Oh yes dear.. i will love to play with you - Ciel

Dato: 16/9-12
Vejr: Det blæser lidt, skyfrit og fuldmåne.. koldt - efterårsvejr
Tid:omkring ni-ti tiden om aftnen
Årstid: Efterår
______________________________________________________

Han satte sig kort ned på knæ og kiggede kort på det, inden han rystede på hovedet og rejste sig op igen. Han blev dog irriteret da han fik øje på blodpletterne på hans bukser.. de var eller helt nye.. han sukkede stille. Blod var næsten umuligt at få af, dog var hans jeans næsten helt sort, så måske med lidt plet fjerner ville man ikke ligge mærke til det? Han kunne vel håbe. Han kiggede kort igen ned, og rystede på hovedet, dyret var selvfølgelig dødt, det kunne en hver tosse se.. Men alligevel havde han lyst til at skære halsen over på det, eller.. bare torturere det lidt, så det kunne forstå hvad det havde gjordt? Hvorfor overhovedet ligge sig ud med en vampyr? Hvornår begyndte folk at forstå det.. hvornår begyndte dyr at forstå det.. han var teknisk set.. mere dyr en menneske? Han havde bare udsende, og en hjerne på høj standart, og alligevel så handlede han stadig umenneskelig.. og havde dyriske instinkter.. hvorfor forstod de det ikke?
Han vendte ryggen til og gik ind mellem træerne imens han børstede sine bukser, hvilket bare blandede jorden sammen med blodet og gjorde det endnu være.. han lignede jo en der havde rullet sig i mudderet, med vilje? Nå men så kunne han vel ligeså godt smide bukserne væk.. satans også.
Imens han gik rettede han let på sin skjorte, den var dog stadig hvid heldigvis, og den sorte jakke havde heller ikke taget meget skade, det var bare bukserne.. og lidt skoene, men de kunne jo pudses og så ville de være så gode some nye.. forhåbentligt.
Han satte i løb, og standsede først ca. en kilometer fra udkanten af skoven, han ville gå resten af vejen, hvis nu han skulle være så heldig at støde ind i en legekammerat.. et sødt lille menneske måske? Eller bare en anden vampyr der var på jagt i skovens indre.. dog havde han ikke meget til overs for dem der kaldte dem selv vegetar.. Liam slog kun dyr ihjel for sjovt.. ikke om han kunne drømme om at drikke deres blod.. det var som gift.. det eneste der virkede var menneskeblod, og nå ja.. engle.. det var så sødt.. og mmhm.. delikat.. han ville nok ikke have noget imod at drikke sig mæt i et par engel i nat. Men hvem kunne være så heldig? Hah.. han havde endnu ikke mødt andet end ansigtsløse mennesker.. han sukkede igen, og lænede sig op af et træ imens han tænkte.. skulle han tage ind til byen? Eller skulle han tage hjem.

Englen havde ikke ligefrem troet at tiden ville flyve afsted ude i en skov, på en kold dag, hvor man var ude og tage billeder af en dejlig skov, som var ved og få forskelligefarver på de forskellige blade ved nogle af træerne.
En ung engel fik pakket sit tegnegrej sammen, og fik rejst sig op, fra den lille bunke af skovens blade.
Englen hed Ciel, han var vidst begivet sig langt ind i skoven, selvom han ikke ville, havde gået så langt.
Ciel fik de små skridt til at bevæge sig så han kunne komme videre, eller så han kunne komme hjem, han fik vandret sig ud på stien eller den sti han nu fandt, men vilken vej vidste han nu ikke ligefrem, han var godt forvirret med hvilken vej han skulle vælge.
Ciel fik valgt den vej som han ville gå, og han ramte rigtig med hvilken vej han skulle gå, for han kunne se skoven den ligeså stille begyndte og åbne sig foran ham, eller han kunne de små lygter som plegede og lyse op når det var mørkt i starten af skoven.
Englen så sig en gang tilbage, for at tjekke der ikke var nogle der fulgte efter ham, han fandt ud af at ingen havde fulgt efter ham, og han var veldig glad for det.
Englens små skidt hvor han vel var tæt på at komme ud fra skoven, stoppede han op, og tænkte at lige her, var et godt spot, da han så at lysende var placeret ret godt, og at stien var der, og mørket der lige så stille var på himlen. Han vidste det var godt dette spot.
Ciel fik fundet et sted at sidde, eller rettere han satte sig lige på stien, og fandt tegnegrejet frem, og begyndte og tegne denne smukke sti, og skoven med.
Blyet var lettet på papiret så det ikke var så tykke linjer så det blev svært og viske ud, men han havde det så man lige kunne rette fejl hvis det nu var at der kom en af de små slemme fejl.
Tegningen af en skov, med en sti, med nogle smukke lys og at lysende ramte bestemte steder faldt på træerne og stien. Han så op få gange, for at han kunne se om der var ændret noget, eller blot for og se om der var kommet en person/væsen.
Englens tanker var nu godt gemt væk i tegningen, han blev altid så opsat og glad, når han skulle tegne og ikke tatovere, når han tatoverede blev det altid hvor han snakket med kunden, og når han tegnede var han helt væk.

Liam forsatte bare gennem skoven nu, han havde bestemt sig for at tage en tur ind til byen, finde noget at spise, og måske.. nogen der kunne underholde ham resten af natten, han savnede lidt at have selvskab om natten, han brød sig ikke om at være alene, han var bare et flok dyr.. en tiger klædt som en gesælde, og hvem havde ikke lyst til at være bland.. mad hele tiden? Det var så.. hmm fristende.. og sex var en god ting, som han ikke kunne stå for.. det skulle helst forgå mindst fire.. fem gange om natten.. så var han godt tilfreds, og nu når det var ved at blive vinter, var dagende kortere, og så havde han bare mere tid til sex.. perfekt.
Han kom så endelig frem til stien, og blev kort forvirret da.. en eller anden havde sat sig midt på stien? Og.. eh? Hvad lavede han.. hmm.. det så ud til at han var ved at tegne et eller andet.
Han gik hen og stilte sig bag ham og kiggede bare kort over hans skulder på tegningen. "Du ved godt du sider midt på stien ik? Hvad tegner du?" spurgte han så bare og smilede stort.

Englen var så godt koncentreret i sin tegning, at han først opdagede den unge mand bag sig da han spurgte om han vidste han sad på stien og hvad han tegnede, det gav et let gys i kroppen på englen og et lille shok, men det var ikke noget der gjorde noget.
Ciel valgte blot og ligge sit hoved bagud, men kom dog til at ramme denne unge mands ben, så han lige ja så op på hans ansigt, men stadig et lidt andet syn var til stede også.
Et blidt smil kom frem på englens læber "Jeg ved udemærket godt jeg sidder på stien, men kunne ikke lade hver med at falde for den smukke måne, og lampernes lys her på stien og så de store træer i sidderne, det gjorde bare jeg ville tegne det" Sagde han blidt, men nogle små pauser imellem, men han egentlig ikke tænkte over hvad denne unge mand lavede ude om natten, da det kunne være farligt, men han havde vel bare ikke lagt mærke til at denne unge mand var en vampyr, det tænkte den unge engel næsten aldrig over.

Englen tog sit hoved tilbage til normal stilling, og fik pakket sit papir, og blyanter væk ned i sin taske, så han kunne føre en samtale med denne unge mand, som ikke så så værst ud.
Ciel fik rejst sig op og et sødt smil var på læberne.