en tur på Hospitalet

T: 16:00
O: en masse læger
V: solskin
S: hospitalet


Zardon var en tur på Hoapitalet. Da han var komme ud for er alvorlige uheld i dag
han hade være på vej ned for at, hent et brød da en bil var kørt op på fortovet
og hade kørt ind i Zardon. Med vilje og det var nær ved at koste den 5 år gammel dreng
liver vis ikke en, forbi passeren mand sammen med sin kone hade funde ham og få ham
så hurtig de kunne. Hen til hospitaler hvor ham blive indlaget på en enestue da det ikke
var sikket at, ligge ham på stue med ander da lægen ikke viste hvor skadet Zardon var efter påkørlsen. Nede på gaben den lille dreng på i kome får 6 time i træk uden at vånge han lå med en iltmaske, som søget for at han kunne få lufte da hans lunger var klappe sammen da han hade ramt. jorden med at knald efter bilen hade påkørt ham bag fra i en høj fart

Yuuki kom roligt gående ned af gangen, hendes trøje var fuldstændig smurt ind i blod foran, og nogle læger kom efter hende for at få hende ind så hun kunne blive syet, hun havde nemlig et langt sår fra lidt under kravebenet skråt ned til den ene talje, hun sukkede stille, og blev syet, og blev så lagt ind på en stue til nogle andre, hun sukkede stille, og lukkede øjnene for at holde de andres samtaler ude...

Zardon lå alene på en enestue. Da han var i koma og ingen viste hvad det sådan rigtig var sket, de viste kun at han var blive kørt ned for det havde manden som var kommen. Med ham fortalet hvordan den lille 5 åri dreng var blive brutale kørt ned

Yuuki sukkede stille *hader hospitaler, hvorfor kom jeg her hen?* tænkte hun irriteret og rejste sig stille, hun skulle ikke blive liggende i sengen, hun måtte bare ikke tage hjem, hun sukkede lavt og begyndte stille at gå rundt på gangene på hospitalet

på døren nogen gange væk. Stod der * ingen adgang * da lægern ikke ville lade nogen komme ind, til Zardon som lå i koma hans lille krop var så svage og syg. Han lå med iltmaske og en drop i hånden og enden under på skilte store hans navn og, hvad der var sket med ham

Manda gik rundt på de mange gange ved hospitalet, han havde en mærkelig vane med at gå derind. Han var en varulv, med medfølelse... Ynkeligt. Han gned sin tinding og gik rundt på gangene, der var folk der gik igennem dem, læger, sygeplejersker og ikke mindst patienter. Han gøs lidt ved tanken, han kunne huske dengang han havde ligget i sådan en seng, han var rent faktisk blevet sat fast fordi han for alt i verden ikk måtte rejse sig, men alligevel gjorde det.
Han kiggede mod en dør der stod "ingen adgang" på. Han satte hovedet på skrå og rynkede brynene. Det var da et værelse for en patient? Renovering måske? Nej. Han lugtede lidt, selvom døren var lukket, kom en lugt af engel ud gennem de små revner. Han kiggede på skiltet ved siden af, en koma? Han sukkede stille, påkørsel uden ansvar. Han åbnede forsigtigt døren og gik derind. Han kiggede stille på den lille krop der lå i sengen, han troede ikk at det ville være en så lille person. Han kiggede stille og gned tindingen, han burde vel egentlig gøre noget, men det var måske ikk smart når nogen af lægerne var mennesker og ikk kendte til væsner.

Zardon lå helt stille. Han kunne ikke mærke at det var komme nogen ind til ham, da alle hans sanser var lukke ned da han var blive påkørt og han hade får. Nogen såre syt sammen i ansiget og på armen han så helt forfæretlig ud,

Yuuki kom hen til døren og så på den "Ingen adgang?" mumlede hun stille, hun så lidt rundt men gik så ind da der ingen læger var, hun så stille på den lille dreng, fik helt ondt af ham, hun lukkede stille døren, og læste hvad der var sket med ham "Hvem får sig selv til sådan noget?" mumlede hun stille og så helt medfølende på ham.

Zardon´s maskine. Viste hvordan hans tilstand var og det så ikke for godt ud hans hjerterytme, var meget svag og hans bryst bevæge sig næsten ikke mere. Da han var så lille endnu ikke mere en 5 år gammel

Yuuki så stille på ham og gik roligt over ved siden af ham "Stakkels dreng.." mumlede hun stille, og satte sig stille ved siden af ham, hun kunne ikke lade være stille at tage hans ene hånd, og give den et let klem "du skal nok klare den.." mumlede hun stille mens hun så på ham.

