Sv: Hvad du ikke ved..

af **Mallorie** Søn 9 Jun 2013 - 10:05

Der gik ikke mange sekunder, før Thomas begyndte at deltage i hendes lille leg og det glædede hende. De klirrende lyde fra køkkenet af lå langt borte, som hendes anden hånd også sneg sig op under hans trøje. Illusionen om at de var alene var endnu ikke brudt for hende. Hun kunne intet andet høre end ham og sit eget bankende hjerte.
Et støn skulle lige at slippe over hendes læber, men lige tids nok satte han sine læber mod hendes og det overdøvede det værste. Hendes egen lyst steg og hun lod den ene hånd køre ned over hans mave og ligge sig ved hans buksekant, som hun drillende begyndte at køre den ene finger indenunder.
Hun dirrede. Ville bare have Carl til at forsvinde fra lejligheden, så hun kunne have Thomas alene. Hans hånd nærmede sig hendes trussekant og hun nærmede sig ligeså hans boksershorts. Tanken om at deres gæst kunne komme hvert sekund havde endnu ikke slået hende, da begæret overgik hendes tanker. Hendes hjerte bankede. Hurtigere end nogensinde før og hun måtte virkelig anstrenge sig for ikke at sige for høje lyde.

Et chok af den anden verden gik igennem hende, da Carl pludselig kom ind i stuen igen. Så forskrækket, at hun var ved at bide tungen af sig selv. ”For en i…” mumlede hun utilfreds og lagde den ene hånd på sin brystkasse, hvor hendes hjerte nu rasede endnu hurtigere end før. Hun vendte hovedet mod Carl, da han satte sig ned på kassen igen, men intet andet var til at se i hendes ansigt end en let rødmen. Ud over chokket over hans pludselig entre, så var hun også temmelig pinlig berørt over det og det var tydeligt til at se.
Det provokerende smil fra Thomas fik hende til at ryste på hovedet. Selvom der var lidt ophidsende ved at han kunne se det, så var det bestemt ikke noget hun havde lyst til at gå videre med, imens han var der. I stedet for at vente på vennens svar, lod hun sin hånd køre over bulen på Thomas’ bukser, udelukkende for at provokere ham.

af **Thomas Keefer** Tirs 11 Jun 2013 - 23:27

””Ork jo! Det gør mig pisse liderlig,” svarede Carl i en tone, som ikke kunne tydes. Flasken kom op til læberne og øjnene satte sig i et øjeblik fast til ruden, hvor regnen trak gennemsigtige tråde. Thomas lo. Så forsvandt det åndsfraværende blik og Carl skævede til Mallorie imens han satte flasken ned ved sit skridt for at underbygge de sagte ord. Et slesk smil blev kastet mod dem. Thomas’ hænder var ubeslutsomt stoppet. Carls kommentar havde han fundet underholdende, men den havde samtidig været i stand til at prikke hul i det blussende begær.
Det forekom pludselig som en god idé at vente, til de atter var alene i lejligheden. Thomas havde hørt Mallories overraskede udbrud, og han regnede ikke med at hun ville protestere.

Hænderne blev fjernet fra hende og han så mod Carl, der atter var fordybet i sit drikkeri. Let lænede Thomas sig en anelse fremad, til munden atter var foran hendes ene øre.”Vi gemmer det til senere, ik’? .. Ellers ender det med, at han gør alvor af sine ord.” Thomas afsluttede sine hviskende ord med et skævt smil. Følelsen af hendes provokerende berøring kunne stadig fornemmes.
Uden flere ord gjorde han antræk til, at hun skulle sætte sig ved siden af ham i stedet. ” Nårh – det var alligevel for meget, var? .. ” Carl gnæggede. Endnu en slurk øl var blevet slugt. ” Det er måske også godt det samme.. Det er trods alt ikke derfor, at jeg er kommet,” bekendtgjorde han og tappede på flasken med den ene pegefinger.

af **Mallorie** Ons 12 Jun 2013 - 18:02

Carls ord fik med det samme Mallorie til at stoppe med sine lettere provokerende bevægelser og kiggede i stedet mod ham med et løftet og virkelig… forarget blik. Hun håbede virkelig ikke han mente det, da det virkelig ville være akavet. Hans bevægelser fulgte hun med øjnene, da hun nu ikke havde noget bedre at tage sig til. Ikke fordi det var særlig spændende.
Det at vente til de igen var alene, det var nok en meget god ide, så hun valgte at lade være med at protestere, men havde alligevel ikke specielt meget lyst til at flytte sig. Hun sad ganske godt på hans skød.

