Unexpected meeting- Joshua

Som en hver anden skulle unge mennesker enten gå i skole eller ha job og Marlene var skam en af dem der både boede alene, havde job om aften og om dagen havde hun skole, hvilket hun sandelig håbede at få vendt om på en dag når hun fandt et mere passende job til sig selv.Marlene gik på den lange gang hun slæbte rundt på en sort og slidt skulder taske og med et krøllet stykke papir i hånden.Hun var iført en mørkeblå langærmet kjole som gik op over knæene så hun havde nogle sorte leggins på. Kjolen sad godt på hendes slank figur dog med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde.Hendes lange brune hår sad løst med hendes naturlige flotte krøller.

Klokken ringede ind for at vise timen started, men Marlene havde stadig væk ikke fundet sin klasse. Hun kiggede rundt på dør numrene som hun kom forbi. Hun var ny på skolen og skulle gå i 2. g, og i følge papiret skulle hun hen til biologi i denne time. Bare hun nu kunne finde derhen. Marlene sukkede dybt da hun endelig fandt døren. Hun tøvede let og bankede på.En vred mumlende lyd kom derinde fra og hun åbnede døren og gik hen til katetaret. "Mit navn er Marlene, jeg skal være her i din time" sagde hun til den mindre venlige udseende lærer. Han nikkede let og skulede af hende. Han pegede på pladsen ved siden af en dreng.Hun smilede venligt til læren og vendte blikket mod drengen som hun skulle side ved siden af, men et øjeblik stod hun bare lidt overrasket og kiggede på drengen. Det var bare ikke et eller andet fremmed dreng det var en hun kendte. Det var Joshua, efter så mange år ser hun ham igen. Det havde hun ikke forventet og nu skulle hun side ved siden af ham." Gå og sæt dig"mumlede læren vredt. Hun nikkede kort til læren, langsomt gik hun der hen og satte sig hurtig ned, og satte sin taske på gulvet og lænede sig tilbage i stolen. Hun kiggede bare ned på bordet, mens der var den akavede stemning mellem dem.Marlene studerede ham hurtigt. Udseendemæssigt var han faktisk forandret en smule og så godt ud hvis hun skulle være ærlig. Hun havde ikke forventet at hun skulle møde Joshua igen efter nogle år siden. Men siden de ikke var venner længere har hun savnet ham simpelhen så meget. Hun havde virkelig lyst til bare snak med ham, men der var også noget der stoppede hende som også sagde at han kunne starte med at snakke, men skulle man være ego i det her punkt? tænkte hun kort og sukkede. Hun tænkte kort om han overhovedet ville snakke med hende.

Marlene kiggede kort rundt om klassen hun kiggede til venstre hvor der sad nogle drenge og smilede til hun smilede venligt tilbage og kiggede op på læren som snakkede løs. Timen var virkelig kedelig. Marlene besluttede at snakke med Joshua, så førte langsomt sin hånd op til hans hånd, men stoppede brat, da døren gik op, og to piger kom ind i klassen.Hun tog sin hånd kort til sig og betragtede dem kort. Hvis man skulle beskrive dem med et ord så skulle man nok kalde dem Diva. De var nok de populær piger på skolen og som tit går med sladder og det hele. De havde skrigende rød læbestift, sort rundt om øjnene, puder, lange øreringe. En sort stramt t-shirt og en kort nederdel der var rød og gik op over knæene og højhælede sko. Marlene kunne aldrig finde på klæde sig på den måde, aldrig nogensinde. Og hvis det skulle være noget hun hader, så det Divaer eller folk som troede at de var beder ind alle andre. De så ikke ud til de var nye her i klassen. De vinkede til alle sammen"Vi kom forsent undskyld"sagde den ene af pigerne. Man kunne tydelig høre hun ikke mente, og sagde det bare for sige det. Det som om de endelig kom forsent med vilje. Hun rystede kort på hovedet af dem. Den ene pige gik hen til Joshua, som hun sad ved siden af. Pigen smilede til ham og fik sagt "Hej" , og kiggede mod Marlene som gav hende et dræber blik. Marlene var ikke den der blev bange for de blikke så hun ignorerede dem. Hun kom hen til hende"Det min plads, forsvind"sagde hun. Marlene ønskede at svare tilbage, men hun prøvede at holde det ind i sig. Hvis hun gjorde det ville undervisning blive ødelagt. Hun vil ikke ødelægge for de andre, selvom timen var kedelig forvejen. Så hun pakkede sin ting sammen og fik rejst sig op. Hun gik hen til den ledige plads ved siden af pigen længere henne. Hun smilede venligt til hende og lagde tasken ned, og kastede lige et hurtigt blik om bag ved, og vendte så blikket mod tavlen.Hun sukkede kort, over hun ikke fik snakket med ham, men måske skulle hun prøve det i frikvarteret.

