Karaoke night out ~ Pércy

Tid ~ 22:20 – sådan cirka.
Sted ~ Karaokebaren.
Vejr ~ Tungt og diset.
Omgivelser ~ Fulde, syngende mennesker.


Hun kiggede sig i spejlet. Makeuppen var tung og sort, måske lidt meget i forhold til hvad hun plejede, men den klædte hende i det mindste. Hun havde farvet læberne helt lyserøde, og derefter havde hun langt en glimrende lipgloss som et afsluttende touch. Hun var iklædt en rød, løs top, der var lidt nedringet, så man kunne ane toppen af hendes lilla bh. Hun havde et par stramme jeans på, der var hullede ved knæene og på lårene, og på fødderne havde hun valgt at tage et par højhælede, røde stiletter på, der gjorde hendes imponerende 172 centimeter til chokerende 185 cenimeter. Så ville hun i det mindste skræmme de lave mennesker væk, undskyldte hun det.

Hun havde gjort håret fyldigt og sprayet det til med hårspray, så det ikke ville falde ned ligeså let. Hun tog fat i en guldkæde, hun havde liggende i skuffen under spejlet på badeværelset, og så tog hun den om halsen. Hendes fingre løb langs kravebenene og hun smilede selvsikkert til spejlbilledet – et lidt løgnerisk smil, men det sad da i skabet. Hun greb håndtasken og tog den under armen. Så bevægede hun sig gymnastisk ud i gangen, hvor hun trak den lange, røde frakke over skuldrene. Hun hankede op i sin hjelm, låste op og trådte lige akkurat et skridt ud – så skyndte hun sig ind igen. Udenfor var der tåget og koldt. Hun sukkede opgivende. Hun blev nødt til at tage bussen idag.

Af en eller anden grund havde hun valgt at hun havde brug for at komme ud og være social. Begive sig blandt mennesker og måske indtage lidt alkohol; hvis hun var heldig mødte hun en der røg tjald som hende selv. Hun lukkede frakken og med rolige skridt begav hun sig ned mod busstoppestedet. Der gik små fem minutter før den kom og hun hoppede på. Og på nærmest ingen tid var hun ved karaokebaren. Hun trådte af bussen, bevægede sig selvsikkert indenfor. Op mod baren. Indenfor var der tungt og tilrøget, to mænd stod på scenen og skrålede Rick Astley som gjaldt det deres liv. Mænd. Hendes fingre gled hen af disken og hun bestilte en Gin & Tonic. Kort efter modtog hun den, og så bevægede hun sig mod det nærmeste, ledige bord.

Et lettet suk lød fra hende, da hun stillede drinken fra sig. Hun åbnede frakken og trak den af, hang den over stolen og satte sig ned. Hendes blik gled rundt i lokalet, for ligesom at læse de mange mennesker der var der. Der var halvfyldt, størstedelen af gæsterne var mænd i 40’erne. Resten var kvinder mellem 30 og 50. Og selv sad hun der – 20-årige franske, akavede person, der ikke rigtigt passede ind i det lidt klichefyldte scenarie. Hun smilede for sig selv. Et skævt smil, der varslede om den fare der ikke dvælede om hende. Hun tog en stor tår af den syrlige drink. Hun tillod sig selv at slippe tankerne. At slappe af – måske var det bare det hun trængte til?

