mødes igen søster (Kendra Hilferty)

Det var en tåget aften. På kirkegården og ved en grav sad et spøglse der var Alexis White som sad ved sin nye grav, for efter hendes bror og søster var flytte her til var hun komme i sin menneskeform. Og havde sin kiste med sig for at lade sig genbegrave her tæt på sin tvillingesøster Kendra Hilferty, som hun slet ikke kunne undvære heller når hun var død

hun grinede og løb i menneske fart mod kirkegården, med en køn menneskedreng efter sig, sulten var ved at brænde hende op inden fra, men kun grindede og den smukke facade, afholdte drengen fra at tro andet end at hun nød hans selvskab, hvilket hun jo også gjorde, men hun ville nyde endnu mere at tømme ham for alt hans blod.

hun pressede ham mod et træ og kyssede ham op af halsen, og idet han lod hånderne glide op langs hendes bluse, gik hun til angreb, hun bed ham i halsen og gav først slip på ham da han var tom og død. mens hun tørrede sin mund gik hun stille rundt på den smukke kirkegård, men et eller andet fangede hendes opmærksomhed og hun gik langstomt hen mod det. hun kunne ikke fatte det, den kvinde der sad på gravstenen, det var...det var "Alexis, er det dig" spurte hun og glippede med øjnene

Alexis hørt sin søster´s stemme. Og vendt sig om og smilede til hende " Kendra , hvor er det dog længe siden kære søster kom " sagde Alexis og reket hånden. Ud efter hende med et smile endelig kunne de være sammen igen uden at nogen, blande sig Alexis og Kendra var tvllinger og de linde hinanden. Som 2 dråber vand da de var helt end undtagen at Alexis kun havde en tatuvering på håndledet,

hun bed sig i læben og gik stille frem mod hende "nej det kan ikke være sandt, jeg så Bradley dræbe dig i London for så mange år siden" hviskede hun og lagde sin hånd i Alexis, det var helt urealistisk at røre sin søster igen, sin elskede tvillingesøster "hvordan kan du stadig" spurte hun og så opmærksomt på hende

" søster jeg er et spøglse nu. Men kan stadig væk rør dig som føre hen du må undskyld, jeg ikke kontaket dig da jeg ankor her til men jag var bange for at Bradley. Skulle finde ud af at jeg var bliven til et spøglsen så jeg ture ikke kontaket dig, men du er min søster og jeg elskede sig selv om vi ikke kan være så meget. Sammen mere som den gang " sagde Alexis og begyndte at græde,

han lagde armene om sin søster og trykkede hende ind mod sit hårde bryst, hun begravede sit ansigt i hendes hår og tog en dyb indånding "du dufter som dengang" hviskede hun og sukkede "du skal ikke frygte Bradley, jeg skal nok tage mig af ham personligt, men hver sød lad hver med at opsøge ham personligt" hviskede hun og så ned på Alexis med bedende øjne, at miste sin søster var det værste hun kunne forstille sig, og at det var broren der i et blodrus havde dræbt hende, var endnu værre

" bare rolig søs. Jeg vil aldrig se ham igen det værste for mig var at du så på da han dræber mig, det var det værste ham kunne gøre foran dig " sagde Alexis. Og gemte sig ind til sin søster og kunne sæet ikke fatte at de atte var sammen, det var det bedste Alexis kunne ønske at være sammen med Kendra igen. Uden at deres bror skulle blande sig i det

hun sukkede "tak" hviskede hun og strøg sin søster ned langs ryggen "jeg tror han var vred på dig og ellers ved jeg det ikke" hendes stemme knækkede over og hun trykkede sin søster ind mod sig, som ville hun forsvinde hvis hun ikke gjorde det "men ja det var forfærdeligt at se dig ligge slap der ved hans føde, og se ham sidde sådan med blod ud over det hele" hun rystede svagt og sukkede

" så rolig søs. Det er fortid nu lade os tænke på fremtiden selv om den ikke se lyd ud for mig, men din fremtid se mere lys ud en nogensiden før kære søster. Men søs undgå at komme Bradley på tværs når han er i blodrus så er han endnu, fareliger nogensiden før " sadge Alexis og huske den dag hvor Bradley. bed hende og tømte hende for blod og hvordan hendes sjæld for omkring,

hun nikkede "jeg bor huós Bradley i hans lejelighed, selvom jeg hader ham, er han jo stadig min bror" hun sukkede og rystede på hoved "vi lavede en aftale, jeg afbryder ikke ham når han er på jagt, som han ikke afbryder mig når jeg er på jagt, det er den eneste måde at overleve" hviskede hun også ned på søsteren med blide øjne

" jeg tag med dig hjem. Jeg kan gemme mig i dit skab hvor han ikke vil lede efter mig, jeg kan også gøre mig usynlig for ham så han ikke kan se mig " sagde Alexis. Og holdt om sin søster i mens hun nynne deres sang for hende som, Alexis havde laver da de var minder for at gøre sin søster glad efter en dum dag. Enden i skolen eller når Bradley drille dem

hun smilede og nikkede "det gør du bare" hviskede hun og lukkede kort øjnene, da hun lyttede til den smukke melodi "åhh hvor er det lang tid siden jeg har hørt den, den bringer så mange minder frem" hviskede hun og strøg hende ned langs arm "jeg glæder mig til at kunne se dig hver dag, men om morgen er du helt alene, og kan gøre hvad du vil, men lad nu for guds skyld hver med at vække Bradley, han er i sådan et dårligt humør om morgen" hviskede hun

