Friend or Foe?

Tid: Sent en fredag aften
Sted: Khá sad på sin altan ud mod slotsgården
Omgivelser: Slottet var nærmest stille som graven. De udøde tjenere passede deres opgaver

Den sene aftenluft var sagte som et nyfaldent blad. Khá sad stille og nød musikken af Phantom of The Opera fra 1922. Lydene af de udøde der gik nede i slotsgården og rev stenhaven eller fejede var næsten de eneste andre lyde. Khá hilste næsten på det store døde træ midt i slotsgården, som var det en gammel ven. En del af ham hilste nok mere på mindet der var forbundet med den slidte barnegynge der hang i den ene gren. Mindet om Matthew.

Livet var så småt begyndt at gå sin stille gang for Khá. Han havde efterhånden været her noget tid, og mængden af indiveder der ville ham til livs, var nærmest ikke eksisterende. Det var der selvfølgelig heller ikke noget i vejen med. Mængden af arkane hemmeligheder han ikke kendte til i Terre var efterhånden også svundet voldsomt ind. Sådan endte det nu hurtigt hvorend han var.

Khá var begyndt at holde lidt mere fast i den sidste rest af menneskelighed han havde. Kun ved små ting men ikke desto mindre. Khá sad nu til tonerne af en af de første Phantom of the Opera udgivelser og drak en kop kaffe. Ganske vist med et par dråber "Djævletårer". Kaffe, mad og væske var ganske vist ikke nødvendigt for en udød djævel, men han fandt nu en vis tilfredsstillelse i at gøre de her små ting alligevel. Khá satte sin kop og kiggede mod den sorte slotsport og ud i natten der var på vej. Forandringer var på vej

Adriana havde tidligere på aften siddet på sit kontor, med hovedet og tanker begravet i papir arbejde, hvor til sidste en sort, lidt slidt kalender kom til syne. Den var slåret op på dagens dato og med tydeligt skift stod der.
'Khá, Mødes, Hemmeligt', disse tre ord betyde nok ikke meget for en fremmede, eller en som ikke ejet kalender, Adriana udtrykket et lille suk og strakt kroppen igennem, mens hun lændet sig tilbage stolen, hun rejst sig op og kigge på sin påklædning "Skiftes" sagde hun lavt, drejede rundt på hælen og fik skifte til tøj.

Adriana drejede af, stoppede ved vejkanten og efterlod sin bil, hun lukkede døren og rettede sit tøj til *Så godt, så langt* tænkt hun og så mod slot, hun lidt længere væk, hun nikkede og forsatte ind i skyggen af skolen og væk var hun.

Synet var interessant, da hun kom sad ovenpå slotporten, hun vendt sit blik lige ned mod djævle foran sig "Hm!" sagde hun lavt og kiggede på sin iPhone, hun så et billede af Khá og en kort bevægelse omkring hans baggrund osv. hun vendt blikke tilbage mod ham og nikkede *Det ham* tænkt hun og hoppe ned, dog på den rigtigt side af porten, så hun stod udenfor den og ikke indenfor "Må du undskyld sir. Har små problemer med at styrer, helt hvor jeg ender henne" hun smilede høfligt, og nejede, men bukkede også hovedet, i tegn som respekt, af forskel på deres levende status.
Men en der var dannet væsen, kunne se de tegn, der vidste hun ikke blot var en normale person, men en der var trænet i at var noble.

Påklædning:

Khá gik selv hen for at tage imod sin tilsyneladende gæst. Den unge dame var uden tvivl af en vis status. Det var på ingen måde svært at tyde i hendes tonefald eller elegance over hendes bevægelser. Hun var af nobel æt. Eller det fortalte hendes holdning i hvertfald. 

Undskyldning accepteret frk, men hvis jeg må være så fri hvad bringer dem til mit ydmyge hjem? Ahh ja undskyld mine manerer hvor har jeg dog lagt dem. Mit navn er Khá, Herre af dette slot. Må jeg byde dem noget inden de fortæller om deres gerning her? Bach! Skaf frøkenen det hun vil have at drikke eller at spise.


Den ældre butler kom susende med et fad med de efterhånden så omtalte "djævletårer". En drik der var usædvanlig vanedannende for en hver der ikke var af djævleæt. Det var jo også udvundet af ren smerte og man kunne næsten høre skrigende fra glassende. Han viste den unge dame hen til en havepavillion og trak en stol ud til hende og satte sig selv i en høj Ibenholt-stol. 

