et møde med en varulv

S: Værtshuset og kro "Den Glade Sigøjner"
T: 11:30
V: svagt solskin, skyer en smule blæst
O:massere af mennesker

Det var et lille stykke op af formiddagen. Akeyla kom stille gående, og skændes med sig selv da hun kom forbi et værtshus. ”vi går ind og tager noget og spise.” ”Nej vi bliver her ude, og laver kaos eller går ind og laver kaos” hun smilede stile ved tanken om kaos. Akeyla åbnede døren ind til kroen, som det jo i bund og grund også var, og trådte ind. Alle som sad og spiste så op på den utrolig smukke kvinde som lige var trådt ind. ”De stirrer på os” sagde hun stille. Hun begyndte at smile. Ikke et sødt smil, men mere et ondskabsfuldt et af slagsen. Hun gik over til kromutteren. ”Hvad skulde det vær?” spurgte hun sødt. Akeyla stod lidt og tænkte. ”Skal vi ikk bare tage suppen?” Akeyla stod i så langtid at kromutteren troede at Akeyla snakkede til hende. ”Det ved jeg ikk. Det er en god suppe” hun smilede. Akeyla så på hende med et strengt blik. ”vi talte ikk til dig, men så hit med den suppe så.” hun gik over og satte sig ned på et ledigt bord og så sig rundt. Kromutteren rystede en gang på hovedet af hende. En lille dreng kom over til Akeyla og begyndte at tale med hende. Han satte sig ned på stolen lige ved siden af hende. Akeyla fik et lumsk smil på læberne, og lagde forsigtigt sine hænder på hver sin side af drengens hoved, og begyndte at dreje det om på knægten så man kunne høre at det sagde knæk. Drengen begyndte at skrige af smerte så alle så over i deres retning, med onde blikke. Alle skyndte sig at rejse sig op, og komme drengen til undsætning, men det var for sent. Drengen skreg ikk mere, og Akeyla slap drengens krop så den faldt ned på jorden med et bump. Hun havde et bredt smil på læberne, men det forsvandt hurtigt igen. ”Hvad i alverden har vi dog gjort?” Hun så ned på drengens lig med et panisk udtryk i ansigtet. ”Hvor er vores mad?” råbte hun nærmest, og kromutteren skyndte sig at komme med det før hun dræbte flere af hendes gæster.

Sikke en dag... Der var intet at lave for en varulv, der var hverken et godt vejr eller et humør i ham, som gjorde at han ville springe ud som en lille solskin og bare nyde det vejr der var. Det var en lettere kedelig dag for Black, der var så mange mennesker, at det halve kunne være nok. Han var ikk en person som gik og færdes med nogen, der klart var svagere og mere uvidende end ham selv. Han sukkede stille og vendte øjnene mod den lange vej han havde formået at gå sig på i Terre. Han så Den Glade Sigøjner fremme for sig, tja, hvorfor ikk? Så kunne man måske få noget spændende for sig ved at komme derind. Han var gået derind, fik sig hurtigt en god gang øl med en burger og satte sig ved et tomt bord, hvor han nød den almindelige mad.

Hans gule øjne, sendte et ondt og koldt blik til folk, som tegn på at man skulle holde sig fra ham, eller fortryde at være kommet i nærhden af ham. Han kiggede hen af mod døren, da den åbnede sig og en kvinde kom ind af døren. En djævel, som tydeligvis så ud til at have en høj respekt for sig selv. Han fik et stort smil frem, og hans en smule skarpe tænder kom til syne. De gule øjne skinnede af spænding, hvad mon denne kvinde kunne finde på at lave på et værtshus fyldt med ensomme mænd? Dog var det ikk det eneste som færdes på denne kro, fordi der gik heller ikk længe før at en lille dreng var gået hen til hende for at snakke. Han rynkede brynene da hun satte hænderne på hans ansigt. Et knæk kunne høres gennem lokalet og han sukkede stille. Han drak af sit krus, og spiste den sidste del af sin burger. Hun havde fået sin suppe, inden han havde rejst sig. Han gik hen og kiggede ned på hende, "Det er ikk helt et passende stunt at sætte op foran almindelige mennesker." sagde han med et let grin. Det var vel humoristisk at hun lige fik sig den idé, men den var ikk god i et sådan blandet selskab. Han satte sig ned foran hende og kiggede stille på hende. Han havde albuerne i bordet og hvilede hagen på sine sammenflettede hænder.

Hun så op da en person kom over til hende. Aakeyla så på ham med en ligeglad mine. ”Vi er sku da ligeglade med, at det ikk er et passende stunt at sætte op her.” sagde hun flabet. ”Vi gør lige det vi vil, og det skal ingen stå i vejen for.” hun så rundt i kroen, og dem som mødte hendes blik krympede sig en smule under det. Hun så tilbage på drengen igen. ”Hvem og hvad er du egentlig og hvad vil du os?” Hun så vurderende på ham, og lage mærke til hans to forskellige øjenfarver. Hun undrede sig en smugle over det, men trak så på skuldrende af det.

Han smilede let, "Er du nu sikker på det min kære lille djævel..." Han nikkede hen af imod bartenderen der stod med en telefon, en forskræmt ansigt og kiggede hen af mod dem nogle gange. Han pegede blidt mod hende, "Jeg ved ikk med dig, men at begynde at dræbe politi er ikk så sjovt som det lyder." sagde han erfarent og roligt. Han strakte sig en smule og fik et undrende blik. Vi? Hvem var vi? Han trak på skuldrene, "jamen så må I gøre hvad der passer jer, men jeg siger det bare sådan at du slipper for det lange besvær, det er sjovere at dræbe en bande, da de tror de er noget." smilte han bredt og man kunne se hans skarpe tænder. Han trak på skuldrene, "Du kan sige at jeg interessere og tiltrækkes af ballade, og du er helt klart en der giver ballade." sagde han med et djævelsk smil. Man kunne tydeligt se på ham at blod og død kunne være en dagligdags ting for ham. Hans gule øjne gav et koldt skær fra sig, "Selvom dit udseende får dig til at ligne en engel, siger din personlighed og lugt det hele om dit rigtige jeg."