Når man snuser rundt (Ranaxth)

S: Kirkegården
O: Kirken ligger i nærheden, ellers grave med gravstene og træer.
T: 22:34
V: Mørkt, koldt, men ingen sne, vind eller regn

Baalichi havde efterladt sin habbit derhjemme, da han ikke gad at have den på ved dette arbejde, og dermed grisse den til. Det holdt han sku for meget af habbitten til at udsætte den for. Den habbit var snart det eneste han virkeligt holdte af, hvis man nu så bort fra Hazelin... Men hun ville ham jo ikke mere. Så nu kunne han bare sidde alene derhjemme med sin cognac og drikke af den, mens han røg en forbandet masse cigaretter.

Baal kiggede rundt, mens han havde lagt spaden på sin højre skulder. Cigaretten hang i hans mundvig og sendte en velkendt lille hvis røg op fra den tændte ende. "Evangeline Lilly, Matthew Terri" tænkte han. "Måske kunne jeg bruge noget fra en af dem. Man siger jo, at en kvindes hjerne er større end mandens." Stille gik han hen til Evangeline's grav og begyndte at stikke sin spade i for at få gravet kisten op. Dette ville komme til at tage lang tid, så han begyndte stille at nynne hen for sig med Grieg's Hall of the Mountain King... Bare for at øge hans interesse for det. Selvom dette ikke var lige så berusende som den rent faktiske akt i at slå ihjel. Det at se blodet flyde, se dem ligge og dø langsomt.

Vinden suset blidt omkring hendes krop mens hun fløj hen over sneen, hun brød sig aldrig om at rør nu sne for det lod alt som om at man toturette den for hver gang men gik frem i den, hun var på vej gennem kirkegården for hun havde afdøde som hun skulle besøg os selvom tidpunktet måske ikke lige var det bedst. Hendes tøj bestod af en hvis lang hvid kjole som dækket hendes krop, hendes arme var pakket væk under en hvid trøje og halsen var under et hvidt halstørklæde. Huden var marmor hvid og håret havde en ildrød farve mens en metal grå dækket farven i hendes øjne, i alt var der ikke noget særligt ved hende over at hun fløj en halv meter over landjorden men ellers ville man sikkert se hende som normal selv om hun nu var lang fra det normale.
I hendes hånd befandt der sig en buket af blomster som hun ville lægge ved graven og i den anden hånd var hendes ballerina sko som hun havde brugt her til aften, ja hun var ballerina på højest level og hun havde endda os en uddannelse som balletlære.
Hun drejet omkring et hjørne mens hun forsat den lille flyve tur hen over jorden og hun var snart ved den grav som hun søgt, en af hendes veninder var afgået for nyligt og hun havde været til begvarsle os selvom det var en smule akavet for hende for hun holdt sig meget tæt ved døren og selvom hun havde plads næsten helt oppe ved den smukke kiste som hendes veninde lå i, ja hun havde været familien nær i mange år og de var selv en folk djævle som hende dog var der en forskæl ved at hun var en lucifer djævle mens hendes veninde var djævle af satan.
Og dog måske var der ikke så meget andet ved det end at Ranaxth havde luften som magt og Evangeline havde haft en kontrol over ild, de to havde altid været et perfekt hold men nu var de dage forbi for en lille gruppe af engle havde haft lykken med sig og det var så gået ud over kær Evangeline, et suk smuttet fra hende mens hun nærmet sig graven dog stoppet hun brat op da hun kunne hører lyden af en skovle som gravet i jorden. Hvem var her ude på den her tid og så her ved Evangeline og Matthew? Ranaxth overvejet det kort mens hun brød hendes tanker for se hvem der gemt sig i mellem de mange grave..

Baalichi holdt kort en pause og stillede sin spade med spidsen i jorden, og derefter lænede sig op af den. Var der noget han hørte? Det lød mistænkeligt som om, at der var en i nærheden, der havde sukket. Skepsisk kiggede han sig omkring og så en kvinde. En ung, køn kvinde, men hun var helt klart hverken menneske eller aspara. Det havde hun for mange skønhedsfejl ved. Men det var også tydeligt, at hun ikke var menneske. Hun lugtede ikke som et. Men hvad var hun så?
Baal trådte op af det halve meter hul, han havde gravet, og gik hen i mod hende, mens han trak sin cigaret ud af mundvigen. Hans trøje var helt gennemvædet af sved, og han følte sig kraftigt træt. Men nu måtte han finde ud af, hvad hun lavede her.
Han kiggede på hendes ansigt i et forsøg på at fange hendes øjne og komme med øjenkontakt, inden han begyndte: "Hvem er du, unge dame, og hvad laver du herude på kirkegården, så sent?" Hans øjne glimtede fra sneens hvide skær, mens han kiggede på hendes ansigt. Han trak vejret tungt gennem sin grækertud. Hun lugtede lidt djævleagtigt... Eller dæmonagtig. Det var svært at finde ud af. Men det kunne han vel snakke med hende om.
Vinden begyndte at tage fat i træerne, hvilket Baal kunne mærke med det samme, og han begyndte at fryse. Vinden var koldere end normalt, og han mærkede, at han hurtigt fik myrekryb. Hvorfor havde han ikke husket en jakke? Forbandet!

