A master bidding //Edward//

S :: Gyderne
T :: Omkring kl 19
O :: Onde væsner og mørke
V :: Klart med fuldmåne

Et vingesus kunne høres over de mange tage i Terre, en ny beboer var ankommet for at gøre op med den ondskab der herskede i Landet Di Morga, der var et kort glimt af en skinnende rustning og så var den væk igen, båret på de stærke hvide vinger var en engel iført en mageløs rustning og med et brændene sværd i hånden kastede han sig mod jorden og landed med et brag i en af gyderne, da han havde sikret sig at ingen havde hørt den efter sin noget usikre landing begyndte at kigge rundt og udforske det område den var blevet sendt til. Selv luften virkede ond og lugten var fæl for en af herrens engle, han tog sin hjelm af og afslørede et arret og kampbidt ansigt til dem der havde kunne se det, han rejste sig nu i sin fulde størrelse på de godt 1.90m og blev bare stående en tid endu mens hans ansigt fik en grimasse af væmmelse, *ondskab lure overalt i denne elendige by... hvorfor han ikke har øddelagt den er mig en gåde, men der er velen menig med at jeg er blevet sendt til dette gudsforladte sted*, hans tanker var mørke, ofte havde han været på slemme steder på hans herres befaling men intet kom i nærheden af dette modbydelige land. Erik gik dybere ned i en af gyderne og en skygge begyndte at følge efter ham, den havde en sær slange agtig måde at bevæge sig på og sørgede for ikke at vække hans opmærksomhed før han var dybt inde i de mørke gyder, det var som om der kom flere skygger til og begyndte at samles om ham. Erik gjorde et stop og drejede sig hurtigt rundt, overalt han så var der mørke shiluetter der begyndte at grine og komme løbene mod ham mens de skreg "Har du været til kostyme bal lille ridder", Erik så mod de fremstormende skygger med et løftet øjnbryn, måske ville det slet ikke blive så svært at rense dette sted. Der lød kort efter hyl og skrig, det var som om et lys fra et stort bål kom fra den gyde han var trådt ind i.

Tøj: http://img.listal.com/image/1200123/500full.jpg kun jakken og skoene på billede under jakken har han så bar overkrop og på bene har han et par mørke slidte jeans samt hans stok(kan ses i profil orker ikke at sætte billede ind)

Dette land var skønt vis man altså var et af de mørke væsner så som djævle, dæmoner samt varulve og sortelver samt de blandede racer dog vis,så var Engel eller elver eller måske menneske var dette land farligt for faren lure rundt om vær et hjørne samt skygge eller tag, en mørk skikkelse gled gennem skyggerne i de mange små gyder som var dette sted, skikkelsen ku ikke ses den var nærmest gået i et med skyggerne dog ku man høre en lyd af en stok som ramte jorden men man ku også fornemme at noget koldt, magtfuldt samt sindssygt var her er sted, den mørke skikkelse gled hurtigt af sted gennem skyggerne imod en lugt af noget sødt, noget uskyldigt som ikke sku være her ikke i dette land ikke dette sted og da slet ikke i denne verden, skikkelsen bevægede sig videre af sted gennem skyggerne vel vidne om at dens skabninger var noget frem til det sted som skikkelsen selv var på vej mod, efter lang tid stoppe skikkelsen op og trådte ud af skyggerne og lod månelyset afsløre sig, en høj tynd mand var nu synlig, hans tøj var slidt og meget beskidt samt ulækkert dog ikke stokken som manden holdt fast i med en tynd stor mandehånd, mandens overkrop var tynd, huden var slidt og flere ar ku ses samt mystiske tatoveringer som stod for ondskab, mandens ansigt var også slidt dog havde det også dybe rynker samt at under det ene øjne var mange små ar synlige, mandens hår var brunt og kort, det gik ham til lidt over skuldrene og var let krøllet men utroligt fedtet ligeså hans skæg, hans øjne var grå lysegrå næsten helt hvide og havde et koldt samt meget ondskabsfuldt blik som ikke skjulte at han var ond, mandens navn var Edward men i helvede hvor han kom fra var han kendt som Ed den grumme, han var som sagt ikke menneske men djævel og det ku tydeligt ses da han åbnede munden og lidt gule men skarpe tænder kom til syne samt en slangetunge som han stak ud og slog lette smæld med før han lukke munden og smilede ondskabsfuldt, hans øjne var rettet mod engel og da han knipsede med fignerne forvandt de talende skygger, han lo ondskabsfuldt"nå så en engel er landt"lød det koldt fra ham, hans stemme var mørk og meget dyb samt fyldt med ondskab.