Tag endelig plads. De lod nærmest til at kende mig eller i hvertfald min omtale?

Adriana stod med let foldede hænder og ventede på de rette ord, at hendes undskyldning var godtaget og at hun blev inviteret indenfor.
Hun lyttede til hans ord og et smil breddet sig, ved ordene at han accepter hendes undskyldig. *Så godt, så langt* tænkt hun og blev lidt forpustede af hans hurtigt sætning, som flyv mod hende.
Ikke fordi de kom bag på hende, men fordi der komme mange og så på engang, inden hun nået at svare på om vil ha noget, vent hun blikket mod den gamle bulter, som stod med et fad med djævletår. Hun lod blikket undersøge kort glasset og tænkt *Må være det berømte djævletår, første gang jeg ser/ høre det* tænkt hun og et smil breddet sig igen *Ups* tænkt hun og lod sig blive fulgte hen mod havepavillion.

Hun sætte sig på stolen, som han trækket udfor hende. Adrianna så mod bulter "Mange tak. Vil gerne havde Blod type A, Mand gende" Hun smillede til bulter og vente igen blikket mod Khá "De må undskyldlige jeg så'en kommer uventede på besøg" hun flyttede en tot hår bag øret og huskede hans spørgsmål for tideligere.

'Men hvis jeg må være så fri hvad bringer dem til mit ydmyge hjem?' Hun lagde sig rigtigt til rette og lod sit blik møde med Khá, Vis han tillod det. "Sir Khá. Folk Kalder Mig Dux og som de nok har gætte, har jeg en forslag til dem, omkring fremtiden"

Hun lagde hænderne på sit skød og tog en lidt dyb vejretrækning, stadig med blikket mod hans øjne, Hun havde et blik af alvor og respekt, "Vis de tillader, vil jeg give dem forslaget sir"

Hun ventede nu på hans svar, hun vidste godt selv hvad hendes ord, vil være.

Han kiggede på Bach og sagde: Find en i kælderen til hende.
Khá foldede sine hænder oppe på bordet og kiggede på hende med en aristokratisk fremtoning. Undskyldning accepteret. Og de behøver skam ikke være så formel. Hvis titler endelig er nødvendigt så er det "Ærkemager Khá" men de kan nøjes med at kalde mig Khá.


Bach kom slæbende med en ung mand der passede efter hendes behov og bandt ham til pavillionen og lagde en kniv og satte et glas, og gjorde gestus til om hvordan hun ville have blodet
Khá fortsatte: Men ja der er forandringer i luften i byen så jeg går ud fra det er det de har et forslag omkring det. Men lad endelig høre. Måske er det noget der drager os alle til fordel


Han tog et glas og løftede det til en lille skål og kiggede afventende på hende. Han var noget nysgerrig omkring hvad det kunne være. Han havde sine anelser om nogle af tingene der var sket men kunne sjovt nok ikke være sikker

Hun lod flyttede blikket fra Khá mod hans bulter Bach, da Khá sendt ham afsted, hun så lidt efter ham og flyttede igen blikket tilbage mod Khá, ved hans order.
Hun lod en lille smil undslippe og tænkt lidt "Som du ønsker, vil måske også virke mærkeligt, det jeg vil spørger dig om. Vis vi er så formele til hinanden". Men hun virkede også tilfreds med hans valg: at fjerne det formel mellem det, hun lod en lille kommentar tilføjelse, begrund af hendes såkaldt udstråling som afsløret dette "Har aldrig synes om at være formel med nogle, især ikke folk som jeg ønsker... Hjælp af".

hun stoppede sætning ved synet af bulterne, som kom næsten slæbende med en mand, som passe til hendes smag, hun vendt blikket "Det må jeg sige. plet skud" hun lod et lille grin ligge i luften og lagt sig tilbage i stolen, mens hun kigge på knive og glasset "Vis jeg må?" sagde hun og antydet til hun selv vil gøre det. hun rejste sig fra stolen da Bulter havde rettet hende kniven, hun tog glasset og gik hen mod manden.
Hun stoppede op foran ham duftende mandens duft og nikkede tilfreds. *Lige som jeg ønsker dem* tænkt hun, det kom en smule bag på hende, men lod det ligge.
Hun sætte sig på hug og lagt sig indover manden tog kniven og skær et snit fra hals. snittet var hurtigt og rent, et perfekt snit, som vis hun var læge hun lod blodet fulde glasset op og lod sin munden ramme såret, hun slikkede det og såret helende sig sammen på få sekunder. Hun rejst sig og gik tilbage til bordet.