En banken, der kom fra den anden side af døren, fik øjeblikkeligt vakt liv i Joshua, der med et spjæt kom op at sidde med ret ryg efter at have ligget skråt henover bordet og halvsovet, fra det sekund han havde sat sig ned på sin plads. Det var det gode ved at sidde allerbagerst i lokalet, hvor man nogenlunde kunne sidde i fred og ikke blev generet af læreren med en masse stupide spørgsmål, der omhandlede noget, som man alligevel aldrig ville komme til at bruge ude i det virkelige liv. Ikke for Joshuas tilfælde i hvert fald. Det eneste der gjaldt for ham, var musik. Rapmusik specielt, og der var nærmest ikke den rapper, han ikke kendte til, for ikke at nævne, at han kunne alle Eminems tekster fra start til slut udenad. Hvorfor kunne det ikke være sådan noget, man lærte om? Hiphoppens historie, analysering af forskellige raptekster eller lære hvordan man nemmest kunne skaffe rusmidler, uden at skulle betale en hel formue. Men nej det kunne ikke komme på tale. I stedet for var han tvunget til at høre på sin dødbider af en dansklærer stå og snakke brugen af semantiske skemaer, som om det var det mest fantastiske, der fandtes. Men, nu skete der omsider noget. Han rettede automatisk blikket mod den hvide dør, - der var fuldstændig overklistret med elefantsnot og små stykker papir fra hjørner af plakater som for længst var blevet pillet ned - idet den blev åbnet, og hans opmærksomhed blev for alvor fanget, da han så, hvem det var. Var det ikke...? Joo... Men hvad i al verden lavede hun her!? Det var helt mærkeligt at se hende efter så lang tid. Deres sidste møde havde ikke just være fornøjeligt, og for at være ærlig havde han ikke regnet med at se hende igen, hverken nu eller i den kommende fremtid. Hvad? Var hun blevet elev i hans klasse? Det skulle nok blive interessant, det her. Joshua vågnede op, efter at være faldet i staver over de mange tanker, der var poppet op i hans hoved, ved gensynet med sin, forhenværende, bedste veninde. Han kom endnu mere til live, da lærerens døsige stemme lød, og den nye pige i klassen valsede ned mod hans plads, som hun havde fået besked på, og satte sig til rette på stolen ved siden af. Den akavede stilhed lagde sig med det samme i atmosfæren omkring dem, og skønt han prøvede at ignorere den så godt han nu kunne, så kunne han ikke undgå at blive en smule utilpas. Kiggede hun på ham? I så fald, skulle han kaste et lille blik hen på hende, eller bare helt lade som ingenting og behandle hende som luft? Det sidste ville ganske vist ikke gøre meget gavn, men han kunne næsten ikke få sig selv til det, i frygt for de ville få øjenkontakt, og stemningen ville blive endnu mere anspændt. Hans redning kom heldigvis kort efter, da to tøser fra klassen kom trissende ind ad døren, forsinkede som altid, og fik genet Marlene væk fra pladsen ved siden af ham, der straks blev optaget af den ene af de opdullede piger, som han diskret lænede sig ind mod. "Du skal lære at komme til tiden," hviskede han med en drillende undertone til sin oversminkede klassekammerat og puffede blidt til hende med albuen, inden et skævt, drenget smil bredte sig på hans læber, hvornæst han atter rettede sig op. Resten af timen var et dræbende helvede, hvilket betød at alt var som det plejede, og han fik sværere og sværere ved at koncentrere sig - specielt fordi tanken om Marlenes nærvær blev ved med at plage ham, og han kunne ikke dy sig for at sende hende et par skjulte blikke med jævne mellemrum. Hun så, om muligt, endnu bedre ud, siden han sidst havde set hende, så det var ret svært at holde øjnene væk, men han forsøgte at være så diskret, han kunne, og skævede kun til hende ud af øjenkrogen i få sekunder af gangen. Det var som om, jo mere han kiggede på hende, jo mere begyndte han at savne hende. Det kunne godt være, at deres sidste tid sammen ikke havde været optimal, men de havde satme også haft mange gode stunder. Han havde plejet at sige alting til hende, og de dage hvor han havde været helt nede i kulkælderen, havde hun altid kunnet få ham trukket op igen, og gjort ham i godt humør på nul komma dut. Det var dét, han savnede. Ikke skænderierne, og de sure miner, der havde endt med at skille dem ad. Dem, der ellers havde været nærmest helt uadskillelige engang. Gad vide om det var for sent at rette op på nu?

