The beauty of the dark

Tid | 20:12
Sted | Sombre
Omgivelser | Parken er godt stille, alligevel er der få stemmer fra de som går rundt og nyder aftens varme, samtidig er der få dyr som enten flyver rundt eller sider og gør sig klar til aftens søvn
Vejr | Selvom solen er gået ned, er der alligevel varmt i vejret, dog med en svag kold brise der holder tingene i balance
Påklædning | Sort stram T-shirt, mørk læder jakke, slidte og hullede jeans, samt et par slidte sorte sko
Tilegnet | Salai

Som om mørket kaldte, begyndte Frankrigs uddøde at give lyd fra sig, som solen gik ned, som dagende skred fredeligt hen, kom de til en nådesløs slutning og start af natten, det var i mørket de blodtørstige væsner indtog byerne, dræbte til højre og venstre uden nogen som helst samvittighed eller nåde for dem omkring dem. *stakkels mennesker* tænkte han, som han skred igennem mørket, de var så uvidne om hvad der foregik omkring dem og alligevel måtte han da give dem, for på en eller anden måde var der nogle af menneskerne, som holdte væsner, såsom ham selv i skak.
Månen hang over ham, et tydelig tegn på hvilken styrke nogle væsner havde, hvilken kræft en enkel måne havde, noget som alle mente bare bestemte hvor der skulle være tidevande, men denne måne havde i sandhed også en del magt over vise væsner og de ville derved blive en slags slaver af månen, præcis som vampyrer var slaver af solen, den ene ting de aldrig nogensinde ville kunne se igen, da bare en smule lys fra den ville være dødeligt for dem.
Han sukkede, lagde hænderne i lommerne, med et ryk lagde han hoved tilbage, betragtede nattehimlen, skyfri og smuk var himlen i sandhed, en hvis skønhed han altid havde beundret, rummet så uendeligt, så dødbringende og alligevel så fuld af mystisk at den næsten havde en dragende  virkning på folk omkring sig. Et lille smil dannede sig på hans læber og kort rystede han på hoved, hvorefter han igen lod sin opmærksomhed glide fra det uendelige univers, for så at betragte parken, han på en eller anden måde havde forvildet sig ind i.

//håber dette er godt nok ^^

//dejligt at høre ^^

Han gik blot og slappede af, nød aften, da den med et blev fuldkommen ødelagt af en ung hybrid, der stak sin arm ind i hans. Han rynkede brynet og så ned mod ham med et forvirrede udtrykke, dog arbejde hans hjerne hurtigt og han fik ligeså hurtigt lagt sig et overblik over hvad pokker han nu blev lagt ud i. Kort skævede han bagud, ganske diskret og fik øje på dem som synes at forfølge denne unge mand, han sukkede, bandede sig selv langt væk. Med et rev han sin arm til sig, men i stedet for at melde ham ind som man da kunne tro han ville havde gjort, lagde han sin arm om ham, trykkede ham ind mod sig,
Med sin arm omkring denne fremmede, gik han fremad, så sig ikke tilbage, men i hoved var han ved at skabe sig et billede af hvor helvede de betjente var henne, dog synes de at havde bidt på lokkemaden og vendte om, men kun for at være på den sikre side, gik han om bag nogle tætte træer "så hvem er du" spurte han og gav slip på ham, kun for at vende sig mod ham og hævede øjenbrynet, han ville gerne have en nærmere forklaring på hvad der foregik, før han gik længere ind for at hjælpe denne unge dreng. For selvom han kunne være hjælpsom, ville han gerne vide hvad han gik ind til, før han endte med noget der var værre end forestillet

//det gør skam intet, teknik nogle gange :P