Et lettere, irriteret suk kom over hendes læber, da han fjernede sine hænder igen og kiggede på ham. Hans hvisken blev mødt med et nik, men sagde ikke mere end det, da han i stedet gjorde tegn til hun skulle rykke sig. Ikke fordi hun faktisk ville det, men alligevel fik hun skubbet sig selv ned af ham og i stedet rykket over i den anden ende af sofaen, hvor hun vendte sig en halv omgang, så hun kunne sidde med ryggen mod armlænet og sit skadede ben liggende ovenpå hans lår. Det kunne hun vel få lov til? Ellers måtte han sige noget.
Det andet ben bukkede hun let og lagde sin hage på det, imens hun kiggede over mod Carl, som var begyndt at tale. Hun anede ikke, hvorfor han var kommet og kiggede mod Thomas med et spørgende blik, som tegn på om hun skulle udenfor ørevidde eller om hun godt kunne blive siddende.

af **Thomas Keefer** Tors 13 Jun 2013 - 19:22

”.. Ja, angående det -” begyndte Thomas. Han afbrød sig selv, da han fangede Mallories spørgende blik. Hun havde fjernet sig, og sat sig væk, med ryggen mod armlænet. Kun benet var stadig i kontakt med ham. ”Det nok bedst, at du går,” svarede han hendes tavse spørgsmål, og skubbede hendes ben ned af sig. Frigjorde sig fra hende. Carls tilstedeværelse kunne ikke ignoreres mere, og Thomas’ mørke øjne havde hevet den vante seriøsitet frem. ”Soveværelset er på den anden side af døren der – Wc’et er til venstre. ” Han pegede mod de to lukkede døre imens. Selvom tonen havde været høflig og ordene ligeså, lå de ikke til diskussion. Det var en forklædt ordre. Hvis ikke hun forsvandt ud af rummet, ville han simpelthen ignorere hende, til hun gjorde. Hvis Mallorie var klog benyttede hun lejligheden til at smutte på toilettet.

Carl brummede. Den anden øl var bundet og han greb automatisk ud efter den tredje. Thomas så imod ham, og så snart de var ladt alene, fortsatte han sin afbrudte sætning. ”- opstod der problemer? Det blev ikke opdaget, gjorde det? – Carl for fanden, stop lige i et øjeblik med det der.. Var de efter dig?..” Stemmen var, som øjnene, blevet alvorlig.

Soveværelset ville være henlagt i et støvet mørke. Det eneste møbel – sengen, udgjorde det meste af rummet og var uredt. Et indbygget skab ville stå åbent og kun rumme halvdelen af det tøj, som Thomas ejede. Resten ville være at finde på gulvet.
Badeværelset ville ligne et hvert andet simpelt, hvidt badeværelse, med en tandbørste liggende på vaskens kant.

af **Mallorie** Tors 13 Jun 2013 - 19:41

Mallorie opfangede med det samme hans bemærkning og nikkede med det samme. ”Modtaget” sagde hun med et smil og flyttede benet fra ham, som han skubbede hende fra sig. Hun kunne dog ikke gøre det i så hurtig en tilstand. Hun tog sin taske, som indeholdt rendsemidlerne til hendes sår og fik hinket sig selv ud på toilettet. Hun satte sig på wc’et og gik med meget forsigtige bevægelser i gang med at rendse såret, som det var blevet vist oppe på skadestuen. Der kom nogle små lyde fra hende, men ikke noget, som ville kunne høres i rummet ved siden af. Hun hørte heller intet fra dem af, som det nok også ville være det smarteste og hun havde ærlig talt ikke lyst til at gøre ham sur. Det var der sådan set heller ikke nogen grund til.

