Perfume.

af **Maya** Man 17 Jun 2013 - 17:27

Tid :: 23.12
Sted :: Terre.
Vejret :: Der er endnu ikke bælgmørkt, men nok til at solen er væk. Temperaturen er behagelig, men den kraftige vind sender et slag kulde ind imellem borgerne.
_________________________________
Spencer Reid

”Kør blot. Jeg ved endnu ikke, hvor lang tid jeg bliver. Jeg ringer, hvis der opstår noget.” Bildøren blev roligt lukket i, og chaufføren satte sig tilbage på førersædet, for så at køre hen ad gaden og forsvinde om et hjørne. Og tilbage stod Maya. Ikke det mindste påvirket af pludselig at være alene i blandt de væsner der stadig færdes i gaderne. Hun blev stående for et øjeblik. Så sig lidt omkring. Drejede hovedet og blikket fra side til side. Der var ikke rigtig noget for hende at se. Ikke andet end snakkende individer, biler der af og til kørte forbi og tændte lygter. Der var intet spændende. Ikke noget hendes øje kunne fange. Men hendes næse fangede hurtigt den krydrede duft, der havde været grunden til hendes lille besøg i byen denne aften. Hun behøvede i princippet ikke at finde vejen med sit blik. Hun ville sagtens kunne finde den lille forretning via sin forstærkede lugtesans. Men hun ønskede ikke at ligne en underlig kvinde, der gik med øjnene lukkede. Ikke i nat. Grunden var for lille. Og hun kunne jo sagtens se i mørket. Også selvom lygterne havde været slukket eller knust. Men den slags mørke var svær at finde i Terre’s trygge gader, med mindre man søgte dem specifikt.

Maya trykkede blidt for at få døren skubbet helt op. Mange forskellige lugte mødte hende, og forstyrrede hurtigt hendes lugtesans på flere måder. Skærpede nærmest for den. Døvede dens evne. Det var en af grundene til, hun sjælendt bevægede sig ind i forretninger som disse. Men hun havde tydeligvis ikke kunne holde sig væk. Hun ignorerede den lille fine klokke, der gav et svagt spil fra sig da døren igen ramte den, da den lukkede bag hende. Hendes røde øjne var med det samme på tur omkring på hylderne. Dekorationerne. Atmosfæren. Den var speciel. Anderledes fra så mange andre steder. Det virkede så bekendt. Ikke undrende, nu hvor dette umuligt kunne være en ny moderne opstilling. Langsomt åbnede hun fingernemt de store knapper på den sorte kappelignende frakke, alt imens hun stadig så sig omkring. Hun gik med langsomme skridt hen imod den ene side af rummet, og trak elegant frakken helt af og lagde den hen over sin ene arm. Afslørede den mørke grå kjole, med trekvart ærmelængde. Hendes ben var fint dækket af et par typiske sorte nylonstrømer og stående var flade. En noget behagelig beklædning, kunne man vel sige. Hendes lange brune hår var op sat som altid i den sidelæggende fletning, som så ud til at være flettet for blot et par timer siden.
Forsigtigt løftede hun sin ene hånd for at gribe om den nærmeste lille flaske, som hun med det samme førte tilbage til sin næse. Ikke for tæt, og ikke for langt fra sin næse. Lige med nok afstand til at kunne indtage duften ordentligt, og skælende den fra alt andet. Hun var ingen stor parfume fanatiker, men hun nød dem stadig til særlige arrangementer. For at give det sidste prik over i’et. Det var bare længe siden hun havde brugt penge på en, og nu virkede som tiden. Hvis hun da kunne finde den perfekte.

af Gæst Man 17 Jun 2013 - 17:52

Beskrivelse af forretning:: Den er stor, med en smuk lysekrone i midten, tæt ved bagvæggen, er der en dør som fører ned til hans personlige lager og det sted hvor han laver sine parfumer. Døren er lukket og ved døren, er der et bord, med form af en rektangel, på dette bord står hans kasseapparat, samt et par flasker med parfume og nogle sedler med nogle noter. Derudover er der en masse hyller med parfumer hen af væggen og nogle bløde mørkerøde stole også er der gardiner foran de forholdsvis smukke vinduer, der er af gammel stil. Selve forretningen er stor og væggene er af mahogni, der er en fin stemning over butikken, men den viser også klasse.
Påklædning:: Stram skjorte, sort og af fin stof, sikkert silke, ærmerne er opsmøget, så kan man også se hans læderarmbånd, der beklæder hans venstre arm. Ovenpå skjorten har han en grå vest, der blander sig godt ind i den sorte skjorte. Derudover har han også nogle mørke jeans på og nogle sorte sko.

