What an boring day? - Josh K.

Tid, sted, omgivelser og vejr vil blive beskrevet i tråden

Gløden fra en cigaret kunne lige skimtes i sneens falden, og røgen der langsomt sivede ud igennem personens næsebor, blændede sig godt ind i det hvide nedfald. Der var ingen andre, inden børn der legede i næsten eller et kærestepar der lige var ude og gå en tur i det flotte vejr, det var jo næsten helt eventyrsagtig når man tog sig tid til at kigge omkring, de mange lamper der lyste op, sneen der havde lagt sin dyne hen over byen, fik den til at lyse op på en helt anden måde. Men stadig ingen mennesker, ud over den skikkelse der stod og virkede til ikke at have nogen intentioner omkring at skulle flytte sig på nuværende tidspunkt. Måske var det fordi at vejret havde stået på i så lang tid, at folk ikke længere gad at være ude med mindre det var yderst nødvendigt - som foreksempel at købe ind, eller fjerne det værste sne fra parabolen så man stadig kunne se tv, så man ikke var fuldkommen disconnetet fra omverden.

Hvis man kom lidt tættere på ville man ligge mærke til, at personen stod under et træ, let lænet op af den, mens at smøgen langsomt blev kortere og kortere, da sugene fra filteret kom regelmæssigt. Det var en høj kvinde, med brunt, næsten sort hår der bølgede ned over skulderne på jakken, eller man kunne næsten ikke være sikker på om det var helt sort eller brunt på grund af sneen havde også fået lov til at ligge sin dyne hen over håret. Det så dog ikke ud til at kvinde frøs yderligere, selvom at det var en lang læderjakke, hun havde trokket hen over en mørke blå sweatshirt med hætte, uden at lukke jakken. Trøjen sad tæt ind til kroppen, og gjorde det derfor muligt for hende at have sine pistoler siddende i siden, så hun altid var klar til at gribe dem hvis det skulle blive en nødvendighed. På benene var hun iført nogle slidte jeans, som havde huller flere steder, og den lyseblå farve var falmet så meget nogle steder, at bukserne var helt hvide.

Men hun var nu alligevel ikke grim at se på, med et ansigt der ingen urenheder havde, øjne der skinnede i en mørk lilla farve, var næsten dragene for nogen at kigge ind i. Læberne var fyldige og havde en let rosa rød farve, ellers var hendes hud næsten helt perlemor hvid, som næsten skinnede endnu mere igennem end sneen.

Lige så stille lukkede kvinden øjnene, og gled ned og sidde på jorden, med det ene ben strakt ud mens det andet var bøjet så hun kunne have sin hånd liggende på den. Hvad kvinden lavede der, eller hvad hun skulle, var jo aldrig godt at vide, da det kun var hende der vidste hvad for en betydning det havde for hende, lige nu, i denne stund at sidde under et træ, i Sombre park klokken enogtyve om aftenen.

Josh kom stille gående gennem parken. han kiggede rundt, og kunne ikke finde noget der fangede hans opmærksomhed. Han vidste ikke at der var andre tilstede i parken da der på denne tid og lige netop i denne del af parken oftest ikke kom andre end ham og nogle meget få andre. han kunne derfor ikke lade være med at blive overrasket da han så en kvinde stå noget længere fremme.

'Undskyld mig?''

Han smilede venligt til hende som hun stod der. Han smilede bare roligt mens han kiggede. Han så op af hendes krop, men så så roligt ind i hendes øjne. Han havde selv en simpel jakke på, der gik ham til lårene. Han så på hende, men han holdte lidt afstand da han ikke var så glad for den røg der slap ud af hendes næse og mund. Han kunne virkeligt ikke lide røg på trods af at han ofte var på klub eller bar.

''Men hvad får en ung kvinde til at stå helt alene i en mørk park?''

Han virkede venlig og det var han også. Han var altid meget venlig overfor andre folk selvom de var helt fremmede for ham endda.

,,mmh'' mumlede hun stille for sig selv, da hun hørte en stemme der sagde undskyld mig, egentlig et underligt udtryk at bruge, hvorfor undskylde man på forhånd hvis man ikke havde gjort noget? Hun åbnede det ene øje og kiggede på den unge herre der var på vej hen til hende, eller skulle hun kalde ham knægt? Trods at hun ikke selv var særlig gammel, og grundet af hun ikke længere var et normalt menneske, men en vampyr, hvad alt hvad der havde gjort tegn på at hun faktisk var ved at komme op i årene forsvundet fuldstændig.

Hun smilede ikke tilbage, men stod koldt og stirrede på ham, personen der lige havde ødelagt hendes ellers så fredelige dag, det havde ikke været den bedste uge for hende og han gjorde det bestemt ikke bedre for sig selv, at komme hen til hende og snakke. Hun betragtede ham kort, og lagde hoved på skrå, lidt lige som en ørn der ikke helt kunne forstå, vad dette væsen prøvede at fortælle den, eller lavede.

,,Hun står her ude, for at fortælle dig at du ikke skal stikke næsen i andre folks sager..'' brummede hun, og pustede røgen imod hans ansigt, inden hun smed cigaretten i sneen, hvor den blev slukket meget hurtigt efter. Hun forstod ham ikke, hvorfor komme hen til en vidt fremmede person, og snakke til personen, havde hans forældre ikke lært, aldrig snakke med fremmede mennesker, især ikke når de stod i en mørk park, og så skumle ud? Hun lod sig ikke fanges yderligere af ham, han virkede faktisk ret kedelig, og meget naiv.