" bare rolig søs. Jeg er så let som en fjer hele dagen selv om jeg er i min gammel Menneskeform, vil jeg altid være lige så let som en fjer og jeg skal nok finde på noget og lav og dagen. Enden ryder jeg op eller vaske tøj som jeg også gjorde, den gang der hjemme i London " sagde Alexis og så på sin søster " og jeg fandt. noget som tilhøre dig søs " " sagde hun og viste hende deres tvillinge armbånd,

hun grinede blidt "åhh du må gerne gå ud, bare husk og lukke døren igen" hviskede hun og gjorde store øjne da hun trak armbåndet op, hun tog det og så ekstra godt på det " jeg har ikke set det siden..." hun stoppede med ta trække vrjet og stod bare helt stille

" jag fandt det. Der hjemme efter i var rejst så jeg tog dem med og tog min kiste også, og rejste efter jer her til for at finde dig så du kunne får den tilbage. Det var Bradley som gemt dem for han slog mig ihjel den gang men jeg viste hvor de var, og det var nok der for at han sloge mig ihjel søs" sagde Alexis

hun smilede og tog det på "jeg tvivler på at han slog dig ihjel på grund af et armbånd, kan du ikke huske ale de gange du fik kvinderne til at gå igen og han blev sur på dig" spurt hun og smilede blidt, hun kunne sagtens huske de gange hun og Alexis havde fanget Bradley og en kvinde igang med at gøre alt muligt underligt, som hun idag godt vidste bare var sex

" endlig ikke søs. Jeg huske ikke ret meget af min fortid ud over at du er min søster og Brad er min bror, ellers hukske jeg næsten igen ting ud over en underlig lyd kort før. Bradley angreb mig og bed mig " sagde Alexis og så på hende. Hendes blå øjen så med kirken og sukke svaget hvorfor kunne hun næsten, intet huske ude over den lyd før hun blive dræber

hun nikkede "hver glad for det, jeg husker alting alt for godt, jeg husker dig slap, og ham som et rovdyr, jeg husker jeg selv løb afsted, men jeg kom tilbage og vi kom op og slås, vi kæmpede og kæmpede, men til sidst stoppede vi" hviskede hun og hvilede sin kind mod Alexis pande

Alexis så på hende. og sukke " søs kan du huske den underlige lyd vi hørt kort for Bradley, kaste siog over mig " spurte Alexis og så på hende den sidste ting. Som hun mange at finde ud af var den lyd hun havde hørt før hun blive dræber af, deres storebror lyden som stadig væk runge i hendes hoved

hun så på hende og bed sig i læben "en lyd, nej, måske var det ham, det var lyden der fik mig til at forlade dig og da jeg kom tilbage var du død" hviskede hun og strøg hende over kinden, hun så hende dybt i øjnene og sorgen var nem at spore

" den lyd jeg huske. Var som en hylen fra en hund bare mere skinger og mere ondskabsfuld, og søs kan du huske den dreng som bor for enden af vores i london. dagen for Bradley dræber mig så jeg Brad´s kærste Elizabeth, stå og kysse med Ulrik dreng for enden af vores vej og hørt dem snakke mod. At lede Brad ud på et sidespor " sagde Alexis

hun rynkede brynet "ah hvad var Elizabeth Bradley utro" spurte hun og gjorde store øjne, hun trådte væk og hævede det ene øjenbryn "men de havde været sammen i flere år og var klar til at gøre det mere seriøst, hun var jo den eneste som faktisk gjorde ham glad" hviskede hun og så på hende

" søs det er sandt. Jeg ville altid lyve over for dig Ulrik lod som om han slog Elizabeth ihjel, for at får Bradley til at slog mig ihjel de ville gøre det så ingen kunne advar ham. Om den fare der var ved dem og de er begge varulv der var der for, de ville ha Bradley med dem så de kunne over tag hele vores vej " sagde Alexis. Og så græde på sin søster og vendt sig græden væk

hun lagde armene om hende og trykkede hende ind mod sig "og i alle de år havde jeg været så vred på Bradley, men han fortjente bedre end den dumme Elizabeth, meget bedre" hviskede hun og strøg hende ned langs ryggen "min elskede søster" hun smilede og kyssede hendes pande

" Bradley tror et det var min skyld at . Elizabeth forsvandt men der var Ulrik som lod som om, han dræber hende for at får Brad til at slog mig ihjel for at forhinder mig i. At advar ham om den fare han var i på grund af den pige som han trot elskede ham, men som kun bruget ham til sine egen private ting hun elske ham ikke. Jeg fandt et brev som er til ham fra Elizabeth de kom den dag hvor jeg død" sagde Alexis