old freinds

Sted :: Terres gågade på Trinity's sædvanlige café "The pit"
Omgivelser :: Få mennesker og væsner, den tydeligt udsmykkede café der uden den mindste tvivl må være meget djævel orienteret.
Tid :: Det er sent på eftermiddagen og stedet er mere eller mindre forladt.
Vejr :: Det er ved at være godt mørkt og vinden er taget til, så det er en hård vind.


Cafén var af gode grunde blevet navngivet "The Pit", stedet var et lille hul af en bygning mellem to tårnhøje butikker. Fra hvad man kunne se udefra lignede den bare enhver anden tema Café, men så snart man trådte ind ville den stærke lugt af svovl jage de fleste mennesker på flugt, bag disken stod en godt 2 meter høj djævel, komplet med rød hudfarve og to dybe og helt sorte øjne, desuden vidnede de to horn også tydeligt om hvor han hørte til racemæssigt.
Trinity sad ved 'sit' bord i det fjerne hjørne af Caféen og drak hendes foretrukne tjæreagtige kaffe, mens hun sad med en avis foran sig og en cigaret i den anden hånd, askebægret foran hende var desuden ved at være fyldt til randen, hvilket blot afslørede hendes afhængighed endnu mere. Bag de moderne briller viste sig to skarpe grønne øjne med samme form som en kats, bare et blik fra hende ville fortælle hvem-end der så på hende, at hun var en person med viden om det meste, man kunne vel bedst beskrive hendes blik som intelligent. Hun askede lidt på sin cigaret så aske faldt ned på hendes sorte leggins og cowboynederdelen, hun lagde ikke rigtigt mærke til det, men fortsatte med at læse i den gamle avis, som hun selv havde medbragt selvom "The Pit" havde et bredt udvalg af ting man kunne læse i.
Trinity tænke ikke rigtigt på tiden, denslags var ikke ligefrem noget hun gik op i mere. Fra det øjeblik hun havde opdaget at hun ville leve evigt med mindre nogen blev sure på hende, havde hun affundet sig med at tid var et relativt begræb opfundet af mennesker, fordi de små stakler ikke levede særlig længe og dermed skulle udnytte hvert eneste øjeblik for enten at parre sig og skabe flere af de små rotter, eller skrabe materiel rigdom til sig for på den måde at opnå den illusion, som ikke engang havde et ord i den djævelske tunge... Denne lykke var blot et påskud for at have det godt med sig selv i en verden hvor man bestemt kunne tale om at det var de stærkeste der overlevede.

Roligt bladrede Trinity i hendes avis og læste en artikel om Di Morgas historie, det forekom hende underligt at der på intet tidspunkt havde været en djævel der styrede landet. Det var åbenbart kun engle, vampyrer og dæmoner der havde ret til denslags. Hun følte en kvalme ved tanken, dæmoner var ikke andet en tjenere og den blotte tanke ved at en sådan skulle bestemme over hende var nok til at hun følte sig syg. Hun fortsatte med at læse om de feudale herre som havde ledet landet og den despotiske militærdiktator som havde været den kortest siddende i landets historie, man skulle ellers tro at en sådan en ville være i stand til at skabe orden gennem magt, men nej ikke her... Hun kunne lide dette sted mere og mere, fødekæden blev holdt i hævd, med undtagelsen af at dæmonerne ikke bukkede og skrabede for hende når hun kom gående forbi dem.