Into the wild.

Tid: 19:30
Sted: Skoven
Omgivelser: Der er halvmørkt, ingen andre levende væsner at se derude, måske bortset fra et egern og et par fugle.
Vejr: Et tyndt skydække er på himlen, der er okay vindstille(spcielt fordi træerne skaber ly).

Zeth sad godt nede på hug. Han var kravlet godt ind i skoven, helt ind hvor der er grene og edderkoppespind overalt, hvor bunden er dækket af visne blade, og det faktisk er ret svært at komme frem. Han havde fundet en enlig, lille, gul blomst med grønne blade, lille og fin, helt nede på skovbunden. Han havde et kamera i hænderne, hvorpå der sad en rem, der gik op omkring hans hals.
Zeth var taget i skoven for at udforske den lidt. Han havde taget kameraet med, et spejlrefleks, da han havde haft lyst til at tage et par billeder tidligere på dagen. Og han vidste, at han ville ærgre sig, hvis han ikke tog det med.
Nu havde han altså fundet denne lille perle, og han havde fået den i centrum. han skruede forsigtigt, for at få kameraet til at fokusere helt rigtigt. Han var tabt for omverdenen - Han havde earplugs i ørerne med musik.
Der var koldt, syntes han, men han havde sorte vanter og en tyk hue på, samt en stor jakke - Så han kunne faktisk bare mærke kulden imod sine kinder, der også efterhånden var blevet røde. Hans øjne var friske, igen var det på grund af den friske luft og kulden.
Endelig fik han taget billedet. Han så kort på skærmen, det var vel fint nok. Han rejste sig op, men så nu, at han havde forvildet sig længere ind end han troede. Han kunne simpelthen ikke se stien mere.
"Damn..." mumlede han. Han kunne ikke lade være med at smile for sig selv, selvom han da blev en smule urolig - Det kunne vel godt tage lang tid at finde tilbage, kunne det ikke? Og da også i det her tætte krat.. Hm.
Spørgsmålet var egentlig; Hvilken vej skulle han satse på?

Det knasede under sålerne på den unge fyrs sko som han gik der ind mellem træerne. længere ind i skoven, hvilket altid havde været Eliot favorit sted, han havde jo sine grunde til at have bygget sin hytte dybt inde mellem træerne, følelsen man kunne få bare ved at gå alene rundt i skoven, duftene, lydende, synet. Det hele var bare perfekt. Hvad mere kunne man ønske sig af et sted at leve i. Det bedste var især nu her, forår, det var rart, ikke alt for koldt og heller ikke for varmt, blomsterne begyndte at springe ud og dyrende kom tilbage i skoven, det gjorde også at Eliot følte sig mere velkommen i skoven i sin ræve skikkelse, folk undrede sig ikke så meget ved synet af en ræv ved forår som ved kold vinter. Det stoppede dog ikke Eliot for at engang være i sin dyreskikkelse.
Han lod stille sine fingre glide over grenene på de små snart udsprungne buske, før han så lod blikket glide rundt i den snart mørke skov, der var dog stadig lys at se, solen var på vej ned, men det gjorde bare det hele meget smukkere. Der var dog noget der manglede, jo, det var vel ved at være en vane for Eliot at savne den person der betød mest for ham her. Han manglede altid lige meget hvor Eliot så befandt sig, men det gjorde ikke noget, det gjorde vel bare, det hele lidt bedre når man så endelig så hinanden. Han trak på skuldrende og gik videre ind mellem træerne, han burde nok snart finde sin vej ud på en sti igen, meen der var noget der sagde ham at det var en skidt idé lige nu, så han blev mellem træerne, heldigvis kendte han skoven godt nok til at vide hvor stierne var, på trods af hans voldsomt dårlige stedsans og trang til at fare vild, det skete dog bare for det meste i byen, eller andre steder der ikke var voldsomt meget skov agtig. Stranden især, selvom den bare var lang, lige og kedelig, var det et helt utroligt sted hvis man havde planer om at fare vild. Også bare det at i skoven var der da forskellige dufte som kunne hjælpe en hen hvor man skulle hen, men på stranden var det hele bare.. saltvand eller fisk.. måske engang imellem duften af en indtøret mågeklat, hvilket ikke var en duft Eliot havde lyst til at tænke alt for meget på.
Han blik gled frem og han stoppede brat op da en stemme fløj forbi hans øre, det måtte jo betyde at der var en, eller nogen temmelig tæt på og det gjorde jo selvfølgelig Eliot nysgerrig så han gik hurtigt i retning af han kunne menes den korte, meget korte stemme kom fra og rigtig nok, få skridt frem fik han øje på en fyr, en fyr med et kamera, fascinerende. Eliot gik hvert fald mod ham med et stille smil om læberne. " Hallo there, young child " Eliot bukkende kort med et lille grin men rettede sig så op og stod med blikket mod den fremmede fyr.

