helvedes børnehave..

Sted: maison de fous
Tid: 00:56
Vejr: en klar nat
Omgivelser:

månen lyste ind af en vinduerne, så det danne en firkant ude midt på det støve gulv. kaZu stod i skyggerne og så rundt, i det ene hjørne, stod en rusten gamle kørestol, med tykke læderramme, brugt til at holde patienter fast.. der lå gamle nåle sidde om sidde med tunge bøger.. et enkel sted stod sågar en hjerne i sprit. kaZu slikkede sig kort om læberne og tog en slurk af den flaske alkohol, han havde med sig..

,,Hvad har vi dog her?´´
Lød en nærmest ulækker stemme bag ham.
En dreng på cirka de 15 år stod med fronten mod KaZu. Han så ikke direkte på ham, da hans hår var redt ned foran hans øjne så man ikke kunne se dem.
Et sardistisk smil kom frem på hans læber og sølvkronen som var placeret på hans blonde hår skinnede svagt da den blev ramt af månelyset.

,,Er du faret vild eller er du kommet for at sige hej til din prins?´´

Han grinte noget der lød som hvis man grinte gennem næsen. "Shishishi"-agtigt!
Der var godt nok noget om at han havde royalt blod i årene, men at det var sandt var der nok ingen der vidste!

kaZu så med et skævt humoristisk smil på denne dæmon, så hans krone og bukke "en prins, ser jeg.. men dette her er da ikke sted for royale små drenge" hans stemme var charmerende, sarkastisk.. "hvad laver du egentlig her?"

,,De fleste ville nok sige at det er her jeg høre til...spørgsmålet er hvad laver du her?´´
Svarede han med sit ulækre sardistiske smil og sin stemme som passede til.
En galeanstalt... tsk! Han ville ikke give dem ret.
Han gør folk en tjeneste ved at befri dem fra livet! Godt nok gør han det også for sin egen fornøjelses skyld... Hvor var det dog længe siden.
Den tøs dagen før var ikke et knivstik værd!
Hun slog jo næsten ikke igen!

"haha, jeg er bare på familiebesøg" kaZu tog et det samme et skelethoved frem for skjult bag sin ryg, med den ene hånd "er hun ikke køn?" han så tilbage på denne sær dreng, og slikkede sig om læberne "men du har stadig ikke svaret hvad du laver her?"

Han grinte igen sin sære latter mens han så på ham gennem sit pandehår.

,,Jeg udforsker...´´
Lød det korte svar, ufatteligt roligt når man tænkte over at det kom fra denne sindssforstyrrede dreng!
Det var ikke hans stil at angribe og dræbe folk, når det ikke var nødvendigt. Og ham her var da ret interssandt... måske senere?

,,Hvad er dit navn?´´
Spurgte han roligt. Var han overhoved det værd...

kaZu hørte hans sær latter og et smilede satte sig på hans læber.. det her var ingen normal dæmon..
"mit navn.. det var et godt spørgsmål... det er kaZu, mere får du ikke at vide.. men hvad er dit?"
han så ned på kranie, han holdte i hånden og kastede det lidt op og ned, mens et skævt smil spillede om hans blege læber.

,,Hm. Kender du ikke navnet på din egen prins! Det var en skam.´´

Svarede han kun, uden rigtigt at give et svar. Han var faktisk begyndt at kede sig.
Hvis der ikke snart skete noget ville han gå amok!
Slå mig! Skreg hans indre. Påfør mig smerte!

Han lod sin ene hånd glide ned i hans bukselomme mens han holdte øjnene på dæmonen der stod overfor ham.

"skulle jeg da det?" spurgte kaZu ironisk og kastede kranie til belphegor "jeg kan se at du keder dig.. din lille forkæle dreng" kaZu smilede til ham.. "men hvad er din navn?"

Han grep kraniet med den ene hånd, stadig med det ulækre, sardistiske smil på læberne.

,,For dig... Belphegor.´´

Han holdte armen strakt ud foran sig, den han havde kraniet i.
Han vendte sin hånd og gav slip på kraniet så det ramte det hårde stengulv med et smæld.
"Hehe" kunne svagt høres fra ham.

"belphegor, sikke et underlig pænt navn" kaZu slikkede sig om læberne og så kraniet komme rullende over imod sig, han løftede det op fra gulvet og så ind i de tomme øjenhuler. "hvad laver du dog her om natten, skulle du ikke ligge hjemme i din seng, eller forfører unge piger?"
han så på ham over kanten af kraniet..

,,Jeg går normalt efter drenge.´´

Smilte han og slikkede på sin finger med en langsom bevægelse.
Det var ikke sjovt at forføre piger... kys dem én gang og de er solgt! Drenge var mere...udfordrende.
Sådan var det også hvis man ville slå dem ihjel.
Piger slog ikke tilbage, de kæmpede knap nok imod! Typisk...han hadede sådan noget.

