Dear hunger, it's my pleasure to....

Sted; Sombre.
Tid; Omkring 22:30
Omgivelser; Ikke rigtig så meget andet end luft, træer, blade.. ting der nu er til stede i naturen.
Vejr; Overskuet og koldt.

Med et suk havde den unge Zoreí slået sig ned på en bænk stående under et træ i den aften stille park, Sombre. Ikke stedet Zoreí opholdte sig mest. Nej legepladsen var blevet en af hans bedste venner siden han kom. Barnlige sjæle havde noget for bedende dyreøjne og det var ikke ligefrem en fristelse han kunne modstå. Og ja, det var efterhånden blevet en vane for Zoreí, smigre sig ind på folk med et godt hjerte, blive taget med hjem og natten når frem, var der ikke andet end blod i tankerne på ham. Sådan havde det hvert fald været det sidste lange stykke tid, han havde som sådan heller ikke noget imod det. Nemt at skaffe mad, nogen gange undrede det ham dog hvor dumme folk var.
Zoreí var hvad han selv ville kalde en vampyr med fordele.. at kunne skifte form til en kat og se sød og kær ud for at få et sted at 'overnatte' - tja, ikke alle muligheden for det. Dog var det aldrig et sted at sove Zoreí søgte, folk med med en velduftende duft, jo sødere jo bedre og heldigvis havde han næsten altid heldet med sig.
Han burde nu endda snart overveje at få sig samlet energi til at skulle finde 'nattens måltid' - sulten ville sikkert snart byde sig, på trods af at han normalt kunne leve længe uden mad, havde han stadig en appetit der var svær at stille tilfreds, en evig sult der kunne springer frem når som helst det skulle være. Dog var det ikke ligefrem overskud til at finde mad Zoreí ejede mest af lige pt.
Zoreí havde ved at iagtage folk der havde forladt parken det sidste stykke tid kunne spore sig ind på at det nok var en anelse koldt hertil aften. Det var hvert fald hvad de fleste brokkede sig over. - En smuglytter på folks samtaler kan man umuligt modsige sig man er.
Han lod stille sit blik glide rundt i den stille park, dog fulgte han kort en fugl med blikket og lagde hovedet en anelse på skrå, man kunne lege en smule med dem istedet for at sidde for sig selv på en bænk i en mørk park sent om aftenen. - Men på den anden side, han havde hele natten til at have det sjovt, hvilket han virkelig også trængte til. Dagende hvor muligheden for at være udendøre var ikke ligefrem hans farvorit dage, og uheldigvis ville der komme mange flere af de dage, tidere og tidere fra nu af og indtil om mange måneder. Det var til at holde ud mens det stod på, men når de mørke måneder så endelig nåede frem var det en fest. - Han havde endda taget sig selv i at lave en nedtælling, dog havde han tabt 'tråden' efter nogen uger.