Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Night.
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 2 • 1, 2
Night.
Sted: Parc d'attractions.
Tid: 03:45
Vejr: En smule blæst og køligt.
Det var tidligt morgen eller rettere midt om natten. Der blæste og vinden susende hylene omkring. Det var egentlig uhyggeligt. Det mindede lidt om en gyser film. I hvert fald det sted Maya befandt sig. Hun havde fundet hen til en forladt forlystelses park. Ikke særlig praktisk når man var fuld, og ikke vidste hvad man havde gang i. Maya kravlede hen over det lave hegn, der var en smule skarp begrund af det var rusten. Hudafskrabninger. Det var hvad Maya nu havde på hendes hænder. Hun tænkte at det kunne være lige meget, siden det ikke gjorde specielt ondt. Da hun fik kæmpet sig færdigt hen over hegnet, landede hun i en busk fyldt med dåser og skrald. Der sad hun i et par minutter, før hun tog sig sammen til at gå videre. Hvad var dette sted mon? Der var karruseller og diverse andre forlystelser. Dette måtte inden være et tivoli eller et gammelt cirkus. Et suk forlod hendes læber. Lige meget hvor meget hun drak, kunne hun ikke lade være med at ende sådan nogle steder. Ingen mennesker, Uhyggeligt og knirke lyde alle steder fra. Maya gøs og bed sig nervøst i underlæben. Hun frøs en smule da vinden ramte hendes barre arme. Hun var kun iklædt Jeans, Converse, og en hvid 'blonde' trøje. Blonderne havde et mønster der lignede roser. Selvfølgelig havde hun også hendes smykker på; En halskæde med et ur i, perlearmbånd, og hendes metal ringe i underlæben. Det var det eneste hun havde på denne dag. Hvorfor hun havde taget så lidt tøj på, når der var så koldt vidste hun virkelig ikke. Det havde hun ikke just givet en tanke. Før nu. Maya fandt frem til et tomt springvand, der stod lidt for sig selv. Selve figuren i springvandet var en engel. En lille tyk en. Den var ret så sød, men den gav hende alligevel kuldegysninger. Hun satte sig på kanten af bassinet, og kiggede sig lidt omkring. Derefter pillede hun lidt ved de lange blonde hårtotter. Hvad skulle hun nu gøre?
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Til sidst var det blevet for meget. Han havde forladt sin lejlighed, låst den forsvarligt, og var derefter gået sin vej. I håbet om at tankerne ville forsvinde, havde han nu gået i flere timer. Sådan føltes det i hvert fald.
Med ét løftede Cameron hovedet og kiggede sig forvirret omkring. Hvor i alverden var han havnet henne? "Ikke igen...", sagde han irriteret. Det her skete af og til. Han gik og tænkte på samme tid, og så anede han ikke, hvor han var. Det var den hyppigste grund til, han farede vild.
Det lignede en forladt forlystelsespark. Ret trist at se på, og så var der selvfølgelig ingen mennesker. "Ja ja", mumlede han og stak hænderne i lommerne på sine jeans. Derefter satte han det ene ben foran det andet, og fortsatte med at gå. Lidt længere fremme var der et springvand. Et rigtig grimt springvand. Det var englens skyld. Af en eller anden grund havde Cameron aldrig brudt sig om de der engle. Han havde bare en forestilling om, at engle slet ikke så sådan ud i virkeligheden.
Der sad en pige. Cameron havde aldrig været den generte type, så han gik direkte hen imod hende. "Hej", hilste han, da han var sikker på, at hun kunne høre ham. Pigen så ikke ud til, at have noget fornuftigt tøj på. Faktisk så det lidt koldt ud. I det mindste havde Cameron selv taget fornuftigt tøj på. Eller... en jakke, var det vel kun.
Han satte sig ned ved siden af pigen og kiggede ud over de mange forladte forlystelser.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Han vendte igen blikket over imod pigen. Hun var faktisk ret køn, men hun så også ud til at fryse. Uden at tænke yderligere over det, tog han langsomt sin jakke af. Indenunder jakken havde han en langærmet trøje på, så det ville ikke være det store problem for ham, at undvære jakken.
"Hyggeligt at møde dig Maya", sagde han smilende. "Jeg hedder Cameron, men kald mig endelig Cam". Han opdagede, at hun rakte hånden frem imod ham, så han trykkede den blidt. Derefter rakte han hende jakken. "Her, du ser ud til at fryse", sagde han, og sendte hende et venligt smil. Hendes påklædning undrede ham en del, og det gjorde ham også nysgerrig efter at vide, hvorfor hun havde lige netop dette tøj på.