Hun benyttede lejligheden til også at smutte på toilettet og friske sig en smule op. Hun duppede forsigtig noget vand på knivsårene ved hendes kraveben, så de med lidt held kunne blive mindre hævede end de var. Da hun sikrede sig, at hun havde ryddet op efter sig, gik hun med forsigtige skridt ind i soveværelset og satte sig på sengen. Hun fandt en t-shirt frem fra hans skab, da hun ikke håbede han ville have noget imod hun lånte den og trak sin kjole af. Hun lagde den ovenpå sin taske og trak i stedet den sorte t-shirt over hovedet, imens hun kiggede på sengen foran sig. At den ikke var redt sagde hun intet til. Det ragede hende sådan set en høstblomst.

Hun trak en bog op af tasken, da hun ligeså godt kunne lave et eller andet fornuftigt til han kom ind til hende igen, eller hun fik lov til at komme derud. Med sin iPod i ørerne, så hun var sikker på ikke at kunne høre noget, gav hun sig til at læse i sin historiebog. Ikke fordi det var specielt spændende, men noget skulle hun jo foretage sig.

af **Thomas Keefer** Fre 14 Jun 2013 - 0:38

” Du kan komme ind nu.” Thomas stod i døråbningen til soveværelset. Hånden lå endnu på dørhåndtaget. Skyggen blev kastet fremad over hendes siddende skikkelse, hen over bogens sider og hendes bøjede nakke. Han bemærkede at hendes kjole var skiftet ud med en sort t-shirt, han genkendte som sin egen. Thomas blev stående, afventende. Han havde ikke bemærket, at hun havde musik i ørene.
Carl var blevet sendt af sted relativt hurtigt efter, at han var blevet færdig med at fortælle. Thomas havde spurgt ind til enkelte ting, men havde ellers forholdt sig tavs. Fra hvert ord, der kom ud af Carls mund, var kulden kommet tættere på. Den havde sneget sig op af ryggen, og selvom Thomas stadig havde jakke på, var han begyndt at fryse. Mørket var fulgt efter; den klæbrige masse af angst, paranoia og vrede. Dens fangarme havde lagt sig om hans væsen og gjort ordene spydige og hårde.
Carl havde svaret igen, sagt at det virkelig ikke var så slemt, som det så ud til. At det hele nok skulle løse sig.
Men Thomas havde sendt ham væk med den tredje øl og en håndfuld forbandelser.

Stuen havde virket rungende tavs, da yderdøren var blevet smækket i. Thomas havde vandret frem og tilbage, i forsøg på at indhente de løbske tanker. Først på den femte tur fra døren til sofaen, var han kommet i tanke om Mallorie. Og nu stod han der, i døråbningen og betragtede hende, med en mine som han håbede var forholdsvis neutral.
”Mallorie? – Du kan godt komme ind nu,” gentog han i et behersket tonefald og blev stående. Det lange pandehår var gledet ned foran det ene øje.

af **Mallorie** Fre 14 Jun 2013 - 11:17

Mallorie havde ingen anelse om, hvor lang tid der var gået. Faktisk var hun faldet helt ind i sin historiebog. Utroligt nok. Det gjaldt bare om at have noget musik i ørerne og så kunne hun sådan set godt koncentrere sig. Hun hørte ham derfor ikke første gang og fortsatte blot med at læse.
Anden gang kunne hun dog godt høre noget summende i sin øregang og vendte hovedet mod døren. Hun havde ligget på maven og læst, så hun havde ikke set ham før nu. Hun rev med det samme høretelefonerne ud og satte sig op. ”Hvis du har kaldt flere gange må du undskylde. Jeg hører ikke meget med min ipod i ørene” sagde hun med et stille smil og kiggede på ham.
Hun fik skubbet sig ud over kanten på sengen og måtte tage nogle sekunder for at få balancen, ingen hun med forsigtige skridt gik over mod døråbningen. På vejen smed hun bogen fra sig ovenpå sin kjole og musikken røg samme vej. Hun stoppede først op, da hun kom helt hen til ham og kunne kigge op i hans øjne. Med en forsigtig hånd fjernede hun håret fra hans pande og sendte ham et lille smil. Hun ville ikke spørge ind til, hvad de havde snakket om. Det ragede ikke hende og det vidste hun godt, og var som sådan heller ikke interesseret i at vide det.

