haløj ven //Anya//

S:Gågaden
T: aften
V: køligt og stjerneklart
O: et par mennesker

Det havde været en varm dag i dag, men her da solen var gået ned var temperaturen faldet betydeligt. Det var på en måde meget rat at det ikk var så varmt som det havde været op af dagen. Der havde det været omkring de 25 grader i skyggen. Nu var den faldet rimelig meget. Den var nu nede på omkring de 10 grader. Angus var en smule i tvivl om han bedst kunne li når det var 25 grader eller 10. måske var det bedst midt i mellem. 25 var nemlig lige lovligt varmt mens 10 grader var for koldt. Kunne vejret ikk finde et sted lige i mellem? Åbenbart ikk. Angus sukkede. Han havde brug for at komme ud selvom det var en smule køligt nu. Han tog en sort frakke på og gik ud af sin lejlighed. Udover frakken havde han nogle lidt korte shorts på, og en meget mørkegrøn T-shirt som nærmest så sort ud på. Han låste døren efter sig, og gik ned på gaden.

Da Angus var kommet ned på gaden så han sig kort rundt, og trak jakken mere sammen om sig. Han havde ikk fået lynet den inden han gik ned, så han skyndte sig så at gøre det nu. Han begyndte stille at gå over mod gågaden. Han vidste ikk hvorfor. Der var jo ikk noget han skulle ha, eller var der? Han var en smule i tvivl lige pt. Han bed sig kort i underlæben. En vane han havde fået nå han tænkte. Han trak på skuldrende. Hvis han skulle ha noget bestem skulle han nok huske det på et tidspunkt, men for det meste gik han bare her ned for at kigge. Ikk efter noget bestemt, bare kigge. Han gik stille hen af gågaden og kiggede lidt på vinduer. Men der var aldrig noget spændene i dem så han gik videre. Det var ikk nemt for Angus at bruge penge, for det var sjælent at der var noget han ville havde eller skulle bruge, og han købte ikk bare for at købe. Han havde altid penge, for han brugte aldrig rigtig nogle, og hvis han en gang imellem manglede penge gad han ikk låne dem, men ville hellere arbejde for at få dem, eller bruge sin evne for at få penge. Hans evne var at forvandle sig til en lille nuttet hundehvalp, og så kunne han tage en spand og gå fra person til person, og de fleste gav altid lidt penge. Angus havde ikk brug for penge lige pt. Så det skulle han ikk gå og tænke på lige nu. Han gik roligt videre hen af gaden.

Lyden af menneske stemmer flød i gaderne, der var mange forskellige emner der blev ‘ kastet’ rund med. Kærlighedssnak, vrede og sorg, der var sådan set lidt af hvert at lytte til. Man kunne kort høre en fnyse, men der var ikke nogen person at se, med mindre han havde ufatteligt gode øjne og kunne se i mørke. Man kunne svagt få øje på de røde glinsende øjne, som nærmest så ud til at svæve, da man ikke kunne se personen som øjnene tilhørte. Et skævt smil kom frem på hendes læber idet hun så en enlig mand gå forbi hende. Han lå slet ikke mærke til hende, hvilket bare gjorde hendes odds meget bedre. Som en slange lod hun sin krop krybe ud af skyggen, så hun nu var synlig for alle væsner “ Oorv… Er du helt alene her ude? En mand som dig?” sagde hun med en kælende stemme, som om hun var en der søgte underholdning for natten. Hun var langt fra en af disse piger… Tvært imod… Hun var en af dem som vidste hvad hun ville have og ville nærmest give alt i hele verden for at få hvad hun ville.

Manden så på hende med et smil og nikkede kort “ Tjo… Der var ikke nogle spændende inde i byen” sagde han og så på hende med et kækt smil. Hun gik over imod ham med et kælent smil på læberne og lå en hånd på hans brystkasse “ Sig mig… Hvad frygter du mest?” sagde hun og lod kort sin tunge glide op over hans hals. Han fnøs kort “ Vampyrer… Jeg… Vent… Hvorfor spørger du?” sagde han og så ned på hende og opdagede hendes øjne. Et smil kom frem på hendes læber så hendes tænder blev blottede. Med en hurtig bevægelse greb hun om mandens hals og grinte kort “ Vampyrer siger du? Hvad med en blanding af varulv og vampyr?” sagde hun. Langsomt kunne man se hendes negle voksede og blev nærmest til klør. Men et fast greb omkring mandens hals lod hun hendes negle pierce hans tynde hud. Med et ryk hev hun sine negle ud igen og puffede til manden så han faldt bagover “ Dit… DIT MONSTER!!!” skreg han og prøvede ihærdigt at komme på benene igen, men uden held. Hun gik hen til man og smilte kort til ham “ Nogle sidste ord?” spurgte hun inden hun satte sig på hug ved siden af ham.

Manden så op på hende og bed tænderne sammen “ Gid du brændte på i helvede!” hvæssede han af hende inden hun bukkede sig ind over ham og lod hendes tænder glide ind i halsen på ham og drak det meste af hans blod, inden han ville besvime. Hun stoppede og så på ham “ Nu bløder du ihjel… jeg vil elske at se dit liv forsvinde fra den smukke krop..” sagde hun og rejste sig for at tage nogle få skridt væk fra ham og stod bare og så på ham.