Erik lod sit flammende sværd sejle gennem luften mens den ene skygge efter den anden forsvandt efter at have været i nærkontakt med det, han kunne mærke hvordan luften blev kold omkring ham og hvordan det var som om at m,ørket blev intensiveret overalt, han havde sine bange anelser men nægtede at skulle til at flygte nu så tideligt i hans første kamp om det gode i dette dystre land. En fedtet gammel mand med en stok kom til syne i eriks øjenkrog, men han lod som ingenting og fortsatte sin lystige nedslagtning af de mørke væsner der havde kastet sig over en de ikke kunne hamle det mindste op med. Med et blev der totalt stille og alle skyggerne forsvandt ud i ingenting, den gamle mand stod og smilede ovre i sit hjørne med tænder der kunne have skramt hårene af en kat, Erik rettede sig op og gik med hastige skridt mod ham, hans rustning lavede ikke den mindste lyd men så i stedet ud som om den bare var ekstra skal han havde på så han kunne bevæge sig lige så godt som altid, da Erik var få meter fra manden hævede han sværdet så det var rettet mod hans strube og hvislede ud gennem tænderne "Du er satasn værk, jeg burde dræbe dig her og nu!", Erik trak igen sværdet ned og trådte så nogen skridt tilbage, han hævede igen det flamme omgivede sværd og råbte med myndig og næsten overnaturlig kraftig stemme "Bered dig på at omkomme du lucifers tjener!"

Ed lo koldt og modbydeligt af engle som nu truede ham dog så det ud til bar at pralede af på ed som om han ikke havde forstået ordne dog havde han det men var ikke bange for så en engel som lignede en der havde været i krig, et lumsk smil gled hen over hans læber"nå har gud nu sendt endnu en tumpe ned på jorden? nok for at slippe for dig"lød det koldt og hånligt fra ham, han tog sig ikke engang af sværdet"du ved vel godt engel at vis du dræber mig, så bliver jeg genfødt som det jeg vil og sådan ku vi så blive ved med a mødes"lød det koldt og hånligt fra ham, han frygt ikke den unge engel og jo han ku kalde ham ung for Ed var 2000 år gammel og havde altid tjent de onde slev før han blev djævel, han lo så koldt igen og svang kort stokken mod englen, han sigte efter at ramme hans ben hvorefter han trak stokken tilbage igen, stokken havde en kræft der gjorde at vis den havde ramt ham ville hans kop gå i krops lås og han ville derfor ikke ku bevæge sig og det ville han ikke ku i 20. minutter, Edward lo engang til han morede sig over englen som troede at han ku dræbe ham, han slikke sig kort om munden ved tanken om at spise englens søde kød, han lo koldt igen og lage hovedet let på skrå imens han så med et sindssygt blik på ham"lucifer er stærk og det er alle hans djævle også"tilføj han koldt.

Erik kiggede på ham med et lille smil intil stokken blev svunget gennem luften, han parrede med sit eget sværd der lod sine røde flammer slikke op af stokken indtil at den gamle mand havde fjernet den igen. Erik grinede af ham, "Du tror du bliver genfødt? HAHA... ikke nok med at du er en sjæleløst omvandrene blasfimi, du tro *gud hjælpema* og at du bliver genfødt hvis du falder for mit sværd... endten er du meget misinformeret eller bare en smule senil, men som det lyder kunne du godt være lidt af begge dele", Erik grinede hånligt op i hoved på ham mens han svang sit sværd foran sig så der i få øjeblikke nærmest kom røde streger i luften af den hellige ild der omkapslede hans sværd. Erik lavede et drabeligt udfald mod manden og huggede efter det ene ben og fulgte op med at prøve at ramme ham med sin skulder i hans brystkasse, mens han gjorde dette bad han konstant den samme lille bøn om at det almægtige måtte stå ham bi mens han fjernede denne mørke plet fra jorden og sendte den til en evig tilværelse i helvedes flammer.

