I skoven en stille aften (Asthor)

T: 21:20
O: ingen
V: nymåne
S: Skoven



Det var en stille og lun aften. Og ude i skoven gik en lille dreng på 5 år det var Zardon han var stukken af, Fra børnehjemmet hvor han havde bor siden han var ganske lille han søget efter. Et tryget sted af gemme sig han så en lille grotte og liste der ind han fandet et tæppe, som han trak over sig og lag sig ned for at slappe af hans lille krop var træt efter. At han havde får banke på børnehjemmet af dem som var ansat der til at passe på børnen,

Luften var lun og månen smuk, dette var grunden til en ung smuk skikkelse var oppe og ikke bare sov, en høj spinkel mand sad i et træ tæt på en hule dybt inde i skoven. denne person var ung smuk mand med en lys dog ikke bleg hud, han sad med bene hængene ud over den ene side af grenen, på hans skød lå en tegneblok samt en blyant og et penalhus.
Den unge fyr bar et par brune bukser som var lavet af tykt stof dette var det eneste tøj manden bar ikke engang på fødderne var der noget, hans krop var høj men spinkel og smidig ku man tydeligt se, hans ansigt var fint og ikke for bredt men heller ikke for smalt. Hans løber var smalle en bløde og fine, på hans ansigt sad en smuk maske af sølv som dækkede hans øjenbryn samt næseryg og lidt undere øjne, dog ku man tydeligt se de klare brune øjne som næsten skinnede i månens lys og var de rettet mod bloggen, hans hår var blondt samt kort og blødt det hang fladt og generede ham langt fra.

På hans skulder sad en rød pandabjørne og betragtede roligt det han tegnede imens den svagt førte en samtale med fyren, dette var Balder den unges mands ven og trofaste makker.

Asthor hed denne mand og han var en ung Aspara, han smilede let imens han roligt tegnede en ugle som sad et stykke fra ham på en anden gren, han prøvede at få den til at se så ægte ud som muligt og det klarede han godt. As lage ikke mærke til den unge dreng fordi han var travlt optaget af sin tegning.

Zardon var falden i søven. I grotten under et varmt tæppe han havde overhovedt ikke laget, mærke til at der var ander i skoven ud over ham selv men han var gå. Fordi en ung mand som havde siddet og tegnet en ugle da Zardon var gå fordi, havde han efter laver et svage men friskt spor af blod som kom fra. Et grimt så han havde i vensterskulder