Klokken bimlede højlydt, og højst et sekund efter kunne man høre lyden af 25 stole, der skrabede mod gulvet, idet de blev skubbet tilbage, og folk i hast strømmede ud af klasseværelset. Det ringede ud til første frikvarter, som desværre ikke var særlig langt, men langt nok til at han lige kunne komme ud og trække noget frisk luft, som han dog normalt forurenede med røgen fra sine smøger. Men, mon ikke han kunne få tid til at snakket lidt med en gammel veninde, samtidig? Han kunne jo lige så godt få det overstået, og hey måske ville det gå bedre end han forventede, det ville. Joshua rejste sig halvt op, alt imens han skubbede sin stol bagud, før hun kunne komme ordentligt op at stå, hvorpå han satte kurs mod udgangen, men gjorde et kort stop på vejen, netop som han var kommet om bag stolen, Marlene sad på, og bukkede sig en anelse fremad. "Mød mig ude i skolegården om 2," sagde han dæmpet nær hendes ene øre, rankede atter ryggen og fortsatte så, ud af klassen og videre ned ad gangen, der førte hen til en stor, dobbelt glasdør, som han puffede op med overarmen. Hans hænder var nemlig allerede travlt optaget af at rode rundt bukselommerne på de grå, forvaskede baggy pants, efter både en lighter og pakken med cigaretter. Han missede svagt med øjnene, da en solstråle et sekund blændede ham, og fik endelig fisket en smøg op fra lommen, placerede den til at starte med i den ene mundvig og var hurtig til at få tændt den. De varme gløder fik brændt en godt stykke af enden af, da han tog et længselsfuldt sug af den, fyldte sine lunger med den nikotin-rige røg som han holdt der nede i et stykke tid, før han sendte den hvide røg retur igen, ud gennem næsen. Taget i betragtning af, at det kun var februar måned, var det enormt godt vejr, hvilket blot fik ham til at længes endnu mere efter sommer. Strand, sol og piger i bikini, så kunne det heller ikke blive meget bedre. Et lille smil spillede kort om hans læber ved tanken, og han satte sig følgende ned på en bænk, der var boltet fast til muren, nær ind- og udgangen. Kom hun ikke snart?

Marlene kiggede op på tavlen. Mr. Millers fordrag gjorde næsten alle til at gabe. Han kom med en masse dejaler. Man fik næsten til at tænke om det var et sex emne de havde. Han skrev en del oppe ved tavlen, fortsatte han med at fortolke sin tegning, som ingen rigtig for stod, hvilke også tydeligt kunne ses, og nogen var dog meget optaget af emnet, men folk skrev alligevel flittigt notater ned, nogen skrev alle de ting ned og det han fortalte ned på deres blok. Der skulle snart være eksamen så nok sikkert nok derfor folk var så optaget af hans fordrag. Marlene har haft denne emne før så, hvorfor bruge tid på at skrive alt ned når man kan huske det. Marlene kiggede lige på pigen ved siden af hende. Hun skrev endelig heller ikke notater ned. Hun kiggede på Marlene"Du orker heller ikke skrive alt det her ned vel?"hviskede hun, men nok til hun kunne høre det. Hun smågrinte lidt"Lige præcis..Det orker jeg ikke til eller bruge sin tid på skrive alt det ned, er spild af tid og deusden kender jeg godt til emnet forvejen"Hviskede hun smilende tilbage. Pigen smilede til hende og rakte sin hånd imod hende"Jeg hedder Jasmin"præcenterede hun. Hun smilede og tog fat i hendes hånd og gav den et blidt glem"Jeg hedder Marlene som du nok har hørt hvor jeg kom ind"sagde hun smilende. Hun kiggede på Jasmin"Hvad hedder de der to der lige kom ind?"Spurgte hun. Jasmin smilede"Nåå..de er bare skolens Divaer og som går rundt med sladder, de hedder Shelby og Harper. Du må altså pas på, bare du laver en lille fejl det kommer bare ud til alle"svarede Jasmin. Marlene smågrinte lidt"Jeg er desværre ikke den der lukker min mund og går min vej de får sgu tilbage, hvis de kommer nakken af mig"sagde hun smilende og kiggede på tavlen.

