Masquerade

Tid: omkring 22:00
Sted: Khá's slot
Omgivelser: Det dystre slot nu pyntet op til maskeradebal for Terre

Gæsterne var alle ankommet. De egyptisk prægede haller, var nu pyntet op til stor fest. Alle hans tjenere bar også maske. Tjenestestaben var alle klædt i enten aftenkjoler eller dyre jakkesæt, og alle bar en porcelænsmaske der var sort på den ene side og hvid på den anden. For en aften var deres opgave ændret. Enten serverede de eller spillede musik. Nogle stod for garderobe, og de smukkeste stod for at glassene aldrig var tomme. Slottet var stadig i mørke farver men bordeaux-rød og guld var langt mere udpræget i aften. Billeder af Harlequin i sin jagt på Columbine prægede også væggene nu og gobeliner med forskellige masker hang fra lofterne. Musikken var en kende mere moderne end mange nok forventede af Khá. Nogen ville nok kalde det "Renaissance-Rock". Dette var fuldt ud bevidst fra Khá da det var det yngre klientel han havde inviteret. Der var absolut ikke sparet på noget til festen. Khá ville skabe et maskebal man huskede længe efter.

Khá's tjenere havde delt nogle invitationer ud på diverse klubber i Terre. På en af klubberne var der en ung dame ved navn Summer der spurgte om hun måtte tage en med, da hun havde en veninde der måske trængte til at komme lidt ud. Her var der også blevet givet tilladelse. Det eneste krav til gæsterne var at de skulle møde stilfuldt klædt med maske på

Khá havde fået placeret en stor sort trone i foyeren, hvor det meste af festen foregik. Her skulle han gøre sin værts-entré når alle gæsterne var kommet godt til rette. Nu var det bare at vente...

Summer steg ud af taxaen sammen med hendes veninde og stak et par sedler til chaufføren der vinkede de to velklædte maskeklædte kvinder farvel. På vej ud af byen, havde de tre siddet og snakket om hvorfor det netop skulle være et maskebal og hvad der lå bag dette. Ingen af dem var voldsomt kyndige indenfor historie, så de kom aldrig frem til at det kom fra baroktiden. Det var der heller ingen af dem der manglede at vide.

Den mørkhåret engel blev positivt overrasket over at se hvad værten Khá havde fået stablet på bene. Hun mente bestemt det var som at rejse tilbage i tiden og det fortalte hun ivrigt sin veninde, mens de gik op af trapperne til indgangen og fik afleveret deres tøj i garderoben.
De var kommet af sted lidt sent, for selvfølgelig skulle de have et par timer til at gøre sig klar. Men taxa chaufføren havde vist hvad hans lille darling kunne og havde derfor fået et par ekstra drikkepenge. Det havde glædet alle partner og de to veninder, trådte ind i gruppen af gæster der stod og kiggede op mod tronen der stod og ganske enkelt tronede i veloppyntet entré. Ingen vidste de helt hvad de skulle forvente, men alle var spændte, det kunne ligefrem mærkes i den næsten elektriske luft.

Alle gæsterne var så småt kommet på plads og havde et glas i hånden. Alle var i godt humør, men man kunne også sagtens fornemme spændingen rundt omkring. Musikken skiftede kortvarigt til noget mere dramatisk og de egyptiske lanterner under loftet blev alle på en gang tændt af en klar blå flamme. Majestætisk, trådte han frem ved sin trone. Han var klædt i sin ærkemagerkåbe, med hætten slået tilbage var hans lange sorte hår sat i en perfekt hestehale. Hans maske var af guld og med et rødligt skær ved øjnene. Hans knoglede askegrå gjorde en anerkendende gestus ud mod gæsterne inden han sagde:

Velkommen til allesammen! Jeg håber at festen indtil videre tiltaler dem. De skal være velkommen til at nyde godt af min gæstfrihed. I er alle blevet inviteret fordi i er eksemplet på Terre's ungdom. Jeg vil være blandt jer hele aftenen, så hvis i har nogle særlige behov så er det blot at nævne det for mig. Endnu en gang nyd aftenen

Imens Khá gik ned blandt gæsterne, åbnede hans tjenere døren ind til den ene festsal der var pyntet på samme måde, hvor der var en kæmpe buffet

Som havde noget givet hende stød, sprang hun et par centimeter op i luften, mens hjertet tog turen helt op i halsen, da der pludselig brød nogle blå flammer frem oppe under loftet. Dét havde hun ikke forventet, men da chokket havde lagt sig, kunne hun nyde synet i de sekunder hun fik, før værten trådte ud.
En mand med sin selvtillid og ærer helt intakt. Hun kunne ikke lade være med at smile over det set-up der var gjort ud af det. Det hele virkede så fuldendt at det ligefrem passede hende godt. I mange tilfælde ville hun have rystet på hoved og endda himlet med øjne. Det kunne have været som når en forældre var lige lidt for interesseret i at lave en tema fest, men måske fordi det hele var så gennemført, var der ikke det mindste strøg af det.
"Utroligt hvad de væsner kan." Mumlede Summer ved hendes side.
Selv havde hun smilet svagt, i første omgang, men alligevel måtte hun give sin veninde ret, da festsalen blev lukket op. Selvom de ikke kunne se meget hen over hovederne på de folk der stod foran dem, var der ingen tvivl om at hvis de skulle dø, ville det ikke være af sult.
Folk begyndte myldrende at gå ind i salen, mens de snakkede og i høje toner komplimenterede Khá's opstilling af festen. Selv havde folk også gjort meget ud af at leve op til det hele, i deres fine skrud og jakkesæt. Mange var ganske rigtig unge, men det betød sandelig ikke at de havde sparet på tingene og der var englen heller ikke nogle undtagelse. Hun havde dog ikke valgt at tage noget stort og prangende på. Bare en diskret rød kjole, der på sin egen måde fremhævede hendes former uden at det hele blev for meget. Ikke i følge hende selv, mens hun på sine nyindkøbte stiletter fulgte strømmen ind i salen.

Khá gik selv ind til buffeten. Uden at mase sig igennem dog. Der formede sig en helt naturlig sti af plads til ham. Majestætisk gik han langsomt hen til bordet, men stoppede dog på halvvejen. Han kiggede ud til den ene side og så Summer og hendes veninde. Hun duftede af engel. Ikke desto mindre rakte han sin hånd ud mod de to og sagde smilende:

De herre jeg håber de har manererne til at lade damerne komme først til bordet?

Et eller andet var specielt ved veninden. Han måtte lære hende at kende. Han var ikke helt klar over hvad det var for en følelse han havde, da han ikke kunne huske de fleste af dem. Men smuk var hun.

Hvis de damer vil være så venlige, så vil jeg selv eskortere dem til bordet. Følg blot

Han var udemærket godt klar over at de ikke nødvendigvis ville tage hans hånd. Han var jo stærks afmagret og havde glødende røde orber hvor der en gang var øjne. Men han håbede dog at de ville se forbi det ydre.