Koncentrationen var tydelig omkring ham, så meget at han ikke havde opdaget en af hans brune lokker havde fundet sig vej ned foran hans øjne. Denne koncentration fandt til grund at han var ved at skabe en hel ny parfume, nok kunne nogle sige at det var lidt bøsset at ege en parfume forretning, men med den evne han havde, med sin overmenneskelige gode næse, der var bedre end selv en vampyrs, kunne han let kende forskel mellem hver enkel duft. Som han før havde sagt, kendte han alle former for lugte, men det var ikke alle han kendte navnene på.
Det markerede øjenbryn, var bøjet perfekt og inde mellem de to var der en fin lille rynke, som sad dyb, alt i mens han blandede de forskellige olier, således at de i sidste ende ville blive den bedste parfume...dette var ikke en ting han troede, det var noget han vidste, for selvfølgelig lavede han den bedste parfume, han havde gjort dette de sidste 500 år.
Hans mentor havde lært ham godt og på punkter måske alt for godt, for som tiden gik havde han fået sig en lille lyst til at myrde kvinder, dog var det en speciel kreds kvinder. Blondinerne var hans målgruppe, han fangede dem, slog dem ihjel med et slag i baghovede, derefter unfangede han deres søde duft også lod han dem bare ligge nøgne og skaldede i en eller anden gade. Men dette havde også gjort ham yderst populær, ikke at han slog ihjel, men at han derved lavede de bedste parfumer, nogle der fik folk til at tro at de var i himlen, at de svømmede rundt i paradisets floder.
Lugten af hende, ramte ham før hun overhoved havde grebet dør håndtaget og han var allerede ude af stolen og på vej op, da hun trådte ind. Vampyr, skreg hendes lugt, men hendes skønhed ramte ham også, for vampyrer bar en yderst sjælden form for skønhed, denne skønhed kendte han selv, da han var halv vampyr og derved også bar den velkendte perfekte ligblege hud.
De brune øjne, var alvorlige da han med armene omme bag ryggen, nede omkring sin læn gik imod hende "Bonjour mademoiselle, hvad kan jeg hjælpe dem med" lød det fra ham, efter han havde fået låst døren til lageret og var godt på vej hen mod hende. Hans stemme var charmerende og bare accenten var et så tydelig bevis på at denne mand, var født i det Franske miljø. Hans ansigt var næsten tomt, hvis man så bort fra hvad det kunne ligne starten på et smil, omkring hans mundvige "leder de efter noget...bestemt" fortsatte han og stoppede op en meter fra hende.

af **Maya** Man 17 Jun 2013 - 18:21

”Bonjour monsieur.” lød det blot fra hende. Man skulle næsten tro, hun havde glemt at vende blikket imod den hun tiltalte, men det var nu kun på grund af hendes opmærksomhed endnu lå på de smukke flasker. Han tilværelse, havde hun kunne mærke med det samme. Hans skridt og hans bevægelser. Selv hans vejrtrækninger, han virkede til at være mere afhængig af end hende. Hun løftede roligt sin hånd igen, rejste sig let op på tæerne, for så at sætte den ene parfume, hun havde haft mellem sine fingre, på plads på hylden. Så vendte hun da ellers endelig sit blik imod denne unge mand. Hun drejede hele sin krop, og så lidt længere op for at skabe en høflig øjenkontakt. Hendes hænder blev, modsat hans, samlet foran hende i afslappende arme. ”Hvad jeg leder efter er Deres mest velduftende parfume. En fangende duft, der passer til et aftensselskabs omgivelser.” startede hun ud. Hendes stemme var ganske blid. Uskyldig. Passede til hendes unge udseende, men samtidig matchede den ikke helt med hendes professionelle attitude. Hendes ryg var rank, og hendes hage sad i en fin vinkel fra hendes fremviste kraveben. Som var hun rigtig blevet trænet op med bøger balanceret på hovedet. Og i alt det, virkede hun stadig fuldkommen rolig og afslappet. ”Og hvis det er muligt; ikke en for stærk duft af lavendel.” Hun vidste skam godt hun forlangt meget. Men hun var så vant til det, at det kom så naturligt fra hende. ”Men nu ved jeg intet om en parfumes sande skønhed, så jeg kom til Dem i håb om et fingerpeg i den rigtige retning.” Spørgende blev hendes hoved lagt ganske let imod den ene skulder. Hun fugtede forsigtigt de let røde læber og så afventende. Hun behøvede vel ikke at komme frem med sin pung, for at vise hun havde penge og bare kom for at forstyrre. Selvom hun virkede en smule oldschool i sin fremtoning, hang det gode velfærd over hende på mange måder.
Igen tog hun sig selv i at lade de dybe røde øjne køre rundt i butikken. Hvor nød hun at være her, hvis hun da så bort fra alle de lange dufte og lugte der blev ved med at blande sig ind i hinanden, som en uendelig lancier. ”Sikke en smuk forretning De har dem her, monsieur.” Hendes accent var en smule mere fremmed. En god blanding af både fransk og polsk. Atter så hun imod ham. Stadig intet smil sad på hendes læber. Hendes ansigt var neutralt, mens det der gav det liv, sad i øjnene.

