Gågaden by night.

Tid: 03:45
Sted: Gågaden
Vejr: Det er naturligvis mørkt udenfor, og en smule koldt.
Omgivelser: Gaden er fyldt med fulde mennesker, der så småt er på vej hjem efter nattens fester.

Piger vaklede rundt i korte kjoler og høje stilletter samt drenge/mænd som benyttede sig af det store udvalg fra hunkønnets side, gik rundt i gaderne i både små, store og større grupper. Allesammen godt berusede, og flirtede overdrevent med hinanden indbyrdes. Månen var halv den aften, men samtidigt dækket af et lag skyer, så dens svage stråler, ingen chance havde for, at trænge igennem "dynen", der dækkede den. Sådan var det tit på denne tid af døgnet.. eller; denne tid af natten, som nok var en mere korrekt betegnelse.

Giselle var ikke typen der feste i hver weekend, men en gang i mellem gjorde hun da. Hun elskede at være ung og bare have det sjovt. Desuden havde hun et utal af kjoler, som hun med glæde viste frem. Det var ikke alle og enhver der gik i byen iført Prada, Louis Vuittion osv. - Men hun var. Hun gik faktisk ikke i andet. I aftenens anledning var hun iført en sort Chanel-kjole. Den var stram og lårkort, naturligvis. Over den venstre skulder var der en strop med en lille sløjfe, mens kjolen i højre side var stropløs. Den foldede ved hoften - dette var meningen, som en pyntende detalje. I hånden havde hun en Prada-taske og på fødderne et par tårnhøje, sorte Louboutin, med den karakteriske, røde sål, som gjorde det klart, hvilket mærke skoene var fra. Om halsen havde hun en sølv-halskæde, med en diamant-sløjfe. Ligeså var hendes øreringe diamant-sløjfer og to armbånd på hendes højre håndled bestod også af det. Det lange gylden-brune har krøllede blødt ned over den ene skulder, og indrammede hendes ansigt, som forresten ingen make-up havde brug for. Hun havde lange naturlige øjenvipper, og urenheder havde hun ingen af - så make-up var ikke en nødvendighed for hende.

Giselle var på vej hjem fra en fest. Hun havde ganske vidst drukket noget, og hun var da også en smule fuld. Men slet, slet ikke så fuld, at hun intet ville kunne huske den næste dag. Hun kunne også sagtens finde hjem derfra hvor hun var osv. Hun var nærmest ædru sammenlignet med nogle af de folk der gik rundt omkring hende.

"Ses!", Flynn vinkede over sin skulder og forlod sin gruppe af venner. Eller... De var egentlig ikke venner. Ikke rigtige venner. Men han festede med dem, så de var ved at blive venner. Flynn kunne godt lide, at feste med nogle han kendte. Det var dog ikke et krav. Han kunne sagtens feste med fremmede mennesker, det var slet ikke noget problem. Men der var alligevel noget sjovere over at feste med den samme gruppe mennesker. Især når de ikke endte med at blive forfærdeligt kedelige undervejs. En kedelig flok, kunne hurtigt sætte en stopper for det sjove. Det var der alkoholen kom ind i billedet. Når der var blevet indtaget en bestemt mængde, virkede alle langt sjovere. Om de så virkelig var blevet sjovere, var han ikke sikker på. Det kunne også være, at de bare virkede sjove, fordi alt virkede sjovere med alkohol i blodet.
Flynn havde et smil på læberne. Det havde været en rigtig sjov fest. En af de bedre. Ikke den bedste, men helt klart en af de bedre. Der var både blevet danset på bordene og afholdt små konkurrencer indbyrdes. Som hvem der kunne drikke flest shots på kortest tid. Det havde den unge animagus ikke deltaget i, men han havde kigget på. Utroligt så underholdende det kunne være.
Den kolde luft ramte ham, da han trådte udenfor. Gåsehuden sprang frem på hans arme og han gnubbede dem let, for at få det til at forsvinde. Det havde været dumt, ikke at tage en jakke med. Men nu måtte han leve med det. Den stribede t-shirt afgav ikke vildt meget varme. På benene frøs han ikke, for de lange mørke jeans varmede fint nok. Han fortsatte fremad og kiggede samtidig ned i jorden, så han undgik at snuble. For ikke at støde ind i andre mennesker, løftede han blikket. Der var en pige lidt længere fremme. Hun så godt ud, men han var ikke interesseret i hende på den måde. Ud fra de mange blikke hun fik sendt, var der ellers mange om buddet. Flynn lod en hånd glide igennem det mørkebrune hår, så de grønne øjne var synlige. Normalt var hans øjne blå, men han kunne godt lide at skifte.

Giselle stod lidt og kiggede rundt på gaden, og morede sig over de forbipasserende. Nogle af dem kunne knapt nok holde sig stående, fordi indtagelsen af alkohol, måske lige var i overkanten ved nogen. Giselle selv, havde ikke drukket så meget, at alkoholen forhindrede hende i, at fryse. Hun ønskede et eller andet sted, at hun bare havde drukket sig i hegnet, så kulden ikke ville være så gennemtrængende. Hun havde jo en enorm lårkort kjole på, og selvfølgelig havde hun været så dum, ikke til at tage en jakke med. Hvad havde hun regnet med? At solen ville skinne kl. 4 om natten? Hun sukkede stille, over sin egen dumhed, og begyndte at gå mod hendes hjem. Det var i hvert fald bedre, end at stå stille. Så længe hun gik, holdt hun sig i det mindste i gang.

