Let just take it from here...

''Ja ja det har jeg ligesom forstået nu... Det er jo ikke fordi du lige har sagt det for 23. gang!''

Han grinede over det, og smilede bare til ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare på det med om han var flyttet ind hos Aubrei... Han var det jo nærmest specielt efter episoden med hendes eks... han havde ikke været særlig glad for at lade hende alene, så han var der jo det meste af tiden...

''Ikke sådan officielt, men jeg bruger det meste af min tid der, og i løbet af en måned er det nok kun en eller to dage jeg ikke er der... Så uofficielt er jeg flyttet ind hos hende...''

Han smilede stille, og kiggede stadig væk fra ham...

''Hvad er det egentligt du laver?''

Noah grinede let over Matic's svar: "Det lyder da ikke helt dårligt" sagde noah bare, det måtte jo være rart at bo sammen med den man virkeligt elskede, sådan havde Noah det da ihvertfald, altid at have dem tæt.

"Jeg bliver blot sendt på missioner for Gud" sagde Noah: "Jeg gættede ret hurtigt min mission da jeg døde og der gik ikke mange uger før jeg var i himlen og blev lovet evig lykke og alt det der pjat" sagde Noah og rystede på hovedet. "Men jeg valgte at leve hernede for altid, og jeg får så stillet opgaver og hjælper nye engle på vej" sagde han og smilede: "Eller forsøger at holde gamle engle i ørene" sagde han og rystede opgivende på hovedet. Engle som Dean, Alexandra og Kato var evige problemer som Noah ofte havde måtte være efter.

"Hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt.

''Det er det skam heller ikke på nogen måde overhovedet...''

Han smilede stille og henført... Aubrei var blevet hans et og alt, hans stoffer den ene ting som kunne gøre ham lykkelige, bare hendes navn gjorde ham i godt humør og fik ham til at smile...

''Nåååja... HAr snakket med Dean som sagde han var blevet reddet af dig og guidet af dig, selvom han ikke er glad for det...''

Han grinede lidt over det hele... Han vidste ikke hvad han skulle svare...

''Jeg forsøger at finde noget fast arbejde, som revisor eller lignende, men jeg ved sgu ikke helt hvad jeg eller skal... Måske jeg skulle blive psykolog, Dean har allerede haft den første time hos mig...''

Han griende lidt...

"Tjah Dean og jeg har nok ikke altid været bedste venner" grinede Noah let, han følte ofte at han opdragede på et barn når han var i nærhedne af ham og han kunne ligesom fornemme at englen aldrig nogensinde ville forbedre sig.
Han sukkede let for sig selv og rystede på hovedet: "han bliver aldrig klogere" konstaterede Dean blot.

"Det lyder da som en god idé, er du uddannet noget?" sagde Noah nysgerrigt og kiggede interesseret over på Matic med et lille smil på læberne.

der var noget interessant over folks arbejde, hvad de lavede og hvad de ville lave, for det sagde ofte utroligt meget om folk.

''Jeg tror bare i kommer fra to vidt forskellige verdener... Dig fra en verden af en hvis mængde uskyld... Og Dean fra en verden hvor uskyld ikke eksisterer...''

Han grinede lidt... Faktisk virkede Dean til at være endnu værre omkring det med piger end Matic var, og det sagde ikke så lidt endda... Han smilede stille og lyttede til hvad Noah sagde...

''Af hvad folk ved ja... Men rigtigt nej... Men har arbejdet som vikar-revisor i rigtig mange år, så har styr på det.''

Han smilede stille...

"Det lyder da også ganske udemærket" sagde han med et smil og kiggede over på Matic. "Det vigtigste er jo at det er noget man kan lide"...

Han smilede stille og kiggede kort ned i jorden: "Hvad laver din nye udkårende så?" sagde han: "Og har hun allerede bryllups planer?" smilede Noah, nogle piger eller kvinder planlagde jo allerede deres kommende bryllup og jubilæumer utroligt mange år ude i fremtiden, Noah huskede da han selv blev gift, han havde ikke et ord at skulle have sagt, Lisa klarede alt.