Adriana vendt blikket mod ham, efter hun havde sat jeg til rettet og smilede "jeg er imponeret! og skål" hun tog en smag af blodet, hun lukkede øjne i blot nydelse. Det var lang tid siden hun havde fået det friskt.. hun havde så travlt hun ikke havde tid.
Hun fulgt den søde smag af blodet gennem hendes hals og mærkede hvordan hendes krop blev varmt op.

"Oh må du undskyld!" hun smillet lidt generet " Tilbage til hvor jeg er her" hun satte glasset og så mod ham.
"Du gætter nok på hvorfor jeg er her. Lad mig startet med mig selv. Mit navn er Dux og jeg er lederne af Operation Libra, Ved ikke om du har hørte om os?" hun lod en pause komme ham til gode så han kunne svare vis han ville, men forsætte med at forklare "Vores opgave er at stoppe den såkaldt Mafia gruppe, men vi har brug for lidt hjælp" hun løftet finger og pege på Khà og smilede venligt "Det er forhåbentligt der. Du kommer ind i billedet" finger som pege på ham flyttede sig til glasset og tog en tår af det, hun smilede ved smagen og vent blikket mod ham

"Jeg har læst og hørte deres slot, er noget helt specialet, ved ikke mere. men læst at der findes mange gang og område som er svært at komme til" hun stoppede og kiggede mod Khá om han synes om samtalen, vis ja forstående hun fra her:
"Derfor vil jeg høre om du vil ligge rum til os, som et møde tid. vil love dette ikke vil blevet bemærket af nogle, heller ikke dig. den eneste du vil møde er Mig" hun smilede og rettede sig op igen "Selvfølgelig, jeg vi finde ud af noget. vis du ønsker at være mere aktiv i vores gruppe" hun ventede nu på hans svar. hun tog en tår af glasset og holdt øjne rette mod ham

Khá knipsede med fingrene og pegede på resterne af den unge mand så Bach kom og fjernede ham. Der var ingen grund til at lade den slags griseri ligge og flyde. Efter det skænkede Khá selv et glas "Djævletårer" til sig selv og skålede høfligt. Han satte meget stor pris på at hun dog trods alt havde sine manerer i behold. Der kunne sagtens være langt mellem den type i de her dage. Tiderne var jo skiftet meget. Specielt i det sidste århundrede. 

Jeg er glad for de sætter pris på min gæstfrihed. Jeg foretrækker at dem jeg anerkender som mine gæster føler sig værdsat. Det er langt fra alle jeg accepterer som mine gæster, men det kan de selvfølgelig forstå i tider som denne.


De næste ord lod han dog lyde i hendes sind, han havde ingen intention om at prøve atr overtage det: Jeg går ud fra at de har hørt om nogle af de evner jeg kan for eksempel at tale til udøde sådan her. Såfremt at vi når til enighed vil det være nok for dem at tænke mit navn når de er her


Den eneste lyd der var lige nu udover de to der snakkede var en af hans udøde tjenere der gik og fejede en stenhave i den ene ende af borggården, ved indgangen til en krypt med ordene "Arcana Sanctum"

Han satte sig godt til rette dog med en nærmest majestætisk holdning og tog endnu en lille tår af sit glas og så over på hende og sagde: Nu håber jeg ikke de misforstår mig frk Adriana, men jeg vil meget gerne høre mere om Operation Libra og den såkaldte Mafia. Jeg synes jo ikke at en mere fyldestgørende gennemgang af de indvolverede parter er for meget forlangt hvis de skal bruge nogle af mit slots faciliteter

På hans første sætning svarede hun tydeligt, men også ærligt "Jeg er dybt beæret Khá" hun smilede og nikkede, som hun forstå, hvor heldig og hvor beæret hun skulle være, for at være hans gæst

Hun virkede ikke overrasket, efter han havde talt i hendes hoved, det var vis han svar på han spørgsmål, hun vidste hvad han kunne, men kun lidt. Som at han kan tale med andre igennem deres hoved/tanker og at han kan styre de uddøde, men hvad hun ved, ikke vampyr og spøgelser.
Hun lod et lille nik som et svar på hun forstod, hvorfor han vil holde denne samtale, 'som den ikke havde fundet sted'

hun tog en slurk at sit glas og mærkede varmende brede sig helt igennem hendes krop, hun behøvede ikke mere, men denne person smagt godt. Hun vendt blikke mod Khá ansigt, efter hans næste sætning af spørgsmål, hun trækket vejret lidt dybt og satte sit glas på bordet.