Pércy gik igennem de tomme gader ved Terre. Der var nogle mennesker her og der, nok på vej til en bar eller noget lignede. Pércy var dog selv på vej til en bar. Han havde brug for at komme ud lige nu, han havde selvfølgelig været inde hele dagen, hvilket han stadig havde lidt svært ved sommetider. Det var nu heller ikke så lang tid siden at han var blevet vampyr, så blodet var stadig meget fristende hele tiden. Han kunne dog godt styrer det, for det meste.. Nogle gange var det gået galt, men herre gud... Uheld sker nu og da.
Han kom forbi en karaoke bar og stoppede op, måske skulle han smutte der ind? Der så roligt ud, og ikke over mange mennesker. Han smilte kort for sig selv, og gik ind.
Da han kom indenfor tog han sin jakke af for at hænge den op. Han kiggede rundt i rummet, og lagde hurtigt mærke til at de flest personer var over 35 år gamle. Han smilte lidt, han lignede selv en på 20 eller der omkring. Dog var han ældre, han kunne sagtens have været skole venner med nogle af dem... Hvis han havde boet her hele livet, men nej, det havde han ikke.
Han gik over til baren for at bestille noget at drikke, ikke fordi at han havde brug for det. Hans krop kunne godt drikke det, men ingen ting ville ske for ham. Han bestilte en omgang rom og cola, det han drak mest da han var menneske.
Han kiggede ud over bordene og lagde mærke til at en ung pige sad for sig selv. Han kunne ikke lade være med at sende hende et forførende smil, da han gik over mod hende. "Hola. Må jeg sætte mig her ved dig?" spurgte han høfligt med et forførende blik.

Eloise lod blikket glide ud over mængden af mennesker. Nu stod der en kvinde, nok i slutningen af 50’erne, på scenen. Hun skrålede eftertænksomt, hun var bare ikke sikker på hvordan teksten til sangen var. En gammel klassiker fra 90’erne, som Eloise sad og nynnede med på. Hun havde benene over kors, hendes hoved rokkede let fra side til side. Pludselig trådte der en fyr ind – meget yngre end alle de andre. Hun kiggede kort på ham og så lod hun blikket falde ned i hendes drink. Hun tog endnu en tår, og da hun kiggede op igen, stod han foran hende.

”Hola. Må jeg sætte mig her ved dig?” lød hans musikalske stemme. Hun smilede og rakte hånden ud til stolen skråt overfor hende.

”Oui, oui! Vær så artig,” sagde hun og smilede charmerende. Det var først dér hun lagde mærke til hvor forførende han kiggede på hende. Hendes kinder blussede let op og antog en babylyserød farve. Hun prøvede dog at beholde et pokerfjæs. Hendes fingre gled ned af glasset, hvor dugget let var løbet ned af siden. Hendes blik gled hurtigt rundt igen. Hun lod et let suk løbe over sine læber. Hun lukkede alle former for negative tanker ude af hovedet – i aften skulle være en sjov aften. Hun lod en hånd løbe igennem det vilde hår, der blot puffede yderligere op ved hendes berøring.

Hun rakte ud efter håndtasken, der lå på bordet og så stak hun hånden ned i, for at finde sine smøger. Hun røg ikke normalt – hun var festryger. Det var sådan en social ting. Hun trak en ud og placerede på de glossede, bløde læber, og så fandt hun sin lighter frem. Tændte smøgen, der med en knasende lyd begyndte at gløde orange. Hun beundrede kort pakken, før hun rakte den over mod sin nye bordkammerat.

”Vil du have en?” spurgte hun. Man kunne tydeligt høre hun var fransk. Hendes tunge snørede sig om ordene, og fik det simple ja/nej-spørgsmål til at lyde som en hed, intens bøn om en seksuel omfavnelse. Hun smilede imødekommende og inhalerede eftertænktsomt.

Pércy smilte forførende over hendes fransk, han kunne ikke noget fransk overhovedet. Men hans mor kom vist nok fra Frankrig, eller så var det bare navnet. Han kunne ikke helt huske det, men det var nu heller ikke vigtig for ham mere. Han havde jo ikke set hans familie siden at han var menneske. Hvilket var skete for en del år siden. "Tak," sagde han smilende med en høflig tone.
Han satte sig ned overfor hende, hans øjne betragtede hende. Tydeligvis var hun menneske, men det kunne han nu også godt lugt. Han skulle nok være forsigtig med at sige nogle ting, eller vise nogle ting. Han havde jo både røde øjne og hugtænder. Men der var ikke over meget lys ind på baren, hvilket var til hans held.
Han kiggede på smøgerne, og trak på smilebåndet. "Men glæde da," sagde han smilende med et forførende glimt i øjnene. Han tog et tår af sit glas, før han stillede det tilbage på bordet. Han tog rolig pakke fra hende, og tog en smøg.