Business or pleasure?

Quartier de Saint Jeans gadelygter var netop tændt, og solen havde sunket sig under horisonten til endnu en nat af uvidenhed. Lysene i de store villaer stod som silhuetter i den køllige efterårsaften, og kulden ville havet bidt i Mordreds kinder, hvis han havde været almindelig dødelig.
Han var netop kommet ud fra Quatra som han havde opholdt sig på om dagen, og var nu på udsigt efter en bolig i det eneste kvarter i området han ville investere i. Mobilen ringede i mens han tændte sin smøg, og tog et hiv inden han fandt mobilen frem af lommen. "Jah?" sagde han med sin mørke og køllige stemme. Det var hans revisor, der begyndte at fortælle ham om de sidste regnskaber. "Jah, det lyder fint, men send en mail med filerne og jeg kigger på det til i morgen!". Han lagde på og kørte hånden op mod panden og hen over sit krøllede lange hår, der var sat i elastik i nakken. Hans øjne gled ned af gaden, højtideligt og nærmest irriteret, og tog endnu et hiv inden han begyndte sin gang ned af gaden. Sulten var endnu ikke vækket, men han vidste at natten endnu var ung og at den ville komme...og på en hverdag, ville det blive sværre på dette tidspunkt at finde et offer end i de vilde nattetimer som weekenderne bød på.

natten havde sænket sig over byen. Den kølige vind bed legesygt i ørene på menneskepigen som kom vandrende ned ad gaden i et målfast tempo. Hun havde slået armene omkring sig, og skuttede sig let under vinden, som ihærdigt forsøgte at få et fast greb i hendes ravnesorte lokker af hår som dansede forvildet om hendes ansigt. Hun drejede om et hjørne og sendte den mørke himmel et mut blik "lorte aften" mumlede hun og himlede kort med øjnene. Hun var på vej hjem fra arbejde. Hun arbejdede for tiden 2 forskellige jobs. Et som opvasker og et andet som bartender. Ikke noget specielt, og ikke noget hun brød sig om. Det var et spørgsmål om nødvendighed. sådan var vilkårene, når man havde valgt at løbe hjemmefra som sekstenårig, uden en dejn på lommen. Hun sukkede højlydt. Hun hadede den lange gåtur fra bymidten, til udkanten hvor hun holdt til i et faldefærdigt og forladt hus. I det mindste behøvede hun ikke betale husleje der. Hun havde fundet alternative indtægtsmuligheder, som at kæmpe i undergrunden som kamphane. Eller høne i dette tilfælde. Desværre var otsene ikke altid helt fair, da mange magiske kreature fik deres indtægt derfra. Hendes ribben værkede stadig fra sidste gang hun havde været der.
Hun fortsatte ned ad gaden, med blikket boltret mod asfalten under hendes fødder, og hun gjorde derfor et højlydt hvin idet hun stødte direkte ind i en eller anden tilfældig person som tydeligvis havde stået i vejen for hende. Hendes særprægede gule øjne skød opad og stoppede på en køn mands ansigt. Hun furrede øjenbryenene "Så se dig dog for!" sagde hun noget uhøfligt og gjorde tegn til at gå uden om ham, og fortsætte væk. I virkeligheden burde hun undskylde for at vælte direkte ind i ham, men sådan fungerede Nannas syn på verden ikke helt. Det var jo tydeligvis ham som havde stået i vejen. Åbenbart.

Mordred havde kun gået i sine egne tanker for et øjeblik før en mørk skygge med hjertebanken fløj ind i sig. Han stod som en klippe i forhold til det spinkle menneske, der havde stødt ind i ham. Hans blik så irriteret ned på hende, i det hun skulle til at gå udenom ham.
I en hurtig bevægelse uden anstrengelse hev han fat i pigens en arm og hold hende på stedet. "Undskyld, mig!" hans øjne gled op og ned af pigebarnet foran sig. Hun måtte være i midten af teenages årene og ud fra tøjets udseende kunne han se hun ikke hørte hjemme i dette kvarter. Sikkert en legekammerat eller en rengøringshjælp til en af husene i nærheden.
Hun beskyldte ham åbentlyst for det sammenstød, der netop havde forekommet. Han gentog sig selv "Undskyld, mig." med en lidt mildere stemme og fik så øje på de gule gennemborende øjne, der havde vurderet på et splitsekund. Han slap hendes arm, men hans krystalklarer blå øjne stirrede ind i hendes og han gjorde overvejelser om hvorvidt hun kunne være hans offer for i nat. Hvis det var tilfældet ville hun være hans hidtil yngste offer. "Hvad skal du nå?" Han holdte blikket fanget til hendes.

Nanna som var på vej rundt om manden, blev stoppet midt i hendes bevægelse, og svunget en halv omgang idet han greb fat om hendes arm med et fast greb, så hun stod med front mod ham. Hendes gule øjne så op mod ham og fangede hans lyseblå klare øjne. Et småirriteret og vagtsomt udtryk forplantede sig over hendes kønne ansigt, som overhovede ikke matchede hendes ubehøvlede attitude.
Hun betragtede ham kort. Overvejede om han var en kamp hun gad tage op, eller om hun bare skulle forsøge at rive sin arm til sig, og fortsætte væk. Men hendes stædighed var vækket og hun havde haft en rigtig dårlig dag... og det skulle tilsyneladende gå ud over denne herre. "Hvad rager det dig Mr. fancy pants?" spurgte hun spydigt og stirrede direkte på ham.

Mordred lavede ikke en mine foruden at løfte det ene øjenbryn. Efter et øjebliks undren og betragtelse af den unge pige, der stod i sin pubertets hysteriske optakt fortrak et skævt smil, der viste de hvide blankpolerede tænder. Hjørnetænderne forblev dog gemt i smilet.
Hun var tydeligvis gået i angrebsposition som en slange, der skulle til at hugge. Han havde set det før, men ikke så tidligt i et bekendskab.
"Tak for komplimentet af mine bukser," sagde han med et smørret grin og fandt denne ungmø underholdende. Han skulle ikke ligge mere end 2 og 2 sammen for at kunne se, at hans bukser alene sikkert kunne betale alle hendes udgifter i en måned. "Og jo det rager mig!" hans stemme blev mere fast "Se på mine sko!" hun havde sikkert ikke egnet det ud, en hun havde trådt ham over fødderne i sin ihærdighed og med det tilsølet hans fine sko, der nok for hende ville koste en formue at få renset. Han smilte koldt ved tanken og gennemborede hendes blik imens han afventede hendes reaktion.

Nanna fnøs ved hans sarkastiske svar til hendes tidligere kommentar. Var han virkelig så tykpandet at han ikke kunne forstå at hun ikke gad stå og småsludre med ham. Hun hev prøvende i sin arm, for at se om hun kunne få den fri. Men hans greb var fast og det ville ikke nytte noget at gøre et forsøg.
Hun hævede undrende sit ene øjenbryn og trak hovedet tilbage og så op på ham da han mente at hendes planer og tidsskema ragede ham. Hun fulgte hans blik ned på hans sko, som havde fået en smule jord og snavs på sig efter hun måtte have trådt på ham i deres sammenstød. "Uhh..." Hun spidsede betuttet læberne og så op på ham med store øjne "og jeg tror jeg knækkede en negl" Sagde hun og spyttede næsten de sidste ord ud. Hun himlede med øjnene og rev sig fri af ham. "Få din butler til at rense dem for dig, Mr. Wayne"