Hun stoppede op igen, da hun fik øje på en ung mand. Han så ud til at være lidt ældre end hende. Mørke jeans og en t-shirt. Han måtte vel også fryse, som hun selv gjorde. Hun var altså ikke den eneste, der havde været en smule dum, og glemt en jakke. Han havde grønne øjne. Umiddelbart kunne hun ikke se, hvilken race han tilhørte. Han så meget menneskelig ud. Da hun fik øje på ham, smilede hun til ham. Hun vidste ikke, om han så det eller ej. Men hun kunne vel lige så godt være høflig, ikke?

Flynn holdt blikket på pigen længere fremme. Måske var hun på vej hjem? Havde hun været med til festen? Den her fest? Flynn var ikke sikker. Der havde været så mange forskellige mennesker og ansigter at holde styr på, og det var en smule svært at skelne dem allesammen ad. Især hvis man havde drukket. Da han opdagede, at hun sendte ham et smil, valgte han hurtigt at gengælde det. Hun så venlig ud. Men det lignede også, at hun frøs en smule. Hvilket ikke var så mærkeligt, hvis man kiggede på hendes påklædning. En meget lårkort kjole og ingen jakke. Han overvejede lidt, om han skulle gå hen til hende, eller om han bare skulle gå hjem. Pigen så bare så udsat ud. Og lidt yngre end ham selv.
Med et træk på skuldrene gik han hen imod hende. Måske ville hun gerne følges hjem? Til fester passede Flynn somregel på de lidt yngre deltagere. Det var ikke altid, de vidste, hvad de lavede. Det endte nogle gange galt, og det ville Flynn helst gerne forhindre, hvis han kunne det. Han havde ikke stået så langt væk fra hende, så det tog ikke lang tid, at gå hen til hende.
"Hej", hilste han med et sødt smil. "Var du med til festen? Har du noget imod, hvis jeg følger dig hjem?", spurgte han. Det gik hurtigt op for ham, hvor forkert den sætning egentlig lød. Følge hende hjem... Som om han var en pervers stodder. "Eh... Jeg mener... Du ser ikke så gammel ud..", han tav igen og bed sig i læben. Det lød bare endnu mere forkert. En let rødmen bredte sig hurtigt over hans kindben. "Jeg tier bare stille nu", mumlede han og kløede sig lidt flovt i nakken. Havde pigen overhovedet fattet, hvad han prøvede at sige? Det var vidst blevet lidt indviklet, så det var ikke sikkert, det gav særlig meget mening.

Den fremmede virkede meget venlig. Han smilede tilbage til hende, og stod lidt og betragtede hende, så det ud til. Det kunne også være, han ikke gjorde. Han var et stykke fra hende, så hans ansigts-udtryk var ikke helt tydeligt at læse. Desuden hjalp mørket og alkoholen i hendes blod nok ikke ligefrem på det. Hun stod lidt, uden egentlig at foretage sig noget, men så begyndte den fremmede at bevæge sig han mod hende. Jo tættere han kom på hende, jo tydeligere blev han i mørket - det gav jo lidt sig selv. Han var egentlig en meget køn, ung mand. Hans hår var sort, og hans øjne var - så vidt hun kunne se - ikke røde. Og hugtænder så hun ingen af. Vampyr, var han altså ikke.. Det var den eneste race, hun kunne genkende, når hun så en person som var det, komme forbi hende. Han kunne sådan set være hvad som helst - hun kunne ikke gætte det. Det havde hun altid været elendig til. Men han så i det mindste venlig ud, så bange behøvede hun ikke være. Hun var sådan set også naiv nok, til at tage med en vampyr hjem.. for de ville da ikke gøre hende ondt, vel? Giselle havde altid været naiv. Det kom sig af, at hun var vant til, at hendes forældre "fejede" alle problemer væk for hende. Hun mødte ikke rigtig nogen modstand..

"Hej", hilste hun igen, da den fremmede var helt henne ved hende. "Ja, det var jeg", svarede hun ham. Hun havde lagt mærke til ham et par gange, men ellers havde hun ikke snakket med ham til den.
Hun prøvede virkelig, men kunne ikke holde et grin tilbage. Hendes latter var smuk og charmerende - selvom hun ikke forsøgte at charmere sig ind på den fremmede eller noget. Sådan var den bare.

"Det lød jo på ingen måder forkert" Sarkasmen var tydelig i hendes stemme, men hun smilede stadigvæk og lagde hovedet en anelse på skrå. Hun vidste godt, hvad han mente. Han ville bare følge hende hjem, fordi hun var 16, havde drukket og fordi hendes tøj var en anelse udfordrende.. der kunne ske hvad som helst, hvis hun gik hjem alene, og det var faktisk rigtig sødt af ham, at han ville følge hende hjem.

"Jeg ved godt hvad du mener, og du må da gerne følge mig hjem - så behøver jeg ikke, at gå alene", svarede hun ham, med et smil på læben.