af Gæst Man 17 Jun 2013 - 18:45

Med et afventende blik, ventede han på at hun fik lugtede til parfumen, men bare et lugt fra den og han vidste denne ville ikke passe det mindste smule til hende, hendes duft ville blot frastøde den og derved skabe noget hun helst ikke ville have fat i. Han havde mange års erfaring inde på dette fag, og vidste derfor hvordan man skabte den helt rigtige parfume til hver enkel individ, da folk var forskellige og således var deres lugt også, men kunne f. eks ikke give en stærk lugt, til en som selv havde en stærk kropslugt, dette ville blot få dem til at modarbejde og derved skabe en odore, der ville skræmme folk væk, ikke lokke dem til sig. Hvor i mod, havde man en svag lugt, f. eks lugtede man af vanilje eller nelliker, ville en stærk lugt være god, f. eks kunne man derved bruge blandingen, roser og oliven, de to blandet sammen, kunne give en speciel duft, der måske kunne overstrømme deres egen og derved få dem til at dufte guddommelig smukt. Samtidig kunne man også bruge både en mild og stærk parfume, hvis man havde en mild lugt selv
Han lyttede nysgerrigt til hende, selvom han ikke udviste magen nysgerrighed, var der alligevel hans hoved, der var en smule på skrå, mens han lyttede "non non, hvordan kan de dog det? De kan da ikke bruge lavendel, oui de skal have en mild duft, deres egen lugt er meget...hvordan skal man sige det faible, derved ville denne lavendel de ønsker fuldkommen ødelægge den" sagde han og rakte sin hånd frem mod hende "må jeg låne deres hånd, så skal jeg nok frem finde den helt rigtige parfume til dem" han hævede øjenbrynet af hende, da han var højere end hende, så han også ned på hende. Han nikkede da hun sagde hun intet vidste om parfumens sande kunst og derved var kommet til ham...klogt valg "parfaits, selvfølgelig kom de til mig" hans selvtillid fejlede intet kunne man let sige, men grunden var selvfølgelig også han havde en masse viden på hvordan man skulle blande og han kunne blande i den helt perfekte formel, uden at skulle se på hvor meget han puttede i, for ham faldt indholden ham bare naturligt ind.
Han smilede svagt "merci, lugten af parfume er måske en smule...overvældende, hvilket jeg ved, på grund af min egen lille næse, men jeg kan forstå at de som vampyr selv har det sådan" han nikkede til hende, hans lugtesans var måske meget bedre end hendes og ja han anså hver enkel lugt som noget specielt, hvilket hun nok også ville, såfremt hvis hendes lugte sans ramte hans egen.

af **Maya** Man 17 Jun 2013 - 19:51

Maya tog sig ikke af den lille missede del af deres kommunikation. Hun lød den bare flyve med vinden. Der behøvede ikke at blive at blive lagt mere oven idet. Fejl skete vel, og hun havde for travlt og var for vigtig til overhoved at tænke mere over det end et par sekunder. ”Selvfølgelig, må De det. Hvis det vil hjælpe Dem til en videre opklaring.” Hun nikkede svagt og løftede igen sin hånd elegant op. Som forventede hun, han ville tage imod den og kysse overfladen. Men det var ikke ligefrem hendes intentioner. Hun vendte efterfølgende hånden omkring, så håndfladen vendte op ad. Og det samme med hendes håndleds pulsåre. Lidt vidste hun da om dufte. Men langt fra nok til at være på samme niveau som denne unge mand. Han ejede trods alt denne nydelige forretning, og hun kunne fornemme hans viden om ting. Og så havde hun jo også hørt sig lidt omkring.
”Jeg er ingen stor fan af alt dette parfumeri, hvis jeg skal tale et ærligt ord. Men der kommer tidspunkter, hvor jeg føler der mangler den lille skænk, hvis De forstår.” forklarede hun, stadig fuldkommen neutralt. Hendes stemme var verden for høj eller for lav. For hende selv, og hendes egen lytte evne, lå den på et fint stadie. Behagelig. Og professionel. Det var ret tydeligt at høre på hende, at hun ikke blot var af en velhavende familie, men skam selv var blandt alt det. En lille overraskelse, når man studerede hendes ydre. Men sådan var det i princippet også for denne unge butiksejer. Han virkede ikke menneskelig, så det ville ikke undre hende, hvis han var en del ældre end lige det hans udseende afslørede. Sådan var det for over halvdelen af Di Morga’s medborgere nu til dags. Hvilket af og til gjorde det sværere for hende at finde et delikat måltid.
Hun tvang sig selv til at blive stående. Hun havde den største lyst til at lade sit blik sværme rundt, men hun holdt fast, og holdt de røde øjne imod hybriden foran sig. Hun følte sig tumlet herinde. Lugtene var for stærke, for hendes sarte næse. Og de steg langsomt hende til hovedet, som giftige dampe. ”Hvordan kan det være De kan overleve at befinde Dem sådan et sted i flere timer?” spurgte hun lige ud. Der var intet det behøvede at blive lagt tørt hen over. Og han så ud til at være af den type der kunne klare det. ”De virker så upåvirket af det hele.” Hun kastede blidt med hovedet, blot for at få en vildfaren tot af de bløde pandehår, væk fra hendes porcelæns blege ansigt. Det så dog ikke helt til at virke så godt. Men godt nok for nu.

