Hjem, kære hjem() Eve()

Falentin så stille efter hende, han sukke dybt da hun var væk og rystede svagt på hovdet*hvad kan jeg gøre?*tænkte han bekymret over at se hnde så tynd, men hvad kunne han gøre? han var ikke kvinde og vidste ikke hvad der ville hjælpe hende. Han aede roligt Frodo imens han skiftede kanal endnu engang men fandt så et program om Frankrig det fik et smil frem på hans læber, og han overvejde om han snart skulle ronge og invitere hans forældre på besøg.

Falentin så på hende da hun kom ind og tog plads ved hans side, han lage blidt en hånd på hendes imens han så på tvet der viste billeder fra Paris tæt på det sted han var vokset op"hvordan går det søde? hvar det en hård dag?"spurgte han roligt.

Han holdt blidt hendes hånd og lyttede roligt til hende, men drejede dog hovdet og så let på hende"du skal ikke tage dig af dem, du er bedst og de må vænne sig til ikke altid at få deres vilje"sagde han roligt og opmuntrende til hende.
Falentin slev stressed også af i hendes selvskab når de sad og slappede af, han kunne nu lade op til en lang dag imorgen, men lige nu nød han blot freden, og at her ikke var nogle folk med kamera eller kvinder der lage an på ham.

Han smilede let og betragtede hende imens hun lage, hovdet på hans skøn han følte sig en smule elsket af disse to skønne personer, han så let op mod tvet og smilede da de filmede selve det universitet han havde studere på.
Falentin nikkede let"selvfølig skal jeg komme og se dig om jeg så skal tage fri fra job"sagde han ærligt og lod let sin ene hånd nusse hende blidt på halsen, imens han så ned på hende med et strålende blik i de Chokoladebrune øjne, især da han nu begyndte at snakke"jeg overvejer om jeg skulle invitere de gamle, og jeg er sikker på de gerne vil møde dig os"sagde han muntert.

Falentin smilede kærligt til hende, og lo blidt"du er sgu også en skøn tøs ev"sagde han roligt, men så dog lidt overrasket efter hende da hun hurtigt kom på bene"det er fantastisk"sagde han roligt, og sendte hende et stort smil, han rette blidt tæppet helt til så det dække hende grudigt nok, det var nu hyggeligt at side her med de to på skødet"det vil de sikkert gerne, bare rolig jeg har også fortalt dem hvor skøn du er"sagde han let.
Falentin så smilende på hende og lage en kærlig hånd på hendes kind"du er en smuk svane, og det skal du være stolt af"sagde han meget blidt.

Han smilede kærligt af hende"det er en meget naturlig ting søde"svarede han roligt og lo blidt, han lage hovdet let på skrå da hun kom tilsyne igen"selvfølig har jeg fortalt om dig, dog ikke det med din evne, da min slægt ikke kan aceptere andre racer end mennesker"svarede han blidt"men jeg tro de vil elske dig"tilføj han blidt.

Falentin aede blidt Frodo imens han så på hende med varme øjne"nej jeg syns ikke det er klamt"svarede han blidt"det er jo ikke fordi du bliver til en slimet sengl eller frø"tilføj han opmuntrende.

Han smilede let til hende"de finder ikke ud af det, bare rolig søde"svarede han let, hvorefter han trak hende helt hen til sig og lagede armne om hende, i et knus imens han blidt kyssede hende drilsk på halsen"du er som du er søde"hviskede han blidt.

Han lo blidt sammen med hende, hun tænkte for meget over tingne og burdte måske lære lidt af ham, selvom han dog stadig skjulte den usirkre side af sig selv for hende. Han trode ikke altid på at han var god nok, han følte sig nogle gange som et misfoster men den side af sig selv kendte igen, kun ham selv.
Falentin lå blidt på hende og tog sig enligt ikka af at hun skiftede øjnfarve, han var ved at væne sig til sådan ting. Han holdt hende blidt ind til sig, Frodo vågnede let op hvorefter den hoppede ned og forsvandt ind på hans værelse.
Da Frodo var væk løftede han hende op på sit skød så han bedre kunne holde om hende, et dyb suk forlod hnslæber af hendes sidste ord"hmm jeg føler mig ikke heldig, at være rig er ikke vigtigt for mig"svarede han blidt, og lukkede øjne imens han blidt igen kyssede hendes hals.