Klokken ringede og alle gik hurtig ud af klassen. Hun kiggede sig lige over skulderen for bare se om Joshua også var gået, men overraskende nok stod han over ved hende og gav hende besked at de skulle mødes. Det var ligepræcis det samme hun vil sige. Men de skulle bare gøre et eller andet ved den akavede stemning mellem dem. De begge skal gå i den samme klasse og de begge skal selvfølgelig ha' en god skole år sammen.Hun nikkede kort til ham som et tegn på at hun nok skulle komme."Kender du ham?"Spurgte Jasmin overraskende. Marlene nikkede bare til hende og pakkede sin ting sammen. Mr. Mille kom hen til hendes bor og smed en masse bøger på bordet så det gav et brav Hun kiggede kort ned på bøgerne. Hun kiggede op på ham"I to skal læse side 60-80 til imorgen"sagde han og gik hurtig ud af klassen. Jasmin kiggede på Marlene"Seriøst hvem har ikke gidet ham pension?"spurgte hun Jasmin. Marlene grinte"Skal vi to ikke for ham til at få pension?"sagde hun drillende. Jasmin grinte"Det er jeg med på"svarede hun. De begge smågrinte lidt og gik ud af klassen. Hun så sig lige lidt omkring.Hun kiggede på Jasmin."Jasmin gå du bare til kantinen jeg kommer senere"sagde hun og Jasmin nikkede."Det iorden, men du skal bare vide, at vi har svømning næste time, så skal nok vise dig vej"sagde hun. Marlene smilede hun elskede at svømme så hun glædet sig til det"Tak, Jasmin vi ses så senere"sagde hun og så sig lidt omkring. Inden Marlene kom over til Joshua var Shelby der som stod og snakkede med ham. Shelby lænede op af ham som en sugemalle. Hun kørte en hånd gennem sig hår og samlede sit hår til den ene side og gik hen til ham."Hey Josh"sagde hun. Hun plejede at kalde ham Josh. Hun har aldrig kaldt ham Joshua, kun hvis hun skulle drille ham trak hun altid navnet Joshuaaaaa langt, det plejede hun gøre og det vil hun ikke ændre på. Hun stod der og studerede ham kort, bare hun så ham komme alle de tanker den gang de var sammen og lavede det mest mærkeligste ting. Hun havde bare lyst til løbe hen til ham og bare kram ham, men hun kunne ikke rigtig gøre noget nu.

Joshuas fulde opmærksomhed blev for anden gang i dag rettet mod Marlene, da hun omsider kom til syne, og uden så meget som at kigge på Shelby, der konstant skulle være irriterende tæt på ham, rejste han sig op fra bænken og tog de få skridt, der var hen til sin bedste veninde. Eller bedsteveninde, det var hun så ikke mere. Var hun? Nej de havde helt klart afsluttet deres venskab, sidst de snakkede. Men betød det, at det ikke kunne genoprettes? Det ville næsten være en skam, nu hvor hun var tilbage; for ja, han havde savnet hende, men det kunne han ikke bare sige til hende, for hvad nu hvis hun ikke havde det på samme måde? På den anden side, hvad nu hvis hun havde det præcis som ham, men bare ikke turde fortælle ham det, før han havde taget det første skridt? Og hvorfor skulle han gøre det hele så indviklet? Han smed de tvivlsomme tanker om bag i hovedet, og besluttede sig for ikke at spekulere videre over det. Han ville ikke forspilde chancen for at gøre det godt igen med hende, og så langt var frikvarteret heller ikke. Joshua standsede, da han ikke var meget mere end højst en meter væk fra hende, tog dernæst den halvt færdige smøg ud af munden og smed den ned på asfalten, inden han tværrede de resterende gløder ud med den ene skosnude på de brede skatersko. "Hvad? Intet kram?" sagde han bebrejdende, dog med et drilsk smil plantet på læberne, prøvede ved det at få brudt isen, og slog efterfølgende sine arme ud til siderne, før han svang dem rundt om hende i en tæt omfavnelse. Han indsnusede diskret duften af hendes hår, og kunne ikke lade være med at trække endnu mere på smilebåndet. Det var først nu, han indså, hvor meget han faktisk havde savnet hende, og han havde slet ikke lyst til at slippe hende igen, men tvang alligevel sig selv til det, så det ikke skulle gå hen og blive akavet, hvis han trak det for langt ud. "Hvad så, går det godt?" brummede han i et spørgende tonefald, og løftede afventede det ene øjenbryn, alt imens han lod sit blik køre, diskret, op og ned ad hende et par gange, nu hvor han kunne se hende i fuld profil. Jep, hun så helt sikkert godt ud, men det var der vel intet nyt i. Hans blå øjne stoppede ved hendes ansigt, som han forsøgte at fokusere på, men det var svært ikke at se alle mulige andre steder hen, for hun var bestemt godt udrustet, med den krop hun havde. Han rømmede sig lavmælt for at løsne stemmebåndet og kørte en hånd henover sit ekstremt korte hår, inden han begravede begge hænder i de forreste lommer i sine bukser. "Du skal bare sige til, hvis du vil have en rundtur på skolen en dag - så melder jeg mig frivilligt som din personlige guide!" sagde han og fortsatte kort efter: "og hvis du skulle fare vild på vej hen til, lad os siiige, pigernes omklædningsrum, skal jeg med glæde hjælpe dig derhen," tilføjede han med et måske lidt for kækt smil og blinkede til hende. Det gik da rimelig godt indtil videre, gjorde det ikke? Joshua havde i alt fald ikke de store problemer med at falde i snak med hende. Det var faktisk overraskende nemt; som om tiden var blevet sat på pause fra den sidste gode stund de havde haft sammen, og så var blevet sat i gang igen, nu. Forhåbentlig var det lige så problemfrit for hende, som det var for ham. Han havde ikke selv forandret sig meget, ikke engang på udseendet, udover han selvfølgelig var blevet en anelse mere moden at se på. Om det så var godt eller skidt, var der nok delte meninger om. Den velkendte lyd af skoleklokken kaldte alle elever ind til næste time, og fik det i nogle få sekunder til at ringe for hans ører, eftersom han stod, næsten, lige under den. "Nåh, vi ses til svømning" nåede han akkurat at få sagt, før han blev hevet i ærmet af en af de andre drenge fra klassen, som var på vej ind og åbenbart havde i sinde at trække ham med.

