ballade i nattelivet - Saundra

”Fucking lorte pis!” snerrede hun og åbnede døren til sin politibil. Saundra orkede ikke fest mennesker og slet ikke unge. Hun synes det var for plat, at hun blev sat til sådan noget. Uro ved gågaden, hvad kom det hende ved? Kunne de ikke sætte en anden til det? Mike satte sig ved siden af hende og han havde, som altid, noget i munden. ”For guds skyld, ik’ spild” sagde hun og startede motoren. Hun sukkede endnu engang og bilen kørte af sted. Hun vidste ikke længere, hvad der skulle blive af hende. Hun ville have rigtige missioner. Så som livvagt, løsning af et mord, gidsel et eller andet end det her! Hun slog imod rettet og Mike så forskrækket på hende. Hun så tilbage på ham og væmmes af hans tykke ansigt. Den mand gjord snart ikke andet end at, spise. Hun havde lagt mærke til hans måde at håndtere tingene på og det var vel det eneste hun kunne lide ved ham. Man ville altid undervurdere sådan en som ham, og derefter BOM og han vil overraske dig gange ti.

”Gågaden” hviskede hun og Mike svarede hende. Det var egentlig et retorisk spørgsmål, men det fattede han naturligvis ikke. Det gjord han aldrig. ”Mike? Vil du være sød?” sagde hun irriteret og manden så forvirret på hende. Hun så hurtigt på ham og rettede derefter blikket imod vejen. ”Du smasker så du nærmest giver mig tinnitus” sagde hun og manden stoppede straks. Hun var måske for hård imod ham, men hun kunne simpelthen ikke spille sød imod ham. Hun besad bare ikke den der ’falskheds’-evne. Hun drejede om og hun kunne allerede høre lydende af de unge. De stod åbenbart og holdte deres egen fest. Saundra stillede bilen et sted, hvor de unge ikke kunne se den. ”Kommer du?” spurgte hun Mike og han stod ud af bilen. Mike hoppede nærmest af sted imod de unge, mens hun roligt gik bag ham og svingede med bilnøglen. Hun hadede unge, velvidende at hun selv var en. Men hun havde aldrig nogensinde været en som dem. Fest abe eller en mini alkoholiker. Men hun havde skam ikke været stille. En bogorm eller en mini Einstein.

”Hey!” Mikes dybe stemme trådte frem. Han fik et seriøst udtryk og lignede ikke længere en undersåt. ”Jeg vil have I forlader stedet omgående! Der er ingenting her!” blev han ved med. Nogle unge begyndte at grine og ingen tog ham seriøst. Saundra stillede sig ved siden af ham og så ud imod flokken. Fulde, dumme og så latterlige at se på. De var unge, der aldrig blev til noget. Fremtidens hjemløse. Hun glædede sig til at se ansigterne om et par år i gaden. Sælge stoffer og få hugget fingrene af fordi de ikke kunne betale igen. Hun sukkede da en af dem råbte neger til hende. Hun smilede imod personen, der havde råbt det. Det var en dreng. Tynd og ikke så høj igen. ”Lad være” hviskede Mike og tog hendes hånd. Saundra trak den til sig og fandt sin pistol frem. ”Så er det af sted nu!” råbte hun og nogle af ungerne begyndte at rykke sig tilbage, mens andre stille smuttede. ”Jeg orker jer virkelig ikke i dag!” hun kunne høre Mikes dybe suk og hun vendte sig imod ham. ”Hvad?” sagde hun flabet og smilede skævt. Han rystede blot på hovedet og stod og kiggede på flokken. Hvis de ikke dampede af ville de bruge vold. Skubbe dem afsted, true dem.

Det var helt utroligt at flokken var så modig i at snakke om hvad de havde tænkt sig at gøre, og det hjalp alkohollet sikker ret så meget. I sidste ende var de vel alle sammen nogle svage mennesker og væsner, som ikke turde tage deres ord til handling. Trey havde ikke tænkt sig at lade dem slippe afsted med det, han havde blevet lovet ballade også ville han bestemt også gerne se det. Han havde bare ikke regnet med den ballade som var på vej hen mod ham, en ting som han ikke var bange for at lægge sig ud med.. Han fortræk bare at holde sig væk fra det, også selv om han ikke ofte kunne styre sig når balladen først var kommet hen mod ham. Flokken blev ligefrem helt stille i det, når en mandelig stemme kom mod dem og kort tid efter en kvindelig. Trey så ikke engang der hen, han viste udmærket godt hvad det var og tog i stedet en tår af sin drink. Han vende først sit blik mod problemerne, når alle begynde at rykke sig væk ”lad os smutte” var der flere der sagde og begynde at gå deres vej, Trey blev bare stående hvor han så og vende sit blik mod kvinden. Køn det måtte selv han indrømme at hun var, og med en pistol i hænderne så kunne det ikke blive bedre. Der var flere der prøvede på at hive ham i ærmerne ”kom nu Trey” hørte han flere stemmer sige, og blev alligevel bare stående. Det gik ikke længe, før et grin kom ud mellem hans læber ”i er gode til at snakke.. men dårlige til at handle” sagde han og hentydet til flokken som begynde at gå, de havde bestemt ikke lyst til ballade med politiet. Hendes ord fik bare et til grin ud mellem hans læber ”hvis du ikke orker os.. så bliver dette jo bare sjovere” sagde han og drak resten af flasken, og flokken stoppede ligefrem op for at se hvad han havde tænkt sig at gøre. De fleste viste jo godt hvordan han var, de havde mødt ham i byen og viste at det ikke skulle meget til før han så sort og gjorde hvad der passede ham ”har du tænkt dig at lægge mig i håndjern? Eller er det mig som skal lægge dig i håndjern” sagde han og gav et par til grin fra sig, da han ikke ligefrem havde noget respekt for politiet. Der var heller ikke særlig mange som han havde respekt for, og nok heller aldrig ville få det. Han smed ligefrem flasken igennem en vindue til en butik, som fik alarmen til at gå i gang. Lyset fra flere lejligheder omkring på gågaden, blev hurtigt tændt af lyden af alarmen. Han gav et enkelt grin fra sig, før han hurtigt vende sig om og satte i løb ned af gaden. Flokken stivnede ligefrem i det og stirrede bare mod vinduet, de satte først i løb til alle sider når de så at Trey begynde at løbe sin vej.

