Lets have some fun - Nanna

En stille kedelig aften, intet andet at sige omkring denne nat, som hvis mørke skørter havde lagt sig hen over Di Morga. Mennesker var på vej i seng, eller var allerede under dynen denne mandag nat. Et par næsten gennemtrængende sorte øjne, lagde sig på entreen til nat kluppen Northman, et kort suk brød stilheden fra kvindens strube. Hvorfor hun overhoved var kommet her var hun særdeles uvis omkring, Alexander var forsvundet igen, i en af hans tænke faser og hun var overladt til sig selv. Ikke at det ikke var behageligt, hun kunne ikke se hvorfor hun skulle være med til denne plan han havde om at overtage byen. Hun lukkede øjnene, og lænede sig op af lygtepælen, hvis lyst kastede sig over hende. De sidste par måneder havde været gode imod hende, udseensmæssigt. Kindbenene var blevet mere fremhævet, håret fyldigt, glansfyldt mens det lagde sig i slanger rundt omkring hendes ansigt og hen over de fyldige bryster. Men hendes skønhed var bare et redskab hun kunne bruge til at skaffe sig den føde som hendes krop nu og da krævede af hende, selvom hun stadig hadet tanken og at suge blod fra et andet menneske, som til sidst førte til at hun dræbte personen, da hun ikke kunne styre sin blodlyst.

Kvinden havde stået der et stykke tid, blæsten ræv i det chokolade brune hår. Måske, måske hun skulle tage forbi, Domi.. Hun tillod ikke sig selv at tænke tanken færdig. Nej, han skulle ikke have lov til at have dette greb i hende længere, og han havde sikkert travlt med, ja med at være sig selv. Hun kiggede ned, og håret skjulte det smil der kort bredte sig hen over de fyldige læber, og en hjørnetand kiggede ud i venstre side, lige meget hvad hun gjorde så kunne hun ikke lade være med at tænke på ham, så hvorfor så overhoved prøve? Bare fordi hendes tanker nogle gange bevægede sig over på ham, behøvede det jo ikke at betyde noget, og da slet ikke betyde at hun havde behov for at se ham..

Hun sukkede irriteret over sig selv, hun havde seriøst behov for en hobby, et eller andet der kunne tage hendes tanker over på noget andet, og det var jo derfor hun var her! Hendes øjne fjernede sig fra fortorvet, en vind kom farende og rev i hendes hår, mens at øjnene atter fæstnede sig imod entreen, der måtte da komme et eller andet individ forbi som var værd hendes interesse, det var jo ikke for sjov hun var her. En lav brummen opstod i hendes strube, og med lette trin bevægede hun sig hen imod dørmanden, som stod og diskuterede med to mænd om at de ikke kunne få lov til at komme ind til den tydelige fest der var godt igang inde i mørket, egentlig sjovt at der var så mange mennesker der var i byen på en mandag. Men så igen, folk havde ikke så meget andet at tage sig til i denne by, det mindede mere eller mindre om noget der var ved at falde fra hinanden. Folk der konstant prøvede at tage magten over den stakkels indbygger, det nyeste var at der var en marfia gruppe som var ved at gribe deres jernhånd rundt omkring menneskerne som levede her. Det var da lige før at det måske var noget som kunne prikke til hendes nysgerrighed, også dog igen.

,,I kan ikke komme ind!'' dørmanden pustede sin brystkasse op, for at virke mere truende, dog virkede de to mænd ikke videre imponeret.
,,Vi har alt ret til at komme ind, lige som alle andre!''
,,JA! - hvordan kan det være at vi ikke må komme ind...''

Tanja stillede sig mellem mændende, og førte hænderne hen på hendes hofter, og smilede venligt til dørmanden, som kiggede lettere mistroisk på ham.
,,Nu har jeg stået og ventede i længere tid end jeg burde, er det muligt at jeg kunne komme ind?'' sagde hun med en hæs og dæmpet stemme, det var tydeligt at manden næsten ikke kunne få sig selv til at fjerne øjnene fra hendes mund, som var han bange for at han ville miste de ord som var på vej ud af den.
,,Se-selvfølgelig'' mumlede manden, hun vente sig om og blinkede til de herre, hvis kæber nærmest faldt ned på fortorvet.
,,De herre'' sagde hun triumferende, og gik ind igennem døren, hvor hun blev mødt af musik, lugten af sved, og øl der var ved at blive hældt op i et par glas. Men ikke mindst, summen af menneske stemmer, ramte hendes følsomme øre. Hun sukkede kort, og forstod stadig ikke hvad hun lavede her.

Det mørke rum blev konstant blev oplyst i forskellige farver med forskellige lysstyrker, som faldt på alle menneskerne og de andre væsner som befandt sig i mængden på dansegulvet. Menneskemængden syntes næsten levende, som én stor bevægelse i det dansende lys. Musikken var høj og bassen ramte én i mellemgulvet. Det var uden tvivl en fed og vild fest på natklubben. Mange fortabte sjæle ville uden tvivl blive fortæret i nat. Bare en skam at Nanna ikke anede at hun med stor sandsynlighed ville blive én af disse fortabte sjæle. Men det var hun vel allerede - fordærvet i hvert fald. Den slanke skikkelse vente sig om fra baren - iklædt sine sædvanlige meeeeeeeget lavtaljede armybukser og en sort trøje med print med en stor åbning, så trøjen kun dækkede hendes ene skulder. Hun vadede målrettet igennem folkemængden med sine Dr. Martinsstøvler og styrede mod dansegulvet. Hun kunne rent faktisk ikke rigtig huske hvordan hun var endt her, men det var vel i grunden også fuldstændig ligemeget? Hun havde på det seneste været så træt af hendes tilværelse at det var til at brække sig over. Hun havde sikkert startet på en bar, med at drikke hendes bevidsthed væk og sådan arbejdet sig ned igennem byen fra bar til bar og var endt på denne sjuskede natklub, som nok indeholdt flere forbrydere og væsner end der var normale mennesker. Men hun var - som altid - fucking ligeglad. Dette understregede hun ved at skubbe en tilfældig fyr som prøvede at tilnærme sig hende, til siden, så hårdt at fulderikken væltede ind i en række andre folk. Ja det var ligefør det medførte en hel dominoreaktion. Hun havde placeret sig godt inde i mængden på dansegulvet og svajede let fra side til side mens hun ventede på sangens klimaks. Hendes sorte bølgede hår svajede forand hendes lyse ansigt og skjulte de særprægede øjne hun besad. Hun havde gule øjne. Helt lysegule med en svag orange cirkel omkring pupillen, som altid var underlige store. Katteagtige, havde hun fået fortalt - og derefter spyttet fyren i hovedet. Nar. Hun foragtede nærmest alt og alle. Man skulle være dygtig, eller meget ivrig for at komme tæt på hende. Eller faktisk bare være i stand til at føre en samtale med hende, hvis det ikke alt sammen skulle blive til skrid, fuck af, narhoved, røvslikker, fucking idiot, forsvind eller jeg... osv...
Hun bøjede hovedet let bagover og lukkede sine øjne i. Hun fugtede de blegorange læber og ventede. Med et ryk i hendes slanke og egentlig utrolig pæne menneskekrop, begyndte hun at bevæge sig til tonerne som fór ud fra højtalerne og videre igennem hende. Hun havde drukket hele aftenen, og lod tonerne glide igennem hende som var hun i en ecstase -helt for sig selv - som var der ikke et eneste andet menneske omkring hende. Der stod hun et godt stykke tid og lod sin krop føre efter technoens rytmer, til der var gået omkring 10 sange. Hun åbnede øjnene og lod de runde gule øjne, som var indrammet at de lange sorte øjenvipper køre henover mængden. Hun fugtede hendes nu tørre læber og søgte henimod baren, hvor hun placerede sig og fik bestilt sig en ny øl. Hun satte grådigt flaskens munding til hendes læber og slukkede hurtigt sin tørst, hvorefter hun besluttede sig for at bestille endnu en. Det skulle nok blive en lang nat.

Hun sukkede kort, og lagde to fingre imod panden, hun fortrød allerede hun havde sat sine ben ind på nat kluppen, der var altid mennesker som man gerne ville undgå når man befandt sig steder som disse. Men hun havde trang, nej nærmere hun havde brug for, tvunget sig selv til at komme ud af hovedkvarteret. Alexanders sekretær var ved at drive hende til vanvid, og hvis det ikke var fordi at hun vidste at han ville komme tilbage, havde kvindes hoved forlængst spiket på højhusets antænde, mens kroppen var blevet smidt ud fra øverst etage, oh bare det billede fik hende til at smile, et smil som ville få de fleste til at krybe af ubehag. Men grundet de mange alkohol promiller som der strømmede igennem de mange mennesker som dansede rundt, var der ingen som lagde mærke til hendes smil, eller generelt bare hende.

Hun gjorde tegn til bartenderne om at hun ønskede et glas vodka, ikke at det gjorde nogen forskel, hun kunne ikke længere blive fuld, i hvert fald ikke lige som de andre som så tydeligt godt kunne have brugt lidt mindre at drikke. Hun sukkede, tog imod glasset, og førte en seddel imod manden som havde serveret hende, uden overhoved at værdige ham et blik. Nej, hendes øjne var på noget helt andet, kvinden der stod i blandt mængden af folk der lod deres kroppen svinge til musikken, hun virkede ikke som om hun virkelig hørte til her, lige som hende selv, havde skæbnen valgt at trække hende herhen, uden hun egentlig havde planlagt det.
Interessant, hvorfor denne kvinde havde vagt hendes interesse var hun ikke helt sikker på, men hun var helt klart en hun kunne bruge lidt mere tid på at observere, måske var hun den person hun ledte efter?

Mere nåede hun ikke at tænke før at hun mærkede en hånd på hendes skulder, der pressede læder jakken imod hendes bare hud, iført en læder jakke, som godt kunne gå for en motorcykel jakke, et par stramme sorte bukser, som ligesom alt andet så redt slidt ud, med store huller over det hele, som afslørede hendes igennemtrængene hvide hud.
,,Oh what have we here boys!'' grinede mand, da Tanja vente sig rundt, hun sukkede irriteret, Calian, og lige som hun havde trodet at hun havde sluppet af med den mand, så dukkede han op igen. How lucky.

