Ukendt tittel

Solen var gået ned for længst og der var kommet en tåge, som gjorde at det var blevet lidt svært at se langt hen af vejen. Dog ikke for denne herre som begav sig hen til et sted hen hvor der kunne være gang i den i stedet for at gå på jagt efter et bytte. Vejret var perfekt til en vampyr at vandre rundt, så der ikke kunne vækkes mistanke. Han hed Lucca og var ikke et menneske, det kunne nemt ses på hans hud især hvis man rørte på hans ene kind kunne man nemt mærke at der var en forskel fra menneskes krops varme til det unaturlige.
Han lod sine øjne glide rundt en omgang, som også var et kendetegn til at han ikke var et menneske. De var røde og mindede om flammen fra ilden. Da han stoppede op med at gå ankom han til stedet og smug kiggede inden at han besluttede sig for at træde indenfor. Han var iført et pænt sort jakke sæt med en hvid skjorte inden under og et sort slips der matchede til.

Lucca lod døren klappe i efter ham inden at han fortsatte med at gå forbi de andre mænd og videre hen til et hjørne hvor der var et bord og nogle stole. Han satte sig ned på en af stolene ved væggen så han kunne læne sig op af den mens at han havde udsigt til scenen hvor der var fuld gang med underholdning. Han førte sin ene hånd op til sit ansigt og rettede på sine briller som han altid havde på. Ikke fordi hans syn drillede ham på den måde, det gjorde det blot stærkere end det var i forvejen. Han fortrak sin ene mundvige i et skævt smil
*Lad os så se hvad denne aften kan ende*, imens at han lod stilheden blive ved lod han sit blik glide rundt, en kort stund for at se hvordan de andre mænd tog imod underholdningen.

Det var kvinder som dansede rundt enten med tøj eller næsten ikke, hvor de havde smidt noget af tøjet. Så mændene regnede med at kunne få lidt selskab senere hen. Lucca rystede kort på hovedet inden at han lukkede sine øjne lidt og lagde sine arme over kors. Han ville ikke ligne en sur gammel mand.. men det gjorde vel ikke noget at han kom til at ligne en der sov? ,,Måske skulle jeg få mig noget at drikke, så folk ikke tror at jeg er kedelig" mumlede han til sig selv og smilede atter, mens at han stadigvæk havde lukket øjne. Han var alt for doven til at rejse sig... Eller var det nu dovenskaben som havde overtaget?

Påklædning:
http://t0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQQayJRieLEwjDXq3MLvBQ8y6j6kNYjK7wPqzapOFgg-Z5Iejj7FA&t=1

_______________________________________________________________________________

Hun lod blikket glide rundt i soveværelset til en af beboende, det var ret stort, velpyntet, med dyre genstanden, og selvfølgelig en kæmpe drømme seng, i en elegant brun farve, fra træet som den var lavet fra.
hun så kjolen som var blevet lagt på sengen og gik hen mod den i rolige skridt, hun bukkede sig ned og tog fast i den "Lilla!" sagde hun og undersøgt den nærmere, det var hendes størrelse og ville nok sidde perfekt på hende, hun huskede mandens ord "Tag kjolen på sengen og kom ned til festen", hun havde ved et tilfælle valgt at gå forbi lige dette boligkvarter og pludselig kom en mand og så dybt fangende af hendes overnaturlig udseende og gav et tilbud hun ikke kunne modstå.
Nemlig at blevet underholdt på en aften, uden planer. Hun lagde kjolen igen og lod sit nuværende tog af, et par jeans og top, var det hun par før ikke noget særligt, hun trækkede kjolen nedover sig og gik hen foran spejlet og lod blikket glide over sit udseende "Hmm" sagde hun og så sig selv an.
Ret godt enligt, kjolen passede til hendes hår, som var sort og hendes menneskelig øjenfarve blev fremhævet, den grønne farve som hun altid havde haft, fra hun blev født. men som nu ikke var den sande farve mere.
Adriana lod hænderne glide ned af siden, med sin kropsfigur og nikkede tilfreds over mandens smag "den sidder godt" sagde hun til sig selv og vente blikke mod døren ud mod en balkon. Balkonen kunne ses fra feste området, hun lod sig gå hen og åbne den og trækkede sig selv hen mod kanten, for at observer gæsterne, da hun havde stået lidt, gik hun tilbage til rummet og ned til festen.