”Håber ikke du har noget imod jeg låner den her” sagde hun med et smil og kiggede ned af sig selv. T-shirten sad en smule løst på hende og den gik ikke længere end til midt på hendes baller, men alligevel sad den så tæt, at man stadig kunne se hendes former. Noget hun satte stor pris på. Hun blev stående foran ham, dog uden at røre ved ham, blot for at se, hvad han faktisk ville. Hun havde nu ikke noget imod, hvis de blev inde i soveværelset, men det kom vel an på, hvad han sagde til det.

af **Thomas Keefer** Fre 14 Jun 2013 - 15:58

Da det gik op for ham, at hun ikke havde hørt ham, gentog han sætningen endnu engang. Han fulgte hende med øjnene, da hun rejste sig fra sengen og lagde musikken og bogen fra sig. Da hun endte foran ham, så han på hende men øjnene var fraværende og en alvorlig rynke kunne anes mellem de to bryn. Han var havnet i det mørke vand igen; det trak ham nedad, slyngede ham rundt og gjorde ham syg og elendig. Magtesløsheden, som Carl havde efterladt i lejligheden, gjorde ham vred og fortvivlet.
Han bed sig i underlæben, som kunne den lette smerte redde ham fra den truende druknedød.
Han ænsede ikke, at hun fjernede håret eller smilet hun sendte med handlingen.
Først da hun henvendte sig til ham verbalt, blev han løsnet fra det formørkede tankespind.
” Hvad? .. Nej, slet ikke..” Automatisk faldt øjnene ned af hende, men ikke engang synet kunne berolige ham.
” Kom.” Han greb hendes hånd, og førte hende ind i stuen igen, uden at skænke hendes skadede ben en tanke.
”Sæt dig.” Han var kortfattet og formåede at opretholde den neutrale tone. Han slap hendes hånd, og gestikulerede mod sofaen. Selv blev han stående med blikket mod vinduet. Regnen var aftaget og huller af sort nattehimmel plettet af stjerner kunne anes over de fjerne boligblokke. Thomas fnyste lavmælt.

af **Mallorie** Fre 14 Jun 2013 - 19:53

Mallorie blev mere og mere urolig, da hun så hans ansigt. Det var ikke det udtryk han havde haft, før hun havde forladt stuen. Hvad var der mon sket? Tanken om at skulle føre deres lille leg videre ænsede hende ikke lige nu. Han så ud som om noget var gruelig galt og hun kunne ikke lide det. Slet ikke. Den alvorlige rynke på hans bryn gjorde det heller ikke bedre.
Han var helt opslugt af sine tanker, da han ellers ville have reageret på en eller anden måde, da hun fysisk rørte ved ham. Det gjorde det også tydeligt, da han snakkede til hende igen.
Hun fulgte blot med, med et løftet øjenbryn, da han trak hende med sig ind i stuen. Det skadede ben var ikke så slemt igen længere, så det gjorde hende ikke så meget, at han hev en smule i hende.
Hun satte sig igen i sofaen og trak benene op under sig, så hun sad med hagen på sine knæ. Med hovedet en smule på skrå så hun over mod ham.
”Thomas? … Hvad er der sket?” spurgte hun yderst forsigtigt og gjorde intet tegn til at flytte sig. Den korte t-shirt viste en del mere, end hun faktisk havde intentioner om, da man tydeligt kunne se hendes trusser i mellemrummet mellem hendes lår, men det faktum at han var virkelig fraværende fik hende til at glemme det.

af **Thomas Keefer** Søn 16 Jun 2013 - 18:47

De var ikke kommet forbi. Skrigene, som havde lydt fra vejen tidligere på aftenen, længe før Carl kom forbi, kunne umuligt have noget med det at gøre.. Ikke? Tvivlen samlede sig i klumper og blikket, der endnu var fæstnet mod ruden, blev flyttet ned mod gaden. Der var ingen. Og alligevel følte Thomas at tusind øjne så mod ham. Han kunne have svoret på, at der stod nogen i de endeløse skygger..
Han havde hovedpine. Mallorie havde sat sig, men han så ikke på hende; som frygtede han, at de ville komme anstigende, hvis han ikke holdt øje gennem vinduet. En uventet indskydelse fik ham til at springe mod døren, og låse denne. Handlingen hjalp, men han blev stående et øjeblik, endnu med hånden på dørhåndtaget og lyttede intenst efter lyden af sko og hæse hvisken.
Det eneste han hørte var Mallorie, og hendes pludselige tilstedeværelse fik ham til at se hen mod hende.
”Sket noget?.. Nej da – hvad skulle der være sket?” Som punktum forsøgte han at grine henkastet, men det lykkedes ikke. Latteren var hæs og tvungen. Usikker.
Han skævede til vinduet igen, og tvang sig til at slippe dørhåndtaget for at gå hen og sætte sig, men var ikke i stand til at lægge sine fantasifulde forestillinger væk.