,,Du skylder mig penge Tanja.'' brummede den høje mand, mens at mændende bag ham, skulle vise hende at de bestemt ikke var til at spøge med, hun sukkede irriteret, hun havde virkelig ikke tid til dette! Der var et meget mere spændende offer.. hun vente blikket tilbage imod danse gulvet, great nu var hun jo selvfølgelig væk.

Irriteret over situationen vente hun nogle smalle øjne imod Calian.
,,Well.. siden at den information var ingen ting værd, så geuss what, thats what I'm going to pay you.''
Manden kiggede arrigt på hende, og tog en flaske, en af de andre mænd havde sneget sig bag hende, og greb af om hende, hun blev hævet et par få meter op i luften hvor efter manden fik en et klask i hoved, da hun smækkede bag hoved lige ind i næsen, og manden slap hende i smerte over at hans næse var brækket, hvor efter, så uheldig som han var, fik smadret en flaske lige i hoved. Dén flaske som havde været ment for hende, men da hun havde noget at dukke sig, inden at Calian havde fyret den igennem luften, ramte det jo desværre manden som havde holdt hende.

Før Calian havde set sig om, var en kniv presset imod hans hals, og hendes hæse stemme hviskede imod hans øre ind gang.
,,Tell me Calian, is this worth dieing for?'' hvor efter hun slap ham, det tog dem kun få sekunder at få samlet sig selv op fra gulvet, og løb mod entreen.

Nu da det var ude af verden, kunne hun vende tilbage til at finde ud af hvem denne kvinde var, som udenvidere havde vækket hendes interesse. Hun hældte glasset med flydende væske ned i halsen, og fik så øje på hende igen. Lidt længere henne ad baren bestilte hun nu sin anden øl, tørstig kvinde, eller bare en dårlig nat?

,,har du tænkt dig at drikke til du ikke kan gå mere? - for du er da i hvert fald godt på vej.'' hun lænede sig hen over bardisken, og sendte et tegn til bartenderne at hun ville have endnu et glas, hvor efter de sorte øjne vente sig imod kvinden hun havde set danse ude på danse gulvet.
Ikke værst.

Nanna havde godt hørt et påstyr et stykke længere væk fra hende, men havde valgt at ignorere det. Hvis folk ville genere og blive slået til plukfisk måtte de selv om det. Hun ville ikke inkluderes i noget som ikke kom hende ved. Men hvis der til gengæld var nogle frivillige som valgte at stille sig op i kø til et slagsmål, takkede hun aldrig nej. Hun var nok et menneske, en kvinde, men nøj hvor kom de til at fortryde det. Hun førte forsigtigt hendes slanke fingere op til kinden hvor en rift stadig prydede hendes kindben. Hun rynkede let de fine øjenbryn når hun forsigtigt kørte fingeren over riften. Sved stadig. Hun sukkede og rullede med øjnene. Nok fik hun altid et par slag tilbage, men når først vreden var tændt i hende, var det som en uslukkelig ild som brændte i hende. Hun kunne ikke styre hendes temperament. Havde faktisk altid haft svært ved det, men det var blevet værre efter hun flyttede til Di Morga. Det var vel i sidste ende også hendes temperament og stædighed som havde sørget for at hun var endt her. Well.. Her ville de i det mindste aldrig finde hende. Hun skulle sgu nok selv bestemme hvordan hun ville leve hendes liv, om det så betød at hun boede i et faldefærdigt hus, arbejdede røven ud af bukserne og tit endte med at drikke sig selv i hegnet om aftenen.... Det var sørgeligt, men hun havde i det mindste noget som mindede om en fri vilje. Hun var herre over hendes eget liv. Sådan da... Når hun i hvert fald ikke blev forfulgt at psykopater og andre.... væsner.... "Belastende" mumlede hun for sig selv og lukkede hendes hånd om ølflasken. Hun Vendte bunden i vejret på den og begyndte at drikke.
Hun ænsede godt en skikkelse nærme sig hende ud af øjenkrogen, men mere opmærksomhed skænkede hun ikke kvinden ved siden af sig, før hun begyndte at tale til hende. Silkeblød stemme... Nanna drak ufortørnet videre og lod i et kort øjeblik sine gule øjne falde på den smukke kvindeskikkelse. Det tog ikke langt tid for Nanna at regne ud at kvinden ikke var gjort af almindeligt kød og blod som hende selv.
Nanna tømte halvdelen af ølflasken og satte den hårdt ned på barens overflade. Hun hævede let det ene mørke øjenbryn og så skarpt på det smukke væsen, hun ikke helt havde fundet ud af hvad var endnu. "Og hvad så? Hvad rager det dig, frk. Himmelblå?" Hun pegede let på hende med ølflasken "Det er jo ikke ligefrem fordi du skal følge mig hjem." Hun skænkede hende et frastødende blik og gav hende elevatorblikket. Rynkede let øjenbrynene "Du ligner ikke ligefrem en fra disse kanter" Sagde hun og satte den ene hånd i siden. Hun kunne mærke at alle hendes frustrationer hurtigt fandt vej ud af hende, og i stedet angreb den fremmede kvinde. Det var egentlig ikke hendes intention at være så led og uhøflig, men det kom ligesom af sig selv. Hun skiftede ligesom mellem at have dårlig samvittighed over hendes opførsel, og til at være fucking ligeglad med alt.
"Glem det.." Mumlede hun og vente ryggen til menneskemængden og fronten mod baren og stirrede kort på ølflasken, for derefter at tømme resten.
Det var ligesom hun havde tømt resten af sin øl af én eller anden fulderik væltede halvt ind i hende og tømte sit glas alkohol udover hendes ryg. Hun stivnede. "Det bare løgn.." Mumlede hun og drejede sig langsomt om og så op på den høje og meget berusede mand. "Ejsa hovsa the må de søøørme undskjylde Frøken" Fik han fremsagt og balancerede mellem at vælte forover, eller bagover.
Nanna lo kort og så op på ham med et smil. Et smil så sjældent og rent, så sødt og varmt at alle som kendte hende ville vide at det var det rene skuespil. Men dem som ikke gjorde ville se det smukke pigebarn hun i virkeligheden var. Smilet blev en smule mindre hvorefter hun koldt og kynisk sagde "Du er en død mand." Og fyrede en knytnæve direkte i smasken på ham, så han væltede bagover og faldt om på gulvet. "DIN FUCKING NAR!!" råbte hun og kastede sig over den 3 gange større mand og begyndte at slå på ham. Lige hvad hun trængte til.

,,frk. himmelblå'' mumlede hun, mens det ene øjenbryn hævede sig, ja dén havde hun så ikke hørt før, hun var før blevet kaldt mange ting, især af kvinder der ikke kunne holde styr på deres mænd, men ikke destro mindre fik det et smil til at bryde frem på de fyldige læber. Hun skyllede kvindens ord med endnu et glas vodka, og hurtigt fik hun kontakt til bartenderne atter igen, for en opfyldning af hendes drink. Hun måtte indrømme at hun var en smugle misundelige på kvinden ved siden af hende, hun kunne godt bruge en aften, eller to.. måske fem? Hvor hun bare drak sig i hegnet.
,,Nej det kan jeg vidst ikke påstå at jeg er, hvad gav mig væk? Oh, det var min accent ikke også?'' grinede hun kort, og lod de slanke fingre glide igennem det brune hår, og tog så læderjakken af, der afslørede muskulaturen der pressede imod hendes hud, da hun kun var iført en sort tang top, afslørede det halvdelen af et store brandmærke på hendes skulder, som, hvis man kiggede nærmere efter ville man se at det var et håndaftryk. Måske var disse to kvinder ikke så forskellige endda, og måske kunne de slet ikke være mere forskellige end nogen andre, dette ville tiden vise, og Tanja havde ikke andet end tid til at finde ud af det.

Hun hævede atter brynet, da hun så hvordan kvinden så hende an, næsten som om hun overvejede om overhoved var hver at bruge sin tid på, et bredt smil formede sig hen over Tanjas ansigt som afslørede de to spidse hjørne tænder, en kvinde der ikke brugte sin tid på hvem som helst, og hvis nogen overhoved, åh, hun havde virkelig fundet det perfekte bytte for at gøre hendes tilværelse en smugle mere spændende.
Mere nåede hun ikke at reagere, før at en klodset mand kom til at hælde sin drink ud over kvinden, hvis navn hun endnu ikke havde fået at vide, men alting til sin tid.

Hun kunne ikke lade være med andet end at grine over manden, som ikke vidste hvilket ben han skulle stå på, og om han overhoved kunne stå når det kom til stykket. Men det næste der skete havde hun ikke regnet med, men det gjorde bare aften mere festlig end den allerede havde været, hun lænede sig tilbage, med ryggen til baren, lagde hun albuerne op og skød brystet frem, mens hun betragtede hvor forsvarsløs manden var, som han lå der og fik tvunget det ene slag efter det andet i hoved, hvis kvinden blev ved meget længere, ville der snart ikke være et ansigt tilbage at genkende længere.
Sådan fortsatte det noget tid, før hun ud af sin øjenkrog kunne se at flere mænd var på vej der hen, den ene mand skulle lige til at gribe fat i hendes nye 'fornøjelse', da Tanja havde svinget sig hen over baren, grebet fat i en flaske, og inden nogen kunne se sig om, havde hun klasket flasken i nakken på manden, men det var tydeligt at der nu var flere på vej, folk begyndte at slås uden grund, kun fordi de kunne, og de sikkert havde lige så stor lyst til det som kvinden der var føjlet i flæset på den stakkels mand, næsten uden grund. Problemet var nu bare, at vagterne også var begyndt at mængde sig i slås kampen, og for at ingen af dem skulle ende i fedte fadet, fik hun fæstnet sit greb rundt omkring kvinden og hævet hende op, med sådan en kræft at hun ikke kunne rive sig ud af det. Få sekunder efter havde hun presset hende op af en af de mange vægge, og lagde sin ene hånd flade ved siden af hendes hoved, så hun ikke havde mulighed for at flygte sådan lige.

Hendes mund lagde sig ved øret, og hviskede med et grin i stemmen.
,,Nu forholder du dig helt roligt, jeg går ikke ud fra du har lyst til at skulle betale penge for at komme ud af politiets greb, når de først dukker op, og ødelægge din aften vel?''
Hendes øjne fæstnede sig på kvindens.
,,Nice eyes'' hviskede hun igen, og et bredt sensuelt smil bredte sig hen over Tanjas ansigt, og øjnene lyste drilsk op. Da vagterne var ved at få styr på menneskerne, kunne hun ud af øjenkrogen se at mandens venner begyndte at råbe op om at det ikke havde været dem som havde startet det, men en yngre kvinde, og da de var på vej hen imod den, kunne Tanja ikke dy sig, hun vidste at hun sikkert ville få samme omgang som en hvis herre, men det måtte tiden jo vise.

