No title of the topic

En vel klædt ung herre, som nok så menneskelig ud samt var trods alt et levende individ endnu blev også placeret ind i et andet sted, også kaldt en varulv: Det kunne bare ikke ses på dette tidspunkt, mens at han begav sig rundt inde i skoven. En af de mest smukke natur steder, man kunne nyde denne dag. Uden at mennesket havde været for meget hen over det.

Han var i sin menneskelige skikkelse der var så flink af sig at folk måske kunne have svært ved at forstå at drengen; der hed Valentin kunne være to personer på forskellige tidspunkter hen af dagen. Heldigvis var der kun mest forandring når der var fuldmåne. Men det kunne måske også være svært at forstå hvor han så dog under fuldmåne også skiftede udseende til noget mere rå bust.

Han gik lidt i sin ene egen verden, med sin ene hånd begravet i sin ene lomme på de tynde, stramme almindelige cowboy bukser. Han havde ikke just det fineste tøj på denne gang. Selvom han altid gjorde noget ud af det, så vel som med håret, der også bare sad uldet med pandehåret sat til den ene sidde. Udover det havde han en trøje der passede til bukserne. Ellers ikke noget overtøj. Han kørte den anden hånd gennem sit hår og rystede så kort på hovedet.
Der var ikke nogen speciel årsag til hvorfor han var gået en tur ind i skoven; han havde ikke noget andet at give sig til. Han vidste ikke hvad han ellers skulle lave, som han ville finde spændende? Nok var himlen klar, men der var alligevel en kold brise. Vinteren var ikke helt overstået.

Han fortsatte med at gå med raske skridt, mens at han ellers bare betragtede de nye omgivelser som han gik i møde, da det var et rart sted og gå rundt, hvis man ville gå lidt i sine egne tanker. Den fred som der herskede og det landskab.. Det hele gik i et. Harmonisk. Selv med de dyr som levede i skoven.

Ville det være mærkeligt at sige at han ledte efter svampe i skoven? det håbede han ikke, for det var hvad han gjorde, det han havde haft planer om indtil det gik op for ham at årstiden var mærkelig og han havde taget afsted til skoven helt uden nytte. Så han havde fundet sig en kæp der kunne være underholdning på tilbage vejen. Barnlig nedslåning af ikke eksisterende planter så træerne var hvem det gik ud over den her gang. Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at rende rundt i skoven, men skoven var kold og inden for et par timer ville det også blive mørkt. Og inden det skete skulle han meget gerne kunne finde hjem igen. Han elskede ellers skoven. Naturen, det var fredeligt, hyggeligt - og godt at der stadig var en masse tilbage af det på trods af menneskenes udrydelse af alting.

Han trak sin jakke godt om sig mens han bevægede sig ned af stien han havde placeret sig på. Der var ikke meget andet end nøgne træer på denne årstid men heldigvis ville der snart komme blade på. Så ville det hele blive grønt og flot og endnu mere hyggeligt, desuden ville solen være fremme og vejret ville blive varmere. Timothy glædede sig til forår, og sommer for den sags skyld. Han kunne allerede føle de mange fester der skulle holdes udendøre, telture, overnatninger under åben himmel. Og ikke mindst! være helt væk på hvad man så end ville kunne finde. Han tænkte sig ikke så tit om på det punkt.

Han havde som sædvanligt ikke taget hensyn til været der han trak i tøjet tidligere i dag men heldigvis var kulden ikke så voldsom, hans læderjakke gjorde et godt stykke arbejde ved at holde kulden ude, noget han satte virkelig meget pris på. Hans ben frøs dog en smule, men det var mere eller mindre på grund af de mange huller der var i hans bukser. Ellers havde han det helt fint. Han som sædvanligt sin elskede lilla hue på hovedet for at det også blev holdt varm. Man kunne ikke andet end at nyde den friske luft. For en gangs skyld røg han ikke tjald, det var dog ikke fordi han ikke havde noget med, det havde han skam.. i sin lomme.