af **Mallorie** Søn 16 Jun 2013 - 19:26

Mallorie havde ikke den fjerneste anelse om, hvad der foregik oppe i hovedet på ham, men det kunne umuligt være noget godt, når han sprang sådan rundt. Hun kunne mærke på ham, at der var et eller andet galt. Han var for det første meget fraværende og så ænsede han hende ikke engang et blik.
Den meget pludselige bevægelse over mod døren fik hende til at sætte det hele sammen. Nogenlunde i hvert fald. Hun ville gerne komme med en eller anden form for trussel, så han ville fortælle hende hvad fanden der var galt, men hun kunne ikke komme på nogen logiske. Den klassiske med ”sig det eller jeg skrider” ville nok ikke ligefrem virke i denne situation.
Da han endelig kiggede hen mod hende og svarede hende, rynkede hun panden og himlede med øjnene.
”Du hopper rundt som et forskræmt dådyr, der lige har set lyset fra en billygte og er på vej til at blive kørt ned” sagde hun i en lettere bekymrende tone, men rejste sig derefter op. Hun havde fået ondt i benet af at sidde ned og havde brug for at ligge i stedet for.
”Nå ja. Det virker ikke som om du vil dele det med mig. Jeg ligger mig ind på sengen” sagde hun med et skuldertræk og gjorde henkast til at vende sig om mod soveværelset.

af **Thomas Keefer** Man 17 Jun 2013 - 0:36

”Gør jeg?.. Er du sikker på, at det ikke er morfinen, der er steget dig til hovedet?” svarede han med samme falske tone, der skulle signalere overskud. Dørhåndtaget blev omgående sluppet og han trådte et skridt bort fra døren, i et sidste tappert forsøg på at vise, at der absolut intet var i vejen. Mallorie rejste sig, og han så atter forbi hende, for lige at tjekke vinduet, hvis glas fortsat holdt mørket på den anden side på afstand.
” Det kan du da ikke!,” udbrød han idet hun bekendtgjorde, at hun ville gå ind og lægge sig. Han så forvildet på hende i et øjeblik, ude af stand til at opretholde sit elendige skuespil. Samtidig nægtede han at indse, at hun for længst havde set, at noget var helt galt. Hovedpinen var intensiveret og slog mod indersiden af hans kranium. Kulden fik knæene til at ryste.
Thomas lod en kold hånd glide gennem det sorte hår, idet han pludselig kom i tanke om noget han for få minutter siden havde sagt. Med den samme forsikrende sætning gentagende i sit indre, forlod han sin plads ved døren og gik mod, hvad der lignede en tilfældig flyttekasse, der stod i det ene hjørne. Mallorie var igen drevet ud af hans hoved, og han ville næppe opdage det, hvis hun gjorde alvor af sine ord, og forsvandt ind i soveværelset. Han satte sig på hug, og gravede sig vej gennem kassens indhold.

af **Mallorie** Man 17 Jun 2013 - 13:34

Mallorie kiggede på ham med et suk. Det virkede ikke som om han havde specielt meget lyst til at snakke om det, som han blev ved med at benægte det åbenlyse. Hun lod det dog alligevel ligge med et ryst på hovedet og kiggede over mod ham igen, da han gik over og rodede i den ene af kasserne. Igen var han helt væk. Hun ville nok kunne gå ind i soveværelset uden han så meget som opdagede det.
Med et suk lod hun sig dumpe ned i sofaen igen og lagde benet op på bordet så det var vandret og stabilt.
”Fint fint.. Jeg bliver her” sagde hun så med en lidt mindre entusiastisk stemme end for nogle minutter siden. Der var tydeligt noget galt, men åbenbart ikke noget han ville dele med hende og så kunne hun jo ikke rigtig tvinge ham til det.