Hendes læber pressede sig imod kvindens, og kvinden fik ikke den store mulighed for at undvige, eller presse hende væk, da hånden som før havde ligget ved siden af hendes ansigt, nu blev ført om bag hendes nakke, og trak hende tættere på.
,,Nice...'' var det eneste vagten havde at sige, og gik nu videre til de næste kvinder. Katastrofe undviget, hun slap kvindens læber, og blinkede til hende.

,,Måske du sikke tænke lidt over hvor du starter dine slåskampe henne næste gang, smukke.'' og med disse ord, forsvandt hun i mængden af mennesker, for at finde sin plads ved baren et andet sted. Dog ikke i den tro at hun havde sluppet kvinden endnu, det var en lang aften, og hun skulle nok få sin vilje før eller siden.

Den ene knytnæve fulgte den anden, mens hun bankede løs på manden som havde provokeret hendes vrede. Meget dumt af ham, da de frustrationer hun havde holdt inde de seneste dage, nu flød ud af hende som et brusende og voldsomt vandfald. Ikke til at stoppe. Hun fik hurtigt blod på sine knoer - om det var hendes hud som var flækket eller hans, kunne hun hverken se eller mærke. Det var som om hele rummet blev tomt. Hun hørte intet. Hun registrerede ikke engang dem som nærmede sig hende for at uddele hende et par slag, men det blev tydeligvis heller ikke til noget, eftersom hunkønsvæsnet tilsyneladende forsvarede hende. Nanna registrerede først sine omgivelser efter at have fået glasskår ud over sig og kort efter blev hevet op fra sit offer. Hun vred sig og huggede ud efter ham "Slip mig! Slip mig! Hva fuck laver du?!" Hun vred sig og sprællede som et lille barn som blev båret hjem af deres forældre fra legepladsen. Hun fæstnede blikket på den forslåede mand "JEG ER IKKE FÆRDIG MED DIG PIKFJÆS!" Råbte hun i larmen og forsvandt ind i mængden af mennesker.
Det var først da grebet omkring hende blev sluppet at Nanna lagde mærke til at det var kvinden hun for lidt siden havde stået og fornærmet, som havde slæbt hende hele vejen. Hun spærrede forundret øjnene op. Der var åbenbart mere i hende end hvad øjet umiddelbart lige afslørede. Hun virrede let på hoved. " Hva fuck tror du at du laver? Jeg var jo ikke fær..."Hun blev stoppet da kvinden satte sin hånd ved siden af hendes hoved og pressede hende op imod væggen og dækkede flugtvejene for hende, mens hun hviskede i hendes øre. Nanna stivnede og stod blot og lyttede til kvindens ord. Igen, den silkebløde stemme som smøg sig om hende. Hun måtte være ét eller andet rovdyr, for Nanna kunne tydeligt mærke hvordan kuldegysningerne smøg sig op og ned ad hendes ryg og fik hende til at bøje hovedet en anelse bagover. Hun rystede følelsen af sig og sendte i stedet kvinden et skulende blik. Hun kunne bare vente sig.. Sådan at komme og spolere hendes aften?. Hvor kvinden i virkeligheden havde fået hende ud af fedtefadet... Men sådan så Nanna vidst ikke helt på det.
Nanna prøvede at ignorere kvindens kompliment og skulle lige til at kæfte op igen og give hende et par flabede kommentarer, men nåede intet da kvindens bløde læber blev presset imod hendes. Hun spærrede chokeret øjnene op og skulle til at skubbe kvinden fra sig, da hun placerede hendes hånd omme i Nannas nakke, og på den måde pressede deres læber sammen og gjorde alt andet umuligt, end at fortsætte deres kys. Nannas øjne var per automatik gledet i, og hendes fine øjenbryn rynkede sig let. Hvad fuck skete der? Hvad havde hun gang i ?! Hendes hoved var ét stort virrevar da kvinden endelig slap hende. Nanna var blevet en smule blød i knæende og stod og så uforstående på kvinden, men kunne ikke få et eneste ord frem. Hun var blevet mundlam. "Hvis d'du tror at jeg er..." Det var i det at hun vente hovedet og så ud mod dansegulvet og så de to vagter forsvinde. På dén måde... endnu en undvigelsesmanøvre. Måske ikke lige den Nanna foretrak mest, men det havde da virket. Hendes blik blev vendt tilbage til kvinden da hun igen talte til hende, for derefter at forsvinde i mængden inden Nanna kunne gøre de større indvendinger.
Nanna stod lidt og vejede situationen. Var hun lige blevet udsat for sexuel chikane af et lesbisk hunkønsvæsen af én eller anden race?! Hun lænede sig til væggen. Det var bare løgn. Hvad fanden var det med hende? Der var bare ingen væsner som kunne holde fingrene fra hende efterhånden! Alle mennesker flygtede fra hende, mens hun åbenbart var som en magnet for farlige overnaturlige og psykotiske væsner. Fedt... Det gjorde hun viiiirkelig godt. Hun førte hånden op til panden og videre gennem hendes nattesorte bølgede hår. Og hvad så nu?... Mændene var vel blevet eskorteret udenfor, så der var vel ingen problemer, og kvindevæsnet var vel forsvundet i mængden. Skulle vel ud og fordærve et par menneskesind. Hun drog et suk og rettede sig op. Gennemgik scenen igen og mærkede hvordan en mørk sky af irritation voksede over hendes hoved. Hun spidsede læberne og lagde vægt på det ene ben, så hendes ene hofte blev skudt ud af og immiterede kvinden med en skinger stemme "Måske du skulle tænke lidt over hvor du starter dine slåskampe henne næste gang, smukke.....Bah!" Hun rakte tungen ud af munden og vendte øjnene opad. "Bitch...." Mumlede hun og gik op i baren igen, ligeglad om hun blev genkendt eller ej. Hun kunne sagtens tage vare på sig selv! Hun havde trods alt overlevet i den dunkleste del af byen i over et år. Så skulle hun ikke komme og lege mor for hende!
Hun bestilte 5 shots og skyllede dem alle ned og sigtede atter efter dansegulvet.

Hun kunne ikke andet end at smile da hun satte sig i den anden side af baren, end hvor hun havde siddet før. Hun løftede to pege fingre, for at signalere bartenderen som straks kom hen til hende.
,,stik min en flaske blod'' mumlede hun, da hun ikke havde lyst til alarmere alle der sad rundt omkring hende, at hun var en vampyr, trods for at de fleste nok godt vidste at det var en af de ældste vampyrer i frankrig som førte stedet her. Hun sukkede kort, og slikkede sig rundt omkring de blege læber, man skulle tro at hun ikke havde fået sol i flere år. Et omvandrende lig. Hun sukkede kort, en af de ting som havde gjort allermest ondt på hende, det kunne godt være at hun nu var en omvandrende skønhed, som kunne forføre den kvinde eller mand hun havde lyst til, blot ved at kigge dem ind i øjnene og fortælle dem hendes ønsker og behov, for så at se dem fuldføre dem. Alt det ville hun til hver en tid give bort igen, sammen med hendes udødelighed i form at at hun ikke kunne dø af alderdom, for blot at kunne mærke hendes eget hjerte slå og adrenalinen pumpe afsted i hendes åre, mens hun kunne mærke hvordan varmen ville brede sig i kroppen, mens at hun elskede med en. Måske var det derfor hun havde hungret sådan efter Dominic, den varme som han kunne sende igennem dem begge. Lige som hun havde håbet på at kunne slippe hendes tag i ham, så dukkede han op og gjorde sådan noget - hun rev sig ud af tankerne og greb rundt omkring glasset, hun nåede lige at sluge blodet i sig inden hun kom til at presse så hårdt rundt omkring hendes glas at det brækkede i flere stykker. Glasskårende borede sig ind i hendes håndflade, men hun lagde knap nok mærke til det før at blodet lige så stille fandt sin vej ned af håndledet. Hun løftede det ene bryn da hun kiggede ned på det og sukkede dybt.

Taget i glasset blev sluppet hvor efter stumperne faldt ned på barens bord, hun vente derefter hånden rundt, og begyndte lige så stille og pille de skår som havde boret sig ind i hendes tender hud. Hun havde virkelig brug for noget at tage sig til, når der kunne bringe hende væk fra disse tanker, hun kunne ikke holde ud af han konstant skulle have friheden at kontrollere dem. Hun vrissede irriteret, og dem omkring hende, flyttede sig to skridt væk, men dette gjorde hun ikke meget notis i, kunne ikke være mere ligeglad i grunden. Hun var træt af konstant at være styret af de mænd som var i hendes liv, hun var træt af konstant at føle sig overvåget, og vide at Alexander havde folk på til at sørger for at hun ikke rodet sig ud i noget 'farligt' igen. Hun var ikke nogen teenage pige, som ikke kunne finde ud at at opføre sig ordenligt!

Et lille grin undslap de fyldige læber, okay så, måske kunne hun ikke finde ud af at opføre sig ordenligt. Men helt ærligt.

Noget tid fanget i hendes egne tanker, lagde hun mærke til at kvinden som hun før havde udset sig som sit offer var igen ude på dansegulvet. Det ville blive spændende at se hvad aftenen ellers ville bringe, og om hun på et tidspunkt faktisk ville få sin vilje, eller om hun måtte opgive dette pragt eksemplar af god underholdning. Dét, måtte tiden vise.