Ed knurrede koldt af englen dog var hans sindssyge smil stadig fremme"du kender vis tikke så meget til mørkets herre"svarede han iskoldt hvorefter han lo iskoldt troede den unge engel at han ku dræbe ham så let det ku han godt glemme nu sku Ed lege, han smilede lumsk da sværdet kom mod ham men trådte til side og trådte ind i en skyggen langs muren, han forsvandt helt ind i skyggen og man ku ikke længere lugte ham eller se samt høre ham kun fornemme at han var et sted, han gled gennem skyggen og kom ved lethed op på taget hvor fra han hoppe ud i luften og kom til syne dog uden en lyd, han kom nu flyene ned mod englen, da han var tæt nok på sparkede han ud efter fyrens hånd den hånd der holdt sværdet i håb om at fyren tabte det, dog troede han meget på det da sparket var hårdt, han lag også en arm rundt om englens hals og brugt al sin krops styrke for at lukke luften ud af englen.

//må lige henvise til Eriks første magi//
Erik fik et forskrækket blik i øjnene da manden bare geld ind i skyggerne for så at forsvinde helt, han kiggede rundt for at se ham, men han var ingen steder at se, ud af det blå kom manden ned fra taget og sparkede ham hårdt på håndryggen, Nordens vrede gled ud af hånden på ham og de hellige flammer slukkede med det samme, det gav et tungt klir da det ramte jorden med skaftet først og så bladet lige efter. Erik skulle til at springe efter det da han kunne mærke en arm der blev lagt om halsen på ham, han vred sig for at slippe løs, han kunne allerede lugte brandt kød og han brugte den tilbageværende mængde luft han havde til at grine hånligt til den uheldige djævel "Min ynkværdige modstander har glemt at tage højde for mine specielle gaver", langsomt kunne Erik mærke hvirdan mandens arm blev varmere, det var kun et spørgsmål om sekunder inden den ville stå i lys luge, det ville give ham tid til at gribe Nordens vrede og måske enda få afgevet et nedlæggende hug. Erik var ikke bange på nogen måde, han vidste at djævlen nu var i større problemer end han selv var, gud var i sandhed stor at lade hans modstander falde i et hul han selv havde gravet.

Ed udstødte et koldt hvæs hvorefter han godt ku mærke varmen, han sparkede kort englen hårdt i ryggen før han slap ham og et par skridt bagud"møg engel smut tilbage til himlen med dig"lød det koldt fra ham, han holdt godt fast i sin stok og så afvendte på englen, stort blod løb ned over Eds krop, han lukke kort øjne hvorefter han begyndte at vokse, hans hud blev rød og flagermus vinger vokse ud af ryggen på ham og tøjet forsvandt helt, hans øjne blev gule og den sorte cirkel i midten blev mindre og rundt om det gule kom der en rød ring, hans hænder blev lange og på hans fingre voksede lange skarpe klør, hans hår og skæg forsvandt og på hans hoved kom små horn frem i alt 6 horn, kort tid efter stod en høj djævel bag englen, et koldt smil gled over hans læber og han lo iskoldt af ham, han havde dog stadig stokken som villende i hans ene hånd.

