Perfume. (Forsættelse)

Tid :: Omkring 23.30
Sted :: Quetra - I et af selskabslokalerne.
Omgivelser :: Godt et dusin gæster i aldre mellem 20 og 34. Både mænd og kvinder, et langlangt bordt i midten og hvad der nu ellers er at finde.
____________________________
Spencer Reid

Døren blev pænt åbnet for hende, som hun nærmede sig den. Og med et enkelt nik imod den person der havde åbnet den, forsatte hun videre ind i lokalet, som allerede var godt fyldt op med de gæster der burde være der. Hun prøvede at huske sig selv om, hvorfor dette arrangement blev holdt. Hun var ikke direkte træt, eftersom det ikke lå som noget naturligt for hende mere, men udmattet var et ord der kunne forklare hendes nuværende tilstand. Der havde været problemer. Problemer som hun havde siddet dagen forinden og arbejdet på at få ordnet. Der var stadig revner, og hun vidste allerede, hvad hun skulle lave, når denne lille komsammen var færdig. Jo før hun blev helt færdig, jo før kunne hun komme hjem og slappe helt af. Til hendes held var hun en standhaftig ung kvinde, der langt havde svært ved at holde sig oprejst. Og på et punkt, elskede hun at gøre hvad hun gjorde. Det at hun fik videre udviklet et selskab som hendes skaber og opdrætter havde skabt fra bunden.
Maya stoppede et par skridt indenfor, og lukkede til hvordan døren blev lukket i. Dette var et privat lokale. Ikke samme størrelse som den store sal, men hun havde skam heller ingen intentioner til at holde fest. Det var blot forretning middag, kunne man kalde det. Hun kørte sine hænder ned over mavestykket af den vinrøde kjole, der matchede hendes læbers farve. I modsætning til de mere almene dage, var hendes hår nu sat op på en lidt anden måde. Det var mindst lige så fyldigt, men i aften fyldt ud med lange krøllede lokker. Og de flade sko var skiftet ud med et par med en smule hæk. Ikke meget. Og selve designet var meget uskyldigt. Hun var ikke enormt fint påklædt, men samtidig var det lidt af en ændring af hverdagens påklædning. Hun lod sit blik glide omkring sig. Imod de ankomne gæster, der allerede stod med et glas i deres hånd og diskuterede ting og sager med deres ledsager eller andre par. Et par gik hurtigt øje på hende, og af en eller anden grund afbrød de deres samtale for at komme hen imod hende. ”Ah! Maya. Jeg takker for invitationen. Jeg har hørt det ikke går helt så fantastisk med bygningsbyggeriet nede i Moskva.” Hun ignorerede den unge mands lettere hånende undertone, og tvang et professionelt smil frem. ”Nej desværre går det ikke som planlagt, men jeg kan forsikre Dem at det hele snart vil komme op og så som det skal til tiden, monsieur.” svarede hun helt roligt, og med en noget neutral tone i sin blide stemme. Præcis som hendes ansigts udtryk. ”Men i modsætning har vi nået en høj udgift i Nice.” Med den kommentar, var samtalen ovre. I hendes hoved. Og hun skulle lige til at forlade den unge mand, der prøvede og holde sit lettere skuffede udtryk skjul, inden noget slog ned i hende, og hun vendte sig halvt om for at forsætte: ”For resten. Der er vel ikke mulighed for at De har set monsieur Reid er ankommet?”