Musikken flød igennem hele rummet, og igennem Nannas krop. Hun lod tonerne fylde sig ud og mærkede alle sine tanker og følelser forsvinde. Alkoholen var efterhånden ved at virke, og nu syntes den at ramme hende temmelig hårdt. Hun kunne i hvert fald ikke gå lige længere, som hun vandrede op på dansegulvet, men at bevæge hendes krop til musikken var intet problem. Hendes krop fulgte den så let som ingenting, som var musikken og hendes krop koblet sammen. Hun lod sine øjne glide i, og hævede langsomt armene over sit hoved og lod hendes hofter føre an. Om hun havde åbne eller lukkede øjne, så var det i hvert fald begyndt at snurre for hende. Det hjalp i det mindste på hendes temperament - at lukke øjnene. Så behøvede hun ikke glo på alle de ubetydelige svage, arrogante røvhuller af mennesker - og visse væsner- som befandt sig rundt omkring hende. Hun var så fuld af had... men sådan havde det ikke altid været.
Hun åbnede øjnene og så at en eller anden fyr betragtede hende et par meter fra hende på dansegulvet. Hun blinkede - langsomt - og kunne ikke finde ud af at ignorere ham som hun plejede. Dette mistolkede fyren, og nærmede sig hende. Nærmest som et rovdyr. Langsomt og selvsikkert. Hun så let undrende på ham, og der gik et stykke tid - efter han havde lagt hænderne på hende og snusede til hendes hår, slikkede hende på halsen - at det gik op for hende hvad han var. Hun spærrede med ét øjnene op og i én pludselig kræftanstrengelse flåede hun ham af sig, og var næsten selv ved at falde bagover af kraften. Han sendte hende et irriteret blik og nærmede sig igen, fast besluttet og på grænsen til vred. Nanna rankede ryggen og så sig hurtigt om efter en udvej, men alt var så fandens slørret. To skridt fra hende, vendte hun sig lynhurtigt om og fyrede en knytnæve i hovedet på en skaldet stor fyr som stod bag hende. Hun dukkede sig og sekundet efter fløj en knytnæve over hende og smadrede med samme kraft som et tog ind i vampyren. De viste sig så begge at være vampyrer, og pludselig udbrød der igen slåskamp på dansegulvet. Nanna kravlede ud af ringen af mennesker som havde samlet sig rundt om de kæmpene vampyrer, og kom på benene. Hun så tilbage på dem, og besluttede at det ville være fornuftigt at gå afsides. Hun fjernede hårdet fra sin pande, og lod kort håndfladen køle den af. "Pyh..." sukkede hun og gik mod bagdøren med et chokeret udtryk i ansigtet. Hun tiltrak da heller ikke andet end ballade. Hvad var der sjovt i det? Altså medmindre det netop var dét man søgte. Spænding. Nanna havde vidst fået nok spænding for i dag, men mon ikke der lurede noget uventet rundt om næste hjørne?
Hun gik ned ad nogle trapper. Flere solgte stoffer, mens andre kyssede. Hun åbnede den tunge metaldør og gik ud i gyden som var bagdøren til natklubben. Hun sukkede let og fandt en pakke smøger frem fra lommen. Lidt frisk luft - gennem filteret - skulle nok gøre godt. Hun fumlede i sine store bukselommer, og fandt sin lighter. Efter at have bandet et par gange, fik hun endelig lighteren til at du og tændte så smøgen. Hun havde trængt til det. Hun tog et langt hvæs og lod røget blive et pænt stykke tid i sine lunger, før hun lænede nakken tilbage og pustede røgen ud og formede en fin hvid røgsky, som bevægede sig opad og forsvandt. Et svagt smil formede sig henover hendes fyldige læber. Kulden slog hårdt mod hende, og hvis hun ikke havde været beruset før, så var hun det da i hvert fald nu. Ikke noget nyt for hende. Hun vaklede et par skridt hen imod murstensmuren og lænede sig op ad den. Lod sig så synke ned langs den, så hun sad med bukkede ben og armene lagt henover hendes knæ. Hun tog indimellem et hvæs, og da hun var færdig med den første cigaret, tændte hun en ny. Her ville hun da forhåbentlig ikke finde ballade lige forløbig... Eller?

Med et løftet bryn sad hun stille tilskuer til det kaos der pludselig opstod ude på dansegulvet, og trods for at hun ikke kende til Nanna, ud over det korte møde de havde haft i aften, så undrede det hende ikke at se at det var hende der stod midt i det hele, og efter hun havde reddet sig ud af den første knibe nu var i gang med at kravle væk fra de mennesker der nu var i fuld gang med at dele øretæver ud imod hinanden, uden egentlig at vide hvordan det hele var startet. Igen var vagterne på pletten for at trække folk væk fra hinanden, hun sukkede kort og rystede kort på hoved det var da utroligt der var da ikke andet end spænding når det galt den pige. Hun smilede kort, og skubbede så de penge hun skylde baren inden hun rejste sig op, rettede hurtigt på jakken og fulgte diskret efter kvinden som bevægede sig uden for. Nej, hun skulle ikke tro at hun kunne slippe så hurtigt ud af balladen, Tanja havde jo helt andre tanker for hvordan denne aften, måske endda morgen skulle ende. Tidsfornemmelse havde hun ingen af, den kunne såvel være treogtyve som den kunne være tæt på tre om natten. Så længe at hun ikke kunne se solen i horisonten var der intet for hende at frygte, men der ville nok ikke gå længe for at hun skulle finde en form for dækning.

I stedet for at følge Nanna ud igennem bagdøren, valgte hun i stedet at gå ud af fordøren, hun hilste kort på dør manden, og kunne ikke andet end at klukke let, da mændende fra tidligere stadig ikke var kommet ind.
,,Det kan simpelthen ikke være rigtigt!! Hvorfor fanden kan du ikke lukke os ind!?''
Tanken om at de havde stået ude i kulden, ja hvad over en time? For at prøve at komme ind var næsten utænkelig, hvis det havde været hende, var hun for længst gået et andet sted hen, eller endda taget kampen op med dørmanden og tvunget sin vej ind i natklubben. Det at skulle stå og skændes så længe, for noget så ligegyldig virkede som spild af tid, og hun hadet at spilde sin tid på noget så, ligegyldigt.

Hun slikkede sig kort over læberne, men besluttede sig for at det ikke var værd at hjælpe dem, eller prøve at forklare dem at de lige så godt kunne gå deres vej, da de ikke ville finde lykken med at komme ind. Hvorfor de i det hele taget var nægtet adgang, kunne hun et eller andet sted faktisk egentlig hellere ikke forstå. Men hun kunne ikke andet end at trække på skuldrene.

De slanke ben, fandt hurtigt deres vej imod gyden der førte hen til bagdøren til natklubben, her håbede hun på igen at kunne finde dette mystiske menneskelige væsen. Rigtig nok, dér stod hun lændet op af muren og lignede en som ikke engang kunne stå lige op ad den, så beruset var hun. Åh den følelse at kunne drikke sig i hegnet, glemme alt omkring en, og nogle gange endda glemme sig selv. Hun savnede at kunne det, hun var virkelig begyndt at hade denne 'gave' som Alexander havde skænket hende, det var mere en forbandelse end noget andet.

Med nogle selvsikre skridt bevægede hun sig hen til kvinden, og lænede sig op af muren ved siden af den.
,,Så, du kan godt lide at bevæge dig ud i ballade. Jeg undskylder, jeg skulle slet ikke have prøvet at redde dig ud i aften, det klare du jo udenmærket selv'' hendes stemme var smurt godt til med sarkasme, da der sikkert ikke ville gå meget længe før at vampyren ville finde ud af at byttet var flygtet, og finde færten af hende igen.

,,Tror du selv at det er smart at stille dig her ud? Når man først vækker en vampyrs vrede, går der ikke længere før at byttet må løbe hurtigt for at undslippe rovdyret.''
Med en hurtig bevægelse fiskede hun cigaretten ud af kvindens fingre, og tog selv et sug af den. Fuldstændig ligeglad med at dette med sikkerhed ville vække kvindens vrede endnu en gang, men på den måde som kvinden stod på, ville det næsten være sødt hvis hun prøvede at vise sin vrede igennem nævekamp.

Selv hvis Tanja ikke havde været vampyr, havde hun stadig det blå bælte inde for judo, samt at hun havde gået til kickboksning siden hun havde været 14 år. En af fordelene ved at have en far som altid havde ønsket sig sønner, men i stedet fik to døtre.

,,hmm'' brummede Tanja, mens at hun blev ved med at ryge af kvindens smøg.

Nanna, som stod i sin egen lille boble af en verden, betragtede åndsfraværende himlen og funderede over om det mon var på tide at smutte hjemad. Hun havde været ude hele aftenen og hun havde nået at drikke sig godt fuld. Så var der de to jobs som ventede imorgen, men hvad fanden. Om det var hendes tilværelse eller en hovedpine som trykkede hende ned kunne vel være ligemeget.

Det gippede let i hende da der pludselig stod en kvinde ved siden af hende. Hun missede let med øjnene i den lave belysning, men genkendte dog straks hunkønsvæsnet når hun fik fokuseret ordenligt på hende. Hun himlede let med øjnene og fnyste af hende "Tschh... Hvad kommer det dig ved?" Spurgte hun spydigt og så væk fra hende. Hvad fanden lavede hun nu her. Fulgte hun efter hende? Var hun virkelig så desperat for opmærksomhed, eller var det virkelig så underholdende at plage hende? Det kunne vel sagtens være begge dele. Hun var egentlig også ligeglad. Hvad skulle hun kunne gøre hende? Give hende en lussing? Hun smilte smørret for sig selv. Uanende om hvad hun var oppe imod.
Nanna, som netop skulle til at føre cigarethylstret op til hendes læber, så med en blanding af overraskelse og irritation på kvinden "Hva fand.." hun hævede det ene øjenbryn og så svært på hende som hun stod og røg hendes cigaret. Møgso...
Nanna, stædig som hun var og med hendes let antændte temperament, slog smøgen ud af hånden på kvinden og trådte helt tæt på hende. "Jeg ved ikke hvad fuck det er du vil, men kan du ikke bare tage og få fingeren ud af røven og skride fra mit åsyn" det var alkoholden som bidrag til hendes hidsige tilstand "Der er sikkert mange andre som gerne vil lægge øjnene på dig, men jeg gider sgu hverken høre eller se på dig, frøken diva" Hun huskede ed ét kvindens læber mod hendes egne og med et voksede hendes vrede "Og hvad fanden havde du gang i derinde? Er du lebbe eller hvad?!" Hun viftede med armene og det var tydeligt at se hvor meget hun havde drukket. Hun lænede sig til væggen så hun ikke skulle miste balancen. Hun var aldrig blevet kysset af en kvinde før... og hun havde ikke i sinde til at tage stilling til om det var noget for hende eller ej! Det skulle hun ikke rodes ud i.