Pludselig kom der en person gående hen mod ham - Måske var det ligefrem en redningshelt?
Zeth lyste op i et bredt grin. Nu var han i hvert fald ikke faret vild længere. Medmindre fyren her også var det - Men så var de vel to om at være faret vild, og det var bedre end at være alene.
"Hallo, young lady," var hans drillende svar - Han var bestemt ikke et 'young child', så hvorfor ikke kalde fyren der for lady? Han havde et drillende udtryk i ansigt, og de hvide tænder var blottet i et bredt smil.
"Er du lost eller er jeg heldig?" spurgte han så, nok en smule kryptisk, selvom det skam ikke var meningen - Han var bare i godt humør. Han skubbede en gren lidt væk, for bedre at kunne se fyren.
"Jeg hedder i hvert fald Zeth.. .. Hvad med dig?" spurgte han og kiggede interesseret på ham. Han havde lyst til at tage et billede af fyren, men han holdt sig tilbage, og istedet pillede han lidt ved det, for så at slukke det. Han måtte hellere spare lidt på strømmen. Ikke at det manglede, men det kunne det hurtigt komme til. Zeth var nemlig ret dårlig til det der med at huske at lade op.
"Oh.. no.." mumlede han, da han tabte linsen til kameraet. Han ville have saat den på, men nu faldt den ned imellem bladene.
"Fuck!!" tilføjede han og begyndte at rode rundt i bladene, i håb om at finde den runde, sorte dims - Men det var svært. Hvordan kunne sådan en ting forsvinde så hurtigt? Desværre skete det alt for tit, det der med, at små ting forsvandt lynhurtigt. Men retfærdigt, det var det ikke.

Eliot lod blikket hvile på ham fyren med et smil men skulede så kort lidt med et lille grin. " Are ya' kindding me.. " han rystede på hovedet men lod så sine hænder glide ned i sine lommer. " Langt fra en lady.. " sagde han stolt før han lod blikket glide rundt mellem træerne. Eliot så da langt fra sig selv som en kvinde, det kunne godt være han til tider, en sjældent gang imellem kunne være en smule feminin men det skete ikke tit, okay ret tit. Men det gjorde ham vel ikke til en kvinde? - han stod kort og tænkte over det, tænkt hvis det gjorde? var hans homohed ved at forvandle ham til en kvinde. " Shit.. " mumlede han så bare, lavt for sig selv før han nikkede. Han trak så bare på skuldrende og kløede sig en smule i nakken. " Det må jeg sku være ærlgelig og sige dude.. har vandret rundt her i flere dage, aner ikke hvorn fuck jeg finder tilbage til en af de der stier, det er som om, de er der, også går man mod dem, også forsvinder de i det øjeblik man kommer til at se væk.. det rene helvede " han skar kort en grimasse men smilede så bare en anelse skævt før han nikkede lidt. Det passede selvfølgelig ikke, Eliot boede i en hytte mindre end 200 meter herfra og der var en sti på begge side af hvor de to fyre stod, ikke længere end 100 meter væk. Så det med at finde ud igen ville ikke blive et problem, men altså, nogengange skulle man vel have lov til at drille en smule, og lysten til det havde Eliot da hvert fald lige nu. Om det så ville gå godt eller ej, om ham dyren Zeth der var ligeså Naiv som Eliot, ja det ville tiden jo vise.
" Jamen øhm.. Daws med dig.. Zeth " sagde han så og sendte ham et smil, det var altid en glæde for Eliot at møde nye folk, det var bare sjælendt han mødte dem i skoven, hvilket var ærgeligt, skoven var ellers et fantastisk sted at være. " Ummhg.. jeg er.. Eliot, hersker over skoven, du ved... du har vel hørt om mig?.. har du ikk? " han lagde spørgende hovedet på skrå men smilede så bare og lod blikket glide rundt, før det endnu engang landede på Zeth. " Dude... det er dumt at smide tingene væk her, du finder det aldrig igen " sagde han lidt før han så bare med et snuptag fik samlet linsen til Zeths kamera op fra jorden, efter at have betragtet staklen der rodede rundt i bladende på skovbunden, men Eliot havde tydelivis ingen problemer med at finde ting. Han smilede bare, måske en smule drillende.

