Helt alene

S: Sombre
V: Varmt^^
T: 16.08
O: Mennesker der sidder rundt omkring på bænke osv
T: En sort t-shirt med et hjerte på som bløder, en hoodie med øre på og sorte stramme bukser

Jeanna sad på en bænk i parken, hun sukkede let og så rundt på alle menneskerne, hun følte sig helt alene selvom der sad mange omkring hende, men alligevel føltes det hele bare trist og ensomt, hun så ned og sukkede dybt, hun savnede chris, en enkelt tåre løb ned af hendes kind, hun hørte nogen gå og det lød som om personen kom hen mod hende, hun så håbefuldt op men der var ingen, hun så ned igen, hun ville ønske der kom nogen

Amoura kom langsomt traskende ned imod Sombre. Hun stirrede på sine fødder som vandrede i et roligt tempo og bar hende fremad. Hun anede egentlig ikke hvad hun lavede her. Hun ville vel nyde det gode vejr. Hun stoppede op og så sig nysgerrigt omkring. De fleste sad i grupper eller parvis. Dem havde hun ikke lyst til at genere. Hun sukkede tungt, og netop som hun skulle til at begive sig videre, fik hun øje på en ensom sjæl på en bænk. Hun lagde undrende hoved let på skrå og betragtede hende. Hun smilte skævt og begav sig hen imod hende "Halløj" hilste hun og stoppede op foran hende og smilte imødekommende.

Jeanna så op, med et håbefuldt blik om at pigen talte til hende, hun smilte stort, "Heej!" sagde hun rimelig glad over at der endelig kom nogen at snakkede med hende, det føltes som om at solen endelig skinnede, da hun ikke var alene længere, hun rødmede svagt "Jeanna" præsenterede hun sig og rakte pigen hånden

Amoura smilte varmt og sødt til hende og tog venligt imod hendes hånd og trykkede den blidt. "Amoura" præsenterede hun sig og nejede foran hende og fniste derefter kort. "Hyggeligt at støde på dig" sagde hun høfligt og rettede sig derefter op. Hun pegede en smule genert på den tomme plads ved siden af hende "Er dén plads optaget?" spurgte hun og trippede let.

Jeanna grinte let "Ja den er optaget af min ven, han hedder ensomhed" sagde hun og grinte let "Sorry ved godt jeg har en åndsvag humor" grinte hun og rødmede blidt "Bare sæt dig" sagde hun glad og betragtede let pigen, hun var glad for at hun var kommet

Amoura smilte drilsk "Så må jeg vel sidde på skød" sagde hun med et let skuldertræk og satte sig omhyggeligt på bænken. "Ahh... her sidder man ganske bekvemt" konstaterede hun med et smil og nikkede bekræftende. Hun lænede sig let tilbage i bænkens ryglæn og lod uskyldigt sit blik hvile på Jeanna. Hun gav hende nysggerigt elevatorblikket og placerede nøje overvejende sin pegefinger mod læberne "Og hvad er du så for én?" spurgte hun og lagde hoved let på skrå og kiggede på hende med et barnligt blik.

Jeanna grinte let "eij du sidder altså på min ven!" sagde hun barnligt og kunne ikke lade vær med at grine "Jeg er en engel" svarede hun så og så lidt ned, hun hadet egentlig at være en engel, men det var nu mest på grund af chris, hun så let op "Hvad med dig?" spurgte hun og prøvede at se nysgerig ud

Amoura smilede bredt "Jeg tror jeg har mast din ven" sagde hun og undslap et let fnis, og rødmede derefter over sin egen fjolledhed. Det lå ellers ikke til hende at være så åben og fjantet. Hun så kort ned og lod en mere alvorlig mine glide over hende. Hun så fascineret op på hende "Woaw..." mumlede hun og betragtede indgående pigen foran sig. Hun kunne godt se det nu. smuk var hun, med sit kønne ansigt og fine hår. Amoura var meget betaget.
hun vågnede og glippede let med øjnene. "uhm... jeg er halv ild og halv vand dæmon" mumlede hun og fjernede let sit skæve pandehår, som skjulte hendes krystalblå øje.

Jeanna så chokkeret på ham "Neeeeij!! Ikke ensomhed!" peb hun og flækkede så af grin, hun rødmede så dybt da hun begyndte at betragtede hende, hun gemte lidt efter sit ansigt i hænderne "Jeg er griiim" peb hun små barnligt og, så, så på hende igen "du... Du er en dæmon" hviskede hun stille og bed sig hårdt i læben, måske kunne hun hjælpe jeanna

// skal logge, svarer i morgen

Hun gengældte grinet. Amoura smilte sødt "Vel er du ej!... engle er meget smukke!" sagde hun og nikkede insisterende. Amoura så tavst mod jorden og gav et kort nik "Mhh... en sær en af slagsen" mumlede hun, da der ikke fandtes mange halv ild og halv vand dæmoner. Hun sukkede og pillede åndsfraværende i sit ærme. Kunne Jeanna ikke lide dæmoner? Hun følte et svagt stik i brystet.

//okay ^^//

Jeanna bed sig kort i læben og kramede så Amoura "Min kæreste er en dæmon" mumlede hun så, og så stille ned "Det er lidt et problem for jeg føler mig bare så dum når jeg er sammen med ham" hviskede hun og fik stille tåre i øjnene, hun tørrede hidsigt sine tåre væk og så på hende igen

Amoura blødte op i et skævt, blidt smil og gengældte det hurtigt og uskyldigt. Hun havde det lidt som om de altid havde kendt hinande... selvom hun ikke vidste noget som helst om Jeanna. Hun kiggede på Jeanna "Hvorfor i al verden føler du dig dum, bare fordi han er en dæmon?" spurgte hun undrende og smilte opmuntrende til hende.

Jeanna sukkede stille "Fordi... Jeg er en engel og han er en dæmon... Vi passer ikke sammen" peb hun stille og lod varme salte tåre løbe ned af hendes kinder, hun hadet virkelig at hun var en engel, for hun elskede sin kæreste, så højt hun ville gøre alt for ham