Nanna sukkede og så op på kvinden med hendes omtågede gule øjne, med det let orange skær i og de udsædvanlige store pupiller. Katteagtige i gadelampens dunkle skær. Efter at have kigget let på kvinden opgav hun. Hun orkede ikke at skælde ud på kvinden, hvilket der jo heller ikke var grund til. En dårlig vane. Om der var grund til det eller ej, så var der altid en skyld som skulle pointerers. Hun fiskede endnu en cigaret op ad lommen og efter et par forsøg fik hun ild på hende. Hun tog et langt hvæs og sukkede tungt. Hendes øjne veg ud til siden og så skeptisk på kvinden. Hun hev pakken op af lommen og tilbød kvinden en smøg, så hun var sikret sin egen. Hun lænede sig op ad muren igen og røg på sin smøg i stilhed. Trætheden lagde sig over hende. Hun orkede ikke noget længere... derfor var byturene blevet mere hyppige på det sidste. Hun var i hvert fald på vej ned ad en dårlig vej. en hvad skulle hun stille op. Hun var dømt til fordærv. Ligesom resten af menneskerne. Deres hovmod står for fald, og sådan har det altid været. Ingen syndflod kunne stoppe dem fra det.

Lysten til at klynge kvinden op af murbrokkerne voksede for hvert ord som der kom ud af hendes læber, Tanja knurrede irriteret over de ord som der blev piskede imod hende, lebbe? Hvor var det dog et konventionelt ord at bruge, så kedelig, så uden indhold. Hun sukkede, og sugede den sidste livskraft ud af cigaretten inden hun kastede den på jorden, og brugte spidsen af skoen til at slukke for gløden.

Hun var virkelig noget for sig selv dette menneske, hun tog sig selv i, at undre sig over hvorfor at hun opførte sig således, hvad der havde gjort at hun havde endt med at være så bitter, indebrændt og hadefuld på alt og alle. Men alle havde deres hemmeligheder, deres knæk i livet som gjorde dem til de personer de var i dag. Hun rystede kort på hoved, mens at hun fæstnede sine øjne på jerndøren, som førte ind til natklubben, allerede nu kunne hun høre hvordan at mændende som havde været oppe og slås var i stort skænderi med de vagter som havde skilt dem fra hinanden, en ting var de dog alle sammen enige om, at det havde været en nævenyttig kvinde, som havde startet det hele, og det var hende som de skulle finde, hende som skulle stå for skud og ikke dem.

Hun smilede vemodigt, hvad havde hun dog rodet sig ud i? Tænk sig at hun var så desperat for noget at lave, at hun. Hendes øjne vente sig fra døren og over på kvinden som lige før havde stået og svinet hende til, nu rakte hende pakke med smøger for at tilbyde hende en. En venlig gestus, hun havde da virkelig fået alt for meget at drikke. Hun tog en op af pakken og satte den mellem de fyldige læber, der gik ikke mange sekunder før end at hun havde fisket sin lighter op fra jakke lommen og tændt cigaretten.
,,net moy sladkiy, jeg er skam ikke dette hvad du kalder Lebbe, men det betyder skam ikke at jeg ikke kan nyde en anden kvindes selskab.. ser du mænd kan blive så kedelige når de ikke forstår at tilfredsstille en kvindes behov, men her ser du'' sagde hun med sine hæse, tillokkende stemme før hun vente sig imod Nanna og lagde sine læber tæt mod hendes øre.
,,En kvinde ved altid, hvordan at hun skal få en anden kvinde til at føle sig tilfredsstillet'' hun grinede hæst, inden hun fjernede sig fra Nanna, og lagde ryggen imod muren igen.

Hun nåede at ryge sin cigarret halv færdig, før at der stod en rasende vampyr, med blod løbende ned fra mundvigen og jakken revet halvt itu, men han virkede nu ret ligeglad med hans tilstand, det eneste der virkelig interesserede ham, var kvinden der stod ved siden af Tanja.
,,Hmm.. seems like you got company'' mumlede Tanja lige så stille, og blev ved med at ryge færdig, kun for at flytte sig et par meter væk fra Nanna, for at se hvad fanden hun nu havde tænkt sig at gøre. Selvfølgelig ville hun bryde ind, hvis denne vampyr begyndte at gå over stregen, eftersom at i aften var denne kvinde hendes leg, og ingen andre skulle få lov til at skade hende mere end højst nødvendigt. Med dette mente hun meget enkelt; Ingen skulle bide, drikke eller så meget slikke på hendes hals, før at Tanja så rødt. Især ikke den ækle form for vampyr der stod og brustede som et eller andet næsehorn i brunst.

Tanja sukkede uimponeret, men foretog sig intet andet end at stå og ryge videre på den gave hun havde fået at Nanna, med et smil på læben ventede hun på, hvad aften nu ville bringe af morskaber.

Nanna havde ved hvilken som helst anden lejlighed mærket kyldegysninger brede sig ned langs ryggen og fortsætte videre henover resten af hendes krop, ved at blive hvisket sådan i øret, men endten var hun for fuld til at registrere det, eller også var det bare ikke det samme med Tanja. Hun tog åndsfraværende et hvæs af sin smøg og nød den kølige brise som slog ind imod dem og legede blidt med deres hår i sit bølgende favntag. Hun drog et lille suk og mærkede hvordan hun ikke orkede mere længere. Hun orkede ikke engang tanken om at skulle gå hjem - ikke fordi der var frygtelig langt, men.... i hendes tilstand ville afstanden syntes fordoblet. Det skulle vel bare gås væk - bogstavligt talt.
Nanna vendte langsomt hovedet da Tanja påpejede det 'selvskab' hun netop havde fået. Åh gud.... det store dyr af en vampyr hun havde slået. Han havde vel banket den anden vampyr synder og sammen... Men det så da ud til at han havde fået et par slag igen, så helt hård var han vidst ikke - ikke gjort af sten i hvert fald. Se hvad katten har slæbt med ind" Klukkede hun let. Det var vel underordnet hvad hun gjorde fra nu af, øretæver skulle hun da i hvert fald nok få. Så måtte hun bare krydse fingre for at hun kom hjem i ét stykke, og ikke flere.
Hun røg ubesværet videre og ignorerede vampyrens tilstedeværelse. I hvert fald lige indtil at han trådte frem imod hende og smadrede sin knytnæve ind i murbrokkerne bag Nanna og efterlod sig et hul hvor hans næve havde ramt. Små brudstykker af murstenene faldt af hans hånd som han fjernede den igen. Nanna tog blot et langt hvæs og pustede lige så stille og fuldstændig uberørt røgen direkte i hovedet på ham. Hun kunne se hvordan vreden brændte inde i monsteret foran hende og hvor stor lyst han havde til at knække nakken på hende "Whats up big boy? Did the others tease you?" Spurgte hun, en smule snøvlende, og skød sin underlæbe frem og gav vampyren et ynkeligt blik. Vampyren hvæsede hende i ansigtet "Har du et dødsønske, kælling?" Spurgte han, eller nærmere råbte hende i ansigtet. Nanna løftede stille og roligt hånden og fjernede en lille spytklat fra sin kind med et frastødt udtryk i ansigtet. Et roligt smil gled ind over hendes læber "Nej men det har du vidst!" Hun hævede hurtigt hånden og placerede gløden fra hendes cigaret direkte i øjet på ham og dukkede sig under ham, så hun stod bag ham imens han udstødte et hyl. Hun greb ud efter et skraldespandslåg og hamrede det alt hvad hun kunne i hovedet på ham - så et par gange til. Vampyren drejede rundt og slog ud efter hende, men snittede hende dog kun - det var så også nok til at hun fløj bagud og landte hårdt på asfalten. Hun så sig febrilsk omkring som vampyren nærmede sig. Han sparkede til hendes ribben, og efterlod hende tom for luft. Hun hostede og hakkede og forsøgte inderligt at få luft ned i hendes tømte lunger. Fuck, fuck, fuck!!. Hun løftede sig op fra jorden og med den sidste kraftanstrængelse sparkede hun ham så hårdt hun kunne direkte i skridtet så han faldt om på jorden. Der ville han nok ikke rejse sig fra forløbigt. Hun tog et par vaklende skridt væk fra ham og faldt så om på knæene, mens hun tog sig til siden og fortsat hosted og hev efter vejret. "Fuck..." hviskede hun for sig selv og spytted epå asfalten.

Tanja fandt sin egen pakke med cigarretter frem og fik fikset en af dem op for at placere den i mundvigen, der blev den så siddende mens at pakken blev placeret tilbage i jakkens lomme, og hånden nu ledte efter en lighter hun kunne tænde smøgen med. Alt dette skete mens at kvinden ved siden af hende, blev truet, en hånd blev placeret ind i murbrokkerende.

Ligesom hun endelig fik fat i hendes lighter, kiggede hun op og fik øje på hvordan at Nanna fik prikket hendes næsten udbrændte cigarret i øjet på manden, et smil krummede sig op i højre hjørne af munden, tændt blev smøgen, og grå røg blev hævet ned igennem hendes strube, og derefter ud igennem hendes næse. Med et hævet øjenbryn betragtede hun hvordan at kvinden på mirakuløst vis holde sig selv i live, og det så jo nærmest ud til at hun ville vinde denne kamp, dog vente lykken da vampyren fik kastet hende tilbage, og derefter fik et velplaceret spark ind i hendes ribben.

Tanja sukkede, hun ville jo ikke være noget værd til hende hvis at hun ende op med at blive banket til ukendelighed. Hun rystede på hoved, det sjove så ud til at måtte vente til en anden aften, men hvis der overhoved skulle være en anden aften, måtte hun hellere gøre noget ved sagen nu. Med den omtalte smøg i kæften, gik hun lige så stille hen til manden, der lå og ømmede sig kraftigt efter at der var blevet sparket til hans private dele.

''Hun er ikke til deling..'' snerrede hun så, og lavede en hurtig bevægelse og brækkede nakken på vampyren, dette ville ikke dræbe ham, men det ville give hende nok tid til at forsvinde her fra. Med lange skridt gik hun hen til Nanna, og bøjede sig let over hende, med en hånd i den ene siden af hoften.
''Tsk tsk'' brummede hun, ''du burde virkelig vælge dine kampe lidt mere omhyggeligt''

Med en hurtig bevægelse blev Nanna svunget op over Tanja's skuldre, fuldstændig ligeglad med de mulige protester der måtte komme. Efter at være kommet ud af gyden satte hun i let sprint imod Ravenwood headquarters, hun kunne ikke lige komme på hvor hun ellers skulle gå hen, hun burde virkelig få sig sit eget sted at være, især nu når Alexander igen var forsvundet, og ikke så ud til at komme tilbage lige sådan. Det var virkelig begyndt at pisse hende gevaldig meget af, at han bare sådan overlod tingene til hende, men virkelig, hvad havde hun forventet?