Marlene lænede op af muren og kiggede bare på ham og lidt på Shelby som stadig gav hende de hade fulde dræber blik.Men hun ignorerede det bare og holde blikket på Joshua hvor han nærmede hende. Hun betragtede ham lige igen top til tå.Han havde altid været en flot fyr, og efter de år de ikke havde set hinanden synes hun der var lidt forandring i hans udseende.I lidt styk ti stod de bare kiggede på hinanden skulle hun bare bryde til stilhed og bare kramme ham. Han er hendes bedste ven eller det havde han været, men hvorfor kunne det ikke blive til noget. Hun har altid været glad for ham.Han var den eneste sand ven, var det så ikke lige meget hvem der bryder stilheden mellem dem og kom videre. Hun slog efterfølgende sine arme ud til siderne og hvor hun bemærkede de begge havde gjort det samme havde hun et bredt smil på læberne og lidt tåre i øjnene af glæde før hun svang dem rundt om ham i en tæt omfavnelse. Hun kiggede kort på Shelby, som kiggede overraskende på dem. Tænk at hun virkelig havde gået klip af hans kram i de år. Hun havde virkelig ikke lyst til give slip på ham, men tvang alligevel sig selv til det. Hun trak sig tilbage og kiggede på ham"Jeg har det godt og meget beder efter jeg har set dig"svarede hun smilende."Hvad med dig, hvordan har du det?"Spurgte hun med et skævt smil på læben. Hun lænede tilbage til muren fugtede kort sine pink fyldige læber og kørte en hånd gennem hendes hånd. Hun smilede"Jeg vil virkelig gerne have en rundtur på skolen, det vil være dejligt, så ville jeg heller ikke kom forsent til timen"Tilføjede hun og blinkkede til ham. Shelby kunne ikke holde ud til at e os længere, så inden hun smuttede kiggede hun lige over skulderen"Vi ses til svømning Josh"sagde hun og gav ham et kys på kinden og smuttede sin vej. Marlene havde virkelig lyst til sige om hende til Josh, men nu når hun tænker at de sidder sammen til timen og lige her nu før hun kom kunne det godt være de var kærester, så måske ville det ikke være så godt at sige noget negativt om hende til ham. Så hun holde bare sin mund."Jasmin og jeg vi følges til svømning så hun viser mig vejen, men eller tak"svarede hun smilende. Nu var der længere ikke den akavede stemning mellem dem længere, det gik beder ind hun havde troet og det var hun glad for. Skoleklokken kaldte alle elever ind til næste time, og fik det i nogle få sekunder til at ringe for hendes ører, Jasmin var kommet og Joshs venner var kommer for hente ham. Hun smilede"Jaa..vi ses til svømning".Hun fik vinket og var klar til gå med Jasmin. De tog til svømme halen. De klædte sig om. Marlene hun var iført en sort bikini som sad godt på hendes slanke krop, som var et time glas. Stropperne gik om bag nakken så der skulle bindes en stramm knude eller en sløjfe. De kom ind i svømmehalen. Hun smilede og hoppede i det dejlige vand. Hun kastede sit lange flotte hår tilbage. Til lærens fløjte skar igennem luften og krævede deres opmærksomhed. Mr. Andrews var i modsætning til Mr. Miller en ung mand i tip top form."Okay folkens, i dag skal vi lege forskellige lege, og så til sidst svømmer vi om kap, selvfølgelig kun dem der har lyst." Tilføjede han og kom hen til hende, og præsenterede sig selv hvem han var og rakte sin hånd. Hun smilede og tog fat i hans hånd og gav den et blidt klem"Marlene"præsenterede hun. Han smilede"Det ser da ud til du kan svømme"sagde han. ". Hun nikkede smilende. "Jamen som sagt skal vi lege forskelige lege. I denne første omgang må i nemlig selv bestemme". sagde han og gik tilbage til og satte sig ned på den hvide plastic stol. Hun kiggede undersøgnede omkring for se om hun kunne se Josh, men hun fik ikke rigtig set ham, vendte hun blikket mod Jasmin der prikkede til hende for at få opmærksomhed."Hvem er det så du kigger på, ham Josh, er du lun på ham allerede den første skoledag..?"Spurgte hun drillende.Hun små grinte lidt af hende og rystede på hovedet."Jasmin, som du tror er der altså ikke noget. Han har været min bedsteven, måske er han det stadig, men der altså ikke noget andet i det som du tror okay."sagde hun smilende. og begyndte stille at svømme.