Valentin fik øje på et træ et stykke fremme foran sig; hvor langt han var nået ind i skoven, havde han ingen anelse om. Fordi han bare havde gået rundt. Der var intet der havde fundet ham noget interessant, derfor havde han ikke set andre muligheder at stå lidt stille. End at gå rundt hele tiden. Til sidst ville han få nok at være udenfor. Han vidste godt at det var sundt at motionere, men nogen gange kunne det også blive for meget. Af og til var det også sundt med et hvil for benene.
Han stillede sig hen til træet og lænede sig op af det med ryggen. Og han kiggede ned i jorden, mens at han overvejede om han skulle vende snuden hjem af. På trods af at han ikke havde stødt på nogen han kunne snakke med, deltage i et selskab.

Men en noget bekendt lugt strejfede hans næsebor, efter at han pludselig snusede sig lidt omkring, som om at han var en hund. Som han i realiteten også var hvis man mødte ham når der var fuldmåne. Normalt opførte han sig ordentlig, men hvis han var alene, kunne han godt finde på at gøre ting som en hund gjorde. Hvis det lystrede. Han var en stor hund til fuldmåne som ingen gad at møde på deres vej.

"Der er et menneske i nærheden..." mumlede han lavt, som en hvisken mens at han fortrak sin ene mundvige så man kunne skimte et smil på hans ansigt. Nok var han ikke i et stort selskab, så han ikke behøvede at hviske, selvom han gjorde det alligevel. Årsagen var hvis der skulle være flere mennesker til stede, i nærheden så ville de ikke kunne høre at han havde sagt navn på race. De fleste ville kunne gætte sig frem til at man var et andet væsen end et menneske, når man kunne sige sådan noget.

Men en ting var sikkert.. Valentin følte sig ikke længere alene i skoven, selvom at man kunne få øje på et dyr hist og her. Han blev direkte glad da han fandt ud af at der var andre til stede hvilket man også kunne se på ham. Han behøvede ikke længere at kede sig. Efter at der var gået noget tid gik han væk fra træet og begyndte at gå hen i den retning hvor han mente at der var et menneske.

Han havde egentlig ikke været i skoven specielt længe, et par korte timer. Han vidste det egentlig ikke, men længe nok til at føle sig dum ved først at finde ud af at at tage herhen havde været en fejl. Han burde begynde at tænke sig om nogengange, bare lige inden han vælger at bevæge sig flere kilometer væk uden nogen nytte. - Men hey, han fik til gengæld en super hyggelig gå tur ud af det, motion, hvilket slet ikke var dårlig og en masse frisk luft. - Også kunne det da være at hvis han ikke fandt noget spændende at lave inden han nåede tilbage byen, at han så ville smutte ind et sted og drikke sin løn væk. Bare fordi det kunne være hyggeligt, ikke fordi han rent faktisk følte for at drikke, det kunne også være han bare gik ind på en bar og slog sig ned i håb om at finde selskab, hvis han var meget heldig kunne det være natligt selskab - men det vidste han jo selvfølgelig ikke før han nåede dertil.

Han lod blikket glide rundt mens han lod kæppen glide rundt mellem sine fingre men slog den så kort mod et træ. Han stoppede så op og lyttede. Fodtrin? " Wha.. tha.. " Han vendte rundt på hælen og rakte kæppen han havde i hånden ud i luften i retning af hvor lyden af fødder kom fra. Det tog ham heller ikke mange sekunder før hans øjne havde fanget gerningsmanden og han sænkede kæppen igen og satter den som en stok ved sin side. Hele tiden med blikket rettet mod fyren som ikke opholdte sig så langt væk. Og lignede en der var på vej i denne retning. Han undrede sig faktisk over at det lige var her han skulle møde en anden person, det var ikke så tit man mødte folk så 'udenbys' som dette, også endda i en skov. Men det var helt okay - så længe det var venlige personer der dukkede op tilfældigt havde han skam intet imod det. Dog kunne han ikke bedømme om denne fyr var venligsindet eller det modsatte, det ville han sikkert, forhåbentlig finder ud af lige nu.

