En aften på stranden..

Tid: Ved solnedgang
Sted: Stranden
Omgivelser: Der er nogle enkelte personer på stranden, men ellers er den ret øde.
Vejr: Det er en af de der varme sommer-nætter.

Solen var på vej ned over vandet. Man kunne skimte den i horisonten. Den farvede himlen svagt lyserød, orange, lilla. Ja, himlen havde et utal af farver, når solen var ved at forlade den. En lille bølge gled ind over strandkanten og efterlod sandet vådt og mudret. Et par muslingeskaller var skyllet med op på bredden, og lå nu i det våde sand. Ensomme og forladte - også de i forskellige farver.

Giselle gik rundt i sandet på barre fødder. Hun havde sine sko i hånden. Et par sorte Louboutin-stiletter, med den klassiske røde sål, som gjorde det klart, at de var designer-sko. Hun gik langs vandkanten, og spejdede udover horisonten. Betragtede solen, som var på vej væk. Et svagt vindpust blæste hendes lange, gyldenbrune hår, hen over hendes ene skulder. Med en let og yndefuld bevægelse, lod hun sin hånd glide op i sit hår, og vifte det væk fra skulderen, så det igen hang ned af hendes ryg. Tanker virvlede igennem hendes hoved, derhen hvor de nu gerne ville. Hun tænkte på alt og intet. Lod blot tankerne få frit løb. Det var hendes måde, at slappe af på. Det undrede hende, at hun ikke havde været på stranden så tit. Det var et pragtfuldt sted, og på denne tid af aftenen var her mennesketomt. Perfekt.

Til aften, var Giselle iført en gennemsigtig kjole. Den var hvid, rimelig kort og løs. Den var fra Prada - designertøj, som resten af hendes påklædning også bestod af. Når vinden blæste, virvlede kjolen rundt om hendes hofter, på en lettere forførende måde. Under kjolen havde hun en sort bikini fra Chanel, som tydeligt kunne ses igennem kjolen, da den jo - som sagt - var gennemsigtig. Hendes lange hår, var gyldenbrunt og krøllede blødt ned af hendes ryg. Det dansede i den svage vind, og indrammede hendes store, grønne øjne, de fyldige læber og den velformede næse.
Under armen havde hun et håndklæde, som hun smed i sandet. Hun satte sig ovenpå det, og spejdede udover vandet. Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik, hvorefter hendes blik igen fangede vandet. Hun havde lyst til at smide den hvide kjole, og springe på hovedet ud i det. Men hun lod være.