Svømning. Uden tvivl en af hans foretrukne lektioner. Bare idræt i det hele taget. Man var ikke tvunget til at sidde stille på en stol i halvanden time for at høre om noget så intetsigende, som brugen af semikolon, og hvordan man analyserede en skønlitterær tekst. Oven i det, var det heller ikke det værste syn, der mødte en. En hel flok piger, og drenge men det var nu ikke dem, han lagde allermest mærke til, udelukkende iført badetøj. Vådt badetøj. Et tilfredst, smålusket smil trådte med det samme frem på Joshuas læber, netop som han trådte ind i den forholdsvis store svømmehal, og hans øjne løb søgende frem og tilbage imellem alle de letpåklædte piger, men stoppede så, da de landede på en helt bestemt én. Hans smil blev kun endnu større ved synet af Marlene, i bikini, og han skulle lige til at løfte hånden i en hilsen og råbe et eller andet for at få hendes opmærksomhed, men lukkede så brat munden igen, idet han fik en langt bedre idé. Han strammede diskret de halvlange badebukser, med militær-print, tog et enkelt, lille skridt bagud, før han i høj fart spænede hen mod kanten af den store pool og udbrød et højlydt "bombeee!" sekundet inden han hoppede ned i vandet med et kæmpe plask. Der kom en del klager fra de piger, som stod nærmest, og råbte op om, at ej de havde altså brugt timer på at få sat deres hår, nu var det bare helt ødelagt, og det kunne han bare ikke være bekendt. Joshuas eneste respons var et enormt drengerøvet smil, der hurtigt udviklede sig til at smørret grin, hvilket blot fik pigerne, med den løbende mascara, til at fnyse dobbelt så meget. Men hvad i al verden havde de forventet? Det var svømning for pokker. Havde de helt seriøst regnet med, at de kunne komme igennem hele timen, uden at få en eneste dråbe vand på sig? I så fald, var de godt nok naive. Han skævede en sidste gang hen til de hvinende piger, som dog var faldet en del mere til ro nu, før han vendte ryggen til dem og svømmede hen mod den ende Marlene, og en af hendes veninder, befandt sig i, nåede tids nok derhen til at overhøre et par ord fra deres samtale. "Årh hold op, du ved du vil ha' mig." Et drilsk smil spillede let henover hans mund, hvorpå han nikkede over mod kanten, som for at sige, han ville have hende til at komme med derhen. Begge hans albuer, og det meste af underarmene, blev sat op på de glatte klinker, så han på den måde kunne holde sig oppe, og sendte derefter et flygtigt blik over skulderen for at se, om hun var på vej. Hvis hun valgte at komme helt hen til ham, ville han læne sig ind mod hende, indtil hans mund var lige ude foran hendes øre, så ingen andre ville kunne høre ved han følgende hviskede, udover hende. "Skip de næste timer sammen med mig." Bad han, med et meget lavt toneleje, og fortsatte efter en kort pause: "kom nu. Jeg lover, at det bliver sjovt," lokkede han og blinkede kækt til hende, idet han atter trak hovedet lidt væk. Grunden til hans foreslag var både en blanding af, at han simpelthen ikke orkede at skulle være i skole til kl. 4, hvori sidste time bestod af matematik, som var hans absolutte hade-fag og dels fordi han savnede, at være sammen med hende. Bare de to alene, med ingen andre i nærheden til at forstyrre dem.

