Et sidste smugkig

Tid: 15:00 - dagen efter
Vejr: Solskin fra en næsten skyfri himmel
Sted: Lejlighed nr. 13 lige ved siden af byens mest højlydte bordel.


Solen fik vækket et meget ungt barn inde i Tammys krop. Dette lille barn var dog også meget skingert og fik hende til at hoppe muntert fra tid til anden. Sodavanden i hendes stålgreb gjorde det nu heller ikke meget bedre, men det var bare sådan en dejlig dag - og det skulle fejres med mindst fem liter sukkersprøjt i en halvliters blære. Tammy tjekkede klokken på sin Motorola, og fem minutter i tre besluttede hun sig for at springe ned ad trapperne, så hun kunne stå klar til den næste rundvisning. Gårsdagen havde været udmærket - godt nok brugte hun den første halve time på at glo på fyrens tingeltangel og dystre adfærd, det var meget fascinerende alt sammen, selvom hun var lidt skræmt i starten. Pigen hun havde haft i røret her virkede dog ikke det mindste farlig, også selvom hun havde det med at sukke, som om hele hendes liv var mere tragisk end noget andet.
Trapperne oppe på fjerde sal knirkede mere, end dem på tredje, men dem på anden var mere beskidte end dem på fjerde, og dem på første var nok de værste - så snublede hun på det sidste trin og måtte fange sig selv i gelænderet.
"Pyyh..." stønnede hun og kom til at grine over sin egen klodsethed. Hun så sig omkring for at sikre sig, at hendes lille stunt forblev uset, hvorefter hun smuttede ud ad opgangens flaskegrønne hoveddør, klar til at modtage hvad end verden havde at byde hende.

Thilde havde det egentlig fint i sin egen lejlighed, men opslaget om den unge pige der søgte en roommate havde fanget hendes opmærksomhed alligevel. Hvorfor? Det vidste hun skam ikke. At betale det lille beløb hver måned, ville ikke være noget problem. Formuen som hendes far havde efterladt hende, stod endnu i banken og voksede sig blot større, til trods for at man skulle tro den ville svinde ind. Især hvis man lagde mærke til Thildes dyre solbriller, den værdifulde taske og smykkerne, der helt sikkert var besat af ægte ædelsten. Hendes sko var også lidt for fine, til Terres snuskede kroge. Hvorfor det lige var blevet de dyre ting hun skulle have på sig idag, vidste hun heller ikke. Hun havde følt for det og derfor taget det på.
Den blomstrede kjole sad løst om hendes spinkle krop og det var med næsen i sky, at hun passerede bodellet. Heldigvis var det eftermiddag og de fleste kunder havde endnu ikke slået et smut forbi den snuskede bebyggelse, som hun åbenbart var potentiel nabo til. God damn, der skulle meget til før end at hun ville stå model til det.

Tallet 1 og 3 skinnede i solens klare stråler og reflekterede dem, da tallene var udformet i messing. Foran hoveddøren, der ikke var så grim endda, stod en ung pige. Hun virkede ikke ældre end Thilde selv, men alligevel forekom hun hende anderledes. Måske fordi dette væsen ikke var overnaturlig på nogen måde, blot et menneske, et ganske simpelt menneske. Som hun selv havde været det en gang.
Et smil spillede over de blege læber og med en hurtigt bevægelse, blev de runde solbriller skubbet op i panden.
"Hej.. Du må være Tammy? Jeg er Thilde.." præsenterede hun sig høfligt, hvorefter hun rakte hånden frem for at hilse på hende. Det var sjældent at folk fik hendes rigtige fornavn ved første møde, men hvis hun virkelig skulle bo sammen med denne kvinde, måtte hun vel kende til en hemmelighed eller to?

Tammy stod og vippede afventende på det øverste trin. Hendes øjne fór rundt i hovedet på hende, de var fast besluttede på at få alle omgivelserne at se på en gang, alle de indtryk, der dog var i denne lumre del af byen! Hun tog en slurk af sin sodavand - den var en, hun havde fundet i lejligheden, og den var lidt vandet i det, da den havde sidste udløbsdato for en uge siden. Hun fortalte sig selv, at det var, hvad man kaldte blid brus, og forklaringen virkede overbevisende.
En kvinde kom gående fra den ene ende - hun virkede ikke nær så livlig som Tammy, havde et dødt blik i øjnene, og hendes tøj passede ikke med hendes spinkle størrelse. Tammy anede ikke, hvad hun skulle gøre af sit blik, når en prostitureret gik forbi, det var i hvert fald tydeligt, at hun gjorde alt for ikke at glo fascineret efter hende. "Æhbæbluhh..." kneb lydene svagt fra hendes hals, og hun vendte blikket den modsatte vej, hvor hun fik øje på en ny kvinde. Denne virkede mere sund og rask - raske penge i hvert fald.
Hendes sjette sans fortalte hende, at hun var udlejeren. Det var nok i virkeligheden fordi, at kvinden gik direkte i hendes retning, men tanken om at hun havde en stjette sans gjorde hende glad og delvis lykkelig. Muntert hoppede hun de få trin ned og skulle til at strække sin hånd smilende frem. Hun blev dog bremset, da hun ikke vidste, hvilken hånd hun skulle bruge. Hun flyttede dåsen fra højre og over i venstre, så omvendt, det var en dum idé, så hun forsøgte sig hurtigt igen: Højre til venstre. Giv hånd. Ja tak. "Hih - Jo. Lige netop!" Fniste hun og følte sig akavet helt ned i trusserne. "Kom indenfor, kom indenfor!" Hele hendes ansigt strålede af munterhed, hvorefter hun trådte tilbage og åbnede døren op på fuld gab, så den unge kvinde kunne smutte ind og de begge kunne påbegynde den lange bestigning af fjerde etage.