Adriana kom inden til fest området og lod blikket glide rundt efter manden, hans udseende var ældre end hendes, men hun var enligt lige glad og gik hen til ham og lagde en hånd på hans arm og smilede til ham, dog var det et falsk smil, et skuespiller smil, for tilfredsstille mandens behov og lyst til hende.
Manden nikkede blot og vente tilbage til sin sammentale, hun sagde et lille suk over hans hans pludselig uinteressant opførelse, men bliv ståene lidt i nu, dog lod hendes øjne glide rundt omkring, med et undersøgende blik, efter noget mere spændende. Hun opdagede en mand, nogle år ældre end hende i udseendet, men ikke meget, nok omkring 5-7 år ælder end hende, håret var blondt og han lignede en som sov, men hun mærkede hans aura *en vampyr* tænkt hun og lod blikke undersøge lidt og lod så sig blevet fangede af manden ingen som snakkede til hende

*Er det her nu virkelig mig?*, han kunne mærke en lille irritation i kroppen, som lyden blev værre af festlige mennesker, han åbnede sine øjne og med et kort strejf gennem sit hår med to fingre rystede han med hovedet for at få pandehåret til at sidde nogenlunde sådan at det ikke sad i vejen.
Normalt var det ikke hans stil at dukke op på et sted hvor han nu befandt sig, det var imod hans personlighed. Da han nok fortrak stilhed, af og til et skrig fra et offer som han nu kunne sætte sine tænder i... Blod.. tanken om blod dukkede pludselig frem. Lucca satte sig mere oprigtigt op, så han ikke lignede en doven drukken blot. Han havde endnu ikke drukket noget, når det kom til stykket.. Fordi han også havde forholdt sig roligt som muligt.

Han rejste sig op, men opdagede så hurtigt efter at der var en person, tæt på som lignede en tjener. ,,Jeg vil gerne have en øl", sagde han til vedkommende, med en høflig og venlig tone mens at han lavede en gestus bevægelse med sin ene hånd som en gentleman. ,,Hvis det ikke er så meget at forlange.." tilføjede han med et nik mens at han havde øjenkontakt med personen. Efter noget tid satte han sig ned samtidig med da han fik sin øl. ,,Bare.. skriv den på regningen... mit navn er Lucca.." svarede han, og tjeneren gik igen.

Han satte sig godt til rette inden at han tog fat i sin øl... og tog en slurk.. *Jeg kan lugte med mine næsebor.. at jeg ikke er den eneste vampyr.. i rummet*. Lucca var ikke specielt glad for det, hvis det var sandt at der var en som ham til stede og så.. Fordi så var han en smule nervøs ... eller det var mere en kuldegysning han fik over tanken, da han ikke ville have at de ældre vampyrer skulle lære ham manere... og for det meste.. så fortrak han selv at finde mad for at overleve... og så selvom det betød at han skulle dræbe et eller to mennesker, uskyldige væsner.. som alligevel var havnet som det svageste led i føde kæden. Vampyrer var jo lige så forskellige som mennesker... nærmest. Dog ville han ikke tænke for meget over det, mens at han ville se om den anden vampyr kom hen til ham.. som det første trin inden at han selv ville gøre noget for at få selskab. Typisk... typisk mænd? Hm.. Lucca sukkede nydende inden at han drak videre af sin øl.

Manden snakkede videre til Adriana, det virkede som om han skulle være sikker på, hun blev ved hans side, eller sådan noget. et lille suk kom fra hende ved tanken om han troede hun tilhøret ham.
hun lod dog blikket falde tilbage mod den blondt vampyr, vågende og ligne en som var meget tænkende eller noget i den stil, hun blev ved med at holde øje med ham lidt i nu.
Han rejst sig op og endnu engang lignet han opdagede noget og begrund af dette kom et lille smil og grin kom frem fra hende, *han var faktisk ret underholdende, uden at mødes.* tænkt hun og mærkede en hiv i hendes arm, hun så mod person, med meget overraskede øjne, men sagde så "Helt ærlig, slap af lidt" hun hævet det ene øjenbryn og ventede på hvordan han tog det.
Vreden bredt sig over hans ansigt og han råbt højt "Du tilhøre mig, forstå du" Adriana stod helt roligt, mens manden blev mere vred, hun sukkede bare ved det og gik et skridt tættere på "må du undskylde" sagde hun og lod sin krop mod hans, hans vred bliv til tilfredsstilles, hun sukkede på hovedet af det og sagde lavt "kedeligt".
Men da hun sagde kedeligt kunne Den blondt vampyr, høre hendes stemme i sit hovedet "Typiske Mand" hun lod blikke falde mod ham igen og lod kort sine øjne blive røde, vis han opdagede hendes tilværelse, eller plads i rummet.
Kunne til han kunne høre hende i sit hovedet, var fordi hun havde evne til at sende besked til folk hoved, ligesom man kunne læse tanker, selvom hun aldrig havde kunnet det, kunne hun sende sine tanker til folk.

//sorry jeg svare så langsomt, men er i gang men at noget i mens //

Uden at stirre for meget kunne Lucca godt se hvad der foregik ud af øjenkrogen, samt nemt høre det på et stykke af stemningen som dog forsvandt rimelig hurtigt da kvinde barnet gik udenfor.
Godt nok havde han hørt denne fremmed stemme der dukkede frem i hans hoved som sikkert var kvindens, hvor det lød som få ord
*Typisk mænd..* han kunne ikke lade være med at undlade et mindre grin inden at han rømmede sig og fik drukket sin øl til at dåsen var tom, og han stillede den på bordet.
Med et kort glimt hen for at kunne se til den anden mand der havde været ubehøvlet over for kvinden rejste han sig op endnu engang for at forlade stedet og følge efter kvinde barnet..

Han ville bare.. høre hende om hvordan hun havde det. Eller ville han nu og så det? Han rystede på hovedet i et kort sekund i stedet for at tænke for meget over det og lød sin fantasi om blod forsvinde så meget som han kunne, mens at han begav sig udenfor, for at komme væk fra larmen. Desuden var kvinde barnet nok ikke interesseret i at komme på jagt sammen med ham, hun tænkte sikkert ikke på føde lige nu efter det som der var sket inde på Bordelen, hvor de mest fine herre holdt til når de ikke havde noget andet at give sig til. De var der sikkert kun for at fordrive tiden. Efter at han fik øje på kvinden gik han med rolige skridt hen til hende da han ikke lige frem vil trænge sig på. Da han ikke ville ende med at få en lussing eller lignende. Fordi hvis han tog sine erfaringer i brug så var en kvinde og så lidt sur efter at skænderiet / slåskampen var overstået. ,,Hey.. Er du okay?.." spurgte han nu da han kommet hen ved siden af hende.

,,Det var noget af en forstilling..." sagde han og fugtede let sine læber, uden at vide om kvinden ville svare ham, deltage i en samtale.
Dog passede han også lidt på.. i al fald af hvad han kunne
*Lucca.. du er da ikke bange.. eller bliver det aldrig.. Du kan jo ikke føle det på den måde som mennesker som er og vil forblive det svageste led i fødekæden?*,
og hvis kvinde barnet alligevel skulle give sig ud efter med at slå ham,
eller noget lignende, ville han være hurtig til at undvige det. Han vidste skam godt ..
og kunne direkte lugte sig frem til at hun var en vampyr som ham selv. Han smilede atter mens at han prøvede at få øjenkontakt med hende,
han stillede sig ikke lige frem foran hende med det samme.

Adriana lod sine figner lege mod glasset, mens hendes blik var mod den, hun lagde kanten af glasset mod sin læber, den vil havde haft en kold følelse for et menneske, men hun synes det var dejligt, den kolde berøring. hun tog en slurk af sin driks og lod den igen bevæges i en cirkel, så indholdet bevægede sig mod op og ned mod kanten, hun så undersøgende.
Hun havde haft sit ben liggende på det andet, så hun sad med krydset ben, hendes ene fod vippede lidt.

Et smil bredde sig over tænke om den fremmende mand, som troede han ejede hende *kedeligt* tænkt hun og lod et suk fremsige fra sine læber.
hun så ned af sig selv *er klædt på til fest, men her er så kedeligt* tænkt hun mens hendes blik fald mod himlen, hun kunne ikke rigtigt se stjerne, begrund af tågen, men hun kunne forstille den, de mange nætter hun havde set gjorder dette nemt.

Hun opdagede nu en velkendt duft, af vampyr og en hun havde duftede før *måske er det den blondt vampyr* tænkt hun og lod tanken huskede den fremmende menneske, hun havde ideer om at blevet ejet eller at tilhøre nogle. især mennesker.... hun mærkede en halv sur. følelse blev spredt i kroppen, mens han gik tættere hende. Hun lod dog følelse blive i kroppen

Hans første ord, fik hende til at vende sig mod ham og tænkt over ordene *er du okay?* ordene kørte rundt i hendes hoved, mens hun tænkt om hun skulle svare ham, men inden hun fik svaret, forsætte han sin sætning.
Han virkede usikker og bange for hende, hun kunne godt li, hun havde det påvirkning på hende. men hun vidste at man ikke skulle tag udseendet som tegn på styrke eller svaghed
hun lod sine øjne blive fanget af hans, så de havde øjenkontakt, først nu sagde hun noget "Vis løven synes om at blive bytte for Antilope" sagde hun og tog en tår af sin driks igen og blinkede med det ene øjne "Så nej. " hun svarede på sit eget spørgsmål, men svarede også hans...

"Men du er velkommen til at holde mig med selvskab" sagde hun og lagde en hånd på stenmuren ved siden af sig. han behøvede ikke at sætte sig, men han var velkommen til. han var dog mere spændende en 'det' menneske synes hun.
hendes øjne bliv røde ved tanken om mennesket, han blod havde dog tiltalt hende, men efter den behandling, så hun ham ikke hver for sit offer. hun lod blikke falde mod Lucca hals og lysten til at bide, brændt i hende *Måske* tænkt hun og kæmpe for at stoppe sin tanker om hans blod og hendes øjne bliv grønne igen

Lucca lagde mærke til at kvinde barnet ikke sagde så meget, og det gjorde at han kunne ikke lade være med at lytte til hendes tanker, det var en evne som han havde gjort til noget naturligt og som han samtidig havde udnyttet groft på alle måder. Et lavmelt grin undslap fra hans læber efter det hun sagde, med løven og antilopen ,,Jeg synes nu at de klarede dem fint, ellers ville jeg nok have gribet ind.. men hvad ved jeg, du klarede det jo og det ville du nok også alligevel.. nu når du ikke blot er et menneske", sagde han roligt, med et venligt smil der kom med efterfølgende plantet på hans ansigt.

Men i samme øjeblik da hun svarede oprigtigt på svaret, hævede han det ene bryn og fugtede let sine læber, ja vel. Så hun var ikke okay? Han vidste dog ikke hvad han skulle gøre ved det, da han ikke vidste hvad der var bedst at gøre når en kvinde havde det dårligt, han kendte bedst til sit eget køn på det område. Hvis det havde været ham så ville han have trækket manden med udenfor og givet ham et øje på skæbnen.. Lucca lod sit blik glide rundt, mens at han tænkte over situation, end til at kvinde barnet afbrød hans tanke gang og han rettede sin opmærksomhed hen på hende ,,Ja vel madame.." sagde han og nikkede enkelt gang formelt, et tegn på at han gerne ville holde hende med selskab.
Han gik hen og stillede sig ved siden af hende,

,,Hvad er dit navn?", spurgte han og lod sin tungespids glide ud for at slikke sin underlæbe, uden grund da hans læber alligevel ikke kunne blive fugtig af tungen af visse grunde.
*Ser man det... en vampyr som kan drikke hvilket som helst blod?*, tænkte han mens at han fandt ud af at hun stirrede lidt på hans hals og den tanke som han hørte.. Måske.
Det var ret tydelige signaler i al fald, fra hans side af, hvis han da tolkede rigtigt.
,,Er du så meget sulten at du vil smage mit blod direkte? Blot af nysgerrighed, og hvis det er rigtigt.. at du er ivrig efter en smagsprøve, så kan lave en aftale.. madame", af en vampyr så gammel som ham, så kunne han let se hvornår en vampyr var sulten og hungrede efter blod, lige meget om der var et menneske eller et andet væsen til stede, så ville en vampyr nok gøre sit bedste for at skaffe det blod som sulten havde brug for end til at man kunne sige at man var mæt.

hun så overrasket på ham, da han grint af hende " de griner af mig" sagde hun og løftede figner foran sit ansigt og bevægede den fra side til side, som om han skulle skamme sig, men smilede bag den var behageligt for en vampyr, det var et venligt smil, som virkede tilfreds.
hun lyttede til ham, mens hendes tanker flyv igen uden at tanke sig om *han snakker meget, men det er ret kært* hun vidste godt til evne som alle vampyr normalt havde, tankelæsning... men hun vidste ikke om brugt det, var hun også lige glad med... for det mest

Et smil bredde sig igen, mens han hævet øjenbrynet *du tænker få meget* tænkt hun mens hun lod sin figner glide over kanten af glasset, mens hun så undersøgende i den, der var kun halvdelen tilbage. hun lod blikket vendes mod ham da han sagde 'ja vel madam' hun så underende på ham og lod sit blik glide ned af ham.
Han var smuk, eller måske mere, men sådan var alle vampyr, var det en selvfølge at man bleve det eller at vampyr kun var efter pæne mennesker til at forvandle. hun lod tanke *hans krop er ælder end min* "behøver ikke du tiltalere mig som en der er ældre end mig. din krops udseende er ælder end min" hun tog glasset til munden og drik lidt, hun blinkede med det ene øje i mens..
"Men tak for deres selvskab sir" sagde hun og lod et lavt grin, hun rykkede lidt så der var beder plads til ham. men hans duft fangende hendes sanser.

"Mit navn. spørger man ikke første... når man har sagt sit eget" hun lod blikkede falde mod sit glas igen.
Hans duft var det som havde startede lysten til hans blod, hun endte altid med at dufte efter folks blod, om de var vampyr, mennesker eller et andet væsen. Vis det tiltalte hende, fik hun altid svaret ved at styre sin lyst til det. hun havde lagt tanke forsvinde, da han sagde hun kunne få en smagsprøve, det gav et ryk i hende, de fleste vampyr vil ikke give sit blod så let og slet ikke til en fremmende, hendes øjne var blevet røde ved tanken og tanken om hans blod, bliv svare at styre.
Hun slikkede sig på læberne mens hun så mod hans hals, men rejst sig så op i en pludselig bevægelse "øhm" sagde hun blot og trækkede vejret dybt.
Mest for at styre sin lyst, ikke for vejret skyld, hun var ikke sulten efter blod, men blot lysten til det kunne gøre den brænderne, hendes hals begyndt at brænde efter den søde smage efter blod.. men ikke hvilken som helst, men hans. hun trækkede sig længere væk igen "Takker, men nej tak" sagde hun selvom hendes krop tydeligt vise den ville ha...

Han tøvede lidt efter noget hun havde sagt, *Hm.. det skal nok gå tror jeg*, tænkte han og trak sig lidt på skulderen inden at han besluttede sig for at nævne sit navn: ,,Lucca", sagde han. Normalt ville han for det meste undgå at fortælle dem som han var i selskab med angående sit navn, da det kunne ende med at have konsekvenser, hvis der blev holdt et møde næste gang, efter alt hvad der nu skete ved første møde. - Nogle blev sure og utilfredse over ens opførsel, andre reagerede anderledes. Dog var Lucca for det meste ligeglad, han ville bare ikke have at det endte i en krig, så derfor var han af og til og så lidt forsigtig i sine omgivelser. Selvfølgelig kunne han godt finde på at bryde hans egne grænser.. Det skete bare ikke hver gang. Han prøvede at passe på sig selv.. for en gangs skyld.

,,Og hvad er dit navn så?", spurgte han i en høflig tone, så han ikke lød ubehøvlet. Han kiggede lidt ned mod jorden hvor han så derefter lukkede sine øjne i et kort sekund. ,,Jeg giver ikke blot mit blod væk.. jeg vil som altid have noget for det.." sagde han så hurtigt, med en bestemt tone fald, han gav ikke bare sit blod så let.. Lucca smilede så og åbnede sine øjne inden at han rettede blikket mod hende igen ,,Men du takker nej..det accepter jeg.." det var ikke fordi han ville have hende overtalt... eller var det? Et smigret smil dukkede langsomt frem på hans læber, det var måske en af hans planer..

,,Desuden troede jeg at du var fuld nok.." kom det stille og roligt fra ham, mens at han lod sit blik glide hen på hendes glas, der efterhånden var ved at være tomt. Lucca vidste dog intet om hvor meget hun havde drukket, man skulle jo drikke noget for at blive fuld. ,,Men.. der tog jeg vidst fejl.." han kiggede så op mod himlen med et hemmeligt fuldt blik i øjnene, mens at man stadigvæk kunne skimte en flamme til hans røde øjne.