erik blev skubbet fremad af djævlens spark og landede lige foran sit sværd, han grinede stort da han rejste sig op med det på ny flammende sværd i hans hånd, lugten af brændt djævel var nu skøn. Erik så på den muterende mand uden så meget som at blinke, han stod bare flere hoveder mindre end djævlen og kiggede op på hans absurde ansigt "Du får en advarsel... lig din stok og pil af med dig... dine smerter stopper ikke forløbig og tænk nu hvis mit dejlige sværd nu skulle ende med at sidde i en af dine kropsdele... og din størrelse skrammer mig ikke, det eneste det betyder er at du er bange og ikke har meget mere at vise frem", hans næsvise og provokerende bemærkninger ville nok være lidt for tydelige forsøg på at få djævlen til at angribe, men han håbede at den var blændet af vrede og ikke ville se det. Flammerne slikkede op om Eriks hånd men syntes ikke at røre det hvide kød, det gav et mærkeligt skær når lyset fra sværdet mødte djævlens hud og skabte hvad der vel b edst kunne beskrives som sort lys.

Ed fnøs koldt af ham"bange? bange for en engel jeg frygter intet, og jeg vil væde med at jeg har levet længere end dem og derfor er stærker"svarede han iskoldt hvorefter han åbnede munden så hans skarpe lidt gule tænder kom til syne hvorefter han kort slog smæld med tungen, han strammede grebet om sin stok hvorefter han lod sin ene fod røre en skygge, kort tid efter dukke masser af skyggevæsner frem og gik til angreb mod englen, imens de angreb smutte han ind i skyggerne og forsvandt, han gled gennem skyggerne og endte med at dukke op bag ham, han hamrede spidsen af stokken så hårdt han ku mod englens ryg og regnede med at den nok ville brække knogler hvorefter han sprang ind i skyggerne igen og dukke op det sted han før havde været, dog havde han skabt flere skygger.

Erik grinede af den nu meget store djævel "Alder har intet med hvor stærk du er at gøre, nok snare tvært imod", Erik så med et smil på alle de skyggevæsner der kom frem og råbte spottene af Djævlen der var ved at forsvinde ind i væggen "Kan man ikke klare sig selv mere gamle mand!". Erik havde lugtet den finte på så lang afstand at han var i tvivl om det var ham eller djævlen der havde tænkt på den først, han lod sig dog rive med og begyndte at hugge den ene skygge ned efter den anden, og da Djælen kom ud af væggen bag ham var han helt klar på hvad der skulle ske, han spredte benene i sidste sekund og huggede ud efter stokken, men da Dævlen var forsvundet så hurtigt igen var han ikke sikker på om han havde fået kappet noget af stokken af. Erik foldede sine vinger ud og begyndte at angribe skyggerne oppefra, siden det var fuldmåne var deres bevægelser en anelse begrænsede og Erik kunne stadig kæmpe selvom det var ved at være sent om natten, en sveddråbe løb ned over hans næse og ramte det brandene sværd, *hvor har du gemt dig djævel* Erik spejdede efter djævlen og fik øje på ham midt i en samling af de krigslystne skygger. Som et stjerneskud strøg han ned mod jorden, lyset fra sværdet og månen kompineret oplyste det meste af området i en mat rødlig farve, som Erik kom nærmere og nærmere jorden foldede han vingerne helt sammen så han nærmest lavede et styrt mod Djævlen og dens fremanede mørke væsner.

Ed lo den engel var sku ikke klog gud havde vidst lagt hans hjerne væk nok en dum beslutning når den engel sku op imod skabninger som Ed som ikke var nem at komme af med, han så på englen som kæmpe mod hans skygger meget underholdne"gammel men ikke træt eller svag"svarede han iskoldt hvorefter han smilede ondskabsfuldt hvorefter han trådte ind i en skygge da englen angreb*sku han til at ødlæge min stok, det skal ingen*tænkte han koldt og mærkede nu vreden komme frem en vrede som ikke forsvandt før han havde fået hævn, han stok var dog ikke ødelagt, han gled gennem skyggerne, han stoppe op stadig skjult hvorefter han med let hed fik grebet fat i englens skygge og trak hårdt i den før han slap igen, at få hevet i sin skygge var smertefuldt.