Hun sad i stedet i stilhed og kiggede over mod ham, uden rigtig at vide, hvad hun skulle foretage sig. Hun kunne prøve at finde på en undskyldning til sine forældre, da hun skulle hjem på et eller andet tidspunkt uhyggeligt snart, men det kunne hun ikke rigtig. Hvis hun skulle være helt ærlig så bankede lysten stadig i hende, selvom det efterhånden var noget tid siden de havde været i gang med det. Dog var sandsynligheden for han ville fortsætte det nok lig nul, så hun smed det ud og gav sig i stedet til at kigge åndsfraværende ud af vinduet, som han nogle sekunder før også havde gjort.

af **Thomas Keefer** Man 17 Jun 2013 - 16:48

Han fandt den gennemsigtige pose under en aflagt bluse. Blusen havde engang været hvid med et kendt bandlogo printet på forsiden, men stoffet var efterhånden mere gråt end hvidt, og logoet var falmet hen og delvist forsvundet. Thomas kunne ikke tyde billedet mere.
Han stak hånden i posen, og mærkede den kendte tryghed, da fingrende lukkede sig om posens indhold.
Et smil blev synliggjort, da usigten til velvære og ro kunne fornemmes i horisonten. Det var tvivlens skyld, at han måtte gøre det, for i virkeligheden vidste han jo godt, at De ikke ville komme, som Carl havde gjort det. Thomas kunne bare ikke overbevise tvivlen, som nagende klyngede sig til ham og fødte forhadte tanker.
I sin jagt, havde han ikke hørt Mallories kommentar, og da han vendte sig med indholdet i sin hånd, opdagede han, at hun havde sat sig tilbage i sofaen. Hendes dårlige ben havde gjort de to tomme øl, og vandglasset selskab.
Thomas sendte døren et forsikrende blik, skævede til vinduet og trak sig så hen mod sofaen med kulden på slæb.
Da han igen sad placeret i sofaen trak han en lighter op af sin bukselomme. Hænderne rystede let og han bildte sig ind, at det udelukkende skyldtes iveren efter at mærke kulden fordampe og indse hvor en ligegyldig rolle den pludselige angst spillede.
Jointen havde han lagt på bordet foran dem, da han skulle få fat i lighteren.

af **Mallorie** Man 17 Jun 2013 - 17:56

Mallorie lod hovedet falde bagover og ned på sofaryggen, da han fortsatte med at rode i kassen. Hun anede ikke, hvad pokker han ledte efter og var egentlig også delvist ligeglad. Hun lukkede kort øjnene. Morfinen havde virkelig slået sig hårdt ned i hende. Det mærkedes som om det skiftede hvert sekund. Fra hovedpine til noget der kunne minde om fuldskab. Det var lige til at blive skør over.
Lige nu mærkedes det som om det var fuldskab. Hun kiggede over mod ham, da han satte sig i sofaen igen og skævede kort til posen. Så det var problemet. Hun kom hurtigt til den konklusion, at det måtte være abstinenser. Hvis ikke det var det, så anede hun ikke hvad det ellers kunne være. Hun kunne se hans rystende hænder. Det måtte være det og hun kom blot med et suk, da han lagde Jointen på bordet.
”Ingen sex then…” mumlede hun lettere uforståeligt. Man ville ikke kunne høre andet end en lav mumlen, som ikke gav nogen sammenhæng. Hun skævede til ham igen. Han kunne gøre hvad han ville. Hun skulle ikke nyde noget. Sidste gang hun havde røget en joint havde hun haft det uendeligt dårligt dagen efter, selvom tiden imens hun var høj havde været ganske morsom sammen med Tim.
Hun overvejede faktisk kort at gå ind i sengen, da det ikke virkede som om hun ville få mere sjov ud af ham lige nu.

