We are YOUNG! (Ååååbent emne!)

Tid: Lidt over midnat.
Omgivelser: Rigt med mennesker og tomme flasker.
Vejr: Udenfor regner det.
Sted: Diskoteket og omegn

Tammy trippede i sine stiletter som en lille mus, i det hun bevægede sig ned ad gaden. Hun fulgte lugten af sprut, lyden af festaber og en kraftig bass, der forsøgte at trænge direkte igennem murstene. Hun var iført en skør lille sommerkjole med brede stropper, stramt bryst og løst skørt - farverne var alt for mange, så disse forsøgte hun omhyggeligt at dæmpe med sin sorte jakke, som hun trak om sig inden hun drejede om et hjørne. I samme øjeblik flækkede himlen og en overdådig spand vand blev kastet over Terres indre by. Vandet plaskede ned i lårfede stråler, Tammys smil blev bredere og bredere og da hun fik øje på diskoteket længere fremme brød hun ud i en hjerteskærende latter.

Rygerne, der før havde stået og trukket lidt rent luft udenfor, stod nu og krympede sig i regnen, hoppede på stedet eller gav sig til at danse regndanse. Det var et smukt syn! Hvad var det nu, man sagde? Livet handlede ikke om at vente på at lade uvejret passere, men om at lære at danse i regnen. Og de dansede. De dansede på livet løs! Alle var fascineret af dette våde fænomen - selv tøserne, hvis make-up løb i lange raske baner ned ad deres kinder. De bemærkede det vel ikke engang. Fuldskaben gjorde regnen til noget helt magisk, så når dråberne ramte deres hud, var det som en besværgelse, der fik noget dybt inde i dem til at blomstre. Tammy kunne også mærke det, men nok ikke på helt på samme måde, så meget havde hun slet ikke fået indenbords.

Smilende nærmede hun sig flokken af mennesker - eller hvad der i hvert fald mindede derom. Deres cigaretter var gennemblødte, det lod ikke til at være gået op for alle, så hun blev ikke mødt af en mur af tyk røg. I stedet blev hun mødt af smil. Når man var på den gode side af flasken var man trods alt venner med alle; smil til verden, og verden smiler til dig.
"Sikke da vor herre pisser!" jublede hun med regnvand fortsat dryppende fra sit ansigt. Hårlakken virkede ikke længere i hendes hår, men de andre så jo lige så våde, patetiske og dumme ud som hende, så pludselig var hun en del af det fjollede flertal. Hendes kommentar blev taget imod med anerkendelse, fremmede udbrød: "Jaaah maaaan!" for at vise deres enighed og Tammy spekulerede over, om festen mon var herude eller indenfor.

Noah stod udenfor diskoteket, lænet afslappet op af de røde mursten. Han havde en øl i hånden og stod blot under taget der netop kunne dække hans hår og skuldre så han ikke blev våd og kiggede ud i regnen. Han havde ikke drukket særligt meget, kun et par øl med et par af hans venner. Han var ikke den store festabe. Selvom han nød at hygge sig med vennerne og få et par øl, så gad han ikke rulle rundt på gulvet i et stort rus der gjorde han ikke kunne styre sin motorik eller sine tale evener. Han stod i en hvid og blå High School Jacket som han havde købt nede i byen for få dage siden, med let slidte cowboy bukser og det mørkebrune hår som han så fint og nænsomt havde sat hjemmefra.

Han smilede let af sig selv imens han tog en slurk af sin øl og kiggede hen imod en flok unge mennesker der stod og snakkede, han morede sig ofte over at høre de unge mennesker stå og snakke, især når de havde drukket en halv falske vodka og et par øl, for så var det ofte ikke særligt fornuftige ting der kom ud af munden på dem og det kunne ikke andet end underholde Noah fra tid til anden.

Noah fik hurtigt øjne for en ung pige der kom vandrende med et kæmpe smil og tydeligt en smule alkohol i blodet, med et let flabet sprog og enerkendende til den flok Noah ellers havde stået at grine af, kiggede han let efter hende og de andre i flokken, bare for at se om der var optakt til noget spændende eller om han istedet bare burde gå hjem.

Tammy tørrede vandet af sit ansigt. Dertil fulgte en del af make-uppen, alt sammen blev tværet af i hendes håndflade, for derefter at blive gnubbet ind i jakkens stof, så hun ikke lignede en skorstensfejer. Hun fangede blikkene hos to fyre, de var omkring samme højde som hende, overgik hende kun med et par centimeter, men nu hvor hun havde stiletter på, var de ligeværdige. De virkede i godt humør - i godt humør på den der liderlige måde, men det gjorde ikke Tammy det mindste, for hun var i godt humør på den der måde, hvor alt var ligegyldigt og fantastisk.

