Venter på Luci! (Luciel!)

S: Ved søen.
T: IRL.
O: Ingen.
P: Se på ava.
V: Lidt mørkt, men ikke koldt,....


Sea sad ved søen og ventede på Luciel. De havde aftalt at mødes, men der var lang tid til hun skulle komme. Sea var bare kommet tideligt. Hun så ud over søen og smilte....

luciel så træt ud som hun kom gående rundt om søen. det var et par dage siden at pitch var blevet forvandlet og hun havde haft besvær med at styre ham. hun vidste allerede nu at han var langt stærkere end hende og uden problemer kunne dræbe hende.. men hun vidste også at han ikke ville dræbe hende,. milla vidste endnu ikke noget, men det var snart på tide at fortælle hende det.
det var med de dunkle tanker svømmende rundt i hovedet at hun så sea.. et stort smil lyste hendes ansigt op og hun satte i løb.
da hun nåede hen til sea kastede hun sig glædestrålende over hende.
- hvor har du været!?

Sea sad helt i sine egne tanker da hun så Luci. Hun så forbavset op og smilte.
"Hej Luci!" grinte hun glad. "Hvor jeg har været? Jeg har hele tiden været her for at vente på dig!" smilte hun. *Hvorfor spørger hun om det?* tænkte hun og så op på hende. Hun var vildt glad for at se Luci igen.

luciel purrede lidt op i det korte hår og smilede stort.
- men jeg har ikke set dig i lang tid.. hvad har du lavet i al den tid? der er sket så meget!
hendes øjne var som altid hvide, men også bare glade og hengivne. hun holdt virkeligt meget af sea!

Sea smilte glad op til Luci.
*Hvad har jeg egentligt lavet?* tænkte hun og så tænksom ud.
"Hvad jeg har lavet?" spurgte hun lidt halv forvirret. "Jeg har faktisk næsten ikke lavet noget!" svarede hun så da hun havde tænkt lidt.
*Hej, der er sket meget! Hvad er der sket?!* tænkte hun undrende og spurgte:
"Hvad er der da sket siden der er sket så meget?!"

- jeg har lavet en ny vampyr.. kun for at komme op at slås med ham og få en ubehagelig overraskelse..
hun smilede muntert men der var noget utroligt alvorligt bag smilet, som sea uden problermer burde kunne se.. en uro..

"En ny vampyr? Hvem er det?" spurgte hun og smilte lidt, men alligevel ikke helt. hun kunne se det alvorlige i Luci. Hun så spørgende på hende og spurgte så:
"Hvad er der?" hun så lidt bekymret ud....

- en af mine gamle fjender, pitch.. jeg ville se hvad der skete hvis man bed en engel.. en ny vampyr var resultatet.. en stærk vampyr i det her tilfælde..
hun bed sig i læben.. lige præcis ikke hårdt nok til at hendes læbe begyndte at bløde og så uudgrundeligt på sea.
- han er stærk.. meget stærke end mig, allerede nu.. få dage efter forvandlingen, og vores forhold vender som vinden blæser. det ene øjeblik er vi gode venner.. det næste er vi ved at slå hinanden ihjel!
det var et mørke i hendes blik, som var umuligt at undgå at se.

Sea så hundrede procent alvorligt på Luci.
"Så en stærk vampyr er hvad man får når man bider en engel..." mumlede hun mest til sig selv og så ned i jorden imens hun tænkte. *...stærkere end Luci? Kunne han dræbe hende?* tænkte hun alvorligt.
"Han kan dræbe dig?" spurgte hun alvorligt og rettede igen blikket mod Luci....

- uden problemer! han var ved det sidste gang.. hvis ikke forvandlingen var gået igang, såh...
hun gøs, men trak så på skuldrene.. det var der ikke noget at gøre ved, hun måtte bare være klar næste gang. for hun vidste at der blev en næste gang..

"Det må han altså ikke!" svarede Sea og så lidt fornærmet ud! *Hvis han dræber Luci....så....så....så!*
"Hvis du har brug for hjælp på et eller andet tidspunkt, så sig det okey?" sagde hun og så ned i jorden. Hun vidste godt at hun nok ikke ville kunne hjælpe så forfærdeligt meget, men hun ville prøve!

- tak sea!
luciel lagde armene om hende og knugede sea ind til sig. hun lukkede øjnene for at sea ikke skulle se/mærke hvor urolig hun var over det. hun var ikke direkte bange for ham, men havde en sund respekt for ham.. der var bare det at hun vidste at hun en eller anden dag ville provokere han så meget, med vilje, at han ville prøve at slå hende ihjel.. og formentligt gøre det!

Sea så ned i jorden imens hun bare krammede igen.
*Bare han ikke dræber hende!* tænkte hun og var næsten ved at græde da hun tænkte på hvor ensomt hendes liv ville være uden Luci....

- har du set mogana på det sidste? det er meget lang tid siden jeg har set noget til hende..
hun trak sig lidt tilbage og hendes øjne var muntre igen. man kunne godt fornemme t hun stadig var urolig, men også at hun forsøgte at trænge det i baggrunden.. også for seas skyld. der var ingen grund til at hun skulle bebyrdes med alle luciels bekymringer..

"Nej. Jeg har heller ikke set hende i ret lang tid!" svarede hun og tænkte sig alvorligt om. "Det er lige før at jeg tror at hun er flyttet til den anden ende af verden!" svarede hun og et lille smil tegnede sig på hendes mund.