Setting Sun Manda. (Manda - Privat)

T: IRL
O: Nothing oo
V: Skyfri himmel :'3
S: Skooven ^^

Angelica sad på en sten i en lysning. Det sidste af solens rødelige lys trængte svagt ind igennem de mørkegrønne blade. Angelica nynnede blidt for sig selv. Hendes melodi Setting Sun. En af det flere 100 melodier. Hun smilede mildt for sig selv og kørte en finger rundt på stenen i små tegn som hun havde set sit andet jeg skrive i sandet ved stranden. Hendes andet jeg. Hun slog blikket op mod himlen. Egnelig vidste hun ikke om Oto var hendes andet jeg, eller om hun selv var Oto's andet jeg... Oto var trådsalt født først. To sjæle fanget i én krop med kun en tynd, tynd lænke til at holde dem sammen. Angelica løftede sin hånd op til den lille blå diamant der hang om halsen på hende. Hun lukkede blidt hånden om den som var det en lille babys hånd. Hun smilede mildt for sig selv, af sig selv måske. Hun nynnede så blidt videre, men skiftede sin melodi til en anden, mere blid melodi.

Manda lå inde i skoven. Han lå som en ulv ville gøre, han havde sin hale og ører fremme. Han sov let og lagde sig en smule til rette i søvne. Han drejede sig igen og gned sin næse blidt. Han kom til at nyse en enkelt gang og gned sin næse. Hans hale logrede ude i spidsen og hans ører bevægede sig af og til. De var hans form for 'vagthunde' når han sov og han hørte den mindste bevægelse og lyd der foregik rundt omkring. Han kunne lugte og høre en pige der nynnede, men han var rolig fordi det ikk lugtede som en fjende for ham. Han lagde sig til rette og lå til sidst på siden, han var en smule sammenkrøllet fordi han frøs lidt. Men han var vant til en smule kulde, men han nøs dog af og til. Han nøs igen og satte sig op. Han gned sin næse og lagde sig med et bump igen, han sov stadig...xD

Angelica afsluttede sin nynnen da hun opdagede en ny duft. En varulv? Bag hende på hendes skygg rejste et par øre sig op og vippede opmærksomt. Hun smilede mildt for sig selv og rejste sig op. Hun så kort rundt og strakte sig let. Bag hende på hedes skygge logrede en pelset hale blidt frem og tilbage. Hun sukkede så let og begyndte at gå mod drengen.. Hun tænkte ikke over at han sikkert sov på dette tidspunkt. Solen var næsten helt væk nu, og normale mennesker der ikke konstant susede rundt på jagt var sikkert ved at falde i søvn nu, men den tanke nåede aldrig frem til hendes tanker.

Han drejede sig en smule og sov videre. Han hørte at hun kom tættere på og åbnede det ene øje. Men han valgte at lukke det igen og lod som om han sov. Han havde altid nemt ved at lade som om han sov og virke meget overbevisende. Han ville se om hun ville gøre ham noget. Han drejede sig en smule og havde et fredeligt udtryk i ansigtet. Han kom til at nyse en smule og krøllede sig sammen. Han frøs stadig, og mærkede en lille kulde sprede sig i hans krop. Hans hale var lidt over hans krop og han lod som om han sov. Stadig overbevisende.

Hun fik nu øje på personen.. Eller ulven. Hun smilede let af ham.. Ulve der sov på den måde. Hun satte sig udenvidere ned på knæ skråt foran ham. Hun kunn se på ham han frøs. Hun lagde hovedet let på skrå og mærkede selv et lille gys løbe igennem kroppen. Hun overvejede det kort, men satte sig så ned med begge ben ud til den ene side. Hun overvejede det lidt... Mon hans pels var lige så varm som den så ud til? Var den nok ikke siden han frøs. Hun lagde så forsigtigt en hånd på hans nakke, bare for at føle hans pels under sine fingre. Selv om hun var en ulv, havde hun aldrig rørt ved sin ejen pels som menneske. Når hun endelig havde hale og øre tænkte hun aldrig over det... Lidt underligt at tænke på faktisk.

Han drejede sig en smule og krøllede sig hårdt sammen. Det gav et lille sæt i hans krop da han mærkede en hånd ved sin nakke. Han tog den lidt med ro bagefter og nød den rolige hånd på hans nakke. Hans ulve øre bevægede sig lidt og hans hale logrede lavt. Han nussede sig lidt til hende og lå roligt ved hende. Selvom han var vågen var det en vane for ham at nusse sig til den nærmeste der var varm.

Angelica smilede mildt af ham som han nussede sig lidt ind til hende. Hun begyndte så roligt at ae ham over nakken og lidt ned af ryggen. Hun var klar over han ikke var nogen 'normal' ulv, eller hun havde det ihvertfald på fornemmelsen. "Hej med dig." Sagde hun så med sin blide, melodiske stemme. Hun var sikker på han kunne forstå hende, selv hvis han bare var en normal ulv.. Selv var hun jo ulv. Hun så ned på ham med blide, tænkende øjne. Hun lagde så blidt sin hånd bag hans øre og nussede ham blidt. Hun havde altid elsket at nusse omkring hunde og dyr. Selv elskede hun at blive kløet bag ørene når hun var ulv.

Han nussede sig glad til hende og smilede barnligt, han drejede sig lidt og nussede sig mere til hende. Han følte sig kæleglad da han blev aet og smilede roligt. Han kiggede på hende og grinede let, "Ved du hvad? Du 'befamler' mig nærmest..." grinede han drillende og nussede sig til hendes hånd. "Men jeg skal nok tilgive dig hvis du aer mig..." grinede han let og lukkede øjnene igen. Han krøllede sig sammen igen og mærkede det hjalp lidt på hans varme.

Angelica så ned på ham med et lille mildt grin. "Tja... Det er bare ikke til at stå for." Sade hun med et grin i stemmen. Og lod så sin hånd køre hele vejen fra bag hans øre, ned over hans nakke, og ryggen. Hun lagde så igen hånden bag hans øre og nussede ham igen blidt. "Dejligt... Så behøver jeg ikke leve med skyldfølelse resten af livet." Sagde hun med sit milde grin i stemmen. Hun kunne se på ham at han ikke frøs så meget mere.. Om han havde fået varmen 100 procent var ikke til at sige, men hun havde vidst hjulpet ham lidt på vej? Hun lukkede kort glad øjnene i et mildt, men grinende smil.

Han kiggede roligt på hende og smilede let, "så siger vi vel det..." hans hale logrede lidt da hun nussede ham og han smilede behaget. Han rystede en smule på hovedet og gned sig til hende igen. Han kiggede roligt på hende og strakte sig lidt. Han grinede lidt og nikkede, "Ingen skyldfølelse, det er godt..." smilede han med et nik. Han krøllede sig en anelse sammen for at beholde varmen i kroppen. "Det er dejligt..." sagde han glad da hun nussede ham bag øret.

Angelica lo lidt, men mildt af ham. "Nu er jeg straks mere rolig." Sagde hun med sin milde, men men svagt drillende undertone. Hun nussede ham stadig blidt bag øret. "Men hvad er dit navn så?" Hun lod den anden hånd glide hen over hans nakke og nussede stadig videre bag hans øre. Hun så ned på ham og lod blikket glide over ham med et skævt, men mildt smil. Hun nød egnelig også selv den måde hans nussede sig ind til hende, og hans bløde pels under hendes fingre. Den lille blå diamant der hang om halsen på hende i den tynde sølv lænke lyste ganske svagt op med dens blide, men kolde lys.