Det tog hende ikke mere end 15 minutter for hende at løbe fra klubben og hen til hovedkvarteret. Hun igennemgik den normale procedure for at komme ind til hallen, og sådan gik hun så igennem hallen, med de to tvillinger der sad ved receptionen og stirrede på hende.
''Miss Malco-''
''Det her rager ikke jer, jeg med bringer en gæst, og jeg vil gerne have tilsendt smertestillende, og mad op til mit værelse.''
''Malcovi'' prøve den anden søster så.
''Just.. DO it..'' hun trykkede på elevator knappen, og næsten lige efter gled dørene op og ind kunne hun gik stadig med Nanna over skulderen, det var først da hun var kommet ind og dørene var lukket, at hun lod hende falde ned på elevatorens hårde gulv.
''Velkommen til Ravenwood headquarters miss..'' Tanja tog den pung hun havde taget fra Nanna da de havde delt kysset sammen, og fandt hendes legitimationskort frem og betragtede efternavnet ''Silverina'' derefter sende hun et blende smil til kvinden hun havde smidt på gulvet, og begyndte derefter at nynne med på elevator melodien, der var kun omkring 30 etager endnu før de var kommet op til toppen hvor hendes værelse var.

Nanna, som stadig var optaget at få sin vejrtrækning på gled igen, så først op da et øredøvende 'knæk' genlød i den dunkle gyde de befandt sig i. Hun drejede besværet hoved og så hen mod dét monster som tidligere havde prøvet at dræbe hende, nu lå på asfalten og ko med nogle underlige gurglende lyde. Havde hun lige brækket nakken på dét muskelbundt? Nanna så op på kvinden som roligt nærmede sig, og naturligvis kom med et par belærende ord. Nanna hostede kort før hun halvleende svarede "Tell me about it" Inden hun kunne nå at protestere blev hun så let so ingenting slynget op på kvindens skulder og båret afsted. Smerten i hendes ribben var så gennemtrængende at hun næsten ikke kunne komme med indvendinger. Hun prøvede at få greb om kvinden for at kunne løfte sig en smule op fra hendes skulder, så den ikke borede sig ind i hendes ribben. I stedet fik hun skubbet sig selv en smule tilbage, så hendes egen vægt ikke hvilede direkte på hendes ribben. Hun hev efter vejret "Hvad fanden har du gang i?!" råbte hun halvkvalt, men blev blot ignoreret og båret videre. Hvad fanden?. Kvinden bar hende som var hun ikke lettere end en fjer, og småløb da endda imens. "Jesus Christ din skøre kælling" småmumlede hun, mest for sig selv og blev ført bort - som sædvanligt. Det var ikke første gang hun var blevet bortført at et væsen. Hun rynkede let på brynene og holdt sine hænder op foran sig og begyndte at tælle på sine fingre. Dette måtte vel være... femte... nej sjette gang? Om det var fordi hun udsendte én eller anden form for duft som lokkede væsnerne til hende, eller om der var én eller anden idiot som havde klistret et skilt på hendes ryg med skriften 'Bortfør endelig!' vidste hun ikke, men hun var ved at blive godt bitter og vred over det. Dette var dog første gang et hunkønsvæsen havde påtaget sig ansvaret for at bortføre hende. Ak ja, det skulle nok blive interessant - om hun overhovedet ville komme hjem igen.
Nanna vidste at hvis kvinden kunne knække nakken så let som ingenting på den anden vampyr, var det alligevel ikke forsøget værd at prøve at rive sig løs. Hvis hun skulle være helt ærlig, så orkede hun det sgu heller ikke rigtig. Hun lod sig døse hen de sidste 5 minutter af turen. Hun ville gerne have fulgt med i hvor hun blev fulgt hen, men hendes blik var efterhånden så sløret så det kunne være ligemeget.
Hun vågnede hurtigt på da hun blev ført ind i en forhal og et par forvirrede receptionister så mod dem. Tvillinger. "Hh'ey!" udstødte hun, men blev afbrudt af kvindens bestemte snerren til dem. "NEJ! HJÆLP FOR FANDEN!" råbte hun lidt som elevatorens døre lukkede sig, og hun blev placeret på gulvet. Hun ømmede sig kort, og så først op på kvinden da hun udtalte hendes efternavn. Et par lynene øjne blev tilsendt kvinden. Hun skar let tænderne mod hinanden og havde lyst til at fyre et par knytnæver direkte i kvindens kønne fjæs, men lige så snart hun forsøgte at rejse sig, skar en smerte igennem hendes ribben og hun holdt vejret. Fucking lort.... Nanna indså at aftenen nok ville gå mest efter kvindens hoved, og ikke hendes eget. Selvom hun naturligvis ville gøre et forsøg.
Hun så op på hende med et par øjne som udstrålede alt hendes indestængte vrede. "Hvad vil du mig?"

''Oh, yeah det er rigtigt'' hun bevægede sig hen til panelet og trykket en af knapperne ind, da en klar stemme gik igennem.
''Yes?''
''Bed Doktor Addison op til mit værelse tak''
''Hvad drejer det sig om, hvis jeg må spørger'' kom stemme som tilbage svar, og Tanja sukkede irriteret, hvorfor skulle alle have en grund til at gøre som hun sagde? Hun hadet virkelig at hun ikke var andet end Alexanders lille fuck toy, og når han havde brug for det, også et redskab til at skabe nye våben for ham. Kæft hun hadet ham.
''Hvorfor skal alle udfordre skæbnen i dag? Gør nu bare som jeg siger.'' med de sidste ord blev der kun brummet over højtalerne, som i ja det er forstået. Derefter vente hun sig imod kvinden der stadig lå på gulvet.
''Var næsten ved at glemme hvor skrøbelig vi, undskyld I mennesker er.'' mumlede hun stille og satte sig på hug ved siden af Nanna, Tanjas højre hånds fingre greb fat omkring hendes ansigt og kiggede direkte tilbage ind i de hadefulde øjne.

''Lige nu sørger jeg for at de ribben dér bliver tjekket op på, og ganske gratis må jeg lige påpege.'' snerrede hun, og skubbede Nannas ansigt væk fra hende, måske en smule hårde end hun havde regnet med hun havde tænkt sig, men det had som strømmede igennem kvinden, imod hende, må alle andre, den var begyndt at gå hende på nerverne.

Døren åbnede da de endelig var kommet op til den ønskede etage, med et hårdt tag greb hun fat i Nannas arm og hæv hende op.
''Du burde virkelig få gjort noget ved den vrede'' med det som hendes sidste ord trak hun Nanna med ud af elevatoren.

Med det ville de komme ud i et kæmpe kontor, som tilhørte hendes chef, den omtalte Alexander Lazarow. Tanja stod kortvarrigt og betragtede de store panoramavinduer som der om dagen ville være tildækket så solen ikke kunne trænge igennem. Hun rystede kort på hoved, og måtte rive sig selv væk fra udsigten, for at bevæge sig hen imod hendes værelse.

Da de endelig kom frem, fik hun åbnet døren med den frie hånd, og smed Nanna hen til sengen.
''Opfør dig nu pænt'' med disse ord kom doktoren ind i rummet.
''The grumpy one er din patient for i aften'' med disse ord gik Tanja ud på badeværelset.

Nanna fastholdt blot kvindens blik, hvorefter hun blev kastet tilbage og stødte ryggen mod én af elevatorens fire vægge. Hun brummede lavt, men nåede ikke at brokke sig yderligere, da hun blev løftet op fra gulvet og smidt i en seng. "Tsk!" hvæsede hun efter kvinden som hun forsvandt ind i et andet rum og lægen trådte nærmere.
Nanna krydsede irriteret armene og skulede til lægen som en advarsel til ikke at nære sig yderligere hvis personen havde sit liv kært. "Jeg har det fint!" sagde hun og ville vifte med armene for at påvise det, da bevægelsen sendte en dyb smerte gennem hende og udfoldede en grimasse over hendes ansigt.
Lægen rystede på hovedet og trådte nærmere. Hun sukkede tungt og lod lægen gøre sit arbejde.

Hun sad tilbage med ikke andet en forbinding rundt om den øverste del af hendes overkrop. "Du skal gå med forbindingen i en uges tid og skifte den efter tre dage. Dag disse piller tre gange dagligt" Prædikede de lægen og lagde en pille i hendes hånd og rakte hende et glas vand. Nanna himlede med øjnene og slugte pillen. " You happy now?" spurgte hun spydigt og gav tegn til lægen om at skrubbe af. Da lægen lukkede døren og kvinden endnu ikke var kommet tilbage, gjorde hun sig et forsøg for at rejse sig fra sengen. Det gik langsomt, men hun kom op og stå. Hun skævede mod døren som kvinden var gået ind ad, og listede så rundt i lejligheden. Stoppede op ved de store vinduer. Hendes blik fulgte udsynet af de mange bygninger og gadelys som oplyste natten. Tænk hun virkelig brugte sit liv her. Hun sukkede og lod forsigtigt hånden føle på ribbene. "Why don't they ever finish their job?" mumlede hun og hentydede til vampyren som tidligere havde forsøgt at tage hendes liv. Det kunne vel også være det samme... Men hvad fandede havde kvinden gang i? Hvis hun alligevel havde tænkt sig at slå hende ihjel, eller drikke hendes blod, hvorfor så overhovedet tilkalde en læge for at se på hendes skade? Det gav jo ingen mening. "Jeg skylder hende intet..." stædigheden voksede atter i hende og efterlod en knude i hendes mave, som altid udviklede sig til hendes velkendte indestængte og bitre vrede. Var der for helved ikke nogen som gad lade hende være i fred?!
Nanna så sig om, efter en eller anden udgang. Hun listede hen til elevatoren, men der skulle en kode til. Typisk... Hun listede videre og begyndte at lede efter et hvilket som helst våben som hun kunne beskytte sig med. Hun stoppede op ved et skrivebord og fikserede øjnene på en brevopsparetter. That will do. Hun samlede den hurtigt op, og gemte den under hendes forbinding. Hun skyndte sig at ligge sig på sengen igen og ventede på kvinden atter skulle vise sig. Hun gav aldrig op uden kamp.