af Gæst Man 17 Jun 2013 - 20:08

Han tog hendes hånd i et blidt greb, bøjede sig ned. Han lagde sin kolde næse direkte mod hendes pulsåre, dog med få centimeters afstand, derefter lukkede han øjnene og lod lugten af hende indhylde hans næse "mhh rose, varm sommerdag....æbler og nyslået græs, jeg ved lige netop hvad de skal bruge" og med det rettede rettede sig op, gav hendes hånd et kort klem, før han gav slip. Han trådte tilbage og vendte sig om "kom endelig med" sagde han og gik mod den gamle dør. Døren var ikke direkte gammel af udseende, men snarer bare af udstråling, da den var smuk og den bar flere minder end nogen anden ville kunne tro. Han åbnede den og vendte sig mod hende, da hun igen snakkede til ham "selvfølgelig forstår jeg mademoiselle, finder man blot den rigtig blanding, vil enhver dufte som havde de netop forladt paradis haver, der er direkte nogle der tror at man kan kreerer en parfume, som får folk til direkte at tro de er i dette paradis" han gik ned af trapperne, forhåbentlig med hende med sig. For enden af trapperne, startede hans kælder, som bestod af en masse gamle reoler, hvorpå der stod flasker med olier, disse olier var dem han brugte for at lave sine parfumer. Hendes spørgsmål fik ham blot til at smile "alle har en eller anden speciel evne, nogle kan forsvinde og andre løfte ting, jeg min kære har den bedste næse, jeg opfanger ikke lugte som lugte, men som forskellige toner. Såsom deres egen lugt, den er smuk, mild og svag krydret, ikke bare en lugt, men det er en tone der beskriver dem. Ud fra deres lugt, kan jeg vide, de er ganske velhavende, ung måske, men heller ikke alt for ung, de har en god alder. De er en vampyr, hvilket ikke er direkte svært at gætte sig til, men mest af alt siger deres lugt at de er rig, da den er blød og harmonisk, den hænger sammen. men hvad jeg ville sige var blot, at jeg ikke har noget imod at tilbringe timer omringet af disse lugte, da min lugtesans ligger på et niveau som selv en vampyr ikke ville kunne forstå og derved lugter de ikke det samme som jeg selv" forklarede ham kort, han vidste ikke just hvordan han skulle forklarer dette, hvordan han kunne være omringet af alle de her lugte, dag ud og dag ind, men for ham var det som en symfoni ikke noget forfærdeligt. Straks efter han havde trådt foden ned på gulvet, gik han i gang med at finde olierne frem, han stillede fem flasker på et gammelt bord og fandt en lille flakse frem, hvorefter han gik i gang med at blande op.

af **Maya** Man 17 Jun 2013 - 20:48

”Aha. Jeg forstår. En yderst fascinerende evne De har dem. Lidt udover det almene. Ikke mange har den. De er dog den første jeg har mødt med en sådan forstærkning.” Selvom hun opmærksomt før samtalen, og mente hvert ord der kom ud igennem sine læber, så var hendes blik over alt. Hun så fra side til side. Studerede kælderen, de nu var bevæget sig ned i. Hun var ikke nervøs for stedet, trods hun virkede til at pludselig blive afsonet fra offentligheden. Men det var jo intet at være bange for. Denne hybrid sendte ingen farlige vibrationer. Ikke mere end hvad hun selv gjorde. Selvfølgelig var ingen i byen hundred procent uskyldige. Lige med mindre man så få de få individer, der af og til vandreder gaderne. Badet i uskyldighed og ynde. Men samtidig var det jo svært at finde folk der ikke ville kunne gøre en flue fortræd.
Lugtene blev endelig reduceret igen, og hun følte sig lidt mere fattet. Hernede stod der ikke de forskellige små flasker med parfumer, som folk havde fået og prøvet af og så videre. Her var mere roligt. En behagelig duft af ovn, græs og muskat. ”Utroligt De kan få så meget ud af blot en duft. En duft jeg næppe selv kan dufte.” Hun gad ikke engang prøve. At hæve sin hånd imod sin egen næse. Nej. Hun kendte jo allerede resultat, og hun ville nok bare vise sig frem som en komplet idiot. Maya stoppede selv før hun nåede slutningen af trappen. Der var måske lige to trin tilbage. Ikke mere. Ikke mindre. Hun drejede en halv omgang omkring, og bøjede sig ellers bare fremover, for efterfølgende at børste noget støv af trinet, over hende. Lidt et par strøg med hånden hen over overfladen. Så var hun da klar til at vende fronten imod ham igen. Og i selv samme bevægelse fik hun sat sig ned. Lige så elegant som alle hendes andre bevægelser. Det højre ben blev hurtigt svunget hen over det venstre, og så sad hun da ellers godt. Frakken lå og hyggede sig i hendes skød, og hendes øjne var rettet imod hans ryg. Hun scannede ham, som han stod der og arbejdede. Betragtede ham vel. Han var af fint materiale, og bestemt ikke en flænge for øjet. Selv bagfra.
Hun sukkede ganske lavt, og samtidig med hun endelig fik fjernet lokket af pandehåret forsatte hun med sine spørgsmål: ”Hvor længe har De arbejdet med dufte på denne måde, monsieur Reid?” Hun kendte hans navn. Hvem gjorde ikke det? I hvert fald hans efternavn havde spredt sig i byen. Hendes svævende fod vippede stille og roligt i takt til en lille indre melodi, mens hun blot så hen imod ham. Prøvede og få et skimt af, hvad han stod og lavede. Nysgerrig som hun var.