Marlene kunne altid godt li at svømme. Det var bare noget det bedste og efter man havde været i en kedelig time med Mr. Miller var det dejligt med noget fredtidlig svømme lektion. Marlene så længere henne Shelby og Harper komme ind i svømme hallen. Marlene forstod ikke hvordan de også vil have make up på til svømmning. Hun gad virkelig godt se hvordan de så ud hvis alt det make up løb ud og der ligger hun mærke til Joshua som vil lave et kæmpe plask.”JOSH STOP”.Inden hun bad ham om at stoppe var han hoppede i . Alle blev plask våde af hans bombe og endda Shelby os. Hun flippede nærmest ud på ham hvor hende make up bare løb ned af hendes kender”Josh hvordan ku du!!!”klagede hun.Marlene nød det nu meget godt, at hendes make up løb ned. Marlene grinede”Du satme genial sommetider”sagde hun og kiggede mod Josh. Hvor han kaldte hende over til ham. Hun kiggede på Jasmin”Jeg kommer lige om lidt”sagde hun og svømmede over til ham.”Hvad så?”Spurgte hun og kom lidt tætter på ham hvor han skulle til hviske hende. Hun trak sig lidt tilbage”Tænk hvis vi bliver bosted”hvsikede hun og tænkte kort på den anden side. Ser hun ham efter lang tid, så var det ikke nu lige meget at pjække resten af timen. Et enkelt gang skader vel ikke noget og hun havde savnet ham simpelthen så meget også kan de endelig få tid sammen alene uden så mange mennesker omkring dem.Hun smilede og lænede lidt frem.”Det helt iorden med mig, jeg skiper de næste timer sammen med dig”hviskede hun til han kunne høre det.”Men hvor skal vi så mødes?”spurgte hun og så sig lidt omkring. Der skete en masse forskelige ting i svømme hallen nogen svømte om kamp og nogen spillede bare bold. Hun kørte en hånd gennem hendes hår, som altid har været en vane for hende. Hun vendte blikket mod Shelby som var kommet over til dem. Hun stod bare og kiggede på dem uden rigtig sige noget.Marlene kiggede kort på uret de havde en halv time tilbage til de skulle ind og klæd på. Hun vendte blikket mod ham.”Josh, jeg må smutte vi ses senere”sagde hun og kom lidt tæt på ham og gav ham et kys på kinden og blinkede drilsk til ham. Hun svømmede bare videre uden rigtig se på Shelby.

//Sorry..det blev lidt kort//

Et lidt fjoget smil spredte sig straks på hans læber, da hun lænede sig en anelse længere ind mod ham og plantede et kys på hans ene kind, før hun svømmede videre, bort fra ham. "Ja, vi ses..." mumlede han, mest til sig selv eftersom hun nok var for langt væk til at kunne høre det, og sendte hende et sidste blik, inden han selv svømmede udad mod poolens midte, hvor et par af hans venner var i gang med en konkurrence om, hvem der kunne holde vejret under vand i flest minutter.

