2# Beskriv handingen før billedet

2# Skriveøvelse

Beskriv billedet: Hvad skete der før dette billede blev taget?



Du kan eksempelvis komme lidt ind på:

• Hvem er personerne?
  
• Hvad er deres forhold til hinanden? (Gift, fjender, venner, kolleger, søskende etc)
  
• Hvad er sammenhængen mellem kvindens handling og det, hun siger? (I love you! = Jeg elsker dig!)
  
• Hvorfor græder hun?
  
• Græder manden, hun holder om?
  
• Hvad er mandens syn på damen?
  

I bestemmer selv om I vil gå i dybe detaljer eller om I bare vil give et kort omrids af det, der er sket.



Hver besvarelse vil blive belønnet med erfaringspoint mellem 20-100.

Vi er naturligvis på landet .
Er det ikke her alle de væsentlige ting sker ?
På billedet ser vi to personer.
En lidt for omsorgsfuld mor med tildens til at pyldre og bekymrer sig om hendes eneste søn, Mads.
Mads ... Lider af alverdens sygdomme.... eller det er hans mor meget bekymret for at han gør.
At Mads er en stor robust dreng,med god appetit og masser af skæg vækst i en alder af 14 , betyder ikke det mindste. Det giver kun anledning til at frygte udvikling af skæld på sigt.
Mor er meget bekymret for hans helbred og Mads er fast gæst i læge konsultationens vente rum. Han kender enda navnene på sekrætærens tre børnebørn og også deres fødselsdage!
Joooo han kommer ofte op til et tjek- bare lige for at mor skal være helt sikker på han nu også er helt frisk.

Men.... Så skete der noget...
Mor fandt nogle blade . De lå hengemt under Mads' madres og det var noget meget usundt. Kvinder uden tøj - i komprimerede stillinger.
NU vidste mor at der var noget galt med Mads- for alvor!
Da Mads kom hjem den dag, lå bladene på stuebordet.
Og mor var opløst i gråd. Hun sprang op og gav et græsk græde kone kor baghjul , da hun greb om Mads' runde kinder og græd som blev hun pisket.
' Mads... Lille skat... Der er noget alvorligt galt med dig! Vi må bestille tid hos lægen. Jeg elsker dig SÅ meget.... Og der er beviser på at de blade der både kan medføre blindhed , osteoporose og kompliceret tilfælde af kronisk negle svamp' hun hulkede af hele sig hjerte.... ' det må du ikke byde mig... Min lille dreng'

// sorry, det var enten dét eller hun havde druknet hans killinger , da hun mistænkte ham for at måske kunne udvikle allergi.
Og jeg ved Ahngel elsker katte- så det nænner jeg alligevel ikke .

Historien tager sin begyndelse i en storby. Klara, damen man ser på billedet, bor i en pænt stor lejlighed, og har intet at bekymre sig om. Hun har et godt arbejde og mange gode venner som holder utrolig meget af hende, men en dag skete der noget. Hun var ikke selv sikker på hvad det var, men det tvang hende væk fra alle sine venner. Hun blev nødt til at rejse væk, og ikke bare kort, men langt langt væk. Da hun fandt ud af det, blev hun meget trist. Hun skulle forlade alle sine venner og dem hun holdt så meget af. Hun var nødt til at sige farvel til dem alle sammen inden hun rejste. Hun ville starte med et par af sine gode venner. Hun fandt noget tøj og fik skiftet. Da hun havde skiftet gik hun ind på sit værelse, og pakkede hurtigt alt si tøj ned. hun havde kun i dag før hun skulle rejse væk her fra for evigt. Da hun havde fået alt sit tøj pakket, gik hun langsomt over til hoveddøren, og rakte hånden frem for at åbne døren. Hun lod sin hånd hvile en smule på håndtaget en sidste gang. Så åbnede hun døren, og fik alle sine ting ud af lejligheden. Der var ikke så meget tilbage, for det fleste havde flyttemændene allerede taget. Da hun var kommet ud, smækkede hun døren efter sig, og gik ud på gaden, og over mod sine venners lejlighed.
Hun gik kun ca. 10 minutter før hun var fremme. Det regnede kraftigt, så hun blev gennemblødt, men hun var ligeglad. Hun ringede på, og døren åbnede, og hun gik ind, og op af trapperne til hun stod ved sine venners dør. Hun åbnede den og gik ind. Der var flere af Klara’s venner samlet her. ”Jeg kommer bare for at sige farvel. Vi ses nok aldrig mere.” sagde hun med en halvkvalt stemme. Sophus, en af Klara’s venner, rejste sig op fra sofaen had sad i, og gik hen og gav Klara et kram. Klara krammede ham tæt ind til sig, og holdt ham så en smule ud fra sig så hun kunne se på ham. Hun elskede ham, men havde aldrig før turde fortælle ham det, men det var den sidste chance hun havde nu. hun tog sig sammen, og sagde så, med halvkvalt stemme. ”Sophus, du skal vide en ting inden jeg tager af sted, og det er at jeg elsker dig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, men har aldrig turde sige det før, og nu er det næsten forsendt, men nu ved du det.” tårnene trillede ned af hendes kinder, og Sophus tørrede blidt en af dem væk. ”Jeg elsker også dig søde.” sagde han, og krammede hende stort, og gav hende et hurtigt kys på munden.
Der var ikke mere tid til at sige farvel i, hendes taxa ventede på hende. Hun gik ud i taxaen, og satte sig ind. Den begyndte at køre mod lufthavnen da Sophus kom til syne i spejlet.

Kvinden vi ser hedder Ingrid. Hun havde været enke i 20 år hvor hun havde opdraget stedsønnen Mike. Hun elskede ham som sin egen søn og plejede at fortælle historier om hvordan Mikes modige far døde i krig. Mike elskede sin stedmor højere end noget andet i hele den store verden. I løbet af sin barndom havde Mike aldrig haft nogle venner. Han var et problembarn og led af ADHD præcis som sin far hvilket gjorde livet svært. Ved alderen af 10 år kontakter Mikes mor ham. Mike bliver helt forskrækket da han aldrig har mødt sin mor, dog vidste han at Ingrid ikke var hans mor. Moderen forlanger at Mike kommer på kostskole og sagsøger derefter Ingrid for at have taget hendes barn fra hende. Ingrid taber sagen og kommer i fængsel. Efter 15 år hvor Mikes mor havde drevet ham igennem uddannelse og givet ham jobbet som forsker kan han endelig ånde frit.

Først da får han at vide hvad der havde sket med Ingrid. Han trodser varslet om det kraftige uvejr og finder frem til Ingrids hjem. Hun ligner et vrag. Hendes hus er så godt som faldefærdigt og hun står.. Hun står med et reb om halsen, på en stol hun er klar til at skubbe væk. Mike bryder ud i gråd hvilket Ingrid bemærker og stopper sit selvmord. Hun bryder selv ud i gråd og Mike stormer hentil hende for at løsne rebbet. "Why!?" skreg Mike i gråd og gentog et par med sådan en skinger stemme at hans evne til at tale hvislede bort. "Mike..." prøvede hun. "I love you! But I miss your dad so much..". Mads kiggede grædende på hende med en blanding af foragt og vrede i ansigtet. "But.. you are my mom.." sagde han. "Yes, son. I am.." svarede hun. De omfavnede begge hinanden og forsatte deres gråd..