Man Like Me

V: Skuffende koldt.
S: Nær den store sø og lidt buskads.
O: Vilde dyr hist og her.
T: 19:20

Et skydække havde lagt sig over Di Morga som en virus, der bare måtte grædes væk. Imens Sofus gik gennem det brune og grønne terræn forsøgte han at udtænke en slags kur på dette elendige vejr, men det lod ikke til at være ham muligt. Det var som om, at somrene i gamle dage bare havde været meget bedre. Solen skinnede meget mere dengang. Han kunne huske sig selv løbe rundt i den svenske universitetsbys gader helt uden trøje og med solen bagende direkte mod brystkassen, der blottede ranglede ribben og som var helt fri for maskuline hår. Solen skinnede bare mere, da man var lille. Lyset var langt mere fascinerende dengang, man tog det ikke bare for givet - det var som om, man så hele verden gennem et fabelagtigt kalejdoskop, og intet kunne nogensinde blive bedre. Det kunne det jo ikke. For det hele blev jo bare værre. Alderen. Ansvaret. Reglerne. Voksen-snak og voksen-mad, bil, hus, have, børn, bilvask, rengøring, lugning af ukrudt og bleskift og et ansigt, der dagligt krævede at blive strøget med et par glatte metalblade. Hvad fanden var det også for noget?
Uden synderlig bevidsthed om følgende tog han sig til kæberne og lo svagt for sig selv over stubbene, som stak ham ind i hans bløde håndflade. Kulden fra denne forfærdelige eftermiddag i marts måned pustede ham i nakken, så han blev nødt til at slå kraven på sin jakke op. Han tog sig et sekund eller to til at stoppe op og nyde den udsigt, han spadserede hen imod. Der varede ikke mange meter før han ville nå søens usikre, sumpede kant, så det var i særdeleshed et godt sted, han var stoppet op. På den anden side af søen lå der enge, hvor vilde kreature af og til trampede forbi, men lige nu så det hele meget tomt ud pånær et dådyr, der stod helt stille, som var det blevet konserveret.
"Bambi, min skat, hvorfor står du der og græsser. Kom da inden for, så skal jeg byde dig på et glas vin," brummede han og anstrengte sig for ikke at føle sig bare lidt dum. I mellemtiden spekulerede han over, om Bambi var en dreng eller pige, men det var ikke helt til at hitte ud af. Han rokkede let med kæben og skubbede en klæbrig masse skrå længere bag ud, sank et par gange og spyttede derefter i græsset.