"Nå, hvad laver du så her?", spurgte han og tippede hovedet let på skrå, imens han afventede et svar fra hende. Spørgsmålet blev sikkert slynget tilbage i hovedet på ham, for det blev de somregel.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Da hun snakkede videre, sendte han hende et sødt smil. På trods af den korte tid de havde tilbragt sammen, kunne Cameron allerede lide Maya. Hendes svar overraskede ham en smule. Hun var ikke helt klar over, hvad han lavede her? Nå, så havde de da det til fælles. "Ja, min grund er vel næsten den samme som din", sagde han smilende. "Jeg er ikke engang helt sikker på, hvor jeg er", han kiggede sig lidt omkring, som for at understrege sine ord en smule. "Men... Det ligner ikke et sted, jeg normalt ville besøge", han kiggede igen tilbage på mennesket. Endnu en gang sendte han hende et sødt smil. Han kunne slet ikke gøre for det. At smile faldt ham bare så naturligt, og nu hvor han igen var i godt humør, var det oplagt at smile.
"Du aner ikke, hvor glad jeg er for, at du er her", sagde han glad. Det gik op for ham, hvordan det også kunne opfattes, og en rød farve bredte sig over hans kindben. "Ehm... Jeg mener... hvem som helst. Jeg havde virkelig brug for at snakke med nogen", han kløede sig lidt i nakken, og lod derefter den samme hånd glide igennem det sorte hår. Hvis man tænkte over det, passede Camerons navn og udseende ikke rigtig samme. Skønt det asiatiske udseende, havde han boet i Frankrig hele sit liv.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Denne gang drejede han dog ikke hovedet, men lod bare Maya kysse ham på kinden. Da hun igen trak sig væk, sendte han hende et sødt smil. "Hvad skulle det nu til for?", spurgte han med et lille grin. Det havde ikke generet ham, men han var nu blevet en lille bitte smule nysgerrrig. Hun var utroligt nuttet at se på. Især i den jakke.
Han smilede lidt mere, da hun kiggede væk. Han valgte så at gøre det samme. Igen lod han blikket glide ud over omgivelserne. Det her sted havde garanteret været super hyggeligt engang. Hvis han lukkede øjnene, kunne han næsten forestille sig det. Glade mennesker, som prøvede pariserhjulet. Duften af popcorn og candyfloss. Cameron sukkede lavt. Tænk at noget så hyggeligt, kunne blive til det her forladte sted. Der var en masse knirkende lyde. At være her alene, var sikkert ikke rart. Han var glad for, at Maya var her.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
"Fryser du stadigvæk?", spurgte han og tippede hovedet let på skrå. Den jakke han havde haft på, var blevet godt opvarmet til sidst, så forhåbentlig ville hun ikke fryse, men hvem vidste? Kun Maya. Cameron kunne ikke bedømme det, men hun rystede ikke længere, så mon ikke, hun havde fået det lidt varmere.
Imens han kiggede på hende, skiftede hans øjne farve til blå. Det var noget de gjorde en gang imellem, og han havde absolut ingen kontrol over det. Han lagde også sjældent mærke til, når det skete, for han kunne ikke mærke det. Hvis de så bare havde skiftet efter hans humør, ville det måske være en smule mere normalt, men nej. Det at de skiftede farve, havde nok noget at gøre med det faktum, at han var halvdæmon.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
"Åh..", sagde han, da hun nævnte hans øjne. Han førte sin venstre hånd op til dem, og dækkede øjnene med den. "Det er jeg frygteligt ked af. Du må ikke være bange", sagde han stille, næsten trist. Hun virkede ret forskrækket, og havde da også stirret ret meget på hans øjne. Lige indtil han dækkede dem med hånden. "Jeg aner ikke hvorfor de gør det, men altså... det gør de bare en gang imellem. Måske har det noget at gøre med, at jeg er halvdæmon", fortsatte han. Hvordan hun så ville reagere på dét, anede han ikke. Han drejede hovedet, og lavede en lille sprække, så han kunne kigge på hende, uden hun kunne se hans øjne ordentlig. Hvis de skræmte ham, ville han ikke vise hende dem. Det var der jo ingen grund til. Desuden kunne han rigtig godt lide Maya, så han ville ikke skræmme hende væk.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
"Jeg anede faktisk ikke noget som helst om den her verden", han fnøs let. "Tænk at gå i 20 år, uden at se den her side. Det er utroligt, synes du ikke?", han tav igen. Hvis han skulle beskrive sig selv, ville han ikke kalde sig selv for farlig. Han var vel nærmest det modsatte. Det eneste tidspunkt han brugte vold, eller noget i den dur, var hvis nogen angreb ham, hans venner, eller bare folk i det hele taget. Selvfølgelig kun hvis han kunne se, at personen var hjælpeløs. For ganske nylig havde han gjort netop dette.
"Jeg er ikke en ond person...", sagde han triste og lænede sig frem, for at støtte albuerne på sine lår. Han burde være kommet med en eller anden løgn om, at det var lysets skyld. Men nej, han brød sig ikke om at lyve.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Det næste hun sagde, overraskede ham en lille smule. Et kram? Det var ikke det han havde regnet med. Der gik lidt tid, inden han svarede. "Ja..", sagde han stille og rykkede tættere på Maya. Derefter lagde han forsigtigt armene om hende i et kram. Det var ikke tit, han krammede folk, som han lige havde mødt. Kun hvis han virkelig syntes om dem. Som Maya. Hende kunne han virkelig godt lide. "Hvis du ikke kan lide mine øjne, kan jeg godt tage nogle solbriller på", sagde han stille. "Altså til næste gang", tilføjede han hurtigt. Han havde ingen solbriller på sig lige nu, så han kunne ikke tage nogen på. Han regnede dog med, at de ville mødes igen. Det var derfor han havde sagt næste gang.
