Speak up! // Edward //

T: Omkring 16.
S: Krydset midt i Terre.
O: Mennesker og biler.
V: Let sol.

Det var efterhånden ved at være nogle måneder siden, at Mallorie og Edward havde mødt hinanden. Det havde været et turbulent første møde, men de var nu begyndt at holde rimelig meget af hinanden. Den følelse havde hun i hvert fald. Selvom han i realiteten hun var hendes halv-onkel og de aldrig rigtig havde haft et forhold til hinanden. Hell. De havde først hørt om hinanden for mindre end 6 måneder siden. Dog var det alligevel som om, at hun kunne flygte hjem til ham, hver gang hendes forældre blev for meget af det gode. Det var nu blevet et fast tilholdssted for hende.

Som de gik ned af gaden for at nå ned til det lokale supermarked, gik Mallorie og snakkede, imens Edward blot lyttede til hende. Hun havde vendt sig til, at han ikke kunne svare hende. Det med at have en stum onkel havde sine fordele og ulemper. "Men helt ærligt, kan du ikke se, hvad jeg mener?" sagde hun stille, da hun hele vejen havde gået og brokket sig over noget med hendes forældre, der var lidt for nysgerrige over, hvad der foregik i hendes privatliv.

Han nikkede, stumt, men med et lille smil om læberne. Edward lod hende beklage sig så meget hun ønskede, efter at han havde fundet ud af, at hendes mor intet havde sagt om ham, var hans forhold til Mallories mor ikke just som han havde troet det ville blive. Det var ikke blevet, som den optimistiske del af ham havde troet, realisten havde godt vist at det ikke var den bedste ide han var kommet op med i dette årtusind. Så han lyttede, det var rart at der var en der talte til ham, og ikke forventede et svar hele tiden. Desuden var hun betænksom. De fleste af hendes spørgsmål kunne han besvare med et nik eller en rysten på hovedet. En dag havde han en dag gjort sig umagen at skrive 'ja' og 'nej' på sine håndflader.
Edward stak hænderne i lommen og så frem for sig, da han mærkede en lille papirlap i sin jakkelomme. Han tog den op og så på den, det var en gammel indkøbsseddel. Et kort øjeblik undrede det ham, det var sjældent at han lavede organiserede lister over ting, men så huskede han at den var fra en eftermiddag hvor Mallorie havde været på besøg. Hun havde tvunget ham til det. Det at hun kom rendende i tide og utide havde kun en ulempe, hun skulle have mad. Han der havde været vant til at bo alene så længe havde ikke altid et bugnende fuldt køleskab, men efterhånden havde han lært sig hvad hun kunne lide og ikke kunne lide. I dag manglede de mælk.
Edward stoppede op ved en skraldespand for at smide papirlappen ud.

Hun vendte sig om mod ham, for at kunne se hans svar og var nu glad for, at han var enig med hende. Nogen gange vidste hun ikke, om han blot gjorde det for at få hende til at tie stille, men det havde hun da ikke på fornemmelsen, at han gjorde. Og hvis han gjorde, så måtte han jo fortælle hende det, også selvom det ikke blev med ord. Det var jo ikke fordi hun altid kom rendende og snakkede ørerne af ham, det var bare et meget rart fristed, når hendes forældre blev for meget, hvilket de desværre gjorde tit for tiden. Desuden plejede hun kun at snakke direkte til ham, hvis det kunne besvares med ja eller nej. Var det mere dybdegående samtaler, havde hun som regel altid en blok i lommen, som hun kunne give ham, så lidt sød ville hun da selv sige, at hun var ved ham.
Hun fortsatte med at kigge mod ham, som han rodede rundt i sine lommer og kunne ikke lade være med at smile. I de sidste par måneder var hun virkelig begyndt at holde af den unge herre og hun var bestemt ikke blind for at vise det. Hun var kommet en smule væk fra samtalen med sig selv og prøvede på at finde tilbage på sporet. ”Men helt ærligt! Bare fordi at jeg har haft en eneste xkæreste, så skal de være sådan her ved mig? Det er jo ikke fordi jeg går ud og drikker mig i hegnet hver anden aften” sagde hun lettere sammenbidt og stoppede i sin sætning, da han stoppede op ved skraldespanden. Hun valgte dog at gå videre, men bare baglæns, så hun stadig kunne se mod ham, men alligevel rykkede fremad. Han ville sagtens kunne følge med hende, selvom hun gik omkring 10 meter foran ham.
Dette var dog ikke den bedste ide, da der fra siden af kom en bil kørende og hun var nogle skridt ude på vejen, uden egentlig selv at opdage det og det havde bilisten desværre heller ikke, som den kom kørende med høj fart imod hende.