Det var som et hårdt ryk i Erik, som om at noget havde fat i ham uden rigtigt at røre ham fysisk, han kiggede rundt på jorden og så sin skygge blive manipuleret af Djævlen, Erik gik i knæ da det var som om hele hans krop gik i krampe på en gang. Erik så på skyggevæsnerne der langsomt, men sikkert kom tættere på hvor han selv sad på de ene knæ, han bad en stille bøn mens han sad der, "And a shepheard i shall be for thee my lord for thee, power has decendet forth from thy hand that my feet may swiftly carry out thy command, make me flow a river forth to thee, and teeming with souls shall it ever be, In Nomine Patris et Filii et Spiritus sancte!". Eriks sværd begyndte nu at brande med endu større kraft, og han kunne mærke hvordan at han langsomt gik ud af krampen igen, han kom tumlene på benene og drejede sig mod djævlen, "Jeg har noget du ikke har... En gud der er bamhjertig!". Erik gik nu igen igang med at hugge hans håndlangere ned mens sveden perlede fra hans pande og hans hug blev en smule langsommere, den eneste trøst han havde var han umuligt kunne være mere træt end djævlen der både havde lavet skygge manipulation og blev ved med at lave nye håndlangere. Erik lavede et nyt udfald mod djævlen stok, den kunne umuligt holde til mange flere slag fra nordens vrede.

//holder lige en pause til imorgen//

//det ok//

Ed lo iskoldt af englen som stadig troede at den ku dræbe ham men han ku se at det gjord ondt på ham da han hev i hans skygge"en gud og hvad så jeg kender satan han har selv sendt mig hertil og vil altid stødte mig han er stærkere end en sølle gammel gud"lød det koldt fra ham, han så at sværdet blev svunget mod ham dog undgik han med lethed ved ar dreje rundt og endte lidt bagud, han lod skyggevæsnerne forsvinde hvorefter han igen lå koldt"kom an lille engel og lad mig spise dig"sag han iskoldt hvorefter han gjord klar til et angreb, han nød at drille denne engel det var sgu sjovt.

Erik fik et trodsigt blik og blev direkte rasende da djævlen sagde at hans gud var en gammel mand, Erik begyndte stille at mumle noget der ikke kunne høres for andre inden han med et smil kiggede på djævlen, "Det kan godt være at du syntes min herre er en gammel mand, men i det mindst bryder jeg ikke en af dødsynderne hved at være hovmodig, det er Satans arbejde at holde styr på at hans djævle ikke begår den slags fejl, så vidt jeg ved plejer han gerne at fratage jer nogen krafter når i gør denslags!". Eriks øjne havde et nærmest lysende skær da han var færdig med at snakke, de stærkt blå øjne var så gennemtrængende at et normalt menneske ville have sat sig på knæ i bare ærefrygt over at være så tæt på en af herrens udsendinge. Erik sprang op i luften og hamrede så sit sværd ned i jorden lige foran djævlen, en ildsøjle spran med det samme op og indhyllede med det samme hele området i et rødblåt lys, Erik var ikke dum, han vidste at hvis han fjernede skyggerne ville hans modstanders ikke kunne lave flere af hans små kæledyr og samtidig ville Erik have en chance for at gå rigtigt i kødet på ham når han ikke kunne flygte ind i en skygge mere.

Ed lo koldt det som englen snakke om vidste han tydeligvis intet om men det gjord Ed han kendte satan og han vidste at satan ikke straffe ham bare fordi han drille en engel, et grumt smil kom frem på hans læbe"satan straffer ikke os djævle for at være overmodig kun vis vi ikke tør forsvare vores race"sag han iskoldt, han gik lidt frem for at undgå liden og han så tydeligt at skygger forsvandt*satans*tænkte han koldt men trak dog en lang kniv op af lommen imens han så hen på ham"jeg var med til at sætte Jesus på korset og så tror du kan klare mig"sag fnøs koldt og kastede med en hurtig bevægelse kniven mod manden, sidt han havde brugt den kniven havde han ramt en betjent i brystet så manden faldt død om der var endda stadig blod på kniven.