Det var tydeligt at høre kvindens stemme igennem væggene, da hun prøvede at overbevise doktoren omkring at hun havde det fint, Tanja havde intet andet tilbage for hende end hovedrysten. Hun tænde for bruseren og fik hurtigt smidt hendes tøj på gulvet, hun kunne altid fjerne det når hun stod op igen. Hun sukkede kort, og fandt et håndklæde frem, mens hun ventede på at vandet ville blive en behagelig temperatur trods for at det ikke gjorde den store forskel for hende om det var varmt eller koldt vandet, og det var jo hellere ikke fordi hun havde brug for at tage et bad når det kom til stykket, men det ville blive rart at få vasket lugten af røg og alkohol ud af håret.

Med et håndklæde viklet rundt omkring sig bevægede hun sig med rolige bevægelser ud af bruseniecen, kiggede så kort i spejlet og gik derefter ud i værelset, for at finde det tomt? Hun hævede det ene øjenbryn, og sukkede opgivende, hvad fanden havde hun nu tænkt sig? At finde ud af hvad koden til elevatoren var, helt ærligt. Hun bevægede sig med hurtige skridt ud på gangen men måtte have løfte øjenbrynet da hun så at hun ikke stod ved elevatoren, og bevægede sig nu langsomt længere hen af gangen, kun for at finde Nanna bøjet hen over skrivebordet og finde et eller andet på bordet og gemte det derefter væk, hvad, fanden?

Tanja himlede med øjnene, men skyndte sig tilbage til badeværelset. Med hænderne placeret på håndvasken kiggede Tanja ind i den sorte tavle som var designet til selv at vise hendes spejlbillede, hun fugtede læberne og tænkte kort selv over hvorfor hun havde bragt kvinden denne vej, hvorfor havde hun sådan en interesse over for kvinden? Måske fordi hun mindede hende om nogle hun havde mødt for lang tid siden mens hun stadig var menneske, men det var et svagt minde og hun var ikke sikker på om det var hendes hukommelse der svigtede hende, eller om det bare var et minde der spillede hende et puds, men hun virkede stadig bekendt. Hun fjernede den højre hånd fra den sne hvide vask og placeret to fingre imod panden, alt i alt var denne kvinde bare besværlig, og hun burde virkelig bare have efterladt hende i gyden med den vampyr.

Da der var gået noget tid, regnede Tanja med at Nanna var kommet tilbage ind i soveværelset, og åbnede nu døren ind til det, rigtig nok der lå hun jo i sengen og kiggede med de arrig øjne imod hende. Hun sukkede opgivende og himlede igen med øjnene. Dog valgte hun ikke at sige noget, gik derimod direkte hen imod hendes skab som stod ved siden af sengen, hun åbnede skabslågen og betragtede hurtigt hvad der var at finde der inde, mens hun besluttede sig for hvad hun ville have på lod hun håndklædet falde ned til gulvet så hun stod fuldstændig nøgen, uden nogen skam i livet.

''Hvis jeg havde været et almindeligt menneske, ville du så stadig været lige så modbydelig uforskammet over for mig? Eller er det kun overnaturlige væsner du har et problem over for?'' hun sagde disse ord mens hun trak nogle sorte trusser hen over røven og derefter fandt nogle mørke grå jogging bukser frem og fik også trukket dem på. Til sidst fandt hun en t-shirt frem og trak den hen over hoved.

Derefter vendte hun sig så imod kvinden i sengen og sukkede irriteret.
''Det var da også utroligt så langsomme de er om at få maden bragt her op..'' med de ord gik hun hen over gulvet hen til telefonen og trykkede på knappen ned til receptionen, kortvarrigt måtte hun vente på at hun kunne høre kvinden i den anden ende af røreret.
''Hør her, jeg bad om at få tilsendt mad op til mit værelse for 20 minutter siden? Hvor svært kan det være at få bikset noget spiseligt sammen til min gæst??.. jeg er fuldstændig ligeglad med dine undskyldninger, og send et glas blodtype O med op til mig.. tak, var det nu virkelig så svært?'' Tanja smækkede røret på og sukkede op givende, inden hun gik tilbage ud på badeværelset, mens hun prøvede at finde ud af hvad fanden hun nu skulle gøre med den kvinde som lå i hendes seng.

Nanna betragtede kvinden som hun sædvanligt begav sig hen mod sin garderope og... lod sit håndklæde falde. Nanna havde naturligvis set kvinder nøgne før, absolut - ikke fordi hun var interesseret i hendes eget køn - men hun måtte indrømme at denne kvinde var lidt ud over det sædvanlige. Om det var på grund af hun var blevet til en vampyr, eller hun altid havde været så formidabel at se på, kunne hun ikke sætte en finger på. Egentlig var det jo også fuldstændig irrelevant. Hun slog hurtig blikket væk og betragtede i stedet væggen... Indtil hun besluttede sig for at se på noget mere interessant og slog blikket hen mod vinduerne. Boede hun virkelig her alene? ... Eller var der andre. Kontoret så ikke ud til at være egnet til en kvinde, men hvad vidste Nanna også om det, hun var jo ikke indretningsarkitekt eller noget i dén stil. Hun boede jo selv i et faldefærdigt hus, hvor der sjældent var varme og elektricitet. Hun så hen mod kvinden da hun snakkede til hende. Hun fnøs og smilede hånende "Nej prinsesse, du skal ikke føle dig speciel" Hun fjernede med en vant bevægelse en krøllet tot hår fra hendes skulder. "Jeg foragter alle mindst lige så meget som dig." Svarede hun i en tone en anelse for spydig end hun havde regnet med. Det styrede hun ikke altid selv. Faktisk aldrig, det var altid hendes temperament og følelser som styrede hende. Et vaskeægte pragteksemplar af den ynkelige menneskerace, som hun faktisk foragtede mest af alle. Ynkelige, selvhøjtidelige og mere destruktiv end nogen anden race hun var stødt på. Det var latterligt. Specielt at hun foragtede sig selv for at være menneske. Ikke at hun ønskede at være noget andet. Hun skulle fandme ikke nyde noget af at være overnaturlig eller 'fantastisk' på nogen måde. Hun havde klaret sig fint indtil videre, og sådan blev det ved med at være. Stukket af hjemmefra som 16-årig og overlevet på egen hånd i Di Morgas områder. Ja selv i slumkvarterende havde hun holdt til.
Nanna vågnede op fra sin lille tankestrøm da kvinden skreg i telefonrøret. Javel, denne vampyr var alligevel ikke så perfekt som vampyr som hun gav sig ud fra at være. Måske havde hun haft en lige så dårlig dag som Nanna?... umuligt.
Nannas første indskydelse var at afslå tilbuddet om mad. Hun skulle ikke stå i gæld til kvinden, men det gjorde hun vidst allerede i forvejen. Hun ville naturligvis benægte det til en hver tid.
Hun besluttede sig for at holde kæft for en gangs skyld. Hun ville nok pisse kvinden endnu mere af hvis hun kom med indvendinger, end hvis hun bare tog imod tilbuddet. Hun havde faktisk ikke spist siden dagen før. Utroligt, men det var dagligdag for Nanna. Hun sukkede og så atter mod vinduet. Hvad ville kvinden dog med hende? Ja der var snart ikke noget tilbage hun ikke havde været udsat for. Ved dén tanke lod hun blikket falde til hendes arm, hvor lyse streger i hendes hud afslørede ar, som formede et navn. Hun gøs ved tanken og fjernede straks blikket. Gad vide om hun stadig havde... Hun førte hånden op til hendes hals og fandt de to ar efter et vampyrbid, som heldigvis ikke havde gjort andet end at stjæle hendes blod som føde. Ak ja... Hvis hun ikke døde i nat, gjorde hun det vel alligevel imorgen.

Tanja kiggede sig selv i øjnene, og rystede kort på hoved af sig selv.
''Hvad går der af dig Malcovich, er du ved at blive blød?'' mumlede hun sagte for sig selv og slog øjnene ned, måske var det hendes desperate forsøg at bibeholde hendes menneskelighed ved faktisk ikke at blive ved med at være som hun havde været før, måske var det lige så meget dét at hun havde været så tæt på at slå Alexander ihjel, som at Dominic havde vendt noget så grueligt tilbage i hendes liv, med konsekvenser hun slet ikke havde styr på. Hun tog en dyb indånding og mærkede hvordan at brystkassen løftede sig også faldt på plads igen, ilt blev bragt ind til et hjerte der ikke længere slå som normale menneskers, et blod omløb der sprang rundt i hendes åre fyldt med andre menneskers blod.

Mens hun stod i sine egne tanker og prøvede at få styr på, hvad det i grunden var hun ville med den kvinde hun havde trukket med hjem, denne Nanna. Var der kommet en mand ind med et fad af mad, og et enkelt glas med en rødlig konsistens, højst sandsynligt det blod som hun havde bestilt til sig selv. Hun åbnede skabet ved siden af spejlet og fandt en hår elastik frem og fik sat håret op i en hestehale inden hun kom ud i værelset igen. Jo vist hun havde idéer for Nanna, men måske ikke lige det som Nanna selv troede.

''Tag det du vil have med, og kom med mig.'' Tanjas stemme var spydig, hendes egne fingre gled rundt omkring glasset og gik ud af rummet hun vente hurtigt rundt og kiggede tilbage på kvinden og hævede et enkelt øjenbryn og smilede så man kunne se hendes hugtænder i siden af de ellers så pæne hvide tænder.

''Hvis du gerne vil ud her fra, ville jeg foreslog at du faktisk fulgte efter mig.. nu ikke sådan et langt fjæs.'' med de ord lavede hun et hurtigt bevægelse så øjenbrynene gled op også ned igen, klukkende bevægede hun sig langsomt imod elevatoren for at give Nanna tids nok til at overveje om hun havde tænkt sig at gå med eller ej, hun nåede hen til elevatoren og trykkede på ned knappen, og ventede nu på at der ville komme den velkendte pling lyd som indikerede at der nu var transport til at føre hende ned i de andre lokaler i højhuset.

