En aften på Northmans (Manda)

Solen havde nu været nede i et lille stykke tid, og Northmans var lige åbnet. Som altid om vinteren åbnede natklubben klokken 22.00, men gæsterne ville nok først begynde at dumpe ind en times tid senere. Natklubben var beregnet for nattens væsener, og de som hældte mere til de mørke sider, frem for lysets. Ikke at alle ikke var vedkommende, men nogle var mere end andre. F.eks. Vampyrere. Dette var jo logisk nok eftersom at de to ejere, Constance og hendes maker Goran, begge var vampyrer.

Constance stod hene ved døren, hun havde lige vendt skiltet “lukket” til åbent, og gjort den fine indgang med den lille løbet klar. Inde på natklubben havde hun sørget for at alt stod som det skulle. Gulvet og bordene var rene. Hun gad ikke rester af blodpletter fra dagen før, det var alt andet end lækkert, og hun ville gerne have at Northmans fik et godt ry.
Hun lod døren stå åben, det så mere indbydende ud. Efter at have sikret at klubben så åben ud, gik hun tilbage til det store rum, der udgjorde natklubben. Hun stillede sig hen til baren, og af ren vane begyndte hun at tørre disken af. På hylden bag hende kunne man se de forskellige slags alkohol som natklubben havde at byde på. Foruden det var et køleskab hvor man kan kunne købe kolde forsyninger, heriblandt en flaske blod. Goran og Constance havde i længere tid prøvet at få adgang til at sælge blod på falske, og efter en længere strid var det lykkedes dem at få lov til det. Så nu kunne de bloddrikkende kunder købe forfriskninger. Det var dog stadig muligt at de kunne drikke af de menneskelige kunder - hvis disse gik med til det, men ikke alle var lige gode til at charmere sig til varmt blod.
Constance slap kluden og rettede på sit tøj. Håret var nydeligt arrangeret på toppen af hendes hoved. Om overkroppen bar hun et vinrødt korset, der gik ned i en lang sort nederdel med tyl, som hun klattede med hænderne. Hun trak vejret dybt, og påtog et smil. Hun havde en fornemmelse af at der muligvis snart ville komme kunder.

En lang dag, der havde været meget som Manda skulle nå. Han havde knap haft tid til at slappe af, men endelig havde han fri. Så denne aften ville han kunne gå frit rundt, og så blot nyde at han kunne få lidt plads til at være den der prøvede at more sig eller bare fandt sig noget godt tidsfordriv. Og efter vejret at dømme, måtte det nok hellere blive en indendørs aktivitet. Desværre. Kulde var ikk hans værste fjende, men det var heller ikk det som gjorde det nemt at færdes udenfor. Der fandtes trods alt stadig folk uden kendskab til væsner. Især varulve.

Han stoppede op ved synet af en bygning, som han aldrig havde set før. Han var ikk ofte i Terre, han var mere ude i naturen eller bare hurtigt henne ved købmanden ved siden af. Han satte hovedet på skrå, mens han observerede denne bar. Den så egentlig ikk dårlig ud, den så ny ud, da han kunne se der ikk var kommet nogen derind endnu. Han gik hen til indgangen og ville se lidt ind, der så faktisk heller ikk dårligt ud. Det så mere hyggeligt ud for ham, end så mange andre steder gjorde. Han tænkte lidt, men valgte til sidst at give det et skud og gå indenfor. Alkohol var ikk hans bedste ven, men ingen havde sagt at han skulle blive stiv og være helt væk.
Han fik åbnet døren og kiggede sig omkring, hans ansigt viste tydeligt at han var ny ved stedet og ikk kendte til det. Det virkede dog ikk til at han var fuldkommen forvirret. Han kiggede mod en kvinde i baren, vampyr. Han fik et kejtet smil og det gule øje gav et skær, det forklarede den lille lugt af blod som fik hans instinkter en smule op at køre. Blod var ophidsende for ham. Hun så ud til at kende til sådan et arbejde, og han fandt sig et sted at sidde. Han fik sin jakke af, den sorte t-shirt kom frem ved ham, og man kunne se han var en lettere pumpet fyr. Han kiggede stadig rundt, han var ikk vant til at være den første ved sådan et sted, så han kunne ikk rigtig finde ud af at gå op og bestille noget at drikke.

Et par minutter gik, hvor at baren stadig var tom, og henlå i tavshed. Constance begyndte at nynne svagt for sig selv, da en særegent lugt strejfede hendes næsebor. Hun kiggede op, og så en ung fyr komme ind. Constance var ikke i tvivl om hvad han var, og det på trods af at hun ej havde set i hans øjne. Hans slags var noget man kunne lugte på lang afstand. En varulv. Vampyrer og varulve var generelt aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, der fandtes dog undtagelser, hvor et venskab var blomstret op imellem de to parter. Men på trods af racernes typiske uvenskab, var Constance ikke typen der lod den slags føre. Hun ville gerne selv bedømme personen, og det udelukkende på hans eller hendes adfærd. Derfor smilte hun venligt til ham, og nikkede til velkomst. Hun så ham sætte sig ved et af bordene. Han lignede ikke ligefrem en der var van til at være sådanne steder, for de fleste startede med at gå i baren for at købe forfriskninger. Constance besluttede derfor at komme til ham. Han var jo den eneste der var her lige nu, så hun ville ikke lade andre vente.
Hun smuttede ud af baren, og med vuggende hofter gik hun hen til ham.
“Godaften og velkommen til Northmans” hendes stemme bar svagt præg af en amerikansk sydstatsaccent, men den var ej så tydelig som den engang havde været, “noget jeg kan friste med?” fortsatte hun smilende.

Han kom til at lave et lille grin, hendes reaktion da hun regnede ud at han var varulv var sjov. Det var det altid når vampyrer kunne lugte varulve. Der var dog ikk et blik af had eller vrede fra hende, bare et helt almindeligt udtryk. "Endnu en kunde" som man kunne kalde det? Han trak dog lidt på skuldrene. Hans blik hvilede lidt rundt omkring, hvorefter han kiggede mod baren igen. Ikk for at se på hende, men fordi han gerne ville se hvad der var at gå efter deroppe. Hans blik blev optaget af noget underligt, var det blod? Han satte hovedet på skrå, det var da ikk helt normalt var det? Han kom til at grine igen, han havde da helt klart fundet sig et sted med en stor speciale. Han havde været mange steder, eller, hans krop havde været mange steder med alkohol. Men aldrig havde han set servering af blod ved nogen af disse steder.
Han kiggede ud af vinduet, der var stadig ikk særlig mange personer fremme endnu, men det var nok også først på den anden side af midnat at der for eksempel her, ville blive proppet med mennesker. Han begyndte at høre bevægelse imod ham, og han drejede hovedet. Hun gik hen af mod ham, ville hun sige at han skulle bestille noget eller smutte? Han smilede til hende da hun snakkede, "Jo tak, pæn accent." svarede han let og kiggede lidt på hende. Hun virkede meget elegant i ansigtet, og havde vist også en fin holdning? Han trak på skuldrene, "Har I noget der ikk er alt for stærkt med alkohol?"