En høj fløjten fra læreren indikerede, at timen var slut, og de havde tilladelse til at gå ud og klæde om. Joshua svømmede for anden gang hen til kanten af den store pool, satte håndfladerne mod de glatte fliser og strakte armene ud, fik på dén måde skubbet sig selv opad, og kom med lidt besvær op at stå, hvorpå han vendte snuden mod drengenes skifterum. Han bandt som det første de våde badeshorts op og lod dem falde ned på gulvet, så han let kunne træde ud af dem og puttede dem følgende ned i en plastikpose, han havde medbragt, for at undgå at hans taske blev helt våd. Dernæst fiskede han et håndklæde op fra samme taske, vadede ind under et af brusehovederne, efter at have hængt håndklædet på en knage, som han fik tændt ved at trykke en knap ind, og sørgede for at få vasket sig grundigt over det hele, så han var sikker på at få alle klorrester af. Det var de færreste, der gik i bad. De tørrede sig bare af, inden de skiftede, og så var de allerede på vej ud af døren. Det fattede han hat af. Hvorfor gå rundt og lugte af klor hele dagen, når et bad på 20 sekunder kunne forhindre det? Enten havde de ingen lugtesans, ellers var de alt for generte til at bade offentligt, hvilket han heller ikke forstod en meter af, men okay han havde intet at skjule, som så mange andre måske havde. Han var i hvert fald selv godt tilfreds med sit udseende, skønt han ikke havde de største muskler i verden, men han havde ikke et eneste gram fedt for meget på kroppen, og det var for ham noget af det vigtigste. Ikke at han havde noget imod overvægtige mennesker, så længe de bare holdt sig væk fra ham; okay det passede så ikke helt. Ja, han var enormt forfængelig og han så først og fremmest på det ydre, når han var på udkig efter piger. Der var vel intet kriminelt i, at være lidt kræsen. Joshua rakte ud efter det store, mørkeblå håndklæde og viklede det rundt om livet, efter at have tørret sig hist og her, før han slentrede ind i selve omklædningsrummet igen, som næsten var tomt pånær tre andre drenge. Det tog ham ikke lang tid at få tøj på igen. De løse hængerøvsbukser blev hevet op over enden, og holdt oppe ved hjælp af et bælte, som blev dækket af den sorte Evolution of Eminem hættetrøje. Han havde nær faldet, da han skulle have sokker på, men formåede at holde balancen, hvorpå han stak fødderne ned i skoene, lynede den store Adidas sportstaske, hvori hans skolebøger også lå, og svang den henover skulderen. På vej ud, gjorde han et lille stop foran et spejl for at tjekke sig selv ud og smilede selvtilfredst, efter han havde konstateret at alt var som det skulle være.

Tasken dumpede ned på den ru asfalt, kort efterfulgt af Joshua selv, der lænede sig op ad den gule murstensmur og gled ned langs den, indtil hans bagdel ramte jorden. Han havde forladt kantinen fem minutter før timens start og havde gemt sig inde på toilettet til nu, så han var sikker på at han ikke stødte ind i nogen lærere på vej ud. Solen skinnede fortsat på himlen, og temperaturen var lige tilpas. Hans mundvige blev vendt en anelse opad i et svagt smil ved tanken om den eftermiddag der var i vente. Til svømning havde han aftalt med Marlene at droppe resten af skoledagen, og han stod nu og ventede, en kende utålmodigt, på hende i sin sædvanlige krog af skolegården. Det skulle nok blive en god dag, det var han ikke det mindste i tvivl om. En smøg fandt vejen op til hans mund, hvor han satte den fast mellem læberne, og fumlede lidt med den billige plastiklighter, til cigaretten var tændt og røgfaner begyndte at sive op i luften fra den glødende ende.

Jasmin tog Marlene over til hendes pige gruppe. De lavede små konkurrence. Sjovt var det."Marlene efter skole skal vi så ikke hænge ud"spurgte pigerne. Marlene rystede på hovedet straks som et tegn på nej."Det kan jeg ikke, jeg har en anden aftale"svarede hun med et kort smil. Efter længe siden skal hun være sammen med Josh igen og det glæder hun sig til.

En høj fløjten spredte i hele svømmehalen. For at vise at timen var slut alle gik hurtig op og Marlene var en af dem. Fordi hvor hurtig hun blev færdig kunne hun kom ud til Joshua. Marlene gik hen til sin plads hvor hende taske og tøj stod. Hun trak sin håndglæde og sæbe ud. Hun tog sit bikini af og gik ud til brugserne. Marlene kunne lugte klor og på sig det skulle godt nok vaskes grundigt af. Hun var ikke særlig glad for det lugt. Marlene gik ind under bruseren og hun fik tændt ved at trykke en knap ind, og sørgede for at få vasket sig grundigt over det hele. Hun mærkede det dejlige kolde vand løbe ned af hendes krop. Hun havde sæbe og det hele med for ikke at lugte af klor hun startede med vaske sin krop med noget sæbe og derefter håret.Hun var færdig og kom ind i omklædnings rum og fik tørret sig.
Hun så sig lige kort omkring og der var kun to alle andre var smuttet.
Men det var godt nok så ville de heller ikke se at hun gik med Joshua senere. Marlene duftede kort til sit hår, det duftede nu meget beder end den gjorde før af det klamme klor. Hun fik taget sit tøj på og fik tørret sit hår ordenligt, hun fik sin ting pakket sammen og inden hun gik ud af døren så hun sig lige i spejlet. Et tilfreds smil kom på hendes læber og gik ud. Hun kørte lige en hånd gennem hendes hår og smilede let da hun lagde mærke til Joshua."Har du ventet længe, så må du virkelig undskylde?"Sagde hun og satte sig ned på huk foran ham.