Han blev dog stående med sin 'stok' uden at sige noget. Det var personen foran ham der havde retning mod ham så han regnede med at de første ord skulle komme fra ham, også selvom han mere eller mindre selv havde lyst til at snakke en del. Men han havde ikke rigtig noget at sige så det blev det ikke til lige, kort tid.

"Du troede nok at du var alene...?" spurgte han uden at han vidste om han ville få et svar, når han snakkede til en fremmed, men det var nu typisk ham,
han var ikke bange for at starte en samtale med nogen han slet ikke kendte og først lige havde mødt med et øjekast. Han var glad for at snakke med andre,
generelt det med at være snakke salig var en af hans gode evner, socialt. Han kunne holde en samtale i gang så længe end til at folk ikke gad at snakke med ham.

Valentin fik øje på fyren der til sidst stod ikke så langt væk;
Han lagde sit hoved en smule på skrå og gik pludselig lidt langsomt,
da han ikke ville ende med at komme for tæt på.
Det skramte nogle folk væk. Og det ville han ikke have at det skete.
Eftersom det så ville påvirke ham et eller andet sted.

"Troede ikke at jeg ville ende med at støde ind i sådan en flot person", sagde han bare lige ud.. Hvorfor ikke komme med en kompliment med det samme? Valentin kunne ikke holde sin mund. I længden ville han have sagt et eller andet lignende når tiden nu var der.

Når han stødte ind i nogen som han synes havde et specielt udseende,
set positivt, uden at det skulle lyde for bedømmende
så synes han at folk skulle have hvad man havde i tankerne ved første møde.
Selvom Valentin sikkert ville ende med at få et par lussing eller andre konsekvenser,
som han kunne gå i møde.
Lige meget hvor godt som han kendte personen der stod foran ham.

*Lidt.. frem i skoene.. er jeg vel altid*, var en tanke der strejfede ham.

Han rakte sin ene hånd frem mod fyren da han nåede hen til ham, dog ikke for tæt,
så der var mellemrum imellem dem. Han vidste ikke hvordan fyren ville reagere,
men det ville han finde ud af med tiden. Han havde håbet på at fyren,
hvis navn han ikke kendte, ikke blev skræmt.

"Jeg er Valentin.." mens at hans stemme lød som den mandestemme han havde. Han tællede ikke de sætninger eller ord han havde forladt sin mund, men han tænkte en smule over at han nok havde snakket rimelig løst. Men hvorfor ikke prøve?
Fyren kunne altid gå sin vej og sige at han ikke ville snakke.
Fyren kunne ignorere ham.

"Hvem er du?.. " spurgte han som den sidste sætning
der lige røg ud af hans mund.. mens at hans stemme ellers lød blid,
efter at han havde tænkt over hvor stor en mund fuld han havde været.

Timothys blik hvilede mod fyren men han stod egentlig bare rimelig godt plantet samme sted hele tiden og lod fyren komme til ham og ikke omvendt. Han trak så bare kort på skuldrene til hvad der blev sagt. Okay nej, han havde langt fra regnet med at møde nogen her, det var ikke ligefrem skoven man tog til om vinteren for at finde selskab, så var det nok mere en varm café eller noget i den stil. Men måske havde det bare været en heldig dag.. Hvis heldig var ordet der kunne beskrive dette. " Det er måske ikke lige her man regner med at møde nogen " sagde han så lidt og kløede sig kort i nakken men smilede så bare kort skævt.