af Gæst Man 17 Jun 2013 - 21:13

Han trak på skulderne "det er en muligvis en fascinerende evne, og ja jeg nyder skam af den, men den er ikke just bedst til at kunne forsvarer sig selv" sagde han og betragtede hende nøje, han havde intet imod at hans evne ikke just var god til at forsvarer sig med, selvfølgelig var der også hans anden evne, der satte ham i stand til at vække de døde til live, det korte øjeblik han havde brug for hjælp, men der var faktisk ingen der kendte til denne evne, det var til hans forsvars evne, derfor også en form for hemmelig våben, som ingen rigtig kendte til og sådan måtte det gerne forblive. Han rynkede brynet, selvfølgelig var der ikke mange der kunne få så mange dufte ud af en enkel person, det var noget der kom med hans lille evne, men samtidig havde det også krævet en hel del øvelse fra hans side, blot at kende navnene på alle disse lugte, men tit lå der også en masse bag disse lugte og derved kunne man tit sporer ind til folks velfærd på denne måde "merci, det er meget venligt af dem, men ja...vi har alle hver vores talenter, jeg gætter vel dette bare er min"
Han trak endnu engang på skulderne og gik videre med sin gøren. Han rynkede brynet, følte hendes øjne mod hans ryg, men dog synes han ikke at vise det, bortset fra det sekund hvor han stoppede op, så tilbage mod hende, men efter det fortsatte han igen. Hun bar skam en skønhed og det vidste hun godt, hun vidste at mænd ville strømme til hende, tilbede hende som var hun en gudinde i sin menneskelige form og selvom han kunne påpege hendes mange kvaliteter, valgte han blot at lade som om han ikke så den. Han var ikke som alle andre, han var ikke en der bare gik på knæ eller tilbedte en kvinde, blot fordi hun bar en skønhed ingen andre kunne komme i nærheden af.
Han var godt i gang med at dreje rundt, da hun med et spurte ham om noget. Han drejede flakonene, mens han rynkede brynet "jeg har haft min evne hele livet, men for godt 500 år siden, støtte jeg ind i min mentor, han lærte mig alt i hvordan man lavede disse parfumer, så vel godt 500 år, hvis jeg forstod deres spørgsmål rigtigt" han fandt en smuk flaske frem, der bar en svag blå farve, han hælde det gyldne indhold ned i den blå flaske og gik stille mod hende. Han knælede ned foran hende og tog blidt hendes hånd i sin, han smurte lidt parfume omkring hendes håndled "den vil forstærke deres egen duft og bringe den mere frem til overfladen også er der vanilje i" han smilede svagt og lagde flasken i hendes hånd, denne parfume var en ener, unik og der var ingen som denne, den var skabt specielt til hende.

