1# Beskriv citronen

Han lagde kniven fra sig. Mikroskopiske dråber havde skudt i alle retninger, da han delte solen i halv med en enkelt bevægelse, man kunne næsten ane en regnbue. Nu stod han alene og kunne mærke dens syrlige fuger med tungespidsen, han strøg over dens tynde skind, der var blevet skåret åbent så en hel solnedgang dryppede fra hans hånd.

Han slæbte den grønne plasticpose fra grønhandleren ind i køkkenet. Han havde gået hele vejen fra lejeligheden til grønhandleren for at bringe sin frokost til perfektion med en dejlig syrlig smag. Han greb fat om den nærmeste køkkenkniv og lagde den ved det flotte træ skærebrædt. Derefter greb han fat om den runde saftkilde som skulle give lidt ekstra pep til frokosten, fra posen og placerede den på skærebrædtet og greb fat om køkkenkniven.
Den bitre og syrlige smag af saft som sprøjtede op fra den solfarvede tykke overflade da kniven sank i gennem, fyldte hans mund så snart han fik en af de næsten gyldne dråber op på sin finger og suttede på den. Han kørte en finger over den glatte skal, eller småbløde skind om du vil, og opdagede nogle små ujævne prikker i den som fik overfladen til at virke ru selv om den ikke var det. Han lod fingrene gribe fat om den ene ende af saften og kødets hylster. Det lille punkt stak lettere ud og havde en stærkere og mere robust form end resten af overfladen. Midt i centrum af den afrundede ende kunne der ses en lille plet som havde en mørkere og mere intens farve end resten af enden. Det var det eneste der var tilbage efter en gren som havde været der og bragt energi til både det ydre og indre af den delvist runde afkom af træet. Nu ville afkom jo normalt være et ord man brugte om levende individer, men skabelsesprocessen af dette bitre stykke føde lignede meget en fødsel. Tag for eksempel træet som havde vogtet over det og fodret det indtil at den var tung nok til af falde fra. Den lille prik det havde i enden var som en navle i forhold til mennesker og grenen havde været neglestrengen som havde skaffet de gode ressourcer fra moderens kost. Men det her eksemplar var dog blevet plukket tidligt så det kunne blive sendt på markedet, så han kunne købe den hos grønhandleren. Han lod kniven synke hele vejen ned igennem overfladen og fik delt den i to. Han tog forsigtigt fat om den ene halvdel og kiggede på hvordan det saftige og farverige kød sprang ud fra et midtpunkt. Han bar halvdelen over til hans velduftene torskerognsrugbrødsmad, og fik presset saften over den. Kort smilede han og begyndte så at nyde den lettere bitre torskerognsrugbrødsmad.

Solen når den hæver sig, som en stille vind der rammer barnets søde kind, som sømanden der stille flyder i solens skær, som kvinder der ser en diamand. En sommer dag, en dragende sommer dag som øjet ønsker mere af, man vil tættere på, man vil dufte mere, opleve mere. Man lukker øjnene og trækker vejret dybt imens man husker den perfekt sommerdag, det første kys, den første kæreste, den bedste ferie, den bedste sommeraften. Synet giver en følelse af lykke.

Men når man nærmer sig lykken, den man føler sig så draget af, så smertes verden hurtigt. Himlen bliver grå, vinden bliver hårdere, skibet sænker og diamanten forvandles til en sort sten. Ansigtet der før var roligt, øjnene der huskede, tankerne der fløj. Alt spændes, alt anspændes. Alt glemmes, man husker dagen kæresten slog op, lussingen man fik da man kom for tæt på, smagen af lort, livet's værste stunder. Når det ydre snyder og det indre tilhører djævlen selv.

Når vi alle dømmer på det ydre, så glemmer vi at den smukke pige måske taler som Sidney Lee og den lækre fyr bag disken elsker sætninger som: "Onli' fee"... Det ydre, er blot skalden på det indre spejlbilled af sur røv...

Jeg er lille og bitter. Jeg kan svig, men dog har jeg intet ondt i sinde. Jeg gør alt for at blive venner med folk, men de bruger mig bare som de vil, og så smider de mig bare ud igen. Det kan jeg på en måde godt forstå, for jeg smager faktisk godt i maden. Min mor er høj, men det har jeg ikke arvet fra hende, nej tværdigmod. Jeg minder mest af alt bare som en lille mærkelig udgave af en stjerne eller sol, men det er jo i realiteten det samme. Jeg er dog ikke varm som en sol, men kold og glat indvendigt. Jeg har en beskyttende skal, og spiser du mig uden at fjerne den, smager jeg ikke god, men fjerner du min skal, smager jeg frisk og syrlig på en gang.