" Mwo? " han rynkede kort panden men lod så blikket glide ned over sig selv før hans blik igen gled tilbage på fyren der stod foran ham. Det kunne måske ikke helt undgås at et kort halv charmerende men usikkert smil spillede over hans læber. At tage imod en kompliment havde aldrig været noget Timothy var god til. Jo, hvis han kendte personen - så kunne han nemt snog det væk i en joke eller med et grin, men her var en totalt fremmed og det var kommet meget pludseligt - mente Timothy. Det var dog ikke et problem, han havde da aldrig noget imod et boost i selvtilliden fra en fremmed ved en kompliment for udseende. Han vidste godt at han nok ikke var grim, men et hvert menneske ville vel have sine knap så gode øjeblikke med knap så meget selvtillid. Dog var det øjeblikke han efterhånden fik mere ofte. Uheldigvis. Desuden gjorde det slet ingenting at den person der så fyrende komplimenten af var en fyr.. og en pæn fyr. Slet ikke dårligt.

Han fik samling på sig selv og sit øjeblik i forvirring og mangel på ord og ting at gøre. Han rettede sig kort op med et smil om læben " Tak.. tror jeg " sagde han så og rynkede kort panden men rodede sig så kort lidt i håret før hans blik plantede sig mod fyrens.. som han nu efter få sekunder vidste hed Valentin.
Han tog så bare Valentins hånd og gav den et kort klem. " god...dag, Valentin - Jeg hedder Timothy " sagde han så og stod kort i sin bevægelse men nikkede så en enkelt gang og sendte Valentin et smil idet han slap hans hånd igen. Han vidste ikke helt om han skulle sige det var hyggeligt eller om det kunne vente, så han ventede. Selvom det vel egentlig var rimelig hyggeligt sådan lige tilfældigt at møde ham. Det var altid hyggeligt at møde folk så længe det var venligsindet personer.

" Såååe må man spørge hvad du render rundt og laver? her? " han slog kort ud med den ene arm til siden men lagde så bare hovedet en anelse på skrå, selvfølgelig med et smil om læben, et typisk Timothy smil, halv charmerende men alligevel med et strejf af usikkerhed eller nervøsitet.

Valentin lagde sit hoved en smule på skrå som fyren havde gjort, mens at han kiggede på ham, fyren havde måske fat i noget der. Han var nu tit en af dem som var i skoven, også kaldet natur området. Men det var nu også fordi han betragtede skoven som sit skjule sted, når der var fuldmåne. Han fandt i al fald for skoven, som stedet fordi der kunne han gemme sig for de andre, så han ikke kunne gøre nogen skade. Da han ikke ville forskrække andre. Det ville han bare ikke. Det stod ikke til hans natur. Selvom at han også var et menneske kunne han af og til godt opføre sig lidt som en hund når han var i sin menneskelige skikkelse. Snuse som en hund.. løbe rundt som en hund.. Simple ting som en hund kunne finde på. Men det skete kun sjældent.. efter hans egen mening.

"Skoven er da.. et romantisk sted at mødes med nogen.. der er fuld af liv... og en blomstrende opvækst.. med træer og andre blomster... Lige til at arrangere noget..." sagde han hurtigt og holdt en lille pause med at snakke, mens at han et kort øje blik kiggede op mod himlen "Lige til at få nye bekendskaber.. eller venskaber.. hvis man selvfølgelig støder ind i nogen.. hvilket ikke kan være sikkert... at man gør...." han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Han blev lidt mundlam, inden at han opdagede hvordan fyren reagerede på hans kompliment som han havde sagt til fyren. Han smilede.

"Hmm.. jeg skulle vidst have ladet være... med at sige det... men det er nu sandt og du behøver ikke at sige tak..." han rømmede sig, oh som Valentin snakkede løs.. Han havde snart ikke selv styr over hvor mange sætninger han havde fyret af fra sin mund. Han måtte snart blive pinligt berørt? .. Eller nej? Valentin var bare sådan. "Timothy..." gentog han efter at fyren havde præsenteret sig. Det var et noget flot navn i forhold til hans eget. Nogen gange ville han ønske at han hed noget andet... men det var kun når folk drillede ham med det, eller gav en hentydning navnet var tæt på en begivenhed, til Valentins dag. Det var bare ikke ham, når folk gjorde det.