"haha.. drenge, ser man det, det ellers sjælen at møde sådan en som dig" han så på belphegor, med djævelske øjne, der brændte af sarkasme "du synes pigerne er for nemme at slå ihjel.. det er fordi du ikke har valgt de rigtige piger" kaZu smilede ondskabsfuld..

,,De starter og så kan de ikke engang kæmpe for dem selv!´´

Han grinte sin ulækre latter igen mens hans smil blev større.
Det brændte nærmest efter en udfordring. Smerte, lidenskab, magt!

Han brændte efter at blive rørt, om det var i et slag eller rent seksuelt var han fuldstændig ligeglad med!

Amelia kom hurtigt springende fra gren til gren hen mod Maison de fous. Hun stoppede op i et træ tættest på og kunne fornemme at der var nogle tæt på. Inde i huset måske? Hun sprang så forsigtigt ned fra træet og landede blødt på jorden. hun gik langsomt hen mod døren og lænede sig op af den så hun kunne høre hvad der forgik. Så meget forsigtigt og lydløst fik hun åbnet døren en lille smule op og lod sin smukke brune øjne så sig lidt omkring.

"haha, dine tanker er hvis ikke for pæne drenge, var?" kaZu så kort på drengen med smil.. han kunne godt lide det han så i denne dæmons tankegang... så blodig, så pervers den var..
så godt han kunne lide den! kaZu så igen på ham med et skævt smil, der ikke tydes

Han grinte igen da han så ham smile.

,,Jeg er jo heller ikke en "pæn" dreng.´´

Lød det roligt fra ham, hvor var det dog sjovt at få folk til at smile på den måde!
Den vidunderlige perfekte upadvendte mundvige gjorde næsten det hele bedre!
Nej! Ham her var ikke én der skulle slås ihjel!

"nej, det er du ikke.. hvad siger du til at forlade dette hyggelig sted her og.." kaZu standes pludselig.. han havde hørt noget ved vindue "kan du høre det, jeg tror vi har gæster, min lille ven" han smilede over kort over til dæmonen og ønskede at de kunne dele tanker.. for med det humor, den lille fyr var i, kunne det godt gå hen og blive et sjovt bekendtskab..

Amelia havde stået i et godt stykke tid og studeret dem. hun havde ikk sådan tænkt sig at gøre noget andet end af se på havd de stod og lavede. Hun trådte så et skridt frem. Bare et lille et men alligevel gled hun i nogle våde visne blade så hun faldt så lang hun var ind af døren og var nu ikk så usynlig mere.

Han vendte ansigtet mod vinduet med en langsom bevægelse.
Han ønskede næsten at KaZu havde gjort sin sætning færdig!

,,Jeg tror du har ret!´´

Smilte han og grinte igen. Hvis det var en som var værd at slå ihjel var det endu bedre!
Den person eller ting som havde øddelagt det hele, skulle bare dø!

"jeg tror ikke vi er så alene længer, skal vi se på sagerne?" han begyndte at gå hen imod døren mens det ondeste smil spillede om hans læberne.. hvis det bare et menneske eller måske en engel.. en dejlig lille engle, de kunne hygge sig med, indtil natten var over.. "kommer du?" kaZu så tilbage på ham, med sine så forskellige øjne..

Amelia lå bare stille et øjeblik før hun så fik rejst sig op. Hun kom så stille og roligt frem så de kunne se hende ordenligt. hun var hverken menneske eller engel men hendes skænhed afslørrede at hun var en aspara. "Øhm..Undskyld jeg kan se at i har lidt travlt med et eller andet så jeg..vil bare smutte igen" sagde hun roligt og sikkert hvor efter hun begyndte at gå tilbage ud ag døren.

Hans smil blev en smule større da han sagde det. Perfekt!

,,Hvad er det for en?´´
Spurgte han og gik med langsomme skridt hend imod pigen.
Hvis hun ikke var interssandt nok var hun intet værd for ham. Hun skulle enten dø eller ignoreres!

kazu så ligeglad på pigen.. en simpel aspare.. "jeg synes vi skal vente lidt med at slå hende ihjel" sagde han pludselig, mens han studiere sine negle.. "ja, lad os lege lidt med hende først?"
kaZu så smilede ondt frem for sig.. og tog ligesom belphegor et skridt frem mod pigen.. "du skal ikke være bange, lille ven.. bliv nu og hyg dig lidt med os"

Amelia stoppede roligt op og vendte sig halv om dem. Hun stod nu bare og så frem og tilbage mellem de to drenge eller unge mænd eller hvad de var dem stille og roligt gående hen mod hende. Hun havde et spørgende blik i sine øjne. "Hvorfor skulle jeg?" spurgte hun roligt men der kunne også findes en lille kulde i hendes stemme denne gang.