Hun forsætte fra, hvor han stoppede i hendes hoved, hun lod sin stemmen glide inden i Khá hoved/tanker og forsætte sin samtale der: "Jeg forstår udmærkede, hvorfor de spørger!, det bedste at vide mere omkring dette, før man gøre noget" hun smilede til ham og tanket lidt før hun forsætte "Operation Libra er en modstandgruppe, som jeg leder. indtil videre har jeg nogle få medlemmer, men flere i tanken, men vores lille antal, har vi fået en betydning i modstand mod Mafiaen, selv Mafiaen ser os som en modstand. Der vi har gjort indtil videre, er at stoppe noget af deres handle med stoffer" hun holdet en pause for at være sikker på khá var med. men forsætte lidt efter

"Mafiaen, står for alt få meget magt lige nu, de virke kun som de sælger stoffer, men en af min kilder, har fortalt de ønsker magt og alt den magt de kan få, men dette vil skabe problemer for alle os andre, især 'os'" hun kiggede på khá hendes tidligere blide øjne, var blevet hård og kolde, mens hun snakke omkring Mafiaen, men blev rolige igen

"må de undskyld, omkring deres slots faciliteter, håber jeg du vil lad os holde møder her, hemmelig møder, du har masser rum, og derfor håbe jeg at stedet for mødet vil flyttes fra gang til gang. du bestemmer selvfølgelig hvilket rum, vi har være i"

Hun tog en slurk af sin glas og så mod ham "Du kan selvfølgelig, vis de ønsker arbejde med Mafiaen, så længe de ikke fortælle vi opholder os i dit slot, vores medlemmer vil aldrig vide det er deres slot sir. det her mine evner kommer i billedet, kan få dem til det rum som er tildelt os, selvfølgelig skal jeg havde deres tilladelse til det"

Lad os da se på hvad jeg kan tilbyde jer af muligheder. Jeg er ikke interesseret i at der kommer nogen alt overskyggende magt der kunne ske at hindre min egen personlige frihed. Men lad os starte en lille tour, så kan vi altid drøfte nærmere bagefter. 


Han rejste sig og gik hen til "Arcana Sanctum"- krypten. Han kørte sin hånd henover bogstaverne og de lyste svagt blåt og den tunge dør gled langsomt op. Der var en meget indelukket og fugtig lugt der nede fra. Som om den ikke havde været åben i meget lang tid. Han viste hende ned af en lang gang. Der hang fakler på væggene der tændte når han gik forbi dem. Nede for enden af gangen var der en mørk dør med guldomslag og et løvehoved af sølv. Han rørte ved hovedet og øjnene på løvehovedet lyste blåt.

Han havde et meget autoritær toneleje da han sagde: Denne dør og rummet bag er en af de sidste levn af Arcana Sanctum-ordenen. Jeg er det sidste medlem tilbage. Det er en af de tilbud jeg kan komme med. Men de skal stikke hånden ind i løvens mund så den kan acceptere dem. De er selvfølgelig velkommen til at spørge ind til ordenen hvis de er nysgerrig inden de træffer deres valg

Hun forsætte med at tale i hans hoved, men et smil breddet sig på hendes læber. "Lyder som en utrolig god ide", hun rejste sig og fulgte med. hun kiggede interesseret på det lysende blå lys "Fanstatisk", hun var imponeret over hans sikkerhed, hun fulgte med, men gik lige ved siden af ham, ikke foran eller bagved, hun kiggede når han forklare tingene og nikkede.

"det nogle flotte detaljer, Arcana Sanctum-ordenen?" gentog hun og så mod ham "Må desværre tiltale jeg ikke ved noget omkring dem, men vil elske at høre om det Khá" hun smilet til ham mens hun gik efter ham "Så hvordan bliver man godkendt" spurgte hun for at være sikker på hvordan det forgik, hun vendte så han kunne svare for hun stillede et spørgsmål mere "Hvordan er sikkeheden med disse området", hun virkede meget interesseret i det hele.
Omkring Arcana Sanctum-ordenen og Området. "Må indrømmede, har en stor interesseret indenfor Overnatur Historie"