Zeth grinede blot, da Eliot slog tanken om at være en lady ihjel, han vidste jo godt, at Eliot tydeligvis var en fyr. Zeth betragtede ham lidt, med et lille smil, og han nikkede så bare kort.
Da Eliot kastede sig ud i en lang forklaring, kunne Zeth ikke lade være med at grine - Han vidste ikke, om fyren mente det eller ej. Han kiggede lidt på ham og grinede så igen, da Eliot var færdig med at tale.
"Uuuuhm~..........." sagde han langtrukkent, han vidste ikke lige hvad han skulle svare. Han begyndte så hurtigt at skule, nej, det kunne altså ikke passe.
"Fuck dig, jeg var lige ved at tro på det!" udbrød han og pegede på fyren, med et grin, da han ikke kunne holde den sure maske mere. "Tænk hvis det faktisk var sådan - Der var en masse ting, der kunne have været gået galt, man," tilføjede han med et smil. Helt naiv var han dog ikke - Han syntes alligevel ikke, han var så langt inde i skoven, at det kunne passe.
Han nikkede. "Eliot.." gentog han. Overvejede det kort, og grinede så igen. "Jeg stoler ikke på noget som helst, du siger, mere!! Og du er selv ude om det," svarede han grinende. "Er Eliot overhovedet dit rigtige navn... Nej vel? Du ligner mere en.. en.. en.. en Daniel!! Eller Børge!" sagde han drillende, selvom han faktisk troede på det med navnet - hersker over skoven, det troede han dog ikke, Eliot var.
Zeth stirrede lidt, da Eliot bare mega hurtigt fandt linsen. "Oh.. Men fordi du er så herskende, så kan du bare lige finde det?" spurgte han og rejste sig op, med et smil. Det var altså ikke retfærdigt, det var det ikke. "Må jeg få den?" spurgte han så og rakte ud efter linsen, mens han betragtede Eliots ansigt lidt.