"Det må du altså virkelig undskylde", mumlede han, og blev bare ved med at kramme hende. Det var vidst, hvad hun havde brug for lige nu. Et dejlig varmt kram. Det kunne han give hende. En fornemmelse af tryghed. På en eller anden måde i hvert fald.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
"Er du okay?", spurgte han stille og trak sig igen lidt væk fra hende. "Vil du gerne et andet sted hen? Det her er ikke ligefrem særlig opmuntrende", han sendte hende et sødt smil. Denne forladte forlystelsespark, var faktisk lidt uhyggelig. Alle de knirkende lyde, og den spøgelsesagtige stemning, som lå over hele stedet. Cameron rejste sig op og rakte en hånd ned imod hende, for at hjælpe hende op. Dtev ar tydeligt, at han var meget højere end hende. Med sine 1.79 var han faktisk ret høj. Maya så meget lille ud. Men det ændrede jo ikke på hendes personlighed. Hun virkede utroligt sød. Sådan en person, man gerne ville blive rigtig gode venner med.
Han sendte hende endnu et sødt smil, imens han ventede på, at hun tog hans hånd, så de kunne forlade den forladte park.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
"Åh... Øh... Tak", sagde han og rødmede let. Han var ikke vant til at få komplimenter, så når han endelig fik dem, anede han sjældent, hvordan han skulle reagere. "I lige måde", han sendte hende et sødt smil og gav derefter hendes hånd et lille klem.
"Kom", sagde han så og begyndte at gå. "Har du nogen anelse om, hvor udgangen er?", spurgte han så. Det håbede han virkelig hun havde, for selv anede han det ikke. Hun var på en måde deres eneste håb. Medmindre de skulle gå rundt og lede efter den. Det havde han ikke ligefrem lyst til.
Det faldt ham overraskende naturligt at kigge ned på Maya. Men han kiggede ikke 'ned' på hende på den måde. Han talte bare med hende. Helt normalt. Cameron sendte hende et lidt tvivlende blik.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
En regndråbe faldt ned på Mayas næsetip. Det var bare løgn. Der begyndte at regne. Utroligt. Regn kom altid på de mest upassende tidspunkter. "skal vi søge i ly der?" spurgte hun, og pegede på et faldefærdigt halvtag. Halvtaget hang ved siden af en forlystelse. Man kunne jo ikke regne med andet, og de var nød til at tage den bedste mulighed. Selvom det ikke var særlig fristende. Himlen bulrede. Hvilket betød der sikkert også ville begynde at tordne. Det var ikke lige det hun havde regnet med. Maya sendte ham et opmuntrende smil.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Det eneste han kunne se, var en masse forladte forlystelser. Et ret trist og håbløst syn. Det gav et sæt i Cameron, da en regndråbe ramte hans hår. Dét havde han ikke lige set komme. Skulle det ny også begynde at regne? Hans blik søgte op imod himmelen. Skyer, og massere af dem. Regnskyer. Forhåbentlig drev de hurtigt videre, men hvis de var uheldige, kunne de blive fanget her i lang tid.
Han nikkede til hendes spørgsmål. Han ville gerne i ly. Sidst han havde været ude i regnen, var han blevet syg, og det havde taget ham lang tid, at blive rask igen. Sådan en gentagelse behøvede han ikke. Cameron begyndte derfor at trække Maya hen imod det halvtag, hun havde udpeget, men han stivnede så midt i en bevægelse. Buldren. Torden. Nej. Nej, nej, nej. Det skulle ikke ske. Ikke nu. Han vejrtrækning blev lidt hurtigere. "Kom", sagde han stille og trak hende hurtigt med hen imod halvtaget.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Da Maya igen snakkede, blinkede han overrasket og kiggede ned på hende. Han smilede skævt. "Varme mig?", han trak hende ind til sig. Tæt. "Maya..", sagde han stille. "Jeg kan ikke lide torden". Lige da han havde sagt det, begyndte det igen at buldre. Det fik ham til at stivne fuldstændigt.
Forsigtigt slap han hende, og gled ned på jorden. Han trak benene op til sig og lagde armene om dem. Præcis ligesom Maya havde gjort henne ved springvandet. Han følte sig bare ret ynkelig. Han var fyren. Han burde trøste Maya og sørge for, at hun ikke var bange. Alligevel var det nu ham, der sad her som et lille barn, blot fordi han var bange for torden.
Gæst- Gæst
Sv: Night.
Gæst- Gæst
Side 1 af 2 • 1, 2
» A little fun to night? (xxx)
» Only if for a night
» One night out
» The night is yours...
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
|
|
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair