Mødte med en ukendt (Malfurion)

S: skoven
T: 01.00
O: skovens træer
V: få skyer, lidt vind , men fint
P: Billedet

________________________________________________________

Skoven lavede nogle nye lyde , som en der boede i skoven, kun vil ligge mærke til. Melinia lod vågende i telte og kunne ikke rigtigt sove , ved siden af sig lov Malfurion , tryg og godt, han så utrolige fredefyld ud når han lå der og sov *Sødt* tænkt Melinia , hun havde vendte og drejede sig i flere timer , hun sukkede da hun enligt gav op og rejste sig lydløs og ud af telte, Hun vækkede ikke Malfurion i mens...
Melinia vil gå sig en aften tur i skoven , det berolige hende altid , men alt virkede lidt anderledes i aften, hun stoppede op i en lysning og så mod himlen "Mærkeligt , skoven virker så urolige " tænkt hun og mærkede vinden bag sig , den fik hendes hår til at blæse inden over hendes ansigt og over huden på hendes maven , som var bære

Ace sad op af et træ, det havde han gjort lige siden Malfurion og ham blev adskilt. Han kiggede op på kvinden og rejste sig hvorefter han trådte ud af skyggen. Hans lilla øjne lyste uhyggeligt op i den ellers mørke skov. "Melinia, dig kan jeg godt huske. Det var dig der forhindrede mig i at finde hende noget før" sagde han og rettede på den lange lilla version af Malfurion's jakke. "Så.. Hvordan går du og har det? Har han fortalt dig hvad der er sket endnu, eller er han bange som sædvanligt?" spurgte han stille.

Melinia vendte sig om og så på ham med rolige øjne "hm ligner O'Maley, men det er de ikke " sagde hun og tog hænderne på ryggen og stod bare helt stille i lysningen og lyttede til ham , men inden i mellem gentog hun forvirret hans sætning "finde hende " gentog og lagde hovedet på skrå, hun tog en figner op til munden og tænkt "hmmm, har jeg mødte dem før" sagde hun så og underende sig lidt over hans mod at snakke til hende
"tja lyder som O'Maley, at være bange for hvad vil ske " sagde hun og havde svaret ham på spørgsmål han havde givet hende, men svaret på en klog måde

"Jeg er grunden til at han sagde at du ikke kunne stole på ham. Jeg er grunden til at han muligvis ville være utro. Ser du, jeg har været på jagt efter en bestemt kvinde, og jeg fandt hende idag. Derfor har jeg forladt din kærestes krop" forklarede han og trak på skuldrene. Han lænede sig op af et træ og kiggede på hende med de blide lilla øjne. "Forstår du?"

Melinia lagde hovedet på skrå "Så de har været i hans krop indtil du fandt hende, på en måde ret romantisk , men de må havde været i meget smerte selv , som O'Maley har været" sagde hun og sagde det uden at vide noget som helst , hun lagde en hånden for munden og bukkede hovedet som undskyldning "Så bliv alle vel lykkelig alligevel" hun smilede blidt og var utrolige glad inden i, men hun vidste det ikke til Ace. det kom jo ikke ham ved

"Nej, det er alle ikke. Når jeg er færdig med denne samtale vil jeg blive til støv. Blot støv i vinden. Jeg har brugt meget magtfuld magi for at gå ind i andres kroppe.. Og fordi jeg opgav mit mål.. hende jeg ledte efter.. Så er jeg blot fortid. Jeg synes dig at jeg skyldte dig en forklaring. O'Maley er fri nu, og han er kun din. Hans hjerte tilhøre dig, og kun dig. Han kan ikke forråde dig nu" sagde han og smilede stille og lunt til hende. Bag hende var Malfurion kommet til syne blandt træerne. Han kiggede bare på mens de to stod og snakkede, uden at forstyrre.