Falentin så let på hende, og hans blik blev langsomt alvorlig da han kunne fornemme at hun var ved at sige nogle svære ting, han lagede bldt sin hånd på hendes skulder som et tegn på han var der for hende.

Han nikkede let til hendes ord"ja det har du nævnt"svared han blidt, imens han så stille på hende med et lyttende udtryk"ja det har jeg lagt mærke til søde"sagde han let, hvis hun åbnede sig så meget for ham, ville han fortælle hende hvordan han inderst inde har det.

Falentin løftede let et øjnbryn, han betragtede hende og man kunne tydligt se at han overvejde nøje hvad han skulle sige, for det hun fortalte havde overasket ham.
Han lage armne om hende og trak hende hekt ind til sig, før han viskede hende i øret"det har været en hård barndom, men du er kommet igennem"lød det blidt man kunne næsten fornemme hvordan han tyggede på hvert et ord for ikke at dumme sig"du er blevet ældre og smukker, samt fri nu og jeg vil gerne hjælpe digmed at se dg selv igen"sagde han blidt"men husk på at tænke på din dans og alt det gode der sker fortiden og lade fortid være fortid"sagde han til sidst.

Falentin sukkede dybt og strøf hende let over håret, han vidste ikke hvordan han selv skulle begynde, eller om han burdte fortælle det men måske det kunne hjælp hende, at vide at selvom han havde alt dette var han stadig usikker"jeg må nok også fortælle dig noget igen andre ved om mig"sagde han stille.

Falentin betragtede hende sille men holdt hende dog ind imod sin varme krp, han ville være der for hende det var han fast besluttet på"jeg skal nok hjælpe dig"sagde han blidt, han kunne ikke lide at se hende trist.
Han nussede hende blidt i håret"jeg husker den dag tydeligt"svarede han let, den dag følte han sig som et stort fjols fordi han blev ved med at spøger hende"vis han opsøger dig, eller du støder på ham, så ring til mig jeg skal nok fortælle ham hvad han ikke skal desuden har jeg min Bodygaurd som også kan fortæle ham et par ting"sagde han stille men fast, for hun skulle ikke føle sig utryg ikke når han passede på hende.

Han sukkede dybt, det var svært for ham at få det ud"du ved hvorda jeg er, jeg virker ikke som en usikker person"startede han stille ud, imens han kiggede ud i luften"men inderst inde er jeg ikke altid stolt af hvad jeg gør og har nået, jeg har dage hvor jeg inde i mig selv hakker ned på alt hvad jeg gør"sagde han stille.

Falentin kiggede let ned på hende, det føltes mærkligt for ham at blive rost og sådan havde han altid haft det, det var svært for ham at tro på den ros han fik hvorfor han havde svært ved det vidste han ikke? men føelsen forsvandt aldrig rigtig"hmm du var i knibe og jeg kan ikke lide at se andre folk have det skidt"sagde han stille"det gør mig desværre ikke til helt søde"sagde han stille næsten trist, dog var det rart for ham at fortælle hende hvordan han følte.

Falentin så let på hende, og smilede så svagt hun lød så ærlig, selvom det hun fortalte han var ikke var noget han var i hans verden"tak, du er sød og du hjælper mig blot ved at være her"sagde han let før han kyssede hende let på læben.

Falentin lyttede nøje til hendes ord, og nikkede så let da hun nok havde ret han havde hjulpet hende dengang selvom han ikke kendte hende, og nu sad hun her ovenpå ham som hans bofælle han ikke kunne undvære så han var glad for hvad han dengang havde gjordt.

Han smilede let til hende og holdt hende tæt ind til sig, imens han duftede blidt til hendes hår og kyssede hendes pande"tak"var det eneste ord der slap ud af hans mund. Man skulle ellers ikke tro han kun brugte et ord, da han var en mand af mange ord fordi han altid ville sige tingne forstålig og så han ikke blev tolket forkert.