Han kunne ikke helt lade være med at smile skævt. Romantisk? well yeah. På sin vis kunne det være rimelig romantisk.. hvis der nogensinde skulle foregå romantik i Timothys liv kunne han da godt forestille sig en sommerli' skovtur, solnedgang og... øl. Okay, det passede ikke, Timothy var slet ikke romantisk anlagt, han havde nu heller aldrig prøvet at få det testet af, men han tvivlede. Det at skulle forme romantik nej. Det ville simpelthen ikke give mening i hans hoved. - Men jo, fyren der havde fat i noget, hvis man var i sit romantiske hjørne.

" Uheldigvis er det ikke så tit man støder ind i folk her men hey! " sagde han så lidt med et kort træk på skuldrene og sit sædvandlige halvskæve smil om læben. Han havde aldeles intet imod at støde ind i folk i skoven. Igen, så længe det ikke var nogen med tankerne i de forkerte baner. Men han tænkte at hvis der var sådanne typer ville chancerne for at de havde valgt skoven at skumle rundt i ligmed 0 - byens skumle gader ville være bedre, der ville være større chance for at der kom en dumpende forbi end herude.
" Nej nej.. det okay, du ved... " han rodede sig kort lidt i håret og smilede kort lidt halv fjoget. Han havde intet imod komplimenter, men var bare enormt dårlig til at modtage dem - især fra total strangers. Men at få afvide at man var flot var da ikke noget folk skulle undskylde for, eller trække tilbage, medmindre selvfølgelig at de ikke mente det, men hvorfor så sige det i første omgang? - Timothy skubbede tankerne ud af hovedet og lod komplimenten falde til jorden - dog stadig modtaget. Det ville han huske, så kunne det være at selvtilliden endag ville springe frem og være tilstede på andre tidspunkter end i fuldskab.

" Såååe.. hvaaad laver du sårn der her?... du ved i skoven, alene? agtigt " han lagde hovedet lidt spørgende på skrå. Mest fordi han gerne ville vide det, men også bare for at sige et eller andet, nu havde han muligt selskab og ville faktisk helst ikke af med det igen lige pt. Det var altid hyggeligt at møde nye folk. Han havde da hvert fald haft heldet med sig de sidste mange gange han var stødt på fremmede. Utroligt så mange venligsindet folk der lever i en by man ellers havde hørt så grimme rygter om.

"Nyder naturen..." sagde han og smilede. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.. Der var ingen speciel grund til hvorfor han befandt sig i skoven. Han kiggede lidt ned mod jorden "Skal vi sætte os et sted... eller gå et andet sted hen?", spurgte han kort tid efter mens at han rettede sit blik hen på Timothy igen.

Han lod sin tungespids glide ud for at slikke sin underlæbe, af ren og skær dårlig vane. Han kunne mærke at han blev lidt mundlam med tiden.
Da han ikke ville ende med at sige noget dumt. Timothy var en flot fyr og Valentin havde kun en ting i tankerne lige foreløbig.. som han ikke just ville nævne noget fra til Timothy.

Det ville være akavet, når de lige havde mødt hinanden. Men Valentin var tændt på at komme i seng med ham. Samleje.. H
vor end det nu skulle ende. Han var ligeglad med hvor det blev...
Bare at det ville ske.. Valentin passede måske alligevel en smule på.. et eller andet sted.. da han ikke ville ende med at blive skuffet ved tanken og skræmme Timothy væk. Han kendte jo ikke Timothy, så hvor fra skulle han vide om han var til det samme køn som han var?

Stilheden havde nok draget hen over dem, mens at han stod lidt i sin egen verden. Han havde dog ikke undveget sit blik fra Timothy. "Hvad laver du her.. i skoven så?" spurgte han. Efter at Timothy havde spurgt ham om hvad han lavede der.. Så ville Valentin også vide besked med Timothy.