"Hmmm" sagde hun og så ned , og derefter op på ham og smilede blidt "efter alle disse mange år som jeg har levet, overraske folk mig stadig" sagde hun og så mod Ace "det gøre mig virkelig ondt at de endte op uden din drøm, men du mødte hende og var sammen med hende , var det ikke fanstasiske " sagde hun og havde opdaget Malfurion var der "Så du kommer her , bare for at fortælle mig det" hun lukkede øjne og lagde sin hænder mod sit hjerte "Tak, jeg er virkelig beæret , du kunne havde vælg at være ved hende til det sidste, men gjorder du ikke" hun smilede nu kærligt til ham "du er et fjols , ved du det, lige meget hvad O'Maley vil havde gjordet , vil jeg stadig elskede ham og være ved hans side, selvom de gav mig smerte , det er hvad kærlighed er "

"I alle de år jeg har ledet og besat.. Har jeg aldrig mødt nogen der kæmpede så meget imod som din kæreste frøken. Det er en stærk person du har fået fat i der" sagde han og grinede lidt. Malfurion nærmede sig langsomt og lagde sine arme om Melinia bagfra og nussede hendes mave med sine fingerspidser. "Jeg skal nok lade jer to være i fred nu.." sagde Ace og begyndte at vende om for at gå igen.

"hey Ace" sagde hun og råbte efter ham, hun smilede til ham da han kiggede mod hende vis han gjorder det "Jeg har heller aldrig mødte en som dig, tak" sagde hun og lagde sine hænder mod Malfurions og kiggede på ham "Øh jeg troede du sov" man kunne tydelig se hun havde opdaget ham , da hun ikke var chokket over at en pludselig lagde armene om hende, hun smilede mod Ace og sagde så han hørte det "Tusinde tak og ved du hvad , hvem end det er , så er hun heldig"

Ace var væk, forsvundet ind imellem de høje træer, ind i mørket. Det var faktisk en trist slutning for ham når man tænkte over det. "Undskyld at jeg ikke selv fortalte dig det Melinia.." sagde Malfurion stille og kyssede hendes kind blidt. "Jeg elsker dig.. Jeg burde have fortalt dig det.. Men.. Nu ved du det.. Og.. Nu ved du at jeg er din.. og kun din, til den dag jeg... Well.. Vi dør aldrig, men du forstår hvad jeg mener" sagde han og grinede mildt.

Melinia så mod ham "Det okay , jeg forstå du ikke fortalte mig det" hun gled en hånd over hans kind "jeg elsker dig, du er virkelig bange for hvad der vil ske vis du fortæller sandheden , fjollehoved , sagde jeg ikke , jeg vil elskede dig og være ved din side lige meget hvad" hun prikkede ham i panden og smilede meget kærligt til ham "Og skat, har en hemmelighed os" hun kyssede hans læber meget lidenskabeligt "Jeg elsker dig" sagde hun i stavelser , bare for at drillende ham

"Jamen skal vi så ikke se at komme hjemad? Vi kan jo ikke stå herude for evigt" sagde han og grinede let inden han løftede hende op og begyndte at vandre tilbage til teltet med hende alt imens han grinede drillesygt. Han elskede bare at drille folk, han vidste ikke hvorfor? Måske lå det bare i generne? Hans far havde jo også været noget af en drillepind i sin fortid.

Melinia så mod ham med sine blide øjne , men os lidt chokket over hans ord valg, hun lagde hovedet på skrå og kom til at grinede , langsomt havde hun lagt hånden for munden , så hendes grin fik hende til at se vildt nuttede ud
"Okay lad os gå" grinede hun stadig og tog hans hånd og flugte med ham , mens hun så mod hans nakkede og så med nogle vild kærlige og lidenskabelige øjne

Da de kom til teltet åbnede Malfurion elegant og holdt det åbent for hende. "Damerne først" sagde han og prøvede at holde et grin tilbage. Hans blik hvilede kærligt på hende, hun var det mest værdifulde i hans liv, og han ville beskytte hende for enhver pris.