"Wæææy!" grinede hun til dem og de rakte begge ud med deres ølflasker for at skåle. Selv måtte hun byde ind med et imaginært krus, som hun efterfølgende tog store slurke af, og omhyggeligt tørrede hun det ikkeeksisterende overskæg af skum af læberne.
"Hep heeey - Hvaaa sårn ung pige, ska' hun æk mæ til Logement?" Tammy kunne ikke andet end at grine forfjamsket, viftede den lyserøde farve af sine kinder med hænderne og svarede afvigende: "Arrhhh det' sgu den forkerte retning du -"
- "Neeej det tror jeg sgu æk det er maaan..."
"Nååh men en anden gang måske..." grinte hun og forsøgte at slippe ud af den pøl kviksand, som hun så villigt var hoppet i med begge fødder.
- "Æææhjjsjs, kom nuuu, det bli'r ski'e feee mannn"

Tænk hurtigt, Janina, befalede hun og forsøgte at tænke klart. Hendes blik løb sammen med fødderne hen til diskotekets indgang lidt længere fremme, hvor en fyr stod i læ for regnen. Uden så meget som at spørge om lov tog hun ham stort smilende under armen og pegede på sin venstre ringefinger i retning med gutterne.
"Jeg tror, min forlovede, Thomas, og jeg klarer den alene i nat!" Ringen lignede overhovedet ikke en forlovelsesring, faktisk var den af plastik og trukket fra sådan en automat til 2 €, men det kunne man vel ikke se gennem regnen - med mindre man stod helt tæt på og i armkrog med Tammy selvfølgelig.

Noah stod i sine egne tanker og smilede blot let for sig selv da han så en flok unge mennesker tumle ud fra diskoteket, de drak som et hul i jorden. Noah havde ikke været rigtig fuld siden han blev engel, han havde bare ikke kunnefå sig selv til det, han levede stadig i en eller anden form for sorg som han ikke kunne slippe af med og han vidste at han nok aldrig ville blive den han var som menneske og det faktum måtte han jo bare acceptere. han var altid typen der tog tingene stille og rolig, han var ikke genert, men heller ikke typen der løb he i armene på fremmede mennesker. Han skulle kende folk før han helt stolede på dem og han skulle have en fornemmelse af hvad folk var for nogle før han turde få dem ind på livet.

Han blev afbrudt af sine mange tanker og skar en kikset grimasse da en unng pige pludseligt løb ind og greb fat i ham, det tog ikke hans ædru hoved mange sekunder at gætte hvad der foregik da hun snakkede til drengene imens hun tog fat omkring ham. han sagde dog ingenting med kiggede bare let fjoget og halvdumt - smilende til de to drenge der stod et stykke fra dem imens han kort kiggede ned på hans nye... kone. Hun var en smule lavere end ham og vel egentligt ganske køn. Ihvertfald mente Noah selv det var rimeligt godt scoret på de fire sekunder de havde kendt hinanden, aldrig var han blevet forlovet så hurtig før. Dog kunne Noah ikke lade være med at slippe et lille grin ud imellem sine læber da hun viste sin gummi ring frem, han kunne allerede konstarere at hun måtte være meget beruset eller bare skør.

Da de to drenge var gået et stykke væk kiggede han bare ned på hende med et roligt blik:"Jamen hyggeligt at møde dig også da.." sagde han bare og hævede let øjnbrynet imens han kiggede på hende:"Jeg hedder Noah" smilede han fjoget da han jo hørte hun allerede givet ham et navn der dog lå en smule fra hans eget.

Som den akavede og overdrevne skuespiller som hun nu engang var, gav hun sig til at massere sin forlovede kærligt på overarmen, hun forklarede sig selv, at man måtte vise lidt intimitet, før botnakkerne ville forstå det. Det var da også en god måde, hvorpå hun kunne finde ud af, hvor stanhaftig denne Thomas var, fuldelogikken fejlede i hvert fald intet. Da de to fyre grinede og sendte et par pege- tommelfingre efterfulgt af en chk-chk lyd med tungen efter Tammy og hendes nybagte forlovede brød hun selv ud i en hjernesvag latter. Muntert gav hun Thomas et par venlige klap på skulderen, og opfangede lige akkurat hans ord.

"Ha! En fornøjelse da!" Hun løsnede sit greb om ham og vendte sig med fronten mod ham, for at lade løbe sine øjne op og ned ad denne knastørre skikkelse, som hun vist havde sjasket en anelse til med regnvand. "Du ligner ellers en Thomas, Noah," fniste hun og dimsede på sin pegefinger på hans næsetip. Hun måtte erkende, at hendes sjette sans ikke havde godt af alkohol.
"Hvad står du herude for? Du venter da vel ikke på dine andre forlovede, vel?" Og sendte ham en trutmund, som en bedrøvet hundehvalp ville have gjort det.