Godt nok, var det et kort svar han var kommet med... Men han vidste ikke hvad der havde været bedre at sige? Skoven havde jo også en fin, smuk natur. Valentin havde stillet et spørgsmål mere.. selvom han endnu ikke havde fået svar fra det første, som handlede om noget fuldstændig andet.

Timothy nikkede kort nogen gange . Det gav utroligt god mening. Der var ikke meget andet end natur herude så hvorfor ikke nyde den " Du.. nej.. ikke noget " sagde han lidt og slog kort sin ikke færdige sætning til siden da han alligevel ikke havde været helt klar over hvad han skulle til at sige. Typisk. Han rettede sig kort lidt op med et skævt smil om læben. " Viii.. ummhg.. " han rodede sig så kort lidt i håret da han vidst alligevel havde brug for at tænke over et svar til det spørgsmål. Hvad skulle de egentlig? - Var de hinandens selskab for en stund eller var det bare et hurtigt møde og videre. Timothy tog det som det første.. han ville meget gerne lære Valentin bedre at kende på hvilken manér det så ville ende med. " Det kommer an på hvad du havde i tankerne? Det måske ret stenern at blive stående her hvert fald " sagde han så med et kort træk på skuldrene. Meget op rigtigt. Han ville hurtigt blive rastløs af at stå eller sidde lige her.

Han blik gled lidt halv betragtende over Valentin før han plantede sin hånd lidt i sin nakke men skævede så kort lidt rundt. " Well.. tror mere eller mindre bare jeg gik en tur og endte her... ooog yeah... blev her " han rynkede kort panden lidt men smilede så kort lidt skævt. Det var vidst mere eller mindre en sand grund til hvad han rendte rundt og lavede i skoven. Det var ikke fordi han som sådan nød naturen, ikke endnu og han havde faktisk også først overvejet det da VAlentin havde nævnt hvad han rendte rundt og lavede.

Hans blik hvilede noget tid på Valentin og forsøgte måske lidt at tyde hvad fyren tænkte på. Måske en efterhånden dårlig vane at have fået - forsøge at læse tanker. Det var jo ikke muligt så i sidste ende var det bare spild af tid, men hey. Man kunne da prøve. Det endte så bare med at han svimlede lidt ind i sine egne tanker uden helt selv at bemærke det. Tanker der nok ikke hørte øjeblikket hjemme, tanker han for det meste nok ville have tænkt omkring fremmede i fuldskab. Men på den anden side var han alligevel fuld eller skæv 80% af hans vågne timer.

Valentin havde ændret sit ansigtsudtryk; så han så mindre mistroisk på ham, med sit hoved lagt en smule på skrå. "Er du sikker?" spurgte han. Han var blevet en smule forvirret, og kunne ikke helt mærke efter at se på Timothy om han var nervøs.. Spørgsmålet var bare om han skulle gøre noget, for at Timothy kunne slappe mere af.. eller om han blot skulle lade være. Det var et lille skænderi han havde inde i sig selv.
Inden at ikke kunne lade være med at undlade et grin da Timothy begyndte at stå og rode i sit hår, mens at knægten prøvede at finde ud af hvad han ville sige. Stakkels Timothy. Han fik næsten helt medlidenhed. Men han kunne godt se sig selv i den situation og til sidst ende med at blive helt flov. Ak ja. Heldigvis var selvtilliden stort set i orden.
Han trådte helt hen til Timothy, så de stod rimelig tæt op af hinanden. Valentin havde bare ingen anelse.. om han havde trådt over Timothy's grænser.. Men det ville han finde ud af med tiden.. når han fik set hvordan Timothy ville reagere.