Eliot stod kort lidt med et skævt smil om læben men trak så bare lidt på skuldrende før han slap et grin. Altså, det kunne da have været sjovt hvis altså, han havde troet på det, men altså, hvad vidste Eliot? - han kunne vel ikke regne med at alle ville tro på alt af de fuckt ting han nogengange fik sagt til folk, tvært imod, det var sjældent han mødte nogen der var ligeså naive som han selv var. Men det var okay, hvilke skræmmende samtaler ville man ikke kunne få med 2 personer der troede på alting. " Men æv... " sagde han så lidt med et kort lille skulder træk, det var nu ærgeligt at han ikke havde troet på det. Det kunne have været underholdende. Eliot smilede så bare skævt " nårh men.. yeah, så vil jeg gerne være din redning.. " sagde han lidt mens han nikede men lod så kort blikket glide lidt rundt. " Hallo!?.. man kan altså sagtens stole på mig" han rettede blikket tilbage på Zeth med et kort lidt stirrende blik. " Hvorfor stoler du ikk på mig?.. " han lavede kort et sadface. Eliot var 100% til at stole på, så længe han ikke lavede sjov, hvilket han gjorde ret tit, men det betød ikke noget, det der betød noget var når folk ikke stolede på ham, det kunne han næsten få et mindre panisk anfald over. Hallo? hvordan skulle det hele hænge sammen hvis folk ikke ville tro på hvad han sagde. - Han skubbede tanken væk kort tid efter fordi, han ikke ville tænke mere over det. Tænk nu hvis Zeth ikke mente det? - det kunne jo være han også bare havde lavet sjov. Hmm, mange spørgsmål som Eliot ikke lige følte han havde tid til at få svar på, så han skubbede det som sagt væk. Det var ikke så vigtigt.
Eliot rettede så kort tid efter blikket på linsen han stod med i hånden før han lagde hovedet en anelse på skrå " Well.. okay " sagde han så med et smil og rækte linsen frem mod ham. Det var jo ikke ligefrem fordi Eliot havde en masse at bruge sådan en linse til uden et kamera. " vi kan også bytte... altså, kamera for linse " sagde han og smilede sødt. Eliot synes det var fascinerede med sådan nogen kameraer, at de kunne fange et øjeblik og bevare det for evigt. Han var bare lidt en nar til det med at tage billeder, selvom han synes godt om det, derimod det at få taget billeder var han sej til... enormt fotogen. Æhæhm.. slet ikke. Men han var nu for det meste meget pæn på billeder, medmindre folk havde fanget et seriøst dårligt øjeblik.

Zeth holdt sit blik på fyren, der virkede som en lidt spøjs type – Men helt klart spøjs på en god måde. Han smilede lidt hele tiden. Sådan var det generelt med Zeth – Han smilede, når han var sammen med andre. Mest fordi han smilede, når han var glad, og han var altid glad for andres selskab.
”Fedt. Superman, eller noget, ikke?” svarede han og smilede stort, løftede hånden og knyttede den bortset fra tommelfingeren, der strittede i en ’thumbs up’. Han grinede så og sænkede og slappede af i hånden igen.
Da fyren pludselig gik helt amok over det da stole-halløj, kunne Zeth ikke lade være med at grine. Det var lidt sødt, at han gik sådan amok – Og at han troede på det. Han måtte være virkelig, virkelig naiv, men det var okay, det var mest morsomt. Zeth kunne da også selv være naiv engang imellem, hvis han skulle indrømme det, ikke?
”Rolig nu, du. Jeg stoler på dig, lavede bare sjov.. måske,” sagde han. Han kunne ikke lade være med at tilføje ’måske’, men det var sagt meget drillende – Og han håbede da, Eliot ville fange, at han fjollede, for det ville føles lidt mærkeligt endnu engang at skulle forklare, at han bare lavede sjov. Måske var den der store naivitet ikke så praktisk alligevel.
Zeth tog hurtigt imod linsen.
”Nej, glem det,” sagde han, med et grin. ”Vi siger.. linse for.. billede!” og så løftede han hurtigt kameraet, som han havde tændt. Han holdt det for øjet, for derefter hurtigt at tage billedet, fokuseringen var perfekt. Han håbede på at fange Eliot i billedet, men måtte overfor sig selv indrømme, at Eliot havde haft flere sekunder til at reagere – Men han håbede virkelig på at få det billede. Det ville sikkert blive herre fedt, og forhåbentligt sjovt. Og hvis ikke sjovt, så i det mindste da pænt.

