende og nu ventede han jo også kun på at hun ville sige noget til ham.

Maya kunne ikke lade vær med at le igen. Hende køn? Det var ikke noget hun selv kunne se. "Jamen tak for det" svarede hun høfligt, og strøg fingrene igennem håret. Denne herre var en smule speciel. Han virkede ikke til at være nervøs eller genert. Han var meget ligefrem. Det var ikke så tit at man komprimerede fremmede folk, men det gav da kun plus point til selvtilliden. Det var jo altid dejligt at få af vide man var køn. Man kunne høre den brusende lyd af havet, og den saltede lugt var dejligt beroligende. Det var den i hvert fald efter hendes vedkommende. Hun elskede bare at være udenfor. Det gjorde hende altid så glad, og meget mere energifyldt.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber, men at han var sådan ligefrem overfor hende lod til bare at hun vist kunne lide det eller sådan noget, men han var ikke helt sikker på det lige nu. Han kiggede på hende også ud på havet "jamen det var da så lidt"sagde han roligt og stod bare der "luften ude ved vandet gør en så dejlig frisk men når man så komme hjem så man træt eller det skulle man da mene man er"sagde han roligt og så på hende "hvad mener du"spurgte han roligt. Han slappede stille og roligt af mens han ventede på at hun ville sige noget til ham nu og havde hun noget og sige vil det jo ikke gøre noget.

Maya lo let og strøg hendes pandehår på plads. "Jah... Så er det dejligste at sidde under et tæppe, med en kop te." svarede hun så derefter og bed sig selv blidt i underlæben. Hun kunne mærke de kolde metalringe imod hendes tænder. Det var egentlig en underlig måde at møde folk på. Bare sådan at støde ind i dem. Det var nu også ret pinligt. Deres første møde starter med, at hun vælter over ham. Så kunne hun ligge der og se dum ud. Hun rystede let på hovedet over tanken. "Er du egentlig sikker på, at jeg ikke skal give en drink en dag? Altså begrund af at jeg væltede dig omkuld?" spurgte hun og hendes blege kinder fik en rosa farve. Et suk forlod hende inden, hun kiggede ud over havet igen. Det var bare så fint. Den brusende lyd gjorde hende helt rolig.

Han kiggede på hende da hun sådan snakkede til ham og sådan noget også kom hun med et eller andet om en drink og sådan noget "altså jo det må du da godt hvis du syns det"sagde han roligt og slappede bare af. Han kunne jo ikke sige nej til sådan noget når hun jo ville give og alt det, og det var jo ikke helt hendes skyld at de var gået ind i hinanden og sådan noget han kunne jo bare ha se sig for og alt det.
Han så på hende "men hvor skal vi så gå hen hvis du skal give den drink"spurgte han og anede jo ikke hvor hun ville hen når det kom der til og sådan, han viste bare at han ikke kunne sige nej til det eller noget som helst.

Hm.. Hvor skulle de gå hen? Ja det var et godt spørgsmål. Hun var jo ny i byen. Så hun havde ikke været så mange steder endnu. "Tænker at vi kunne sidde her og nyde dagen indtil videre? Og så en anden dag tage et glas vin et sted?" spurgte hun derefter og kiggede på Zankuji. Maya var ikke rigtig i humør til andet end at nyde strandens dufte. Det gjorde hendes i godt humør, at sidde og kigge på de mange bølger. Hendes knæ begyndte at gå ondt, så hun satte sig ordenligt ned. Meget bedre. Nu sad de ved siden af hinanden istedet for tværs over hinanden. Der var dog cirka en halv meter imellem dem. Så virkede det heller ikke underligt. Det var sådan en tilpas længde. Hun børstede hendes bukser fri for sandkorn. " Nå! Hvad laver du ellers herude?" spurgte hun. Maya kunne ikke huske om hun havde spurgt om det før?

Han kiggede på hende "tja det kan vi godt"sagde han med et stille og roligt smil på sine læber og sad der lidt fra hende af og sådan noget. Han kiggede på hende da hun spurgte ham om et eller andet og han gav sig til at tænke over hendes spørgsmål og på en eller anden måde var han ikke helt klar over hvad han sådan lavede der "tror faktisk bare at jeg går mig en tur bare for at sådan og lave noget i sted for bare sidde der hjemme og alt sådan noget halløj"sagde han roligt og kiggede på hende "og hvad med dig hvad laver du ellers"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber og kunne nu kun vente på svar.

Hun lagde sig ned i sandet, hvilket resulterede at hendes trøje gled en smule op. Nu kunne man se et lille stykke af hendes blege hud. Hendes mave var helt flad og veltrænet. Sådan havde den altid været. "Ehm.. Jeg gik bare og endte her" mumlede hun som svar. Inden hun nydende lukkede øjnene. Den friske luft og det tørre sand. Det var bare en skøn kombination. Selvfølgelig var det også rigtig rart med selskab, og denne herre var nu også ret venlig. Han var i hvert fald et godt selskab, men nu kendte hun ham jo heller ikke ordenligt. Maya vred sig kort, for at komme til at ligge tilpas. Det resulterede desværre bare til at hendes trøje røg længere op, og man nu kunne se kanten på hendes trusser. Forhåbentligt ikke noget han ville lægge mærke til. Jo selvfølgelig det med trøjen, men det gjorde nu heller ikke så meget. Et suk forlod hendes læber, og hun åbnede øjnene igen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og lagde skam godt mærke til det med hendes trøje og sådan noget, men han sagde ikke noget om det for han ville ikke gøre hende pinlig berørt eller noget for det ville jo ikke være særlig sjovt for hende og sådan noget. Han så ud på vandet og smilte for sig selv *hun ser godt ud og sådan noget men vil vide mere om hende først*tænkte han for sig selv og lagde sig ned for at slappe mere af og sådan. Han lå der *ihh det dejligt det her*tænkte han for sig selv og kiggede så på hende igen for at se hvad hun lavede lige nu og her.
Han slappede af og anede ikke hvad han sådan skulle sige lige nu og her da der ikke lod til at der var mere han ville sige til hende og sådan