//Og jeg havde Kreasvigt//

Melinia stod nu ved siden af ham "du fjollet" sagde hun og lagde en hånden på hans kind og nussede kærligt og blidt , Hun kyssede derefter hans kind og hviskede i hans øre "elsker dig" hun gik inden i telte og sætte sig på en stol , telte var som en hytte inden i , soverum , køkken og stue. hun små grinede af ham "er du sikker på du ikke er damen"

Han trak lidt ud i trøjen og kiggede ned. "Yup, jeg er ret så sikker på at jeg er fyren her" sagde han og grinede lidt inden han igen gav slip på sin trøje og kiggede på hende. Han gik lidt tættere på hende og satte sig på gulvet overfor hende. "Oi, Hai, My name is Malfurion" sagde han fjollet og grinede lidt inden han fortsatte "I am.... fjollet?.."

Melinia så på ham og grinede helt vildt bag sin hånden, hun så mod ham da han sagde det sidste , og prøvende at undgå at grinede igen , men der kom små fnis fra hende ... "Sååå Nuttede" sagde hun og lod sig falde ned over ham og krammende ham , mens han lå på ned . hun så mod ham og smilede stort "Hvor bliv den stor farelig dæmon af i dig skat" sagde hun og kyssede hans kind, ham kunne mærkede hendes varme igennem hendes kys

"Den blev forelsket i en utroligt smuk pige. Hun er simpelthen fantastisk! Så smuk, sød og klog! Hendes navn er Melinia, har du mødt hende?" spurgte han og grinede lidt mens han krammede hende ind til sig og kyssede hendes pande. "Jeg elsker dig" sagde han og lagde sin pande mod hendes imens han stirrede ind i hendes øjne.

Melinia rødmede voldsomt ved hans ord , hun så mod ham med stor øjne, men de var fuld af kærlighed , hun små grinede "Kender hende, men har ikke mødte hende personligt , men gid jeg har, hun må være min størst fjerne så , da jeg vil ha dig" sagde hun og kom til at grinede , hun havde stadig sin panden mod hans , hun så bare kort ned og smilede og derefter mod ham , så kærlig og varme hendes øjne var og så et blidt smil hun havde til ham "Skat! jeg elsker dig"

"Hun ER dig.." sagde han med en kærlig hvisken og kiggede hende i øjnene mens han nussede hendes ryg, blidt og kærligt. "Og jeg vil ikke have nogen andre end dig.." sagde han så og kiggede hende meget dybt ind i øjnene med sine egne røde øjne.

Melinia gled en hånd over hans kinder , flere gangen , hun smilede og mærkede sus i maven af hans ord... hendes øjne var dybt i hans og hun smilede blidt til ham ...
"Håber jeg os du vil " sagde hun og kyssede hans læber kærligt og lagde igen panden mod hans og smilede med lukkede øjne "For jeg er her altid " hun grinede blidt

"Jeg giver aldrig slip på dig min kære.. jeg vil holde fast i dig for evigt og altid.." sagde han og holdt hende tæt ind til sig selv. Han smilede kærligt. Han mente hvad han sagde, han ville aldrig give slip. Ligemeget hvad, om så det ville koste ham livet, han ville aldrig nogensinde give slip på hende.

Melinia så mod ham med overraskede øjne , men vildt blide og 1000% fange og forelsket i ham , lige meget hvad han sagde vil hun altid være det ... "Jamen dog , så det godt jeg kan live så længe med dig" hun tog hans hånd og gled den ned på hendes lår , hvor han kunne mærkede tegnet på evigt liv , hun smilede

"Et langt og lykkeligt liv med den kvinde jeg elsker.. Den tanke gør mig enormt lykkelig min skat" sagde han og nussede hendes lår ligeså forsigtigt han kunne. "Rettere.. et evigt og lykkeligt liv sammen med dig.." sagde han og lod sin anden hånd glide ned på hendes andet lår.

Melinia smilede sødt over hans ord "Åh skat, nu skal du passe på hvad du siger, du ved hvor nemt du bliver forelsket" hun havde en drillende tone , hun nyd han hænder på hendes lår , det gav hende en ny og anderledes følelse igennem kroppen , hun så ham i øjne og sagde kærligt til ham "Og jeg vil ønske et evigt liv med dig, så det heldig jeg kan" hun lagde sit hovede mod hans skuldre og nussede hans bryst