af **Maya** Tirs 18 Jun 2013 - 10:54

Maya lod ham tage hendes hånd i hans. Hun lagde ingen kræfter ud i fingrene, og lod ham forme og modulere med den som han ønskede. Faktisk spændte hun overhoved ikke i kroppen. Kun ryggen forblev rank, men det var mere en vanesag for hende. En ting hun ikke længere tænkte over. Det var bare noget der skete. Noget hun havde gået lært og fået kommenteret på dag ud og dag ind i sine første år hos sin skaber. En skaber hun ikke længere havde brug for. En skaber der ikke længere var til. Hvilken skam. Han havde været sådan en speciel herre. Hun lyttede interesseret med på hans lille forklaring af den lille fine parfume, han hurtigt havde fået fremstillet. Præcis til hende. Kun til hende. ”Vanilje, siger du..” mumlede hun svagt, inden hun i en blød bevægelse, fik den lille blå flaske hen i den modsatte hånd, inden hun endelig førte håndledet op imod sin næse. Hun lukkedes øjnene i, og indsnusede duften. Og for et øjeblik, var det som om hun var et andet sted. Det var nærmest som et se solen igen. Duften var så frisk som nyfaldet dug. Og så mystisk som nattens skygger. En fantastisk oplevelse. Hun havde aldrig troet at noget så tankeløst om en parfume kunne trække hende til sådanne tanker. Sådanne steder. ”Mmh..” lød det fra hende. Næsten uden hun selv tænkte over det. Og hvis man da så tæt nok på, ville en ganske lille stigning i hendes munderviger kunne ses. Dog forsvandt det roligt igen, som hun åbnede øjnene igen, for at så direkte imod hybriden, der havde skabt hende denne magiske væske. ”Den er bestemt noget udover det sædvanlige.” Det var nemt som en kompliment, og det lød det vel også som, selvom hendes udtryk i ansigtet stadig forholdt sig nogenlunde neutralt. Hendes blik gled så hen imod sin anden hånd, hvor hun forsigtigt fjernede fingrenes lukkedes greb, blot for at betragte flasken. Den mindede hende om de mange flasker der tit var at finde i de ældre dage. Mønstret og selve udstrålingen forklarede at den enten var fra gammeltid, eller blot blevet inspireret af de skønne tider i den victorianske periode. En fantastisk tid. Trist at nutiden havde ændret sig så meget.
”Skaber De selv disse flasker?? Eller er det blot nogle De køber fra en leverandør?” spurgte hun, stadig med den uskyldige stemme der virkelig forklarede hendes unge start alder. Mens hendes talemåde tydeligvis var mere vis, og forklarede hendes levetid. Hun løftede flasken op foran sig, med tommel- og pegefingeren godt fast omkring den. Kun for et øjeblik. Så kom den igen ned og lukke i hendes hånd. ”For resten. Tager De imod check? Eller er De mere til kontant? Jeg har mulighed for begge betalings metoder.” Kredit havde hun ikke helt vænnet sig til. Ikke den nyere form for kredit i hvert fald. Kortet og koderne forvirrede hende en smule.

af Gæst Tirs 18 Jun 2013 - 12:46

Han nikkede "vanilje, frembringer sødme og udskyld, som vampyr er det en ganske god ting at skulle udvise hvis man jager sit bytte. Hvis man er en af dem som vil manipulere med sit bytte er det en god ting, at lade dem tro per lugt at man ikke har i sinde at gøre dem ondt, blandingen vil få deres hjerne til at tro der ingen farer er, de vil som være i deres eget lille paradis" forklarede han, parfumer som denne, var milde og som regel ikke til var til at lugte så kraftigt, de var gode til at snyde hjernen, for folk til at tro at der måske ingen real farer var, hvor der rent faktisk var en farer.
Han betragtede hende elt dufte til sit håndled og kunne fornemme hvordan hun dukkede op i sit eget paradis, han nikkede til hendes kompliment "merci,de kan endelig komme igen og få fyldt den op, det vil jeg med glæde gøre" hvorfor han ville det, vidste han ikke, men det var vel en god måde at skabe sig et godt omdømme på, plus hun var ikke blondine, havde hun været det, havde han næppe udvidst samme form for respekt, som han havde med hende.
Han nikkede kort "oui min mester lærte mig hvordan, jeg har aldrig i sinde at købe fra andre, hellere have noget unikt og specielt" han rejste sig op, kørte hånden igennem det brune pjuskede hår. Ved hendes spørgsmål, rakte han hende sin hånd, blot som en hjælp "lad os tage kontanter, jeg har aldrig været den store af af alt det nyere teknologi, spørg de mig er det stærk ubrugelig og vi burde snarer gå tilbage til de gode gamle dage" han havde aldrig været den helt store fan af morderne teknologi, han var en mand som holdte sig til hvad han var vant til og derfor købe han aldrig noget med strøm i, andet end det man kunne få i de gode tider.