Nanna fulgte kvinden med hendes øjne. Skarpt og observerende. Hun tog ingen chancer. Hun var blevet kidnappet, tortureret og udalt for alverdens forfærdelige ting til at hun stolede på nogen som helst, er bare håbede på at der kunne komme noget godt ud af en situation som denne.
Hun så tøvende på hende som hun bad hende følge med, og tage noget mad med sig. Hun så mistroisk på kvinden og derefter maden. Var den mon forgiftet? Hun anede ikke hvad kvinden kunne finde på, og havde i sinde at stille op med hende.
Hun rejste sig op fra sengen, forsigtigt nok til ikke at afsløre brevopsprætteren under hendes forbinding, men hurtigt nok til ikke at vække opsigt. Hun mærkede hvordan svimmelheden hvirvlede ind over hende. Hendes blod var stadig fyldt med alkohol. Det var kun adrenalinen som for et kort øjeblik siden pulsede igennem hende, som gjorde at hun fik et klart syn over hendes situation. Hun greb automatisk ud efter sengens gærdet for at stabilisere sin balance, men skød hurtigt sig selv ud fra sengen igen for ikke at vække alt for stor opmærksomhed, hvilket i virkeligheden nok var ret umuligt, da kvinden stod og så afventende på hende. Hun så sig kort om efter sin trøje, men droppede det. Derefter slog hun blikket ned på fadet med mad. Ingen tvivl om at hun var sulten, en hun nægtede at tage noget, når kvinden bad hende om det. Hun skulle fandme ikke bestemme om hun spiste eller ej. I stedet gik hun arrogant forbi og stillede sig ved siden af kvinden og ignorerede både hende blik og kommentare. Hun forsøgte kort at lægge armene over kort - en gammel vane, men droppede det hurtigt da hendes ribben allerede klagede, blot hun løftede armen for højt.
Da elevatorens døre åbnede sig, fulgte hun efter kvinden ind og stillede sig, og ventede på at elevatoren endten till køre op eller ned. Hvad fanden lavede hun her? Hvad ville kvinden?.... Kunne dette være hendes snit til at stikke af? Ville der være en mulighed?
Hun skævede til kvinden. Havde Nanna en reel chance? Hun var stukket af fra en isdæmon før, holdt fanget af en vampyr og gennembanket andre væsner før, men når hun var fanget i denne bygning og hendes tilstand både var svag og beruset.... Hun kunne vel altid tage en chance som hun altid gjorde. Det var nu altid hendes stædighed som stak af med hende, mere end det var hendes fornuft. Hun vidste bare at uanset hvad så var hun ikke samarbejdsvillig. Det var hun aldrig. Der var ingen som tro de kunne bestemme over hende. Hun gjorde som hun ville, og sådan havde det altid været. Eller nærmere lige siden hun startede sit nye liv i Di Morga.
Nanna stod bag kvinden og overvejede hvad hendes næste træk skulle være.... Skulle hun slå til nu? De var jo i elevatoren, og hun kendte ikke koden, så hvis hun skulle slippe afsted, skulle hun endten få koden ud af kvinden, eller slå til nu.
Forsigtigt og lydløst lirkede hun brevopsprætteren ud fra hendes forbinding og lukkede sine fingre om den. Hun sank og tog en dyb indånding hvorefter hun sprang frem mod kvinden, greb hendes ene arm som hun vred om på kvindens ryg og placerede brevopsprætterens spids mod kvindens strube. "Jeg ved ikke hvad du vil med mig, jeg ved ikke hvorfor du har taget mig med hertil, men du lader mig gå, og du lader mig gå NU!" Råbte hun og lod kvinden mærke brevopsprætteren yderligere ved truende at presse den yderligere ind mod hendes strube.

Der forekom en kølig sensation da de bare fødder trådte ud på elevatorens metal platform, Tanja slikkede sig hurtigt hen over læberne og fik smagen af det ekstra blod som ikke var kommet med da hun drak fra glasset. Hun lod Nanna stille sig bag hende, hun havde ikke den store tiltro at kvinden kunne gøre ret meget skade på hende lige nu, bestemt ikke med de skader hun havde påtrængt sig tidligere på aftenen. Men i forhold til hvad kvinden bag hende troede Tanja ville gøre ved hende, var dette langt fra virkeligheden selv. Hun nåede lige at trykke koden til de sikrede etager hvor deres forskning foregik, da hun pludselig mærkede en spids og kølig sensation pressede imod hendes strube. Først gled der et undrende blik hen over de mørke øjne, før at det blev klart for hende at det var brevåbneren som det ynkelige sårede væsen pressede imod hendes hals. Og da barnets stemme pludselig brød igennem stilheden kunne hun ikke andet end at grine, hvad ville hun gøre, stikke den ind i halsen på hende og håbe på at hun ville kunne komme ud af bygningen uden at sikkerhedsvagterne ville fange hende? Hvordan havde hun lige troet hun på nogen måde ville kunne slippe ud af denne labyrint af en skyskraber, beruset, såret og desorienteret?

’’Tænkt dem nu rigtig godt om.’’ kom der fra hende i et utrolig velkontrolleret toneleje ’’Måske er du i gang med at spilde den største chance, du nogen sinde er blevet givet i denne by’’ Dørene i elevatoren var gledet, og det velkendte ryk, indikerede at de nu var på vej ned af. De brune øjne lagde sig på stop knappen og efter en lyn hurtig overvejelse fik hun hamret sin hånd imod knappen og elevatoren gav nærmest et lille hop fra sig da bremserne hæv hårdt i de stærke kabler som havde været i gang med at sænke dem ned af. Tanja greb denne forvirring det ville have givet og fik grebet ud efter Nanna’s håndled, hun lagde ikke mærke til om brevåbneren var nået at blive presset ind i hendes hals eller ej, men trods dette faktum fik hun skubbet den svagelige skikkelse op imod den kolde væg og sendte nogle kølige øjne imod hende. ’’jeg ved ikke hvad jeg har gjort, siden jeg fortjener sådan en gestus, som du lige gav mig. Men jeg vil lade denne episode slippe imellem fingrene, men måske du skulle vente og se hvad jeg har at tilbyde, før du når til den konklusion at jeg er her for at gøre dig fortræd’’ hun mærkede hvordan at snittet som var blevet lavet hen over hendes venstre side af halsen, healede lige så hurtigt som det var blevet lavet. Kun en lille stribe af blod gled langsomt ned af den mormorhvide hud. Hendes øjne stirrede udfordrende imod Nannas, mens hun hørte hvordan at døren blev tvunget op bag dem. ’’Ma’m, er alt som det skal være?’’ en robust mand, klædt i genkendeligt gråt sæt, indikerede at sikkerhedsvagterne havde reagerede promote på at elevatoren var tvunget i stop funktion. Hun snuppede hurtig den lille kniv fra Nanna, inden hun vente sig om med et blændende smil ’’ville bare tjekke om det hele stadig virkede, ingen grund til panik’’ sikkerhedsvagten nikkede, trods at det var tydeligt at se at han bestemt ikke var overbevist at dette var tilfældet, men da han ikke ville sætte sig selv op til en fyring, ved at diskutere med hende, valgte han i stedet bare at træde tilbage og kaldte ned af gangen, så dørene atter kunne blive lukket og selve systemet sættes tilbage så det virkede igen. Der gik ikke meget mere end et halv minut før at man kunne høre et lille klik, lyset vente atter tilbage med sine fulde kræft, mens at elevatoren igen fortsatte ned af mod sit mål.

Da dørene endelig fik lov til at glide fra hinanden, da deres mål var nået. Kom der et tilfreds suk, ud fra Tanjas fyldige læber, hendes hånd lagde sig rundt omkring Nanna’s arm, dog ikke for at tvinge hende afsted. Nærmere et venligt greb som at fortælle hende at nu fulgte hun med og ikke flere af hendes underlige narrestreger. ’’Jeg vil give dig dette tilbud, men da du virker mere interesseret i at skynde dig ud her fra, må jeg jo vise dig det via tvang, også lade dig gå når du har besluttet dig for at tage imod det eller ej, men stol på mig, når jeg siger at jeg ikke er her for at gøre dig ondt, tværtimod.’’ Hun stoppede op foran en stor massiv hvid dør, som krævede kode og håndaftryk for at få den til at skyde til side så de kunne komme videre. Hun huskede, tilbage en gang hvor hendes søster stadig havde været i hendes liv sammen med hendes niece, at havde set en film der hed, de utrolige. En film omkring en superhelte familie, men, for at beskrive scenariet der forekom foran dem, kunne hun aldrig helt slippe den scene med mode geniet, som der tog moderen ned i hendes hemmelige kælder for at vise de dragter hun havde lavet til familien. Et smil spillede hen over de fyldige læber, de trådte ind i kvalmende hvidt rum, der skreg sterilt i den helt store omfang. Folk i hvide kitler, der næsten faldt i et med omgivelserne, stod og diskuterede, arbejde eller løb rundt i håb om at opfinde det helt store og nye. Flere borde var sat op hvor man kunne se hvordan der blev eksperimenteret med kemikalier, våben eller andet udstyr man kunne bruge til sin fordel når man gik i krig. Der var også flere steder hvor folk afprøvede diverse ting. Og det var her at den lille sorthåret kvinde kom ind i billedet. ’’Jeg vil gerne tilbyde dig et job, som forsøgs person.. Du virker ikke til at være skræmt fra at komme til skade, sådan som du sætter dig selv op til tæsk i byen. Men, hvorfor så ikke blive betalt for det?’’ hun var endelig kommet hen til hendes eget kontor, den lange tur de var gået fra indgangen og derhen, havde hun hele tiden haft øjnene på den sorthåret kat, for at sikre sig at hun fulgte med og hvis ikke, have grebet fat i hendes hånd og trukket hende afsted. Hvis dette var tilfældet ville hun nu blive skubbet, dog venligt genet ind på kontoret. Hun nikkede imod en læderstol der stod ved et skrive bord ’’Tag plads, hvis du har lyst..’’ der efter gik hun hen til et lille skab og hæv noget scottish whiskey frem. ’’Jeg kan tilbyde dig omkring 35.000 euro om måneden, et sted at bo, samt dækning af alle skader du burde tilegne dig under forsøgene.’’ med et udfordrende blik lagde hun de brune øjne hen imod ravne kvinden. Et smil spillede hen over hendes læber, mens hun nu blot ventede på den reaktion, der ville komme af alt det som der var sket.