Noah grinede lidt fjoget til hende, hun var en del mere udadvent og en del mere vild end han selv var og det skræmte ham egentligt en smule, men han lod sig dog ikke mærke af det, tilgengæl var det tydeligt at se på både hans kropsprog og på hans ordvalg at han var meget mere stille og rolig end hende, han var typen der tog tingene i et roligt tempo, selvom han godt kunne lide sjov og ballade, så var han ikke typen som hende der hoppede rundt som en glad kanin omkring fremmede mennesker, han skulle lige se folk an inden han helt blødte op:" Ikke ligefrem " grinede han let for sig selv og kiggede kort ud i regnen.

Han kunne ikke lade være med at smile let ved tanken om at hun mente navnet Thomas passede ham bedre, han havde det nu ganske fint med at hedde hvad han hed."Hedder du noget?" smilede han bare let og tog en lille slurk af sin øl, Nu vidste hun jo allerede en smule mere om ham end han vidste om hende, ogås selvom de ikke havde snakket sammen mere end få minutter:"Jeg står bare og slapper af, overvejer om jeg måske skulle traske hjemad" smilede han og kiggede kort ind imod klubben for at se om han kunne få øje på nogle af de venner han var ankommet med, men der var ingen at se og han trak derfor bare let på skuldrende, han var jo alligevel ikke den store festabe, ihvertfald ikke lige i dag, han havde en del tanker kørende rundt i hovedet lige netop disse uger og han var derfor nok en smule mere grå og kedelig end han var til dagligt, måske det var de få øl der havde fået hans humør end smule mere ned og måske det bare var tilfældigt. Men han smilede endnu venligt til den fremmede pige, det var jo ikke ligefrem hendes fejl at han var en lort.

Hun betragtede Noah lidt, spekulerede over, hvor mange kæledyr han mon havde, og om der så også var et af begge køn. Hun kunne godt lide dyr, gik det op for hende, og hun kunne også godt lide alkohol, men det havde stået meget klart hele aftenen - eller rettere de sidste otte år.

Overrasket over hans kreative måde at spørge efter hendes navn, stak hun hænderne i siden og trippede en anelse. Hun var ikke fuld. Ikke rigtig fuld. Hun var bare beruset af denne her fyr, som tilsyneladende endnu ikke havde stødt hende fra sig med en hård afvisning. Han var en nuttet én, fortalte hendes hjerne. "Tammy -" og så blev stilheden ligesom lidt for akavet, indtil han igen åbnede munden for at sige noget. D'aaw. Klogt svar, men det stemmede ikke overens med Tammys planer for aftenen. Traske hjem? Hvad ville det dog sige? Så han skulle ikke med ind og danse? Jo, han skulle da med ind og danse...
"Hvad?" spurgte hun forarget og slog ud med armene. "Klokken er da kun... Jamen hallo... Vi skal da danse! Jaah! Danse!" Og så begyndte hun ellers at trække lokkende i hans albue. "You only live once, man, only live once!"

Noah kiggede ret så chokeret på den unge pige, det varikke ofte han mødte mennesker med hendes hyperaktive sind og han kunne ikke helt finde ud af om det tiltrak ham eller frastødte ham, men ihvertfald, var det uden tvivl anderledes og lige nu valgte han at han om ikke andet lige så godt kunne se hvor tingene førte hen, han kunne jo om ikke andet altid vende hovedet hjemaf når han engang havde fået ok af hendes evigt glade humør. Han smilede blot en smule kækt til hende og valgte så at overgive sig for hendes ord:"Actually I live twice" sagde han bare flabet. Det kunne han vel godt sige, han havde både levet som menneske og nu også som engel, det var vel på et eller andet plan to liv.

Han gik efter hende ind iblandt menneskerne som han ellers før var flygtet for. Høj musik, alt for mange mennesker i alt for lidt tøj og alt for unge piger med alt for gamle fyre. Alligevel lod han sig bevæge til musikke, han kunne godt danse, ganske godt faktisk. Han havde gjort det en del da han var menneske, men havde ikke danset de sidste mange år imens han havde haft sine vinger, vel mest fordi han ikke helt havde fundet nogle at danse med og fordi han havde haft så mange andre ting på hovedet. Folk reddede jo altså ikke sig selv, og som supervisor, eller hvad man nu ville kalde det, for Dean, kunne man roligt sige at han havde haft nok og lidt mere at se til:"Du er ikke rigtig klog" drillede han halvt råbende igennem musikken imens han smilede venligt til den halvskøre pige.