Ranaxth stirrer på ham, hun var blev opdaget og nu kunne ikke bare forsvinde ud af syne og selv om hun nemt kunne skab en illusion.
Hun fløj ned på jorden og det var nu nemt og se hvor lille hun i sandhed var, ja Ranaxth var kun de 1.60 høj fordi hun var født i middelalderen og den gang var man ikke særlig høj af gennemsnit, mange troede derfor stadig at hun var et barn selvom det tit fik et chok når de først så hendes ansigt.
"hvem er jeg, måske skulle de selv først give en intro hr" sagde Ranaxth kort, hun havde stadig en smule flabet hed i djævle krop og i sær overfor folk som hun ikke kendt personligt.
Hun lukket blikket på ham mens hun overvejet hans races for hun mødt to dufte på samme tid, den ene sagde engle og den anden sagde dæmon. Forvirring gik i hende for hun havde hørt og blandet racer dog så hun dem ikke særlig tit for hun var normalt kun omgivet af mennesker og derfor komme i hun helt tæt på andre racer end dem, dog havde hun stadig viden omkring andre racer men hun havde bare ikke set dem af natur..

Baalichi gik helt til hende og snuste til hende. "Skal du være flabet, din lille skid?" Han stirrede ondt på hende, selvom han ikke vidste hvorvidt han ville være i stand til at kunne gøre hende noget, hvis angreb ham. "Du skal passe på med, hvordan man behandler andre, når man møder dem. Det kan føre til at de finder det", han stirrede endnu mere ondt og skeptisk på hende, "provokerende." Han blev ved med at kigge nedladende på hende, men droppede det efter lidt tid. Han kiggede op i himlen og og trak vejret dybt ind.
Han tog endnu et sug af cigaretten, blæste røgen op i luften og kiggede på hende igen. "Men du vil vide hvem jeg er? Baalichi Iman... Du kalder mig hr. Iman eller Baalichi... Og hvis du vil have mig undskyldt... Du afbrød mig midt i mit arbejde." Han nikkede mod graven, som han var i gang med at grave op. "Men nu hvor vi er i gang med præsentationer, kan du da også fortælle om dig selv, søde ven... Mens jeg graver..." Han hoppede ned i hullet, og tog skovlen og begyndte at grave. "Så... Hvad er dit navn?" Han kiggede op på hende, mens han blev ved med at grave.
Snart begyndte det at regne lidt. Ikke så kraftigt, men alligevel nok til, at hans støvler blev meget tilmudrede. Han begyndte at bande heftigt, og smed med skovlen... Derefter tog han den op igen, selvom den var mere tilmudret nu, og så begyndte han at fortsætte med gravningen.. Nu måtte han håbe, at hun svarede ham inden han blev færdig.

"Navnet er Ranaxth Isachuth" sagde hun kort mens hun kiggede på ham med et kort og en stor respekt forsvandt da hun så hvad det var for en grav som han havde gang i "og jeg kom her ned for læg blomster til min veninde som åbenbaret ikke få fred længer" sagde Ranaxth kort mens hun hentod til den grav som han var igang med. Igen fløj hun op i luften og hun var igen en halv meter oppe over jorden og hun forblev der selvom det kravet en smule af hendes koncentration for hun havde bruget en del år på og lærer flyve, men det kravet stadig at hun flyttet hendes koncentration derover for ellers ville hun flyve lige ned i jorden. "Så hvorfor vandsire du kære Evangelines grav, hvad har hun gjort dem siden hun fortræneje det?" sagde Ranaxth kort mens stadig holdt sig på det samme sted..

Baalichi gik i stå og kiggede op på hende mens hun hang i luften. Han havde godt mærket det kølige blik, hun så på ham med. "Om hun har fortjent det? Aner jeg ikke.. Fandt bare denne grav, der var relativt ny, og jeg har brug for nogle ting som hun har. Så, gør det ikke pga at det er denne" han kiggede kort på gravstenen, da han havde glemt navnet, "Evangeline Lilly." Han kiggede op på hende igen, og kunne ikke lade være med at smile. Hende Ranaxth var nu ret pæn. Men han turde ikke prøve på noget. Hun ville helt sikkert bare bide den af ham og derefter flygte.
"Men kendte du hende? Hvordan var hun? Var hun klog?" Han kunne ikke holde spørgsmålene tilbage. Det var vigtigt for ham at vide, om der var nogle ting, han skulle tage højde for. Men måske ville hun ikke svare. Det var ikke til at vide, når han nu ikke havde behandlet Evangeline's grav særligt værdigfuldt. Egentligt kunne han være ligeglad med, hvordan hun tog det, at han havde skændet graven, men det var han nu ikke efter, han havde stillet spørgsmålene.
Pludseligt lød der en summen for hans ører og han vendte sig rundt for at se om der kom nogen... Men nej.. Kirkegården var fuldstændigt øde. Nogle gange kunne man se en bil køre ude på vejene, der gik lige derude, men de var ikke rigtigt til at høre, og de kunne heller ikke se ind på kirkegården. Hvad var det så? Han trak kort på skulderen, og begyndte at grave igen, da han endnu en gang hørte summen. Han kiggede op på Ranaxth og så spørgende på hende.
Derefter opdagede han så en flue, der summede om hans øre, så han klaskede den, samlede den fra sin kind, kiggede på den og lagde den i lommen med en mumlen, der kunne lyde som "Forbandede animagus til John."

Vinden begyndte igen at tage fat og rev op i sneen. Den fygede rundt og gjorde Baalichi godt gennemkold, selv ind i hans vinger, der var gemt inde i hans ryg. Han kiggede op på hende og spurgte "Er du et menneske, bette ven?" Han vidste det var et dumt spørgsmål, da hun hang oppe i luften, men han vidste, at der var nogle mennesker, der havde lært visse former for magi. Så han havde brug for at sikre sig at han kunne tage vingerne ud og baske lidt rundt med dem.