Sutton - the wild meet the wilder

S: Parken
T: middag
V: sol og varmt
O: mennesker

Det var en rimelig varm dag. Solen skinnede, der var ikke en eneste sky på himlen og fuglene sang vidunderligt. Godric havde en sort T-shirt på med et dødningehoved på og havde shorts på. Han nød bare vejret og var taknemlig for det gode vejr. Han boede nemlig på gaden og havde intet sted at være hvis vejret var dårlig ud over en kro eller noget der mindede om det. Takket være det gode vejr, var der mange folk ude og nyde solen. Godric gik over mod parken, og håbede på at der ikke ville være alt for mange der, men han tog fejl. Lige så snart han trådte ind i parken, kunne han se en hel masse som lå og solede sig eller noget. De nød simpelthen der gode vejr, men det kunne man heller ikke rigtig bebrejde folk, men problemet lå der at Godric ikke var så glad igen for alt for mange på et sted, men han valgte alligevel gå gennem parken. Måske mødte han en af de få personer som han kendte her, hvis han var heldig, men det så ikke lige sådan ud. Han sukkede en enkel gang mens han gik videre. Der måtte da være nogle han kunne tale med et sted, men så var der jo lige igen det problem at han ikke ture at tale med nogle han ikke kendte godt, med mindre personen tog det meste af initiativ og fik ham til at snakke.

En slank høj skikkelse med et kamera i hånden, sad under et træ i skyggen et stykke væk fra de mange folk. Rundt om kring kvinden lå en masse papirer samt foto af alt fra landskaber til mennesker og dyr, kvinden var iført en lyserød t-shirt hvor der stod et citat af en art. Udover det bar hun et par lyse jeans, på hovdet bar hun en sommer hat få strå og på fødderne var der et par slidte all stars i lyserød. Ved siden af hende lå en cheferhund roligt og sov, dens hovede hvilede på kvindens skød, det brune halsbånd var halt synligt og det lille grønne vedhæng formet som et hjerte kunne ses hvor en sort skrift kunne ses, der stod Lazy.
Sutton smilede let af sin hund, hun tog roligt et billed før hun så lage kameraret fra sig og kiggede rundt på de ting der lå omkring hende, langsomt begyndte at pakke tingne sammen.

Godric sukkede stille, men gik videre gennem parken for at finde på noget at lave. Gid der dog var færre mennesker, så kunne han havde forvandlet sig, og taget en lille løbetur, men så skulle han måske ha valgt skoven i stedet for, men nu kunne man jo lige så godt se hvad det her ville bringe med sig. Måske ville der komme noget godt ud af det helle, hvem vidste?

Godric havde ikke gået så langt før han satte sig ned i skyggen fra et træ. Solen varmede godt, og der var meget mere behageligt i skyggen. Ikke så langt der fra sad en kvinde med en hund. Godric ville gerne gå over og tale med hende, men han turde ikke. Hun så jo ikke spor farlig ud, så hvorfor turde han ikke? Jo, han havde en regel om at man aldrig skulle stole på nogle medmindre de havde gjort sig fortjent til tillid, så hvis personen også ville tale med ham, måtte hun tage kontakt med ham. Han så ned på sine hænder og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af dem. De ville bevæge sig. De begyndte at tromme en lille melodi uden videre, og hvilken melodi det var, vidste han ikke.