Hun stod utålmodig og mærkede, at de prøvede at være flabet, da de tog sig god tid. Hvis, Mike, ikke stod ved hendes side, så havde hun virkelig mistet tålmodigheden. Hun var meget let at gøre sur, især når hun i forvejen ikke var i godt humør. Hun legede med sit våben og kiggede på Mike. Han så ikke ud til at have noget i mod de unge. Hun kunne lige høre hans latterlige ord for sig: Vi har alle været unge engang.

Hun synes, at det var en latterlig stilling at have. Klart at alle skulle forbi den fase, men det var altså grænser for, hvor meget man måtte skabe sig. Og de unge der, dem foran hende, de havde overtrådt grænsen. Hun hørte dem snakke indbyrdes og prøve at få deres venner med. Men det så ud til, at en af dem ikke rigtig hørte efter. Hun kunne ikke helt se ham, da folk rykkede sig frem og tilbage. Men hun havde hørt hans latter. Og selvfølgelig. Enhver flok havde sådan en. Hun rullede med øjnene samtidig med at der kom et suk. ”Bed til jeg ikke skyder en i dag” mumlede hun og så nu drengen. Han snakkede til hende. Han svarede hende igen. Hun mærkede blikkende hvilede på ham og Mike så imod hende. ”Saundra..” sagde han og lag en hånd på hendes skulder. ”Nej nej. Det i orden” smilede hun uden at tage blikket fra drengen. Han havde virkelig nosser til at lege med hende nu? hun trængte også til at komme ud med sin vrede og drengen var bleven hendes offer. Han var uden tvivl selv uden om det. Hun løsrev sig fra Mike og bevægede sig imod drengen, der drak. Var han mon beruset? Det virkede i hvert fald ikke sådan.
”Jeg fortrækker den leg på en seng” sagde hun og standsede op da han smed flasken ind i et vindue. Hun løftede det ene øjenbryn og hørte hans latter. Hun mærkede sit hjerte banke og hun rystede på opgivende på hovedet. Hun havde set det komme, da han satte af til løb. Hun løb efter ham, mens hun hørte Mike i baggrunden. Ingen skulle slippe af med den attitude. Hun mærkede hurtigt, at han løb en del stærkere end hende og hun forstod ikke helt, hvor den styrke kom fra. Men hun kendte gågaden ud og ind, så hun tog en genvej og håbede at hun vil løbe ham i møde.

”Hey!” råbte hun og kunne nu se ham. Hendes øjne begyndte at løbe i vand og hendes hjerte bankede kraftigt imod hendes brystkasse. Hun kunne ikke holde tempoet i længere tid så hun var nødt til at handle hurtigt. Hun løb derfor igennem en lille kiosk og var lige pludselig foran drengen. Hun løb imod ham. Enten ville han standse op og hun ville gå ind i ham ellers ville han ikke og hun vil bogstaveligt hoppe på ham.

Han løb så hurtigt han kunne, og selv om han var påvirket af alkohol så holde det ham ikke tilbage i at løbe. Han skulle ikke i fængsel eller i det mindste lade en kvinde anholde ham, så ville han løbe alt hvad han kunne og ikke stoppe før han var sluppet væk. Det var også utroligt hvordan hans hjerte ligefrem hoppede rundt inde i ham, en dejlig følelse som han bare ikke kunne få nok af. Blodet løb så hurtigt op i hans hjerne, at ikke engang stoffer kunne give ham det rus som dette gjorde. Han så sig ikke engang tilbage, og forsatte bare sin fært ned af gaden. Han havde altid set politiet som nogle dovne mennesker og væsner, som ingen burde gide høre efter på. Han grinte højt også selv om han prøvede på at holde det tilbage, da det begynde at stikke i siden af grinet. Det gik ikke længe før han opdagede at hun løb lige mod ham, hvordan hun havde klaret det viste han ikke. Det var alligevel ikke noget der stoppede ham *kom bare an* tænkte han for sig selv, mens han forsatte sin fært lige mod hende. Som om de kørte i biler lige mod hinanden, og se hvem der var den som var bange og kørte væk. Han drejede af i sidst sekund, og løb så hurtigt han kunne ind mellem to bygninger som var bredt nok til at han lige kunne komme igennem. Han fandt hurtigt ud af at han kun havde en udvej væk fra hende, og det var at forvandle sig. Hun så bestemt ikke ud til at være en af dem som gav op, også selv om han var sikker på at man bare skulle prikke til hende også ville hun være død.
Han stoppede hurtigt op, før han var tæt på at løbe ind i en mur "fuck" sagde han højt og slog ind mod muren, før han hurtigt vende sig om. Han søgte ligefrem efter en nødstige eller noget andet som han kunne flygte op af, gyden så ligefrem tom ud når det handlede om det.