Zardon mærke at hun kelmt let. Hans lille skrøbelige hånd hans lille ansiget forme et svaget smile som, hurtig var væk igen da hans ikke vare ved bevisthede endnu. ingen viste hvorfor den bil som havde ramt ham bare var kørt vider, uden at stoppe op for at se hvad det var sket

Yuuki så stille på ham, og kunne ikke lade være at smile stille da han smilede, hun sad stille med hans hånd i sin, hun kunne ikke få sig selv til at flytte sig af en eller anden grund... hun kom til at tænke på den lille dreng Lupen... hun havde ikke set ham længe, men det samme var sket for ham engang, han var i hvert fald også blevet kørt ned, og var endt som denne lille dreng, og hun kunne ikke lade være at føle med ham.

Zardon lå helt stille. men med et bevæge hans ene arm sig han var ved at komme til bevisthed, nu efter mange timer i koma hans maskine viste at hans tilstand var ved. At være stabil men han var stadig væk i yderste livesfare ind til han var vånge helt,

//Skal vi ikk lave bestemt rækkefølge i stedet for det her med at springe nogen over? Til sidst ender man med ikk at kunne følge med som jeg ikk kan lige nu...

Hun så stille på ham, og bed sig stille i læben, hun fik et mindre chok da hans ene arm bevægede sig, men tog sig ikke yderligere af det, ventede bare på han skulle vågne, men hvad mon han sagde når han så hende? her sad hun og holdt en fremmed dreng i hånden? hun rystede lidt på hovedet af sig selv, men flyttede sig ikke.

Zardon var omtåger. og forviret da han vånge og da han fik øjne på hende blive han ikke bange, nærmer glad for at se en sidde ved hans side for han hadet at være alene. Han forsøget at når hans taske men da han rurte sig for meger, gav hans et voldesomt gisp fra sig det gjorde alt for ondt når han rurte sig.

Yuuki så stille på ham og smilede stille da han så på hende "Nej, nej, bliv liggende, du har brug for at hvile dig" sagde hun hurtigt og lagde sin frie hånd/arm let ind over ham for at få ham til at ligge stille...

Zardon forsøget en gang til. At få fat i sin taske men endnu en gang gjorde smerten det sværet at rør, sig for meget hans gispe og tåren viste sig i hans øjen. Han havde så mange smerte at han ikke kunne lade være med at græde,

"Lig stille, jeg tager den til dig..." sagde hun hurtigt og fik ham til at ligge stille igen, hun tørrede forsigtigt hans tåre væk, og tog så hans taske og rakte ham den så han ikke skulle røre sig så meget mere, hun bed sig i læben, og så stille på ham.

Zardon havde en bamse. I sin taske han havde får at en søde og rar dame for nogen dage siden, Hun havde endlig købet den til hendes barnebarn som slet ikke ville ha den. Så havde hun får øje på Zardom om indet havde så gav hun ham bamsen, og han elskede den rigtig meget

Yuuki kiggede stille i tasken og fandt bamsen, hun bed sig lidt i læben, men smilede så igen, og tog stille bamsen op og gav ham den inden hun stille satte tasken ned på gulvet, stadig uden at slippe hans hånd.

Zardon trak bamsen. Helt ind til sig hans lille ansiget var fuld af tåre han græde nomalt kun, vis han havde onst aom han havde det nu eller vis noget var onde i mod ham. Hans lille sind kunne næsten ikke holde til mere nu

Yuuki Så stille på ham og gav hans hånd et let klem "Det skal nok gå" gentog hun sig selv stille og gav hans hånd et let klem igen, hun kunne ikke lide at se ham have det sådan selvom hun ikke rigtig kendte ham

Zardon lod et svaget lys. Kommer frem omkring sig men det var så svaget at der kun var der i ½ minute, hans lille krop var tynd og svag og han kunne næsten. ikke rør sig mere han havde brække alle sine riben og hans vensterben, samt højerarm da han blive påkørt

Hun så stille på ham og bed sig stille i læben og rystede smilende på hovedet "Du skal bare hvile dig" sagde hun stille og med et lille smil mens hun så på ham, hun kunne ikke fjerne øjnene fra hans lille krop/ansigt, hun havde simpelthen så ondt af ham.