"Synes ikke du skal rode dit hår så meget mere.. ellers ville jeg tro at du lige havde samleje med en... som dit hår kan komme til at ligne.." sagde han da han stoppede sig selv i at sige ordet 'bolle hår'. Med en hurtig bevægelse med begge hans hænder, førte han dem op i hans hår for at rode det en sidste gang. Han smilede letter uskyldigt over hele ansigtet samt øjnene der gjorde sig til med et hunde hvalpe blik. "Borset set fra .. det så klæder det dig .. faktisk med sådan et rodet hår", sagde han og fugtede let sine læber, ved hjælp af tungen som han havde glidet ud for at blød gøre læberne. Han vidste ikke om der ville ske en konsekvens af at han havde udnyttet den situation. Mens at han stod overfor Timothy.

Valentin lyttede til hvad Timothy sagde og nikkede enkelt gang. "Det er meget lige det samme som jeg gjorde.. og skoven er et smukt sted i sig selv," sagde han, og smilede. Han havde stadig sit hoved på skrå mens at han havde øjenkontakt med Timothy. Han rynkede næsen. "Er der noget du tænker på... eller?" spurgte han. Meningen var egentlig han ville have spurgt på en anden måde.. eller .. formulere sig på den eller anden måde men det var lige hvad der kom ud af hans mund. Han ville mere have spurgt: 'Hvorfor kigger du sådan på mig' mens at han længe betragtede Timothy.

Han nikkede kort en enkelt gang og forsøgte sig lidt med et lidt mere selsikkert smil. " Helt sikker! " - han var slet ikke sikker på noget som helst. Var var den smule selvtillid han havde forsvundet hen.. forvirring i alting havde sikkert trukket den med sig langt ned under jorden - forhåbentlig ville den snart vende tilbage.
Timothy var ikke sart og hans grænser var svære at nå, på alle punkter dog bed han sig kort i læben da Valentin trådte helt utrolig tæt på men han valgte dog at blive stående. Kort med blikket rettet mod hans ansigt før han så bare smilede en smule skævt men trak så kort på skuldrene " vane.. " sagde han kort lidt. Sådan var det med ham, rigtig dårlig vane når han ikke vidste hvor han skulle gøre af sine hænder, de endte for det meste i håret på ham og rodede rundt der istedet, eller i lommerne hvor de pillede ved ting og sager. Strange. Han tænkte ikke rigtig over det normalt men når folk sagde det tænkte han over det.. en del. Han skævede kort en smule mod sit hår da Valentin rodede i det før han bed sig endnu engang i læben.

" Såå... det er okay? " han lagde hovedet på skrå med et lille smil. Hvis det klædte ham med uglet hår kunne det vel ikke være en dårlig ting at han hele tiden gik og rodede op i det. Medmindre selvfølgelig Valentin havde ment helt andre ting med den sætning. - Tim skubbede det hurtigt ud af hovedet. Hvad regnede han med at fremmede tænkte på når de lige havde stødt på hinanden.

Han rystede kort sine perverse tanker ud af hovedet og rettede opmærksomheden mod Valentin igen. " Tænkte ikke rigtig på noget specielt.. bare du ved.. I don't know " han skar kort en grimasse og fortrød lidt at han overhovedet havde åbnet kæften. han anede ikke hvor de kunne tage hen eller om det overhovedet var en god idé.. de var midt i en skov, hvor kunne de ta hen? - well.. komplicerede spørgsmål.

" Bum.. okay! forfra.. " han drejede kort en rundte om sig selv før han rettede sig op og lod blikket hvile mod Valentin og var stille nogen sekunder. Han havde tydeligvis røget for meget gennem tiden og var alt for langsom til at beslutte sig for hvad han ville. " Please la vær at tro jeg er en eller anden forvirret tard.. det er jeg altså ikke! " han rystede hurtigt på hovedet med et kort lidt undskyldende smil. Han havde sine forvirrede øjeblikke.. ret tit. Men normalt var han til at kommenikere med.

Valentin smilede. "Du er sød når du snakker sådan..." han kunne ikke lade være med at komme med en kompliment.. og hvorfor skulle han lade være? Medmindre at Timothy gav ham en ordrer på at han skulle stoppe med at sige sådan noget. Han havde sit blik hvilende på ham og sukkede nydende, et kort øjeblik.