//jeg undskylder den korte længde

af **Maya** Tirs 18 Jun 2013 - 21:37

Så let som var hun blot en fjer sejlende på en frisk brise, kom hun op og stå igen. Hendes hånd havde kun lagt i hans, men hun havde hverken lagt nogen form for vægt imod ham. Det havde kun været for støtten, hvis hun gik hen og faldt. Hvilket hun næppe troede var muligt. Hun gik trods alt ikke rundt i meter høje og tynde sko. Og så var hendes balancen vel mindst lige så fantastisk som så mange andre vampyrer. Det var sjælendt hun stødte på en blodsuger der gik og snublede over sine egne ben. Ikke hele tiden i hvert fald. Hun kunne godt finde på at udgøre sådan et stunt, men det var langt fra jævnligt. ”Jeg vil ikke sige, jeg er enig med dig på det punkt.” Hun sørgede for at have sin frakke viklet godt omkring sin ene arm, inden hun førte begge sine hænder op bag ved for at børste lidt støv af sin bagdel. Bare for en sikkerheds skyld. Hun kendte ikke til rengøringen her, og man kunne ikke være alt for præcis med hvad ens øje skuede. ”Jeg nyder nutiden og dens teknologi. Det er lidt nemmere at komme omkring. Og jeg er ret sikker på, verdenen havde brug for det. Selvfølgelig bringer jeg selv ældre metoder i brug, men der er øjeblikke hvor jeg finde nutidens små fiduser meget nyttige.” forklarede hun stille og roligt, og et lille smil, der var af samme kategori som hendes professionelle attitude, blev sendt imod Reid. Så drejede hun ellers omkring, og forsatte op ad trappen igen. Hun var ikke snobbet som sådan, men hun var trods alt vokset op i finere områder, end en kælder. Så her ønskede hun ikke at tilbringe mere tid end nødvendigt. Også selvom hun fandt hans lille finurlige arbejde ret interessant. Og hun kunne godt finde sig selv, stå op tær og se ham over skulderen. Men dette var stadig et emne hun ikke indrømmede. En anden gang tog hun håndledet op til sin næse, og tog endnu et snus af den skønne duft. Den var for speciel til blot at gå til spilde på unødige dage. Også selvom han havde forsikret hende, hun kunne komme forbi igen.

Forsigtigt lagde hun den lille blå flaske fra sig på disken, imens hun begyndte at lede efter frakkens skjulte lommer. Der gik ikke længe inden hun trak en godt hærdet læderpung frem. Nok ikke ligefrem ny. Men den var samtidig langt fra faldefærdig. ”Har De nogen interesse i at komme til et lille arrangement på hotel Quetra her i morgen aften? De har tilladelse til at medbringe en ledsager.” spurgte hun ham så pludselig, som hun stod og fumlede med at finde pengene frem. Bare et øjeblik, for så røg de røde øjne igen op imod ham, og hovedet faldt i en svag vinkel ned imod den ene skulder. Og så det samme lille smil som før. ”Det vil måske hjælpe Dem med at sprede dit omdømme lidt.” Hun var langtfra den lille hjælpende fe, men en gang imellem kunne hun godt, hvis hun ellers gad og få forståelse i at gøre det.

//Det er helt okay!//

af Gæst Tirs 18 Jun 2013 - 22:19

Han lukkede sin hånd om hendes, mens hun kom op og stå "vi kan jo ikke alle være enig i alting, kære" forklarede han kort, han lyttede til hendes ord, alt i mens han langsomt gik op i selve butikken, hver enkel af hendes ord nåde ham og han lyttede interesseret "selvfølgelig er der gode ting, ved alting...både elektrisitet , men jeg har altid holdt fast i de gode gamle dage, hvilket også er derfor jeg ikke har alle mulige moderne ting her i min forretning" afslørede han, alt i mens han stillede sig bag bordet, bag sin disk med kassen.
Han tog flasken og lagde den i en fin boks, som af farve matchede til selve flasken, han kunne give en god betejning til folk han mente fortjente det og ja hun hørte skam inde under de folk som fortjente at få respekt. Hendes fornemhed slog ham ganske som hun trådte ind i hans lille forretning. Bare hendes måde at gå rundt på, hendes fremgangs måde var speciel og smuk.
Som hun fumlede med at få sin pung frem, bemærkede han at hendes lille fine invitation. Med ansigtet mod kassen, betragtede han hende under et tykt lag øjenvipper "en lille fest siger de...oui det lyder...ganske fint og de vil selv være der og som jeg kan forstå vil jeg være deres kavaler" spurte han og rettede sig op, han kørte hånden igennem håret.
Han nikkede stille "jeg vil meget gerne med...alt for forretning og måske kunne en lille fest ude være en ny og god ting, jeg måske skulle prøve" han klukkede og rettede på sin skjorte samt vest, mens han betragtede hende med et usyndelig smil i mindvigen

