Godt at se dig igen!

Sted: Terres gader.
Tid: 14:06.
Vejr: Solen skinner, få skyer hist og her, og trods det er slutningen af sommeren, er det okay varmt.
Omgivelser: Åbne butikker, folk på arbejde, folk der er ude og gå en tur.

På denne sommerlige dag var der ret mange ude og gå i byen. Også selvom der var mange på arbejde. Det ville nok også være en af de sidste sommerlige dage i år, havde de sagt i morgen vejrudsigten i morges. Selvom de havde sagt der kunne blive op til 25 grader, bar jeg stadig min store, lange jakke og min hue. Og så selvfølgelig brillerne uden styrke. Jo, jeg havde det varmt, men jeg var ligeglad. Jeg havde det godt under alt mit tøj. Ingen der lagde mærke til mig, eller i hvert fald ikke så meget at de ville snakke med mig. Måske ville de ligge mindre mærke til mig, hvis jeg bare havde normalt tøj på. Men så ville der også komme folk hen og tale med mig. Sådan som jeg går påklædt nu, fornemmer folk at jeg ikke vil i kontakt med dem. Hvilket var meget rigtigt.
Egentlig havde jeg ikke fri endnu, men savnede Ichi pænt meget. Lod som om jeg havde det dårligt, så jeg kunne få lov at gå hjem. Der var alligevel ikke noget at lave, og der var to andre på arbejde. Så jeg fik lov til at gå. Jeg ved godt det ikke er god stil, men hvorfor skulle jeg i det hele være der, når der ikke var noget at lave? Og vi var 3 på arbejde..
Med lange lidt hurtige skridt gik jeg over gaden, med blikket vendt lidt mod jorden. Jeg har øvet mig i mange år på at folk ikke ville ’lægge mærke’ til mig. Det er ikke svært, man skal bare virke, og se ud som om man ikke vil snakke med andre. Det er ikke fordi jeg ikke vil snakke med andre, eller jo. Vil helst bare hjem så hurtigt som muligt, så jeg kan komme til at se Ichi igen. Hvordan mon han har det? Mon han har husket at tage sine piller? Ellers går det nok. Jeg synes han virker så sød når han ikke har. Så har jeg også en undskyldning for at holde godt om ham. Når han bliver pyldret, altså. Ikke at jeg ikke kan holde om ham uden han er pyldret. Det er bare noget andet når han er pyldret.
Føre kort hænderne op til huen, mens jeg kort rettet på den, og ser op og rundt på alle folkene på gaden. Selvom jeg ’gemmer’ mig, er min ryg ret, og jeg går i et rask tempo. Det ser for det første pænere ud, når man går sårn, men man ligner også en der skal skynde sig lidt. Også noget af det jeg har øvet mig på.