Det var ikke fordi han kedet sig, bestemt ikke!
"Oh, jeg er heldigvis ikke den eneste der snakker så meget der blot kan lyde tomt.. som måske ikke har nogen betydning..."

Han lagde sin ene pegefinger ind under hans hage og kiggede ind i hans øjne. "Vi er jo også blot mennesker..." sagde han og smilede atter stort. "Ikke... Timothy?". Det kunne tydeligt ses på Valentin at han var ligeglad med alt andet omkring dem. Lige nu havde han sit blik på Timothy og kiggede bestemt ikke væk for at undgå hans opmærksomhed.

Måske han løj en smule over for ham, da han nævnte, ordet 'mennesker'. Men det synes han ikke var forkert. Timothy kendte ham jo ikke. Så hvorfor skulle han have at vide med det samme at han var en varulv, fuldblods varulv? Han trak sig svagt skulderen ved tanken inden at han stille lod deres læber røre ved hinanden i et kys, uden at han havde spurgt eller lagt mere op til det.

Han lod sin tungespids glide ud for at slikke hans underlæbe inden at han trak sig tilbage, "...Hmm... tilfældigt... nah det vil jeg ikke kalde det... sikke bløde læber du har... Timothy". Han fjernede ikke sin finger fra hans hage...

"Heh... skoven er perfekt sted." Valentin snakkede ikke med sig selv..
Han kom bare med nogle sætninger for at der ikke blev alt for stille,
mens at han ventede på hans reaktion.

Timothy smilede kort en smule over det men rystede så bare kort på hovedet. Heldigvis, det lod til at Valentin ikke tog hans halv tumpede tilstedeværelse som en dårlig ting på nuværremde tidspunkt, hvilket han satte pris på - for Timothy anede ærlig talt ikke hvad det var der gik galt lige nu, nervøsitet måske? men over hvad? han havde da mødt fremmede før. Måske var det bare Valentins måde at sige tingene, gøre ting der freakede ham en smule ud, han forsøgte dog at skjule det og var egentlig også rimelig tilfreds med indsatsen. Det var dog stadig underligt.

" Sætninger uden betydning er gode sætninger! " sagde han så hurtigt og nikkede kort nogen gange - og mente det, nogengange kunne man få utrolig viden ud af en ligegyldig sætning.

Hans blik gled op i Valentins øjne da han mærkede hans finger under sin hage og bed sig kort i læben men smilede så bare kort lidt skævt over hvad Valentin havde sagt. " Blot mennesker.. det kan vi godt aftale " sagde han så bare lidt. Et simpelt menneske, det lød så sølle, men på den anden var mennesker egentlig også ret sølle, skrøbelige og dumme. Sådan følte han sig hvert fald engang imellem, lige nu. Ikke en følelse han nød at have siddende i kroppen, men hey? han var et menneske, hvad andet man havde muligheden for at være i denne verden vidste han ikke. Så blot et menneske var helt fint.

Hans hjerte måtte lige skibbe et slag ved Valentins kys og mærkede blodet stige ham til hovedet. Han ville normalt have rykket sig væk men det kom så pludselig at han blev stående, han gengælde det dog heller ikke, han var forstenet et kort øjeblik. Dog efter kort tid rykkede han et halv kejtet skridt tilbage med blikket på Valentin. " Stop! grænse nået! " sagde han lidt og slog kort ud med den ene arm men rynkede så bare panden lidt før han rettede sig op. En forsinket reaktion på et kys han ikke havde regnet med at få. Han stod så bare og grumblede lidt over det, halv med blikket rundt men også en smule rettet mod Valentin. Hva var der med den fyr?

" Du seriøst... underlig " sagde han så bare og bed sig kort lidt i læben før han skævede sig lidt over skulderen, men rettede så bare lidt diskret blikket mod Valentin igen.