" Yeah! kald mig superman.. det ville være sindssygt awesome " sagde han og lukkede kort øjenene på ordet 'sindssygt' - Eliot kunne da ikke se det at være superman som noget som helst dårligt og det fik da bare et endnu større smil frem på hans læber. " Jeg kan vise dig heeeeele skoven, frem og tilbage, ud og ind.. ooog æhm.. yeah.. jeg kender skoven, monster godt, selvom der sikkert er folk der kender den bedre end mig, men lige her er jeg helt sikkert den bedste skov.. ummhg.. dunno, det ved jeg ikke.. præcis" han smilede så bare efter sin mindre talestrøm. Han ville gerne være superman og ville da også meget gerne hjælpe Zeth hvis han skulle have hjælp til at finde ud af skoven igen. Men først ville Eliot nok bortføre ham til sin hytte og byde på en kop te eller kaffe, eller yeah, hvad Zeth nu lige havde trang til at drikke.
Eliot lagde sin hånd en smule akavet i nakken før han smilede en anelse, fjumset? - han kunne godt lidt se det mærkelige i det. Han var meget naiv ja, men nogengange gik det faktisk op for ham, hvilket det gjorde den her gang. Han havde lige tænkt over det få sekunder, selvfølgelig kunne han ikke regne med at Zeth stolede på ham 100% eftersom de ikke engang havde snakket i 5 minutter, men det betød ikke at Eliot meget gerne ville have at Zeth stolede på ham, det var en eller anden form for trygheds følelse han fik når folk stolede på ham, især fordi han selv vidste at han virkelig var til at stole på. " det okay hvis du ikke stoler på mig... men det kunne være cool " sagde han så bare lidt med et kort trak på skuldrende men smilede så bare skævt og lod kort blikket glide rundt før det landede på Zeth igen.. " hey nej stop.. " sagde han hurtigt og lod kort blikket lande på kameraet, og allerede der kunne Eliot fornemme at det sikkert var et helt forfærdeligt billed der lige var blevet fyret af der. " Virkelig... Zeth.. " sagde han lidt mut før han kort puffede til ham. det var måske mere eller mindre en ting han ikke lige synes så godt om. Random billeder var ikke lige Eliots kop te, hvis han nu lige havde haft tid til at tænke over et evt smil eller noget så kunne det have været okay, men han havde sikkert et eller andet voldsomt fuckt ansigt på det billede.

”Okay.. .. Superman,” svarede han, for at gøre Eliot glad. Han smilede drillende, med blikket på fyrens ansigt. Han syntes allerede godt om ham; Han virkede som en herre sød fyr.
Han lyttede tålmodigt til talestrømmen. Han lyttede ikke vildt opmærksomt, da budskabet kom rimelig hurtigt frem, resten var bare tilføjelser og klargøring af budskabet endnu mere, selvom det var ret tydeligt, hvad Eliot mente. Smilet lå tålmodigt på Zeths bløde læber, og da Eliot blev færdig, rettede han sig en smule op.
”Cool – Kan du starte med at vise mig ud på en sti? Her er en smule.. tæt..” sagde han, med et grin, og puffede en gren en lille smule væk fra sit ansigt, da den rørte ved hans kind og kildede. Godt, at han ikke var synderligt bange for kryb og smådyr, for dem måtte der da være mange af her.
”Men siden du kender skoven så godt, må du jo rigtig godt kunne.. lide den, umh.” Han vidste ikke helt, hvor han ville hen med det. ”Bor du tæt på, eller rejser du langt for at komme herud?” endte han med at spørge, for ikke at virke helt mærkeligt – Han fik da vist sagt noget tågesnak der. Han kløede sig lidt i håret og kunne så ikke lade være med at grine kort af sig selv.
”Jeg stoler skam på dig, dude,” sagde han, igen med et grin, selvom det virkede lidt akavet, det emne. Zeth stolede på de fleste, han mødte. Selvfølgelig ikke 100 % - Men da til en hvis grænse, hvis de virkede venlige. Det var akavet for ham, fordi han jo ikke stolede på Eliot, ikke totalt, selvom han da gjorde lidt. Han følte så, at det var en smule afvisende, det emne, ikke helt behageligt.
Han kunne ikke lade være med at grine af Eliots reaktion – Den var helt vildt cute. Også Eliots blik på billedet var cute – Zeth syntes, at ansigtet var noget nær mildt bebrejdende, og Eliot var en køn fyr, så billedet var faktisk helt okay. Men muligvis kunne Eliot ikke se det – Folk havde det med at være enormt selvkritiske.
”Det blev ellers godt..? Skal jeg slette det?” spurgte han og viste Eliot billedet; Eliot virkede ikke helt glad for det, og hvis der var noget, Zeth ikke var ude på, så var det da at træde Eliot over tæerne. Han ville gerne være gode venner med fyren, selvfølgelig ville han det – Og det var jo bare for sjov. Ikke for at være ond.