Noah smilede let ved tanken, det var nu gode minder dengang, også selvom tiden var en helt anden.

''Jeg nyder det... Tal er og har altid været mit tilfulgtssted og det jeg har kunnet begrave mig i, lig så længe som jeg overhovedet har kunnet huske...''

Han smilede sagte... mange troede sikkert det var det han brugte piger til, men det var egentligt mest bare ren og skær overlevelse at han forførte og knaldede dem... Det var den nemmeste måde at få lov til at drikke af deres blod...

''Hun laver hvad hun vil... Hvis jeg ikke husker forkert har hun arvet en del, men ellers male hun og sælger sine billeder...''

Han smilede stille og rystede så voldsomt på hovedet...

''Ihvertfald ikke officielt, men hun kunne sagtens gøre det i det skjulte, for ikke at virke klæbende...''

Noah grinede da han sagde at hun kunne gøre det i det skjulte: "Det skulle ikke overraske mig" sagde Noah og smilede. "Bare vent om frem år så sidder du med tre børn og en brugt brudekjole" grinede Noah let: "Hvis du kan holde dig i skindet self" sagde Noah og smilede drillende til Matic.

Han håbede da for ham at han rent faktisk havde slået sig ned nu og var faldet til ro, men han kunne jo ikke med sikkerhed sige det, for han vidste det ikke, og desværre kunne Noah heller intet gøre nu når Matic jo var vampyr og ikke engel, ikke andet end at håbe det for ham.

"Mig og tal har aldrig været bedste venner" smilede Noah og rystede på hovedet.

''Eller også vågner jeg en morgen, og får smidt en en kontrakt i hovedet om at vi er gift og alt muligt... Hun kan være manipulerende...''

Han vidste ikke hvad han helt skulle svare til det med at holde sig i skindet, da han regnede med at han sagtens kunne gøre det, nu når det var Aubrei... Om ikke andet var det jo nok ikke sex han kom til at mangle... Eller blod, så alt i alt kom han ikke til at mangle noget...

''Jeg skal nok kunne holde mig i skindet... Hellere kun have hende end slet ikke have hende...''

Han smilede stille og kiggede op i himlen og svarede ham så ganske stille.

''jeg fandt ud af jeg kunne da jeg var træl...''

Noah smilede bare og nikkede så: "Det ligger også til nogle mennesker mere end andre" konstaterede han, han var selv typen der var meget tro, og endda så meget så han ja, ikke engang legede rundt når han var single, han kunne ikke lide det, han ville helst kende folk og føke sig knyttet til dem.

Matic var nu en god nok fyr og han var da glad for at han ikke skulle tænke på ham længere når det kom til Madison, selvom han havde det en smule ambivalent ved tanken om at de to havde knaldet: "Men altså... ja... Det hele skal nok blive godt" sagde han bare med et stille smil og vidste ikke hvad mere han skulle sige.

''Og også til nogle umennesker...''

Han grinede stille, og kiggede lidt rundt, fordi han var begyndt at føle at samtalen blev sværre og sværre at holde kørene... Han kunne ikke lige sige hvorfor men der var noget der gjorde det...

''Så længe man selv er god, kommer det gode jo til en... Er det ikke sådan man siger?''

Han smilede sagte...

"JO det er det nok" sagde Noah med et lille smil og kiggede frem for sig.

"Men jeg må nok hellere komme afsted..." sagde han og smilede til Matic imens han rejste sig op: "Det var hyggeligt at se dig igen" sagde han og nikkedelet imens han smed sin nu tomme sodavand ud i skraldespanden ved siden af bænken: "Men jeg håber vi snart ses igen" smilede Noah: "Men det gør vi nu nok" konstaterede han.

Han nikkede bare som svar, og rejste sig også op. HAn begyndte stille at begive sig i en anden retning end ham... En retning der ville føre ham hjem til Aubrei igen... Han smilede stille for sig selv over hvad der lige skete for ham... Han grinede for sig selv og gik så bare...

''Jep Noah vi ses...''

Han råbte det stille, og gik bare videre...

//out//