af **Thomas Keefer** Ons 19 Jun 2013 - 14:49

Selvom det kun var standard gik det lige til hovedet, da Thomas tog det første sug. Tvivlen blev til tunge sten som faldt gennem intetheden og blev smadret mod bunden. Angsten fulgte efter og med ét virkede de summende problemer irrelevante og tåbelige. Thomas fniste af sin egen naragtighed. ”Intet er så godt som en søndagsbønne.” Den tykke røg gled ud ad den halvåbne mund og mundvigene gled op, da de vante ord blev sagt. Det var altid en søndagsbønne, ligegyldigt datoen og selvom Carl ikke var til stede til at svare som han plejede, fandt Thomas et sygt behov for at sige ordene alligevel. Det var blevet en vane, han ikke havde i sinde at slippe.
Han lænede hovedet tilbage, så øjnene blev rette op mod loftet med en sær drømmende glød begravet i dem. I et minut eller to foretog han sig ikke andet end at mærke virkningen i legemet.
Tankerne om den fejlslagne opgave, som Carl havde berettet havde fået plads i et støvet hjørne, og Thomas kunne ikke andet end at grine af dens ynkelige figur.
Ved siden af sad en tavs Mallorie, og da minutterne var trillet af sted henvendte Thomas sig til hende, ved at række jointen frem mod hende.
”Her.. Tag et sug” Stemmen var hæs grundet den tørre mund, og øjnene var stadig fæstnet til loftet. Et lille sløvt smil spillede på læberne.

af **Mallorie** Ons 19 Jun 2013 - 17:26

Minutterne gik og Mallorie sad næsten klistret til vinduet, hvor regnen stadig strømmede ned af. Det var næsten helt beroligende at se på og derfor hørte hun heller ikke hans første kommentar. Han måtte selv om, hvad han foretog sig. Dog forstod hun ikke helt, hvorfor folk ville gøre en vane ud af at ryge sådan noget. Den ene gang havde da været fin nok og hun skulle da heller ikke kunne sige, at hun ikke ville komme til det igen til en fest eller sådan noget, hvor hun alligevel var pallestiv, men lige nu? Nej ellers tak.
Hun vendte hovedet mod ham igen, da han rakte jointen frem mod hende. Hun gjorde ikke andet end at ryste på hovedet. Der var ingen tegn på, at hun ville bevæge sig.
”Ellers tak du…” sagde hun blot stille og vendte dernæst hovedet mod vinduet igen. Noget var hun dog en smule nysgerrig over. Hvad gjorde det ved ham? Hun vidste at nogle af hendes venner blev enten møg liderlige eller helt igennem underlige, når de indtog sådan noget. Hun kunne huske fra egen erfaring, at hun var blevet mega hyperaktiv og havde næsten besteget en af de gamle rutsjebaner i den forladte forlystelsespark. Det havde nu været en meget sjov aften. Noget af tiden.

af **Thomas Keefer** Lør 22 Jun 2013 - 16:19

Stjernerne gled gennem det lukkede vindue og gav sig til at vinke til ham oppe fra loftet. De smilede og lo. Det klædte loftet med alle de stjerner, indså Thomas med sit sløve smil, og han talte dem igen og igen, for de blinkede drillende, og forsvandt derfor kort for de opvendte øjne. 56… 61.. 40.. Aldrig var tallet det samme, og han fortalte dem, gennem sit påvirkede sind, at de var barnlige og dumme. Stjernerne lo, og Thomas rystede smilende på hovedet af dem, uden at fjerne blikket.
Kroppen rykkede sig ikke. Den behagelige følelse af absolut velvære fik de enkelte muskelfibre til at sove og stod som diametrale modsætninger til den øgede puls i brystet.
Mallories ord blev trukket ud og fik Thomas til at afsløre en række tænder. ”Heller ikke bare et lille sug?.. ” Han trak dovent jointen gennem luften, i et latterligt forsøg på at friste hende. Øjnene holdt forsat øje med de klukkende stjerner i loftet.
De rykkede sig pludselig, bemærkede han til sin egen forbløffelse. Rykkede sig mod hinanden, for derefter at blinke, forsvinde og komme tilbage i nye positurer. Stjernerne blev til billeder.
”Se.. Det som om de siger noget,” Snøvlede Thomas henvendt til Mallorie ved sin side. Han havde løftet sin hånd mod loftet. Roligheden havde bidt sig fast, spredt sin gift i kroppen på ham og han nød det.

af Sponsoreret inhold