af **Maya** Tirs 18 Jun 2013 - 23:21

Maya havde svært ved at holde sin latter inde. Men hun fik den da dæmpet lidt. Og den lød ikke direkte ægte. Ikke et rigtig godt grin. Bare et alment et af slagsen. Hende ene hånd havde samtidig kommet op foran hendes mund, men den blev dog fjernet igen, da hun igen fik stoppet det hele. ”Jeg tror vi har mistet hinanden her i vores kommunikation. Ser du, det er mig der står for arrangementet, og jeg har derfor ikke brug for en ledsager.” Hun fandt fingernemt et par sedler frem, som udgjorde nutidens valuta i Frankrig, og lagde den roligt på disken. Efterfølgende pressede hun svagt ned på dem, med fingerspidserne og skubbede den langsomt hen over bordoverfladen. ”Jeg mente at De selv kunne bringe Dem en ledsager. Man kan vel kalde det en invitation, med ’plus en gæst’-funktionen.” Hun forklarede ham det helt roligt. Ingen stress. Det gik hende ikke rigtig på. Hun forstod bare ikke helt hvordan det kunne have lydt som andet. Det havde da virket perfekt i hendes hoved. Men misforståelser kom nu alligevel, viste det sig. Hun sukkede lavmælt og begyndte at folde sin frakke ud igen. ”Men forstå mig ikke forkert. Dette er ingen afvisning. Jeg vil tage Deres misforståelse som et ydmygt spørgsmål. Og mit svar vil være ja. Det bliver spændende at ankomme med en ledsager denne gang.” Hun rystede frakken lidt, inden den blev svunget omkring, og hun uden besvær stak sine arme igennem ærmerne. Pungen blev lagt tilbage i lommen, som var en del nemmere at finde nu hvor frakken ikke lå foldet sammen over hendes ene arm. Men som hun trak hånden op igen, fulgte en lille konvolut med. ”Værsgo. Det vil gøre det meget nemmere for Dem at komme ind.” Hun overrakte ham den på samme måde som med pengene. Ned på bordet, og skubbet hen imod ham. Det gav hende tid til at knappe frakken, og fik igen skjult den lille kjole hun havde iført sig. Nu lignede det bare hun havde en anden form for kjole på. ”Mit navn er for resten Mayêmia Dąbrowski, hvis ikke De ikke havde fundet ud af det.” Hun vidste endnu ikke hvor mange der kendte til hende her i Di Morga. Hun var relativt ny i byen. Kun boet her i et par måneder, men et ord kunne hurtigt spredes. ”Tidspunktet kan De finde på invitaitonen.” Så tog hun om den lille æske med parfumen og vendte omkring. Så kun lige tilbage på ham, inden hun forsvandt ud af butikken igen. ”Og jeg takker igen for Deres hjælp. De har virkelig nogle særlige evner.”

//Out.//

af Gæst Ons 19 Jun 2013 - 11:17

Han hævede øjenbrynet, da hun med et begyndte at grine, dog var der noget falsk ved det, måden det bare ikke lød ægte "jeg undskylder mademoiselle, selvfølgelig de har allerede en kavaler" han rettede sig op, så ned mod hendes spinkle skikkelse, hvorfor skulle hun ikke det? Han kunne da også finde sig en kavaler, eller veligeholde sin gamle tradition om bare at komme alene til disse arrangementer. Som ung var han ikke den store fan af dem og han kom altid uden ledsager, hvad skulle havde ændret sig.
Han tog imod hendes penge, hun så fint skubbede hen over bordet, klukkede kort og i hans tilfælde bare uden liv "mademoiselle, det behøver de ikke, men okay...så jeg gætter vel dette er første gang jeg kommer til en af disse fester med ledsager" han lagde pengene i kassen, lod igen de brune øjne møde hendes, hendes lille forklaring, fik ham blot til at nikke kortmælet, han anså det ikke for at være pinligt, pinligt ville nok være som når ens bror var så fuld at han ved et uheld kom til at hælde al sin indhold ud over en af hans bys mest respekterede mænds datter, dette var blot en misforståelse intet andet.
Han tog imod konvoluten med et nik "jeg har været til fester der er disse lignende, min kære moder belv tit inviteret, hvillket gjorde at hele familien kom mede, så at opfriske gamle minder lyder som en god ide" dog var han ikke vanvittig glad for alle sine minder og håbede da på ikke at genopfriske dem alle, f. Eks som da hans kære moder solgte ham til de fire kronprinser, blot for at modrtage mere rigdom og fordi hun ikke kunne klarer at hendes ældste søn var blevet en vampyr.
Han lagde konvoluten til siden, på en hylle bag ham, da hun udtalte sit navn nikkede han, han kendte ikke hende, men efternavnet lød ganske bekendt "mig en fornøjelse mademoiselle dąbrowski, de kendte mig nok på det navn jeg har under dette århundrede, men kald mig endelig Jean, som jeg blev kaldt som menneske" hans familie de Montesquieu, var en forholdsvis kendt familie da han var ung og der var da en masse billede fra han var ung, dengang han selv deltog i alle festerne, men også fra hans families deltagelse.
Han smilede til hende "mig en fornøjelse mademoiselle dąbrowski, det er trods alt mit arbejde, men så ses vi vel igen" han vendte sig om da hun forsvandt, tog konvoluten og betragtede den stille

//så hvad nu, skal vi det var det eller springe til festen?

af Sponsoreret inhold

Perfume.

Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.

Sv: Perfume.