Arcana-Sanctum ordenen var den sidste anerkendte orden for troldmand og ærkemagere. De tog sig af at lære andre korrekt og sikker brug af magi sådan at folks evner ikke løb løbsk. De mødte deres endeligt da de ville binde et medlems evner sådan at han ikke kunne bruge dem. Det var mig de forsøgte det ved


Han åbnede døren indtil et stort rum hvor der i midten stod et langt mørk marmorbord. Der stod 14 højryggede stole langt bordet og en neden for enden der så mere tronagtig ud end de andre. Alle stolene var sorte og guldbeslag på armlænene. Rundt i kanten af rummet var der 4 skabe. Det ene indeholdt glas og kander og andet til hvis man skulle holde møde. Det andet indeholdt et hav af skriftruller. De sidste to indeholdt masser af bøger om alt muligt. Faklerne på væggene tændte så snart han gik forbi dem

Faklerne tænder når et accepteret medlem går forbi dem. Og omkring sikkerheden? Man kan ikke bruge sporingsmagi ind i det her rum overhovedet. Og døren åbner ganske enkelt ikke, hvis ikke et anerkendt medlem er til stede

Adriana lyttede efter hans forklaring omkring Arcana-Sanctum ordenen, hun stoppede op og kiggede op på Khá og smilede "Fortid er fortid. men lyder som en masse smerte" sagde hun til hvad der var sket for ham "Det er blot min meningen!" hun sagde det med en tone, som gjorde det klart hun kun ment det godt.

hun så sig omkring i rummet "Vis jeg må, havde lov" hun løftet hånden som tegn på om hun måtte se nærmere i rummet. hun svarede på hans næste forklaring omkring rummet beskyttelse "Jeg er beæret, at du vis mig dette" hun smilede og gik henmod en af stolene, og glidende hånden over overfalden "Vis du tillader det, vil jeg gerne benyttet dette rum." hun pause sig selv og ventede sig mod ham, så de stod ansigt til ansigt "Må blot vide en ting" hun meget interesseret i denne del "Hvordan bliver man godkendt medlem af dette rum. forstå vis ikke helt det" hun ventede nu på hans ord

Han gik hen og satte sig i den stol for enden af bordet og man kunne se han fandt sig godt tilpas der. Det var mange mange år siden der havde været nogen eller noget nede i det her rum. Khá sad kortvarigt og kiggede lidt rundt som om han tænkte på gamle minder. Både gode og dårlige. Han nikkede tilfreds for sig selv fordi han var blevet enig med sig selv om at det er sådan det skulle ende. Han skulle være sin egen herre og ingen orden skulle afgøre andet.

Han rejste sig op igen og gik hen til et af skabene og kiggede lidt på de gamle støvede bøger der stod der inde. Der var alt hvad man skulle vide om magi. Bøgerne her kunne bare ikke lære en magi. Det krævede også en vis medfødt energi. Med lidt mere alvor i stemmen kiggede han over på hende og sagde: Det gøres med et bestemt ritual som et fuldbyrdet medlem af ordenen kan udføre. Det vil på pågældende tidspunkt sige mig. Men jeg bliver nødt til at sætte vores forhandlinger på pause. Jeg er en gift mand nu, og min kone og jeg bærer ingen hemmeligheder mellem os. Så accepten skal ligeledes komme fra hende. Hun vil nok ikke se særlig pænt på at jeg lader folk liste rundt på slottet uden hun ved noget. Men hvis det bliver aktuelt så bliver det det her rum og noget tilstødende der bliver det jeg tilbyder. Men jeg vil selvfølgelig vende tilbage til dem når jeg ved nærmere. Jeg går ud fra de har et nummer jeg kan kontakte dem på?

Hun smilede til ham "det helt forståeligt" sagde hun og tog hånden ned i en lomme og fik et notablok frem og en blyant, hun skrev noget ned og rev papiret af blokken og gik hentil ham.
Hun lagde det forstigetig på bordet foran ham og flyttede sig nogle skridt tilbage før hun forsætte sin sætning "Vis du vil havde kontrakt med mig" hun smilede
Foran ham lå en høresnegl og et stykke papir med en kode og hende navn Dux. hun smilede venligt "kontrakt man når du har lyst" hun nikkede og nejede. hun begyndt at gå mod døren
Hun stoppede foran døren og vendt sig mod ham "Du har 2 uger, før høresnegle går i stykker" hun smilede og forsatte.
Ved enden af udgangen stoppede hun tog en dyb vejrtrækning og tog det sidste skridt udenfor . og Puf hun var væk

//Ude af emnet ... håber dette var okay :D //