" Oh Yeah... supermaiin " sagde han med et lille grin og kunne da ikke lade være med at smile, eller være glad for den sags skyld, hvem ville ikke gerne være superman? - det var der sikkert en masse som helst ikke ville, men for Eliot var det nu lidt cool, sådan at være super. Det var ikke noget man fik lov til at være hver dag sååe, yeah. Han var glad for det. Også selvom det ikke var sikkert at Zeth mente det som sådan.
Han stod kort lidt men plantede så sin hånd i sin nakke før han kort rystede på hovedet " du må virkelig undskylde hvis jeg snakker for meget... " sagde han så lidt og skar kort en grimasse, han havde måske lidt for mange gange taget sig selv i bare at stå og plabre løs om ligegyldige ting og det var jo ikke lige det der var mening. Han nikkede så bare lidt med et lille smil om læben. " Men yeah selvfølgelig.. kom med " sagde han så og trak hurtigt Zeth med ud til en sti, som faktisk ikke var langt væk, det var bare lige ud fra de trælse grene også 50 meter mere så var der en smal sti, ikke en hovedsti, men en sti. Som førte mod Eliot hytte, hvilket sikkert var grundet til at han kunne huske den var der - Pfft nej. Han kendte bare skoven ind og ud. Han overvejede kort lidt Zeth spørgsmål men trak så bare lidt på skuldrende " Bor 100 meter nede af den sti her.. såååe, jeg bor kinda i skoven ~ fordi her er awesome, fredeligt og sådan, hvis du forstår hvad jeg mener " han smilede skævt og lod blikket glide lidt ned af stien i retning af sin hytte. Eliot havde altid kunne lide at bo i skoven, hvilket nok var pga af hans race, han tvivlede på at der var anigusser i ræve form som ikke kunne lide skoven, selvfølgelig var det forskelligt fra hvem man var, men der var vel lidt dyr i alle på det punkt. Eliot havde hvert fald brug for skoven i sit liv, ellers virkede det helt uvirkeligt, skoven var det eneste sted han kunne tænke og slappe helt af - derfor havde han valg at bygge sin hytte her.
" Det okay " sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort bed sig en smule i læben. Det at Zeth sagde at han stolede på ham var han ikke helt sikker på, men på punkter var det vel fair nok, de havde lige mødt hinanden og man kunne vel ikke forvente at folk stolede på en sådan lige med et. Eliot måtte bare lige minde sig selv om det hele tiden, ellers ville han sikkert panikke over det i sidste ende. LIge nu gik det ellers meget godt med at acceptere det. - Eliot blik hvilede lidt på det der kamera før han så kort rynkede næsen lidt utilfredst. Det var vel ikke fordi han at ikke magtede at få taget billeder eller noget, men det var bare blevet taget ret pludseligt og han havde ikke lige været forberedt på det. Men altså yeah. Han lod kort blikket hvile lidt på det billede da Zeth viste ham det. Han trak så bare kort på skuldrende " det kunne vidst have været værre " sagde han så bare med et kort lille grin før han trak lidt overvejende på skuldrende. " det bestemmer du selv - ved ikke hvad du ville bruge det til " han smilede kort lidt skævt men lod så bare blikket glide tilbage på Zeth. Eliot havde ikke noget imod at der var sådan et billed på Zeth kamera, han lignede da i det mindste ikke en totalt spasser, sååe, det var okay. - så måtte Zeth selv vælge om han ville beholde det eller slette det.